Sikkerhedshandsker

D-S Sikkerhedsudstyr - Lær at vælge sikkerhedshandsker med fokus på risici, standarder, materialer og pasform i praksis.

Når man vælger sikkerhedshandsker, er det fristende at gå direkte efter en model, der ser robust ud eller ligger godt i hånden. Det er sjældent nok. Den rigtige handske bliver valgt ud fra den konkrete påvirkning: skarpe kanter, varme emner, aggressive kemikalier eller en kombination af flere risici på én gang.

Det gør en stor forskel i praksis. En tynd og smidig handske kan være ideel til præcisionsarbejde med let kemisk påvirkning, men helt forkert ved håndtering af varm metalplade. En kraftig kemikaliehandske kan beskytte flot mod væsker, men være upræcis og uegnet, hvis arbejdet kræver fin fingerføling.

Vælg sikkerhedshandsker ud fra risiko, arbejdsmiljø og varighed

Det bedste udgangspunkt er altid opgaven, ikke handsken. Først når man ved, hvad hænderne bliver udsat for, giver det mening at vurdere materiale, belægning, længde, greb og certificeringer.

En god tommelfingerregel er at se på tre ting samtidig: hvor alvorlig påvirkningen er, hvor længe den varer, og hvor meget bevægelighed der kræves. Den kombination afgør ofte mere end selve produktnavnet.

Efter den indledende vurdering er det typisk disse spørgsmål, der giver det bedste overblik:

• Risiko: snit, kontaktvarme, stænk, nedsænkning, olie, fugt, slitage
• Varighed: kort kontakt, gentagen kontakt, længerevarende arbejde
• Arbejdsmiljø: tørt, vådt, fedtet, varmt, koldt, rent miljø
• Præcision: grovhåndtering eller finmotorisk arbejde
• Håndledsbeskyttelse
• Komfort ved lange arbejdsdage

Det er også her, standarderne bliver nyttige. EN ISO 21420 er den generelle basisstandard for beskyttelseshandsker, mens de konkrete risici bliver dækket af mere specifikke standarder, især EN 388 for mekaniske risici, EN 407 for varme og EN 374-serien for kemikalier.

Sikkerhedshandsker mod snit kræver mere end høj skæreklasse

Snitbeskyttelse bliver ofte reduceret til ét tal eller ét bogstav. Det er forståeligt, men også for simpelt. En høj skæreklasse er vigtig, men den siger ikke alt om greb, slidstyrke eller hvor godt handsken fungerer i olie og fugt.

Ved arbejde med glas, pladeemner, skarpe plastdele, knive eller bearbejdede metaldele er det især relevant at se på EN 388. Her testes handsker blandt andet for slid, snit, riv og punktering. I praksis betyder det, at to handsker med samme skærebeskyttelse godt kan føles meget forskellige i brug.

Materialerne har stor betydning. HPPE og andre højstyrkefibre giver lav vægt og god fleksibilitet. Aramidfibre kan være et godt valg, når der også er behov for en vis varmebestandighed. Belægninger i nitril, PU eller latex har betydning for greb og slidstyrke.

Når man vælger skærefaste handsker, bør man ikke kun kigge på mærkningen. Det er lige så vigtigt at tænke på arbejdsformen:

• Skarpe emner med tør overflade: fokus på skærebeskyttelse og fingerføling
• Våde eller olierede emner: fokus på belægning, greb og kontrol
• Gentagne løft og friktion: fokus på slidstyrke og komfort
• Præcisionsarbejde: fokus på smidighed og pasform

I mange virksomheder giver det mening at arbejde med flere niveauer. En handske til montage af skarpe komponenter er ikke nødvendigvis den samme som til grov håndtering af metalplader. Her er opdeling efter cut level ofte en praktisk måde at skabe struktur på.

Varmebestandige handsker skal matche temperatur og kontaktform

Varme er heller ikke bare varme. Kontakt med en varm overflade, strålevarme fra et anlæg og kortvarig påvirkning fra flammer er tre forskellige belastninger. Derfor bør varmehandsker vælges ud fra den konkrete varmekilde og den tid, hånden er udsat.

