Svejsning
Svejsning er en proces, der forener materialer ved at smelte dem sammen ved hjælp af varme. Denne proces skaber en stærk og permanent forbindelse mellem de sammenføjede materialer. Svejsning anvendes bredt inden for industrien til at konstruere og reparere metalstrukturer og komponenter.
Der er forskellige svejsemetoder, herunder lysbuesvejsning, gas svejsning, MIG/MAG svejsning og TIG svejsning, hver med deres egne anvendelser og fordele. Svejsningsprocessen kræver nøjagtighed og kontrol over varme og svejseparametre for at opnå en kvalitetsforbindelse. For at sikre kvaliteten af svejsningsarbejdet og overholdelse af standarder og krav gennemgår svejsere ofte certificering og træning.
Svejsning spiller en central rolle i mange industrier, herunder byggeri, bilindustri, skibsbygning og luftfart. Det er afgørende for at skabe strukturer og produkter, der er stærke, pålidelige og holdbare. I fremtiden forventes svejseteknologien at udvikle sig yderligere med fokus på automatisering. Men også robotteknologi og avancerede materialer for at opfylde de stadig skiftende behov og krav i industrien.
Leverandører af Svejsning:
Prowelding A/S
Sandagervej 28
7400 Herning
Tlf.: 97 14 07 08
E-mail: jg@prowelding.dk
Accord Industries AS
Strandveien 39
N-3050 Mjøndalen - Norway
Mob: +45 4247 0468
E-mail: lars@accordindustries.no
Albjerg’s Maskintec A/S
Gl. Sognevej 3
5771 Stenstrup
Tlf.: +45 6226 2491
E-mail: info@maskintec.dk
Alu Parts ApS
Bødkervej 3
7600 Struer
Tlf.: 97 85 10 77
E-mail: mail@aluparts.dk
Carmo A / S
Højvangen 19
3060 Espergærde
Tlf:. +45 49 12 21 00
E-mail: denmark@carmo.dk
ESAB A/S
C.F. Tietgens Vej 7B
6000 Kolding
Tlf.: 36 30 01 11
E-mail: ordre@esab.dk
Elefantriste A/S
Ivar Lundgaards Vej 21
7500 Holstebro
Telf.: 97 42 61 33
Email: mail@elefantriste.dk
Elektro Gruppen A/S
Maltvej 16-20
9700 Brønderslev
Tlf.: +45 98 82 07 00
E-mail: info@elektro.dk
Hosta Industries A/S
Gørtlervej 1
9320 Hjallerup
Tlf.: 98 28 16 77
E-mail: hosta@hosta.dk
JB Metalindustri A/S
Svalehøjvej 17
3650 Ølstykke
Tlf.: +45 7022 7404
E-mail: jb@jbmetal.dk
JB Production A/S
Langballe 14
8700 Horsens
Tlf.: 75 63 00 44
E-mail: info@jb-pro.dk
Lars Broe Rustfri stål A/S
Herluf Trolles Vej 20
5220 Odense SØ
Tlf.:63 15 09 09
Email: larsbroe@larsbroe.dk
LØWENER Industri ApS
Smedeland 2
2600 Glostrup
Tlf.: 43 200 300
E-mail: vl@loewener.dk
MDS Stainless ApS
Møllebakken 1,
7361 Ejstrupholm
Tlf.: 69 14 92 55 / 22 99 92 55
E-mail: info@mds-stainless.com
PcP Danmark A/S
Sverigesvej 2-4
7480 Vildbjerg
Tlf.: 97 13 12 00
E-mail: salg@pcp-corp.dk
Pro-Pipe Norway AS
Sydagervej 3, Alslev
6800 Varde
Tlf.: 75 11 53 93
E-mail: kontakt@pro-pipe.dk
Pro Plast Energeo
Markskellet 23
8920 Randers NV
Tlf.: 72 52 40 80
E-mail: salg@pro-plast.dk
RT9 Scandinavian Rope Access
Framlev Korsvej 25
8462 Harlev J
Tlf. 30 80 00 70
E-mail: info@rt9.dk
RUSTEK A/S
Bjørnevej 3
7800 Skive
Tlf: 9683 7131
E-mail: rene@rustek.dk
Randers Industri Service
Toldbodgade 81
8930 Randers NØ
Tlf.: 70 23 28 75
E-mail: jm@randersindustriservice.dk
Randers Rørindustri Aps
Eriksvej 7
8960 Randers SØ
Tlf: 86439632
E-mail: henrik@randersrorindustri.dk
Rinco Ultrasonics Danmark A/S
Nordre Strandvej 119, F106
3150 Hellebæk
Tlf.: 86 34 31 99
E-mail: info@rincoultrasonics.dk
Sjølund A/S
Skamlingvejen 146
6093 Sjølund
Tlf.: 76 99 17 77
E.mail: admin@sjoelund.dk
Stantræk A/S
Sønderskovvej 14
8520 Lystrup
Tlf.: +45 86 22 03 77
E-mail: info@stantraek.dk
Steel Products
Steel Products Aage Østergaard
Islandsvej 25
8700 Horsens
Steel Products DFT-Presswork
Nordborgvej 81
6430 Nordborg
Tlf.: +45 7562 1144
E-mail: info@steelproducts.dk
Svejsehuset A/S
Jens Juuls Vej 15
8260 Viby J
Tlf.: 87 38 64 11
E-mail: Svejsehuset@svejsehuset.dk
T.C. Stålindustri ApS
Dalager 8-10
2605 Brøndby
Tlf.: 44 65 43 36
E-mail: tc@tc-staal.dk
Teknidan Handelsselskab ApS
Lundsbjerg Industrivej 29
6200 Aabenraa
Telf.: 74 61 36 36
E-mail: salg@teknidan.dk
