Brandimprægneret træ

Med projektet BioFacades:UpHigh har DBI opnået masser af vigtig viden om brug af materialer, og de første bygherrer bruger allerede nu projektresultaterne til konkrete byggerier. Det er et vigtigt skridt på vejen mod udbredt brug af biobaserede facader i højden.

Der hersker usikkerhed om langtidsegenskaberne af brandimprægneret træ til udvendigt brug. Projektet BioFacades:UpHigh havde derfor til formål at afdække, om det er muligt at bygge etagebyggeri med ventilerede træfacader uden brandimprægnering eller sprinkling. Samtidig havde projektet et mål om at designe facadekonstruktioner, der forhindrer brandspredning mere end én etage fra udbredningsstedet.

- For at opnå dette har vi i projektet arbejdet med ikke-brandbare elementer i facaden, fremspring i facaden, flammeafbøjere og brandstop. For udeladelse af brandimprægnering og sprinkling stiller helt andre krav til udførelse og detaljer omkring brandstop og flammeafbøjere, siger Mia Fossing Frederiksen, der er projektleder hos DBI.

Metoderne blev brugt ved 10 forskellige facadekonstruktioner, som blev brandtestet i fuld skala efter et udkast til den fælles europæiske facadestandard, som er på vej. Fem partnere har deltaget i projektet og har hver haft to facadetests til rådighed, hvor de frit kunne designe den facade og afprøve de løsninger, de ønskede. Heraf var de tre af partnerne bygherrer, som er i gang med store, nytænkende byggerier i brandklasse 4.

- På den måde blev nogle facadedesign meget eksperimenterende, mens andre var bundet op på et konkret projekt med henblik på anvendelse i byggeriet, siger Mia Fossing Frederiksen.

Meget forskellige testresultater

Og testresultaterne blev da også meget forskellige. Hvor nogle konstruktioner dumpede med et brag, var der andre, der bestod med en fin margin eller kun behøvede mindre justeringer for at kunne fungere.

- Men der var ingen rigtige eller forkerte testresultater i det her projekt, for vi eksperimenterede og testede for at blive klogere. Og det er vi bestemt blevet. Bl.a. ved vi nu langt mere om, hvordan materialer arbejder, siger Mia Fossing Frederiksen og uddyber:

- Vi konstaterede f.eks., at ingen konstruktioner klarede sig godt med brandbare materialer i de indvendige hjørner. Samtidig fandt vi ud af, at maling på ståldele kunne medføre brandspredning, mens maling af træet ikke havde nogen væsentlig negativ effekt. Desuden fik vi rigtigt god erfaring med at teste efter udkastet til den europæiske facadestandard, og vi blev også bedre til at rådgive i processen. Dermed står vi nu stærkere på både test og rådgivning, siger hun.

Til gavn for branchen

Facader er traditionelt et komplekst område, og et af formålene med BioFacades:UpHigh-projektet er at videregive testerfaringerne til byggebranchen.

- Vi ønsker at give branchen noget at stå på, så de ikke skal starte helt fra bunden, når de skal designe og teste biobaserede facadekonstruktioner. Lige nu findes der ingen dokumenterede løsninger på området, så et byggeri med en biobaseret facade uden for de præaccepterede løsninger og uden brandimprægnering eller sprinkling løftes automatisk op i brandklasse 4. Og det kan være dyrt. Derfor håber vi, at vores testresultater kan bruges som grundlag for tilsvarende facadekonstruktioner i brandklasse 4, siger Mia Fossing Frederiksen.

Og faktisk har projektet vist sig at have den ønskede effekt – for første kunde har allerede fået foretaget brandtest til et konkret byggeri.

- Den testede facade bestod af biobaserede materialer og en flammeafbøjer. Desuden var der ikke benyttet hverken brandimprægnering eller sprinkling, hvilket var nogle af hovedkravene i projektet. Facaden bestod testen, og byggeriet, hvor den skal anvendes, bliver muligvis allerede opført til næste år, fortæller Asmus Haastrup, projektleder og deltager i BioFacades:UpHigh-projektet.

- Herudover har vi haft henvendelser fra flere andre kunder, som ønsker at teste lignende facadekonstruktioner til konkrete byggerier. Og vi er også i dialog med udenlandske aktører, som er interesserede i vores testresultater. Så projektet har bestemt haft den impact, vi håbede på, siger Asmus Haastrup.

Et stykke vej til mål

Projektets 10 brandtests er dog langt fra nok til at lave præaccepterede løsninger på området. Så derfor er der fortsat rum for videreudvikling og dokumenterede løsninger for biobaserede facader.

