Inspektion af rør

Inspektion af rør

Inspektion af rør foretages for at undersøge røret for slidtage i svejsningerne eller starten på korrosion. Inspektion af rør foretages som oftest af certificerede inspektions virksomheder, der har diverse scannere og sporingsudstyr til at inspicere med.

Leverandører af Inspektion af rør:

Book1drone

Rudolfgaardsvej 1 D
8260  Viby J
Tlf.: 61 66 56 64
E-mail: info@book1drone.com

www.book1drone.com

Se hele vores produktprogram og profil her

JAC Kloak Teknik A/S

Mellemvang 10
4300 Holbæk
Tlf.: 21 84 96 96
E-mail: pa@jacas.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Lars Broe Rustfri stål A/S

Herluf Trolles Vej 20
5220 Odense SØ
Tlf.:63 15 09 09
Email: larsbroe@larsbroe.dk

www.larsbroe.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

MDS Stainless ApS

Møllebakken 1,
7361 Ejstrupholm
Tlf.: 69 14 92 55 / 22 99 92 55
E-mail: info@mds-stainless.com

web

Se hele vores produktprogram og profil her

NordicSub ApS

Flintager 11
5330 Munkebo
Tlf.: 41 42 09 01
E-mail: jesper@nordicsub.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Nordisk Wavin A/S

Wavinvej 1
8450 Hammel
Tlf.: 86 96 20 00
E-mail: salg.dk@wavin.com

web

Se hele vores produktprogram og profil her

WeFly A/S

Borupvang 3
2750 Ballerup
Tlf.: 71 99 24 91
E-mail: info@wefly.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden:

Inspektion af rørene anvender specialiseret udstyr til at evaluere rørsystemer. Deres mål er at identificere skader, korrosion og lækager. Inspektionerne er omhyggelige og dybdegående. Ingeniørerne søger at opretholde rørenes integritet og funktion.

Avancerede teknologier som kameraer og sonder anvendes. Disse giver detaljerede billeder af rørenes tilstand. Korrosion er en almindelig bekymring. Det kan forringe rørenes styrke over tid. Lækager kan føre til alvorlige skader og økonomiske tab. Rørinspektionsingeniører identificerer potentielle risici. De udvikler også løsninger til at afhjælpe problemer.

Forebyggelse er afgørende for at undgå katastrofale sammenbrud. Tidlig påvisning af problemer sparer omkostninger og tid. Inspektionerne er nøje planlagt og udføres regelmæssigt. Dette sikrer en pålidelig rørfunktion og sikkerhed. Ingeniørerne evaluerer rørene for at opretholde standarder.

Lovgivningsmæssige krav skal opfyldes for at sikre overholdelse. Samtidig søger de at forbedre systemets ydeevne. Effektivitet og bæredygtighed er vigtige mål. Rørinspektionsingeniører samarbejder ofte med entreprenører og virksomheder. Deres ekspertise er afgørende for at opretholde infrastrukturen. Fremtidige teknologier kan forbedre inspektionsprocessen yderligere.

Det er afgørende at følge med udviklingen for at forbedre præcisionen. Rørinspektionsingeniører spiller en central rolle i infrastruktur vedligeholdelse. Deres arbejde sikrer pålidelig vand- og gasforsyning.


Aarsleff – Ny granskningsregler sætter ekstra fokus på kloakker –




boligselskaber med certificerede vedligeholdelsesplaner har stort forspring

For at sikre robuste vedligeholdelses- og fornyelsesplaner(PPV- planer) af hele den almene bygningsmasse, skal boligafdelingernes PPV-planer ifølge ny driftsbekendtgørelse nu granskes af en ekstern og uvildig byggesagkyndig hvert 5. år. Første gang inden 1. januar 2022. Kloakområdet er et af fem områder, der i fremtiden skal granskes ekstra grundigt
Kloakker og brønde er et af de områder, der skal granskes ekstra grundigt, og de boligforeninger, der allerede løbende får udarbejdet certificerede planer for vedligeholdelse og fornyelse har en stor fordel, fordi de allerede har data, der let kan overføres til rapporter og derved mulighed for at minimere ekstern granskning, lyder meldingen fra entreprenøren Per Aarsleff A/S.

