Planslibning

Mere viden om planslibning:

Generelt om planslibning - Planslibning udføres mest økonomisk og teknisk set mest korrekt, når der arbejdes med relativt små spåndybder og store sidetilspændinger. Derved bringes flest mulige korn i indgreb, hvilket bevirker et minimalt og jævnt slid på skiven. Den varme, der opstår ved bearbejdning, fordeles jævnt over hele emnet, hvorved der slibes mest målfast.

- Sidetilspændingen ved skrubslibning udgør ca. ¾ af slibeskivens bredde.
- Sidetilspænding ved sletslibning udgør ca. 1/3 til ¼ af slibeskivens bredde. Ved store krav til overfladens beskaffenhed reduceres sidetilspændingen, idet det større overlap forbedrer overfladen.

- Stor spåndybde og lille sidetilspænding er ikke hensigtsmæssigt. Slibeskiven arbejder kun med en kant, som hurtigt slides ned. Derved opvarmes emnet punktvis (i striber), og dette kan medføre kast og overfladedefekter.
- Hver slibemaskintype har sin egen begrænsning i størrelse og effekt. Principielt vil den størst tilladelige slibeskive - diameter og bredde - give den mest effektive slibning og den bedste standtid på skiven.
- Spåndybden pr. overløb skal tilpasses den enkelte slibeopgave og må ikke være for stor.
- Hastigheden på maskinens længdebord skal være størst mulig, hvilket fremmer skivens selvskærpning.
- Ved slibning i højtlegerede, hærdede værktøjsstål stiger spåntrykket drastisk. Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt at arbejde med reduceret sidetilspænding.

- Planslibningen bør altid afsluttes med en udgnistning, hvor skiven passerer emnet et antal gange uden tilstilling af spån. Derved udlignes spåntrykket, og emnets overflade og geometriske form forbedres.
- Ved store krav til overfladekvaliteten må slibeskivens kornstørrelse samt afretningsbetingelserne tages i betragtning.