EPS-emballage

EPS-emballage - EPS-emballage står for "Ekspanderet Polystyren" emballage. Det er en type skumplastemballage fremstillet af ekspanderet polystyrenmateriale, der ofte kaldes skumplastik eller skumplader. EPS er kendt for sin lette vægt, isoleringsegenskaber og stødabsorberende egenskaber, hvilket gør det til en populær løsning til emballering og beskyttelse af forskellige genstande.. Test hvor brugervenlig din emballage er her - Formler, formelsamlinger og teknisk viden

Leverandører af og viden om EPS-emballage:

Dansk Transport Emballage A/S

Oksbølvej 97
6500 Vojens
Tlf.: 74 59 16 80
E-mail: info@dtemballage.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

RAJA PACK

Tlf.: 44 58 77 00
E-mail: info@rajapack.dk

www.rajapack.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

STOK Emballage K/S

Erik Stoks Alle 4
5550 Langeskov
Tlf.: 72 200 700
E-mail: info@stok.dk

www.stok.dk

Se hele vores produktprogram og profil her


Ny designguide vil styrke genanvendelsen af EPS emballage




RecyClass har netop offentliggjort nye retningslinjer for design EPS-emballage til både fiskekasser og hvidevarer. De to designguides er udarbejdet i samarbejde med EUMEPS, den europæiske EPS industris brancheorganisation. Begge designguides er tilføjet til det gratis online værktøj, som gør det let for designere af emballage at sikre, at EPS-emballagen er 100% genanvendelig.

EPS, også kendt som Flamingo, anvendes i høj grad som teknisk emballage til bl.a. hårde hvidevarer og i fødevareindustrien, hvor det er den foretrukne løsning til frisk fisk. Der er tale om emballage, som ofte anvendes til at beskytte varer som eksporteres, og hvor returordninger eller lukkede loops derfor ikke altid er den oplagte løsning. Derfor er det vigtigt, at EPS emballage designes, så plastgenanvendelsesvirksomheder nemt får værdi af den brugte EPS emballage. Det bliver med de to ny designguides endnu nemmere.

I EPS-branchen har vi altid sagt, at EPS er 100% genanvendeligt, og det har vi nu dokumentation for,” siger Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen – en del af Plastindustrien. Han har været med i forarbejdet til begge designguides.

De to designguides stiller konkrete krav til, hvordan EPS emballage skal designes. De krav praktiseres allerede i branchen, men det har måske været uklart for virksomheder uden for vores branche. Og dermed kan fraværet af konkrete designguides have påvirket markedet for genanvendelse af EPS. Vi forventer i hvert fald, at endnu flere genanvendere af plast vil få øjnene op for, hvor let det er at genanvende EPS,” fortsætter Chresten Heide-Anderson.

Fælles designguide mellem EUMEPS og RecyClass

De nye designguides er udarbejdet i regi af RecyClass i samarbejde med EUMEPS, den europæiske EPS brancheorganisation. De to organisationer har netop udsendt en pressemeddelelse om de nye designguides, i den udtaler Jürgen Lang, administrerende direktør i EUMEPS:

"I dag er en stor dag for vores industri. Offentliggørelsen af de to designguides er en milepæl i vores arbejde med cirkulær økonomi. Takket være det gode samarbejde med Plastics Recyclers Europe og RecyClass lykkedes det os at udarbejde designguidesne i løbet af få måneder."

EPS-værdikæden har forpligtet sig til at udvikle en cirkulær vision for plastaffald fra design til end of life. Disse EPS-retningslinjer hjælper designere med at sikre, at deres emballageprodukter bliver lettere at genanvende efter brug.

"Med disse nye designretningslinjer for genanvendelse, som er baseret på videnskabeligt underbyggede resultater og udviklet af aktører fra hele værdikæden, viser industrien sit engagement i at gøre al plast genanvendelig med et langsigtet mål for øje", fortæller Paolo Glerean, formand for RecyClass, i pressemeddelelsen.

Dermed kan alle virksomheder, som er interesserede i at kontrollere EPS emballages genanvendelighed, nu bruge RecyClass Plastic Packaging Recyclability Tool. Det er et onlineværktøj, der viser, i hvilket omfang en given EPS-emballage er egnet til genanvendelse, idet emballagen klassificeres fra A til F (dvs. fra fuld til ingen genanvendelighed). I praksis dækker de to designguides alle typer af EPS emballage, idet designguiden til fiskekasser dækker al EPS emballage med fødevarekontakt, mens designguiden til hårde hvidevarer gælder al anden emballage.

Med disse udgivelsen af de to designguides har EUMEPS i samarbejde med RecyClass udviklet et værktøj, som er identisk med det som benyttes for andre plastfraktioner. Dermed skabes der større tryghed for genanvendere og indsamlere af EPS, og det skulle gerne sikre endnu mere genanvendelse af EPS,” forklarer Chresten Heide-Anderson.

Han bakker fuldt ud op om opfordringen fra EUMEPS, som påpeger, at EPS emballage er let at integrere i en cirkulær økonomi. Derfor opfordrer EUMEPS i pressemeddelelsen til at de relevante myndigheder i Europa får indført indsamlings- og sorteringssystemer, som sikrer genanvendelse af EPS.

EUMEPS opfordrer resten af Europa til bl.a. at lade sig inspirere af de 44 danske kommuner, som allerede sikrer, at EPS bliver genanvendt. Man kan dog også se til andre lande, for der sker også indsamling af EPS i lande som Holland, Frankrig, Irland, England, USA, Norge og senest Sverige,” afslutter Chresten Heide-Anderson, og siger, at der helt sikkert også sker kommunal indsamling af EPS i mange andre lande, der kender han bare ikke til de helt konkrete løsninger, og han ved ikke hvor udbredte de er. Men han forsikrer, at EPS-branchen og den søsterorganisationer i resten af verden har stort fokus på at sikre indsamling af EPS, så det faktisk bliver genanvendt.



Cookie-indstillinger