”Boligafdelingerne over hele landet har gennem det seneste årti øget fokus på at have overblik over tilstanden af deres kloakker. Kloakområdet er et af de områder, der er ekstra fokus på i driftsbekendtgørelsen, bl.a. fordi det er under jorden og beskadigede kloakker kan give store skader på bygninger, rotter i lejligheder mv. Vi hilser derfor det nye granskningsinitiativ velkommen, fordi det giver fokus på et område, hvor der er et stort efterslæb,” siger Peter Kim Pedersen,” regionschef hos Aarsleff Rørteknik.
Han peger endvidere på, at de boligforeninger, der allerede har overblik over tilstanden af kloakkerne via vedligeholdelses- og fornyelsesplaner, derfor har et stort forspring og derved også skal bruge mindre resurser på ekstern granskning.

Baggrunden for den eksterne granskning er en ændring af bekendtgørelsen om drift af almene boliger. Denne ændring betyder, at langtidsbudgetterne nu skal pege 30 år ud i fremtiden.

Professionelle aktører under kontrolordning
Ifølge driftsbekendtgørelsen skal boligorganisationerne foranstalte ekstern granskning af deres vedligeholdelses – og fornyelsesplaner hvert 5. år. Første gang inden 1. januar 2022.

Det er hensigten, at resultaterne af den eksterne granskning opsamles i det administrative register.

Granskningen tager udgangspunkt i 12 centrale bygningsdele herunder bl.a. belægninger, tagterasser, kviste, altaner, vægge, trapper, røranlæg. Fem områder skal granskes ekstra grundigt. Det er kloakker, tagdækning, vægge/facader, vinduer og døre samt varmvandsproduktionsanlæg.

Når boligafdelingerne skal have udført vedligeholdelsesplaner for kloaknettet i forbindelse med de nye regler for granskning, så er det ifølge Peter Kim Pedersen helt essentielt, at de entrerer med aktører, der leverer datagrundlaget efter standardiserede og uvildigt kontrollerede kontrolordninger.

”Når vi i dag udarbejder planer for vedligeholdelse og fornyelse af kloaknettet, så er det medlemsvirksomheder af TV-inspektionsgruppen under Dansk Byggeri, der udfører TV-inspektion på baggrund af standarder og krav fastsat af Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning - DTVK. Med samme koncept sikrer vi det mest præcise datagrundlag for PPV Planerne, som så kan overføres direkte til granskningsplanen,” forklarer Peter Kim Pedersen.

TV-inspektionsgruppens medlemsvirksomheder udfører og rapporterer TV-inspektioner efter gældende fotomanual for kloakker, og hvor data udveksles i XML filer, som er det gældende filformat og standard for udveksling af landets kloakdata.


Aarsleff under jorden på det tidligere Marselisborg Hospital – investerer i kloakfornyelse og miljø- og klimatilpasning




Det tidligere Marselisborg Hospital i Aarhus, der i dag hedder Marselisborg Centret og er center for rehabilitering, forskning og udvikling, er i fuld gang med en større klima- og miljøindsats, der bl.a. omfatter LAR-løsninger og fornyelse af de gamle kloakledninger. Bl.a. skal fornyelsesplaner for kloakledningerne forhindre udsivning af spildevand, samt forhindre, at der ikke længere opstår gentagne, akutte skader.

Med et kloaknet, hvor de første ledninger stammer helt tilbage fra 1913 og som har været gennemsyret af skrappe kemikalier i hospitalstiden, samtidig med, at bygningerne har ændret funktion over tiden, er en af de højeste prioriteter hos Marselisborg Centret, at der er overblik over ledningsnettets tilstand med 100 procent opdaterede tegninger.