- Brandsikre designløsninger består af en kombination af mange faktorer. Altså har vi brug for at foretage flere tests, hvor vi ikke ændrer på en masse ting ad gangen, men ved hver test kun foretager ændringer af mindre detaljer. På den måde kan vi bedre se, hvad der virker, siger Mia Fossing Frederiksen og tilføjer:

- I øjeblikket arbejder vi på en ny sektion på vores hjemmeside, hvor arkitekter, bygherrer, brandrådgivere m.fl. kan finde let tilgængeligt materiale fra projektet. Bl.a. vil der blive et whitepaper med konklusioner til brug for brandrådgivere, ligesom alle testrapporter, best practice m.m. også bliver stillet til rådighed for branchen, siger hun.

Læs artiklen her

DBI - Det er bestemt ikke ligegyldigt, om træ brandimprægneres, før eller efter det skæres op til lameller. Desuden er det materiale, som lamellerne monteres på, af afgørende betydning for lamellernes brandtekniske egenskaber. Det viser fire sammenlignende SBI-brandtests, som DBI har udført i samarbejde med Burnblock.

B-s1,d0! Det er den reaktion på brand-klassifikation, der typisk skal til for at opfylde brandkravene inden for de præaccepterede løsninger for indvendige og udvendige overflader – og som dermed i mange tilfælde er byggematerialers adgangsbillet til markedet.

Træprodukter vil dog ofte være D-s2,d0 iht. EU-Kommissionens beslutninger (CWFT). Det betyder, at træet kræver efterbehandling for at opnå B-s1,d0-klassifikationen – hvilket f.eks. kan være brandimprægnering.

Om træet er skåret op til lameller, før det brandimprægneres, eller det imprægneres som hele plader, er særdeles væsentligt for lamellernes brandtekniske egenskaber. Et andet forhold, som kan have stor indvirkning på testresultaterne, er de brandmæssige egenskaber af det bagvedliggende materiale – eksempelvis en akustikdug. Derfor er det vigtigt, at der ud over lamellerne også er fokus på de brandmæssige egenskaber af de resterende materialer i opbygningen.

Betydningen af brandimprægneringen og det bagvedliggende materiales brandmæssige egenskaber bekræftes af fire SBI-brandtests (Single Burning Item), som DBI har udført i samarbejde med virksomheden Burnblock. De fire tests er foretaget med en identisk geometriopbygning, men med varierende brandimprægnering og varierende bagvedliggende materiale.

De fire SBI-tests er disse:

1: B-produkt: Hver trælamel imprægneres separat, og der er fokus på det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber.

2: C-produkt: Hver trælamel imprægneres separat, men der er ikke fokus på det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber.

3: D-produkt: Træet imprægneres som hele plader og skæres efterfølgende til lameller, og der er fokus på det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber.

4: E/F-produkt: Træet imprægneres som hele plader og skæres efterfølgende til lameller, men der er ikke fokus på det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber.

Testene viser, at den konstruktion, der klarer sig bedst, er den, hvor lamellerne er imprægnerede hver for sig, og der er fokus på det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber (nr. 1). Omvendt klarer den konstruktion sig dårligst, hvor træet er imprægneret som hel plade, og det bagvedliggende materiales brandtekniske egenskaber er vilkårlige (nr. 4).

Se film med fire sammenlignende SBI-tests

Er du i tvivl om, hvordan en B-s1,d0-beklædning brænder, og hvordan brandudviklingen er i forhold til f.eks. en D-s1,d0-beklædning? Så se filmen, som viser fire SBI-tests og forskellen mellem klassifikationerne B-E/F - Se på YouTube

Læs hele artiklen her

Nu skal udfordringerne med ældning af brandimprægneret træ håndteres. Det skal ske gennem en hel række af løsningsorienterede projekter og aktiviteter, som alle har til formål at gøre det muligt at dokumentere brandegenskaberne for brandhæmmet træ over tid.

Projektet om ældning af træ med brandimprægnering, hvor DBI og Teknologisk Institut sidste år undersøgte standarden på området, kaster nu en hel række af planlagte aktiviteter af sig. Projektet viste nemlig, at væsentlige dele af standarden på området, EN 16755, er mangelfuld, når det kommer til at dokumentere, hvordan brandegenskaberne for brandimprægneret træ til udendørs beklædning udvikler sig, når produktet udsættes for vejrlig – medmindre man f.eks. udfører en SBI-test af det ældede materiale.

- Vi har fra start haft planer om en anden del af projektet. Interessen for området er stigende i branchen, fordi markedet for produkterne vokser og dermed også efterspørgslen efter god dokumentation. Første del af projektet har skabt megen debat, som vi håber at vende til noget positivt med anden del, der har et mere løsningsorienteret sigte. Nu inviterer vi virksomheder og rådgivere til at være en del af udviklingen og være med til at finde løsninger, siger Simon Sköld, der er Research Consultant hos DBI.

Projekt for 17 mio.