VELDUVA
Fabriksvænget 18, bygning 5
4130 Viby Sjælland
Tlf.: 92 90 01 33
Mobile: 50 40 27 55
E-mail: trc@velduva.dk
Weldadvice I/S
Messingvej 32B
8940 Randers
Tlf.: 86 40 68 05
E-mail: mail@weldadvice.dk
Wilno Rustfri Aps
Bøgeskovvej 1
3490 Kvistgård
Tlf.: 49 13 91 32
E-mail: info@wilno.dk
Mere viden om Svejsning:
Stål er blandt metallerne det største materiale. Aluminium følger efter stålet. Ved svejsning kan der indgå et tredje materiale som man kalder tilsatsmateriale, der sammen med de to grundmaterialer danner en legering i svejsefugen.
Når man udfører svejsningen, arbejder man med temperaturer i lysbuen på op til 6000 grader celsius. Dette bevirker, at der kommer en del påvirkninger af grundstrukturen i materialerne, og ligeledes vil der opstå en del spændinger i den færdige konstruktion. Det er i den varmepåvirkede zone, at svejsningen bliver svagest efter udførslen. Her har grundmaterialet overophedet ved temperaturer over 1000 grader celsius, hvilket bevirker, at materialet er blevet mere grovkornet (mere skørt og hårdt), end det var inden svejsningen. Hvis der er meget kulstof eller urenheder i materialet, vil dette problem blive større.
Varmepåvirkning
Varmepåvirkningen fra svejsningen vil udvide materialet, og ved afkølingen vil det igen trække sig sammen. Ved kantsømme er det særligt tydligt, hvorledes sammentrækningen sker i tværretningen. Men der vil også være en sammentrækning i længderetningen, dog noget mindre. For at få en konstruktion ret igen kan man varm - og koldrette. En bedre løsning er at forbukke emner inden svejsningen. Det er en erfaringssag, hvor meget man behøver at forbukke eller stille ud af vinkel inden svejsningen. Størrelsen af de kræfter, der kommer til at påvirke svejsningen, er afhængig af svejsesømmens størrelse og antal af svejsesømme.
Svejsesøm
En stor svejsesøm er lig med meget varme, som vil trække mere end en lille svejsestreng. Mange små svejsestrenge vil give større skævhed end en stor streng. Den første streng (bundstrengen) vil virke som hængsel, som konstruktionen vil bevæge som omkring. For at få svejsespændingerne ud af konstruktionen efter svejsningen kan man strække (forlænge) svejsningen ved overhamring i kold tilstand. Hvor svejsningen er udført, er materialet blevet kortere.
En fabrikation
Svejsning er en fabrikation eller skulpturel proces, der forbinder materialer, sædvanligvis metaller eller termoplast, ved at forårsage sammensmeltning. Dette gøres ofte ved smeltning af arbejdsemner og tilsætning af et fyldstof til dannelse af en pøl af smeltet materiale (smeltebadet), der afkøler at blive en stærk samling med trykket undertiden anvendes i forbindelse med varme, eller i sig selv, til fremstilling af svejsningen. Dette er i modsætning til lodning og slaglodning, som involverer smeltning af en lavere smeltepunkt materiale mellem arbejdsemnerne til dannelse af en binding mellem dem, uden at smelte arbejdsemnerne.
Forskellige energikilder
Mange forskellige energikilder kan anvendes til svejsning, herunder en gasflamme, en elektrisk bue, en laser, en elektronstråle, gnidning, og ultralyd. Mens ofte en industriel proces, kan svejsning udføres i mange forskellige miljøer, herunder åbne luft, under vand og i det ydre rum. Svejsning er en potentielt farlig virksomhed og forholdsregler er nødvendige for at undgå forbrændinger, elektriske stød, vision skader, indånding af giftige gasser og dampe, og udsættelse for intens ultraviolet stråling.
Disse fremgangsmåder anvender en svejsning strømforsyning til at oprette og vedligeholde en elektrisk lysbue mellem en elektrode og basismaterialet at smelte metaller ved svejsepunktet. De kan bruge enten direkte (DC) eller vekselstrøm (AC) strøm, og forbrugsstoffer eller ikke-spiselige elektroder. Den svejsning region er undertiden beskyttet af nogle type inert eller delvis inert gas, kendt som en beskyttelsesgas, og fyldmaterialet er undertiden anvendes.