”Vi har haft løbende nedbrud af de gamle betonrør over tiden, og de her akutte nedbrud koster dyrt. Samtidig er dimensioneringen jo tilpasset et helt anderledes og langt stærkere behov, så når ledningerne brød sammen, var det ubehageligt, fordi alt stoppede til og det var svært at finde de sunde rør,” forklarer områdechef hos Marselisborg Centret Jan Sau Johansen.

Det er entreprenøren Per Aarsleff A/S, der med udgangspunkt i TV-inspektion udarbejder fornyelsesplanene for Marselisborg Centret. Marselisborg Centret består af 17 enkeltstående bygninger, hvoraf de første er opført i 1913.

Gennem de senere år har Aarsleff udarbejdet fornyelsesplaner over kloaknettet, hvor de på baggrund af TV-inspektioner udført efter standarderne udstukket af Dansk TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning, udarbejdet tilstandsvurderinger og efterfølgende delt kloakledningerne op i et skadesindeks.

Det giver Marselisborg Centret et overblik over, hvilke ledninger, der skal renoveres her og nu og hvilke ledninger, der godt kan vente nogle år.

”Det giver os jo sikkerhed for en optimal drift og sikrer samtidig, at vi ikke lige pludselig står med sammenfaldne kloakker. Samtidig er der jo også hele miljøaspektet, hvor vi sikrer, at der ikke løbende siver spildevand ud i jorden,” siger Jan Sau Johansen.

Økonomisk og miljømæssig gevinst

Investeringen kan også rent økonomisk betale sig, fordi det ifølge projektleder hos Aarsleff Rørteknik, Line Bressum, ikke koster meget at få udarbejdet tilstandsvurderinger i forhold til, at der sker brud eller andre alvorlige skader på rørene.

- Det er jo helt afgørende, at kloaknettet ikke bryder sammen eller kommer i så dårlig stand, at det ikke længere er muligt at forny via strømpeforinger og man derfor er nødsaget til at grave op og lægge helt nye ledninger. Derfor giver fornyelsesplaner en økonomisk gevinst over tid, siger hun.

En strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte kloakrør og efter hærdning danner den et rør inde i det eksisterende kloakrør. Renoveringen svarer til at få nye rør installeret i de eksisterende rør, og som bygherre undgår man alle de omkostninger, der er forbundet med opgravning, nedbrydning og reetablering, hvilket ofte resulterer i en markant besparelse.

Blandt de bedste miljø- og klimaløsninger i landet

Marselisborg Centrets store projekt SPARK, der står for Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasninger, er med i Klima 100 publikationen, der samler 100 af de bedste klimaløsninger fra kommuner over hele landet.

Med klimaindsatsen investerer Marselisborg Centret også i lokal afledning af regnvand – bl.a. via forsinkelsesbede med rensefunktion. I forlængelse af den lokale afledning af regnvand har Aarsleff endvidere kloaksepareret en række ledninger ud mod det offentlige kloaknet, hvor de oprindelige fællesledninger er blevet strømpeforet.

”Ved at forny de tidligere fællesledninger med en strømpeforing og samtidig lægge ny regnvandsledning, bliver der sparet en masse gravearbejde – både fordi fællesledningen ikke skal graves op, men også fordi den nye regnvandsledning kan etableres i minimal lægningsdybde. Det er derfor også en økonomisk optimal løsning,” forklarer Line Bressum.

En fælles kloakledning etableret i 60’erne eller 70’erne har typisk en restlevetid på mellem 5-20 år, men med strømpeforinger opnås en forventet levetid på 100 år. Det giver en optimal udnyttelse af det eksisterende kloaksystem. Marselisborg Centret lukkede som hospital i 1989, men de sidste sygehusafdelinger fraflyttede først i 2018. I dag beskæftiger Marselisborg Centret 450 medarbejdere fordelt på de 25 organisationer, der er tilknyttet. I alt passerer 5000 mennesker hver uge ind og ud af centret.



Cookie-indstillinger