DBI Vejledning 10: Varmt arbejde brandsikringsforanstaltninger
Brandteknisk Vejledning 10, 10 A og 10 B har eksisteret siden 1994 og har været grundlag for alt arbejde med Varmt arbejde i byggeindustrien. På grund af den naturlige udvikling i byggeriet med hensyn til byggesystemer, projekterings- og udførelsesmetoder mv. og ønske om at indarbejde krav til varmt arbejde i automobilbranchen, var der behov for revision af alle DBI vejledningerne om varmt arbejde.
Med denne revision er der ændret i vejledningernes fokusområder, idet der nu er fokus på en generel planlægningsvejledning for varmt arbejde samt to vejledninger, der omhandler varmt arbejde udendørs samt varmt arbejde indendørs.
Denne DBI vejledning 10 “Varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, planlægning og gennemførsel” erstatter Brandteknisk Vejledning 10 “Varmt arbejde”, 1. udgave april 1994. Målgruppen for BTV 10, del 1 er primært bygherrer, rådgivere, forsikringsselskaber og udførende firmaer.
Nærværende DBI vejledning 10, del 1 “Varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, Planlægning og gennemførelse” træder i kraft 1. februar 2008. I en overgangsperiode indtil 1. maj 2008 kan Brandteknisk Vejledning 10 benyttes. DBI vejledning 10 – del 1 “Varmt arbejde – brandsikringsforanstaltninger, planlægning og gennemførelse” er behandlet i et teknisk udvalg nedsat af DBI.
———————————————————————————————————————————————————-
Brandteknisk vejledning 15: “Vandfyldte slangevinder”
Brandteknisk vejledning nr. 15 opstiller krav til, hvordan slangevinder kan udføres, så personer har mulighed for en effektiv slukning i en brands første fase.
Vejledningens formål er endvidere at sikre kvaliteten af slangevinder og deres vedligeholdelse.
Der henvises til såvel Bygningsreglementet som Tekniske Forskrifter i vejledningen.
Vejledningen kan anvendes af byggesektorens rådgivere ingeniører, arkitekter, brandteknikere, VVS-teknikere og personer, der beskræftiger sig med brandteknisk byggesagsbehandling.
———————————————————————————————————————————————————
DBI Vejledning 18: Pulverslukkere
Håndildslukkerne er sikkerhedsudstyr og skal være funktionsdygtige.
Der gennemgås lovgivning (Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen) samt forsikringskrav og danske standarder. Servicering, herunder genopfyldning og reparation samt kontrol med serviceeftersyn, trykprøvning og periodiske undersøgelser gennemgås.
20 sider, 1. udgave 1996
———————————————————————————————————————————————————
DBI Vejledning 31: Brandtætninger
Indledning
Manglende eller utætte brandtætninger er ofte årsag til, at brande får et uacceptabelt og unødvendigt stort omfang, hvor tab af menneskeliv, produktionsanlæg eller maskiner kan være nogle af konsekvenserne.
I denne vejledning er samlet god praksis om valg, udførelse samt vedligeholdelse af brandtætninger til kabler, rør, ventilationskanaler og lignende.
Formålet med brandmæssig opdeling af en bygning i brandceller og brandsektioner er at nedætte personrisikoen samt begrænse de materielle skader i tilfælde af brand.
Effektiviteten af opdelingen er bl.a. afhængig af, at der er udført brandtætning omkring alle installationsgennemføringer i de brandklassificerede bygningsdele, såsom vægge og etageadskillelser, således at de pågældende bygningsdele er brandmæssigt intakte, også ved gennemføringerne.
Desværre er brandtætninger ofte et svagt led i den brandmæssige opdeling, hvilket kan skyldes anvendelse af et mindre velegnet system, manglende omhu ved monteringen af brandtætningerne eller manglende vedligeholdelse. Endelig ses det ofte, at brandtætninger helt mangler, f.eks. efter at der er udført ændring af installationer.
I vejledningen behandles de forhold, som skal overvejes ved valg af tætningssystem samt forhold vedrørende den løbende vedligeholdelse, således at den optimale løsning kan vælges. Herved sikres det, at formålet med etablering af brandtætninger – intakte brandadskillelser – opfyldes i størst muligt omfang.
Vejledningen behandler brandtætning omkring rør m.v. samt brandtekniske tiltag i forbindelse med vand- og afløbsrør af brændbare, normalt antændelige materialer i etageboligbyggeri.
Vejledningen behandler ikke brandtætning af gennemføringer, hvorigennem der transporteres emner, for eksempel på et transportbånd. Ved brandsikring af sådanne gennemføringer henvises til DBI’s Brandteknisk vejledning 26 “Branddøre og Brandporte”, afsnit 3.4, Brandlemme.
Vejledningen er behandlet af et teknisk udvalg, som har indstillet til DBI, at vejledningen udsendes i den foreliggende form.
Tegninger til beskrivelse af brandbeskyttelse af plastafløbsrør er stillet til rådighed af BPS-Centret og stammer fra BPS-publikation 80, VVS-detaljer – brandbeskyttelse af afløbsledninger af plast.
Tegninger til beskrivelse af eldåser i vægge er stillet til rådighed af Gyproc A/S og stammer fra Gyproc Håndbogen.
I 1998 udkom 1. udgave af Brandteknisk vejledning 31 “Brandtætninger”. Bl.a. på grund af indførelse af det nye europæiske system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele er der foretaget en begrænset revision af vejledningen til denne 2. udgave.
I afsnit 3 og i afsnit 5 er der for brandklasserne benyttet de nye europæiske brandklasser med de hidtidige danske brandklasser i firkantet parentes.
———————————————————————————————————————————————————
DBI Vejledning 32, Biobrændselsfyrede centralvarmekedler
Den længe ventede reviderede 4. udgave af Brandteknisk vejledning 32:”Biobrændselsfyrede centralvarmekedler” ligger nu klar fra trykken.
Gennem de senere år er udviklingen af især automatiske biobrændselsanlæg gået stærkt – og byggelovgivningen har også ændret sig. Derfor har DBI revideret den hidtil gældende udgave af Brandteknisk Vejledning 32 ‘Biobrændselsfyrede centralvarmekedler’ (BTV32) fra 2002.
Bygningsreglement er ændret på flere områder
Vejledningen er ajourført i henhold til det nyeste bygningsreglement, som er ændret på flere væsentlige områder af betydning for vejledningen. Herunder er det funktionsbaserede princip implementeret, definitionen på små fyringsanlæg er ændret fra en varmeydelse på højst 60 kW til højst 120 kW, og anlægssikkerheden tilskrives sikkerhedsniveauet i standarderne DS/EN303-5 og DS/EN 15270.
Herudover kan det nævnes, at der er indarbejdet et nyt afsnit om sikring mod støveksplosioner. Det skyldes, at flere og flere anlæg opstilles med store forbrugslagre, der ofte fyldes ved indblæsning, som ofte er en meget støvende proces, som kan giver anledning til støveksplosioner.
Tidligere var der krav om, at fyrrum skulle forsynes med dør til terræn i det fri. Da dette ikke nødvendigvis er et krav mere, åbnes der mulighed for etablering af f.eks. et tørt sprinkleranlæg, hvor redningsberedskabet kan koble deres slanger til.
Ændrede principper
Den nye udgave af den brandtekniske vejledning indeholder også en række forhold i relation til revision af standarden DS/EN303-5 fra 1999, der foreløbig er udgivet i form af DSF/prEN 303-5. Således ændres principperne for anlægssikkerhed væsentligt i forbindelse med, at sikkerhedsniveauet baseres på DSF/prEN 303-5; 2010 og DS/EN 15270. De omfattende ændringer vedr. anlægssikkerhed bevirker, at den reviderede vejledning primært vejleder om indretning af bygninger.
De omfattende ændringer i afsnittet om anlægssikkerhed bevirker, at BTV 32 primært vejleder om indretning af bygninger.
————————————————————————————————————————————————————
DBI Vejledning 37, Glas og Brand
DBI vejledning 37 “Glas og brand – Brandbeskyttende glas i bygningsdele” er udarbejdet som en hjælp til myndigheder, projekterende, udførende og andre, der ønsker et overblik over vigtige forhold i forbindelse med anvendelse af brandbeskyttende glas i bygninger.
Vejledningen er også udarbejdet for at give et overblik og regler og krav, som i brandmæssig sammenhæng skal iagttages i forbindelse med anvendelse af glas i bygningsdele.
Vejledningen er afgrænset, således at den primært omfatter bygninger, hvor brandsikringen udføres efter “Eksempelsamling om brandsikring af Byggeri”, og dermed opfylder funktionskravene angivet i Bygningsreglement 2008, kapitel 5. Vejledningen angiver kort hovedtrækkende for brandsikring angivet i “Information om brandteknisk dimensionering”, men det er ikke muligt at foretage en brandteknisk dimensionering ud fra vejledningen.
DBI vejledning 37 “Glas og Brand – Brandbeskyttende glas i bygningsdele” erstatter Brandteknisk information 32 “Glas og Brand”, 1. udgave, udgivet september 1999.
———————————————————————————————————————————————————–
Håndbog om Brandsikring af Byggeri
DBI har opdateret håndbogen Brandsikring af byggeri i henhold til Bygningsreglement 2010 (BR10). Håndbogen er et opslagsværk for alle, der arbejder med brandteknisk projektering, og dermed en hjælp for både projekterende, udførende og myndigheder til at sikre, at bygningsreglementets brandsikkerhedsniveau opfyldes på den mest hensigtsmæssige måde.
Håndbogen er illustreret med forklarende figurer, som tydeliggør, hvordan kravene og anvisningerne i lovgivningen skal opfyldes. Bogen er både opdateret i henhold til BR10 og senere ændringer (BEK nr. 1309 af 29/11/2010, BEK nr. 792 af 29/06/2011, BEK nr. 909 af 18/08/2011). Desuden er der i denne udgave indført referencer i bogens respektive afsnit til bygningsreglementets kapitel 5, som omhandler de brandtekniske funktionskrav, og »Eksempelsamling om brandsikring af byggeri«.
Brandsikring af byggeri omfatter byggeri inden for anvendelseskategorierne 1-6, f.eks. kontorer, skoler, butikker, indkøbscentre, etageboligbyggeri, hoteller, børnehaver, hospitaler og tilsvarende byggeri. De enkelte bestemmelser er grundigt beskrevet og illustreret i håndbogen, som guider læseren til områder som anvendelse, flugtveje- og redningsforhold, konstruktive forhold, brandtekniske installationer, brand- og røgspredning og redningsberedskabets indsatsmuligheder.
Rettelse til håndbogen
Vi har i tabel 6.3 side 216 desværre fejlagtigt angivet en sprinklet brandsektion i anvendelseskategori 6 til højst at kunne udgøre 10.000 m2. Det er ikke korrekt, da en sprinklet brandsektion i denne anvendelseskategori højst bør være 2.000 m2.
Fejlen vil fremgå af et rettelsesblad, som vil blive udsendt om kort tid. På dette rettelsesblad vil vi samtidig medtage ændringer, som skyldes indholdet i den netop udsendte Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.
Rettelsesbladet vil efter færdiggørelse blive fremsendt til alle, som har købt Håndbog om Brandsikring af Byggeri.
———————————————————————————————————————————————————–
