Flugtvejsskilte

Guide fra D-S Sikkerhedsudstyr til synlighed og sikkerhed

Lær hvordan du optimerer læseafstanden og overholder sikkerhedskravene med den korrekte dimensionering af dine skilte.

Når det kommer til sikkerhedsskiltning, er størrelsen ikke bare en detalje – det er en afgørende faktor for, om dit budskab bliver set i tide. Korrekt skiltning sikrer, at information om flugtveje, advarsler og instrukser når effektivt frem til de personer, der har brug for dem.

Hvis et skilt er for lille, risikerer man, at det overses i en kritisk situation, hvilket kan føre til farlig forvirring. Omvendt kan unødigt store skilte være både pladskrævende og omkostningstunge. Ved at vælge den korrekte størrelse optimeres både synligheden og effektiviteten, hvilket skaber et tryggere arbejdsmiljø.

Hvor stort skal et exit-skilt være?

For nødudgangsskilte er det afstanden til skiltet, der dikterer størrelsen. Skiltet skal være læsbart fra den maksimale afstand, som en person kan befinde sig på i en nødsituation.

En god tommelfingerregel er, at hvis et exit-skilt skal kunne afkodes fra 30 meters afstand, skal bogstavhøjden være mindst 15 cm. Det betyder, at jo større lokalet eller gangarealet er, desto større skal piktogrammerne og bogstaverne dimensioneres.

Placering og synlighed

Udover størrelsen er placeringen afgørende:

• Højde: Skilte bør placeres i øjenhøjde eller over døre og i gangforløb, hvor udsynet ikke blokeres.
• Lysforhold: I tilfælde af strømsvigt eller røgudvikling skal skiltene enten være oplyste eller udført i selvlysende materialer, så de forbliver synlige.

Guide: Sammenhæng mellem læseafstand og skiltstørrelse

Nedenstående tabel viser de nødvendige dimensioner for nødudgangsskilte i henhold til ISO-3864-1, baseret på hvor langt væk fra skiltet man skal kunne læse det.

Læs artiklen her

DBI - Det er bygningsejers ansvar at instruere brugerne af en bygning, så de overholder bygningens brandsikkerhedsregler. Men hvordan får man mennesker til at ændre adfærd og gøre det rigtige?

Hvad enten det drejer sig om brandsikkerhed i en virksomhed, en boligforening, et museum eller en natklub, er problematikken den samme: Mennesker handler, som det falder dem nemmest og mest naturligt – uden altid at tænke på reglerne.

Ifølge BR18 har bygningsejer ikke kun ansvar for at brandsikre sine bygninger, men også for at instruere brugerne i brandsikkerhedsreglerne i bygningen. For at få brugerne til at følge reglerne er det dog væsentligt at forstå, hvorfor de handler, som de gør, og hvad der skal til for at få dem til at agere hensigtsmæssigt i forhold til brandsikkerheden.

Alt det kan du høre meget mere om ved to gratis arrangementer for bygningsejere ’Når brandkrav møder hverdagslogik’, som DBI afholder i marts måned i henholdsvis Hvidovre og Aarhus.

Kiler i dørene og oplag i flugtveje

Det er ofte de samme regelbrud, man møder, når man gennemgår brandsikkerheden i bygninger.

- F.eks. sætter folk kiler i selvlukkende branddøre for at holde dem åbne. Dermed kompromitteres bygningens normale brandmæssige opdelinger, hvilket kan føre til en markant hurtigere brandspredning i tilfælde af brand, siger Alexander Skaarup-Bertelsen, der er brandteknisk rådgiver hos DBI og en af oplægsholderne ved DBI’s kommende arrangementer.

- En anden fejl, vi ofte ser, er oplag i flugtvejsgange, på trapper eller i teknikrum. Folk bryder ikke nødvendigvis reglerne med vilje, men fordi de bl.a. mangler plads og ikke ved, hvor de ellers skal gøre af tingene. På den måde overgår hverdagshensynet ofte brandsikkerheden, siger Alexander Skaarup-Bertelsen og fortsætter:

- Samtidig er mange slet ikke klar over, hvor alvorlige konsekvenser deres handlinger kan få, hvis der opstår brand. For oplag består typisk af brandbart materiale, og brænder den slags i en flugtvej, kan det hurtigt blive umuligt at komme ud den vej. Desuden kan det have betydning for redningsberedskabets indtrængningsmuligheder.

Forstå brugerne af bygningen

Ifølge antropolog Mette Marie Vad Karsten, som ligeledes er oplægsholder ved DBI’s arrangementer for bygningsejere, drejer folks adfærd sig ikke altid om det, man umiddelbart tror.

- Mennesker er ikke bevidst dumme eller uansvarlige. De handler ud fra en hverdagslogik, man som bygningsejer ikke altid kender. Så i stedet for at konkludere noget om menneskers adfærd uden at have det fulde billede bør man faktisk ’backtracke’ de problematikker, man står overfor. På den måde kan man blive klogere på, hvorfor folk f.eks. sætter kiler i døren, og hvad der skal til for at ændre deres adfærd, siger Mette Marie Vad Karsten og fastslår:

- Hvis man møder mennesker med en masse regler og vil belære dem om deres adfærd, fremstår man bare dødirriterende og opnår sjældent den adfærdsændring, man ønsker. Går man derimod i dialog, undersøger baggrunden for folks handlinger og samarbejder om nogle løsninger, der gør det lettere at følge reglerne, er sandsynligheden for en forandring langt større. Mennesker er nemlig eksperter i deres eget liv og ved selv bedst, hvad der virker for dem.

Læs hele artiklen “Sådan får man mennesker til at handle brandsikkert i en bygning” fra DBI her