Elektropolering

Mere viden om elektropolering:

Elektropolering, også kendt som elektrokemisk polering eller elektrolytisk polering (især indenfor metallografi), er en elektrokemisk proces, som fjerner materiale fra en metallisk produkt. Det bruges til at polere, passivere og afgrate metaldele. Det beskrives ofte som bagsiden af galvanisering. Det kan anvendes i stedet for slibemidler til fin polering under mikrostruktural forberedelse.

Ved elektropolering fungerer typisk ved at emnet nedsænket i et temperaturstyret bad af elektrolyt og tjener som anode, som den er forbundet til den positive terminal på en jævnstrømsforsyning, idet den negative terminal forbundet med katoden. En strøm passerer fra anoden, hvor metallet på overfladen oxideres og opløst i elektrolytten, til katoden. Ved katoden, en reduktion reaktion, der normalt producerer hydrogen. Elektrolytter, der anvendes til elektropolering oftest koncentreret syreopløsninger har en høj viskositet, såsom blandinger af svovlsyre og phosphorsyre. Andre elektropolering elektrolytter rapporteret i litteraturen inkluderer blandinger af perchlorater med eddikesyreanhydrid og methanoliske opløsninger af svovlsyre.

At opnå elektropolering af en ru overflade, skal de udragende dele af en overfladeprofil opløses hurtigere end recesserne. Denne proces, der omtales som anodisk nivellering, opnås ved en masse transport begrænset opløsning reaktion. [Præcisering nødvendig] anodisk opløsning under elektropolering betingelser afgrater metalgenstande pga. øget strømtæthed på hjørner og grater.