WindowMaster opnår anden nye brandcertificering på bare seks måneder

Det er anden certificering med et større profilhus, som WindowMaster får i hus på blot et halvt år.

Dette forår kan facadebyggere, der bygger med Sapas systemløsninger til facader og tagprofiler, glæde sig over, at et større og stærkere udvalg af certificerede løsninger til automatisk brandventilation (ABV) nu er tilgængeligt. WindowMaster og Sapa er nemlig gået sammen om at få hhv. WindowMasters vinduesmotorer og Sapas vinduesprofiler godkendt sammen i henhold til den europæiske standard for ABV anlæg (EN-12101-2).

I 2017 fik WindowMaster ligeledes certificeret adskillige af deres motorer med flere af Wiconas profiler. Den nye certificering med Sapa kommer således som nummer to i rækken af flere værdifulde certificeringer, der betyder at facadebyggere kan benytte WindowMasters motorer med de største vinduesprofiler. Ud over Sapa og Wicona er WindowMasters vinduesmotorer også godkendt med Schüco, Raico, Velfac, Vitral, Hansen profile, Fieger Lamellenfenster og Hueck.

Styrket samarbejde skaber grobund for bedre rådgivning
Siden 1990 har WindowMaster arbejdet med løsninger til både naturlig ventilation men også til brandventilation og røgudluftning. De har derfor opbygget mange års ekspertviden i udformning samt installation og servicering af brandventilationsløsninger. At gå sammen med en anden ekspert på markedet; nemlig Sapa, var ifølge WindowMasters Chief Product Officer, Nicolai Shabtai Rasmussen, derfor et strategisk valg, baseret på efterspørgsel fra markedet:

“Via det nye samarbejde, hvor vores vinduesmotorer og Sapas vinduesprofiler sammen er blevet godkendt til brandventilation, skaber vi en endnu stærkere base for vidensdeling og et bredere udbud af godkendte kvalitetsløsninger til ABV. Det er vigtigt for WindowMaster at lytte til markedsbehovet, og da mange nordiske facadebyggere benytter Sapa, var det et naturligt valg for os at gå sammen, for at imødekomme behovet for stærke brandventilationsløsninger med vores motorer”.

Også Sapas Marketing Manager, Laurent Heindorff, kan glæde sig over det nye samarbejde med WindowMaster:

“Sapa ønsker at få brandcertificeret vores profiler sammen med de spillere, som vores kunder har en interesse i at benytte. WindowMaster er en stærk spiller på markedet med motorer af høj kvalitet, og med vores profiler, kan vi samme tilbyde en solid løsning til brandventilation”.

Certificering dækker flere profiler
Certifikatet dækker følgende WindowMaster motorer: WMU 836-n EN, WMU 8xx-n EN, WMB 801/2 EN, WMS 409-n EN og WMX 823-nxxxxx Ex, både som påmonteret og indbyggede løsninger. Profilerne, som de er godkendt med, omfatter følgende facade og tagprofiler fra Sapa:

SAPA 1074 Udafgående (tophængt og bundhængt)
SAPA 1074 Indafgående (tophængt og bundhængt)
SAPA 1086 Udafgående (tophængt og bundhængt)
SAPA 1086 Indafgående (tophængt og bundhængt)
SAPA 5050 Udafgående (tophængt og bundhængt)

LÆS også: WindowMaster – Sådan reducerer du energiforbruget, og får et bedre indeklima med automatisk styret solafskærmning
WindowMaster A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger