TUNETANKEN – Nyt vibrationsanlæg sikrer driftsstabil tømning af siloer

Det klassiske problem

”Det er et problem, der udløser stor irritation og frustration, når man jævnligt og på uheldige tidspunkter står med en silo, hvor foderet ikke løber ud”, udtaler Mads Kristensen, der er salgskonsulent ved Tunetanken.

Udover de problematiske driftsstop, er et andet stort problem, at der kan forekomme et ulige fordelt udløb og derved en uhensigtsmæssig mediefordeling i siloen. Når foderet binder sig i én side af siloen og pludselig løsner sig og falder til bunden, medfører det ofte tryk- og vakuum skader. Mads Kristensen møder jævnligt landmænd, der ”banker” på siloens kegle og udløb, med en gummihammer, for igen at få løsnet op for brodannelser. ”Ved at banke på siloens kegle, risikerer man perforeringer og skader, hvilket er kosteligt i det lange løb”.

Nyudviklet løsning

Tunetanken har nu udviklet en velfungerende løsning, i form af et vibrationsanlæg, der med sin unikke konstruktion ikke kun forbedrer mediets flow og sikrer mod driftsstop, men ligeledes mindsker materielle skader.

Unik konstruktion sikrer optimal funktion

Vibrationsmotoren monteres på en specialudviklet konsolplade i fiberarmeret komposit. Pladen er specielt designet som vibrationsfordelende, der overfører vibrationerne jævnt og på et større areal for stor virkning.

Med kundens behov i fokus, har Tunetanken udviklet en løsning, der imødegår problematiske driftsstop og skader. ”Tunetankens vibrationsanlæg kan også monteres på en silo i drift, således kan vibrationsanlægget monteres på eksisterende siloer til enhver tid, dog under iagttagelse af vejrliget”, forklarer Mads Kristensen. Vibrationsanlægget kan tilkobles en styreboks, der enten styres manuelt eller indstilles til at køre i intervaller. Vibrationsstyrken justeres manuelt med op til 98 kg. centrifugalkraft.

Danskproduceret kvalitet

Tunetanken har siden 1968 produceret siloer og tanke i fiberarmeret komposit, til landbrug og industri.

På hovedsædet i Vejen i Sydjylland, arbejdes der løbende med udvikling og produktion af produkter, hvor høje krav til kvalitet og funktionalitet er i fokus til værdi for kunderne.

TUNETANKEN's Firmaprofil
Cookie-indstillinger