Svejseplader – beregningsprogram til svejseplader - Formler, formelsamlinger og teknisk viden
Hvis du har behov for kvalificerede hænder til svejsning, så kontakt VELDUVA
Vi har en erfaren dansk agent som vil være bindeled mellem os og vores danske kunder.
Udlejning af certificerede svejsere fx med speciale i trykbærende systemer og rørsystemer m.v.
Underleverandør for fremstilling af dele i rustfristål til medicinal- og fødevareindustri.
Vi er en Litauisk virksomhed, der arbejder inden for industriel konstruktion, metalkonstruktioner, rørsystemer – smede- svejse- og montagearbejder.
Leverandører af impulssvejsning
Vi tilbyder arbejdskraft til projekter, både almindeligt uddannede og medarbejdere med ekstra høje kompetencer fx svejsere der er certificeret i svejsning af trykbærende systemer m.v.
Vi har stor erfaring med arbejde i norden, og har løst opgaver for flere virksomheder inden for fødevaresektoren i de nordiske lande.
Kontakt os her
AUTOMATSVEJSNING I RUSTFRIT STÅL MED MDS STAINLESS
Der er udført certificering på maskinerne, samt personalet er 1418 certificeret, dette sikre at vi altid sender den bedste svejse kvalitet ud til vores kunder.
Foruden vores dygtige svejsepersonale har MDS Stainless også Svejseautomater med koldtrådsfremføring, med kapacitet op til 250kg og rørlængder op til 3000mm. En automat er at foretrække ved serieproduktion. Det sikrer en mere ensartet svejsning på alle emner, og samtidig konkurrence dygtige priser.
Leverandører af impulssvejsning
Der er udført certificering på maskinerne, samt personalet er 1418 certificeret, dette sikrer at vi altid sender den bedste svejse kvalitet ud til vores kunder.
Arbejdstilsynet – Ny indsats skal stoppe passiv svejsning
Svejserøg er en uundgåelig del af hverdagen for mange virksomheder i metal- og maskinindustrien, men røgen er farlig for medarbejderne. En ny kampagne og en særlig tilsynsindsats fra Arbejdstilsynet skal øge fokus på svejserøg og anden farlig kemi i branchen.
Der bliver slebet, svejset, smurt og sprøjtemalet i metal- og maskinindustrien. Og medarbejdernes kontakt med kemiske stoffer og materialer kan ses i antallet af anmeldte erhvervssygdomme. Farlig kemi kræver god beskyttelse, så medarbejderne undgår hudkontakt og ikke indånder gasser, røg eller lignende.
Svejserøg består både af synlige partikler og usynlige gasser og partikler. Og svejserøgen er den hyppigste årsag til anmeldelse af luftvejssygdomme i metal- og maskinindustrien. En ny kampagne fra Arbejdstilsynet skal få svejserne til at suge røgen ud af rummet med punktudsugning, så den ikke når ned i lungerne.
Tilsynschef i Arbejdstilsynet, Ida Krarup, fortæller:
"Når man arbejder med farlig kemi, må man ikke lade sig snyde af, at det ofte ikke ser farligt ud. Gasserne og de små partikler i svejserøg kan give alvorlige sundhedsskader, fx kræft. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne investerer i sikkerheden, fx med effektiv udsugning. Og så har medarbejderne et ansvar for at hjælpe med at skabe en kultur, hvor man ikke behøver at have "jernlunger" for at være en dygtig smed."
Stop passiv svejsning
Under overskriften Stop passiv svejsning sætter Arbejdstilsynets nye kampagne fokus på at bruge punktudsugning, når der svejses. Udsugningen beskytter nemlig både den, der svejser, og kollegaerne i den anden ende af lokalet. Røgen skal helt ud af rummet.
Ifølge Arbejdstilsynet er budskabet klart: Når man svejser, skal man bruge punktudsugning:
selvom man kun skal svejse i kort tid
selvom kollegaerne står langt væk
selvom vinduer og døre står åbne
selvom man er nødt til at få fat i en transportabel udsugning
I særlige materialer skal punktudsugning kombineres med passende åndedrætsværn.
Brancherettet tilsynsindsats
Kampagnen lanceres samtidig med en særlig tilsynsindsats i metal- og maskinindustrien, der startede 1. november. Her har de tilsynsførende ekstra fokus på farlig kemi og det ergonomiske arbejdsmiljø, når de kommer på besøg i branchen.
"På et tilsynsbesøg ser vi blandt andet på, om virksomhederne har lavet deres kemiske risikovurdering, og om de forebygger, at medarbejderne bliver udsat for indånding af eller hudkontakt med farlig kemi. Vi undersøger også, om der er arbejdsopgaver, der kan overbelaste medarbejdernes muskler, sener og led. Det kan for eksempel være dårlige arbejdsstillinger og -bevægelser eller tunge løft", fortæller Ida Krarup.
Den nye indsats i metal- og maskinindustrien udspringer af den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, der blev indgået i april 2019.
