Vækst betyder, at varmepumpeinstallatøren Klimadan A/S åbner en ny afdeling på Sjælland

Den generelle vækst for Klimadan A/S gennem de seneste år, samt ønsket om at have større nærhed til kunderne har gjort, at der er ansat medarbejdere over hele landet. Den positive udvikling og volumen har nu gjort, at der etableres en afdeling i Køge på Sjælland for at skabe en base for de ansatte, samt for at sikre en større nærhed til det Sjællandske marked.

Montage- & Servicechef Brian Jakobsen hos Klimadan A/S udtaler: ”Vi har haft medarbejdere ansat, og biler kørende på Sjælland, i en del år, og har således været tilstede ganske længe, men med de øgede aktiviteter vi har, bl.a. på Sjælland, er det blevet endnu vigtigere for os at have en bedre logistik, for derigennem at skabe bedre gennemførelse i installationer og service”. Som medarbejder er det også en fordel, at kunne have et lokalt sted at være tilknyttet, og Brian Jakobsen fortsætter: ”Vore medarbejdere har stor glæde af, at have et lager og kontor faciliteter som er meget tæt på, det giver en base plus en fællesskabsfølelse som er meget vigtig”.

Udviklingen omkring varmepumper er generelt positiv og det mærker man også hos Klimadan A/S, hvor der er stigende aktivitet på både større erhvervsløsninger til f.eks. institutioner, svømmehaller, skoler og forsyningsbranchen, såvel som til private.

”Vi glæder os over, at vores markedsudvikling nu giver mulighed for oprettelse af en afdeling på Sjælland, og vi ser det som et vigtigt skridt i vores vækststrategi, hvor der er fokus på nærhed til kunderne og på effektivitet”, siger adm. direktør Søren Norman Andersen og tilføjer: ”Afdelingen vil således være det lokale center for montører og serviceteknikere samt de sælgere og salgsaktiviteter som er på Sjælland”.

Klimadan A/S forventer at afdelingen i Køge vil yderligere styrke de nuværende Sjællandske aktiviteter.

LÆS også: Ubro-Systempac – Nyt og spændende luftpudesystem
Vækst betyder, at varmepumpeinstallatøren Klimadan A/S åbner en ny afdeling på Sjælland's Firmaprofil
Cookie-indstillinger