Det første projekt viste uhensigtsmæssigheder i den eksisterende standard. DBI og Teknologisk Institut gjorde den ansvarlige tekniske komité i EN-regi opmærksom på problemerne, og DBI er siden blevet medlem af den samme komité. Men det kan tage mange år at få standarden revideret, valideret og udbredt. Derfor er der behov for løsninger, som gør det muligt for producenter fortsat at komme på markedet med deres produkter, indtil standarden er revideret.

- Anden del af projektet er nærmere et helt program, hvor vi med en række aktiviteter vil forsøge at finde ud af, hvordan vi skaber tilfredsstillende dokumentation. Projektet skal se på udfordringer og dokumentation på både produkt-, standard-, og bygningsreglementsniveau, siger Simon Sköld.

Med de aktiviteter, der er lagt op til nu i samarbejde med Københavns Universitet og Teknologisk Institut, er budgettet for hele programmet ca. 17 mio. kr. Det er formentlig en del af forklaringen på, hvorfor der i dag ikke findes en bedre måde at dokumentere brandimprægneret træs egenskaber over tid. Det er simpelthen virkeligt dyrt at udvikle, og derfor søger gruppen bag projektet også delfinansiering fra en række fonde.

Laser, røntgen og modellering

Arbejdet er ambitiøst og vil omfatte en del teknologiudvikling.

- Meget af det, vi har planlagt, er banebrydende – f.eks. arbejdet med metoder til at fastholde brandimprægnering i træ over tid. Vi vil også forsøge at udvikle en måde at vurdere eksisterende træfacader ved hjælp af teknologi og data, der aldrig er blevet brugt til det før – som røntgenstråling, håndholdte kemiske analyser og spektroskopi, siger Simon Sköld.

Derudover skal der bl.a. ses nærmere på udvaskning af imprægneringsmidler fra træ ved naturlig ældning, og hvilke konsekvenser det har for brandegenskaberne. Det skal ske ved hjælp af talrige brandtests, ligesom modellering af udvaskning og en bedre metode for accelereret ældning også er på programmet.

- Det er usandsynligt, at en enkelt af de kommende metoder og værktøjer i programmet kan give tilfredsstillende dokumentation i sig selv, men håbet er, at man kan kombinere forskellige typer data og få en samlet vurdering, der giver dækkende dokumentation, siger Simon Sköld.

Fokus på løsninger

For nuværende er brandimprægneret træ til udendørs beklædning ikke det største felt inden for byggematerialer. Men i takt med den grønne omstilling og øget fokus på bæredygtighed og biobaseret byggeri vil det efter alt at dømme vokse markant i de kommende år.

- Desuden er ambitionen, at den teknologi, vi udvikler, kan bruges på mange andre områder end facader, så man f.eks. også kan anvende den til indvendig beklædning, som er et stort område, siger Simon Sköld og fortsætter:

- Med første projekt konstaterede vi, at der er problemer med standarden. Nu ønsker vi at gå forrest for at finde løsninger i et samarbejde med producenter og rådgivere. Intentionen med hele det nye program er at hjælpe de træproducenter, som gerne vil på markedet med deres produkter. Samtidig er det en mulighed for at bidrage med at løse den samfundsopgave, der ligger i at anvende genbrugte byggevarer og sikre opretholdelse at brandtekniske egenskaber uden at udføre destruktive brandtests, siger Simon Sköld.

Find artiklen her

Ældningsprojektet handlede om standarden

Ældningsprojektets første etape, hvor DBI i samarbejde med Teknologisk Institut undersøgte standarden EN 16755 om holdbarhed af brandimprægneret træ til udendørs brug, har medført stor opmærksomhed og mange reaktioner fra byggebranchen.

- I den forbindelse er det meget vigtigt at understrege, at projektet ikke konkluderer noget generelt om træ. Projektet blev skabt for at undersøge standarden på området og for at se, om den er retvisende. Konklusionen er, at standarden er mangelfuld i forhold til at differentiere mellem ‘gode’ og ‘dårlige’ produkter, og at den bør revideres kraftigt, siger funktionsleder i DBI’s brandtestafdeling, Christian B. Andersen, og fastslår:

- Det er bestemt ikke optimalt for nogen, når der er tvivl om dokumentationen, men som GTS-institut kan vi ganske enkelt ikke sidde inde med viden om, at en standard ikke er god nok uden at gøre opmærksom på det. Træ er et fint byggemateriale, men vi skal sikre os, at vi har tilstrækkelig viden om materialet til at kunne træffe gode beslutninger, der gør brugen af træ sikker, siger han.

Læs artiklen: 
Undersøgelse rejser tvivl om standard for brandimprægneret træ 

Læs artiklen: 
Første skridt mod ny træældningstest 

Læs artiklen: 
Svingende kvalitet på brandimprægneret træ i Norge