EN 407 er den centrale standard for handsker mod termiske risici. Den omfatter blandt andet kontaktvarme, konvektionsvarme, strålevarme og mindre stænk af smeltet metal. Det gør standarden meget nyttig, men man skal stadig læse produktdata grundigt, fordi en handske godt kan være stærk på ét område og mere begrænset på et andet.

I praksis er det ofte kontaktvarme, der fylder mest i industrien. Her opstår fejlvalget tit, når man ser en maksimal temperatur uden at tage hensyn til kontakttid. En handske, der beskytter ved kort kontakt, er ikke nødvendigvis egnet til længere håndtering af varme dele.

Et kort overblik gør valget lettere:

Det er også værd at tænke på sved og komfort. Hvis en handske bliver for varm, stiv eller tung, falder brugerens præcision, og så vokser risikoen for fejl. En teknisk stærk handske virker bedst, når den faktisk bliver brugt hele arbejdsdagen.

Kemikaliehåndsker skal vælges efter det konkrete kemikalie

Kemikaliebeskyttelse er det område, hvor fejlvalg koster mest. Man kan ikke antage, at en almindelig arbejdshandske eller en tilfældig engangshandske er nok. Valget skal tage udgangspunkt i det præcise stof, koncentrationen, temperaturen og kontakttiden.

Her er forskellen mellem penetration, permeation og nedbrydning central. 
Penetration handler om utætheder eller små huller. 
Permeation handler om, at kemikaliet vandrer gennem materialet på molekylært niveau. 
Nedbrydning handler om, at materialet mister styrke, bliver stift, svulmer op eller revner.

Det betyder, at en handske kan se fin ud udefra og stadig være på vej til at svigte. Derfor er dokumentation og kemikalieresistensdata helt afgørende ved valg af kemikaliehåndsker.

Typiske materialer har hver deres styrker:

• Nitril
• Neopren
• PVC
• Naturgummi
• Butyl
• Flerlagslaminater

De materialer dækker ikke det samme. Nitril bliver ofte valgt til mange typer industrielt arbejde, fordi det kombinerer god kemikalieresistens med rimelig mekanisk styrke. Neopren kan være stærkt til flere typer kemikalier og ældes godt. PVC ses tit ved syrer og baser. Laminathandsker bruges, når kemikalieprofilen er mere krævende, men de kan gå ud over fingerføling og komfort.

Standarder for kemikaliehandsker og mærkning på produkter

Når man læser produktdata, møder man ofte EN 374-1 og EN 374-5 på handsker i markedet. Samtidig er ISO 374-1:2024 den aktuelle standardudgave for terminologi og ydeevne ved kemiske risici. Det vigtigste for brugeren er ikke standardnavnet alene, men at handskens dokumentation matcher den reelle eksponering.

Ved kemikalier bør man altid undersøge:

• Hvilket stof: præcis betegnelse, ikke kun "rengøringsmiddel" eller "opløsningsmiddel"
• Koncentration: fortyndet eller koncentreret
• Temperatur: rumtemperatur eller opvarmet proces
• Kontaktform: stænk, kort berøring eller nedsænkning
• Mekanisk belastning: risiko for riv, slid eller snit samtidig

Der er stor forskel på en tynd engangshandske til inspektion og en genanvendelig kemikaliehandske til længere kontakt. Hvis der også er skarpe kanter i opgaven, bør man se efter en kombinationsløsning, hvor kemisk og mekanisk beskyttelse er tænkt sammen.

Kombinerede risici kræver kombinerede handskeløsninger

Mange arbejdsopgaver passer ikke pænt i én kategori. En tekniker kan arbejde med olieholdige dele med skarpe kanter. En procesmedarbejder kan håndtere beholdere med kemikalier, der også er varme. En medarbejder i metal eller glas kan have brug for både skærebeskyttelse og kortvarig varmebeskyttelse.

Her opstår de mest værdifulde valg ofte i krydsfeltet mellem standarder. En handske med både EN 388 og EN 407 kan være langt mere relevant end en klassisk varmehandske, hvis opgaven også rummer snitrisiko. Tilsvarende kan en kemikaliehandske med indbygget skærefast for give et langt mere brugbart resultat end to lag handsker, der reducerer følingen for meget.

Det er netop i disse situationer, at sortimenter med tydelig dokumentation og opdeling efter risiko gør valget mere præcist. Når handsker er beskrevet efter cut level, kemisk modstand og brugsmiljø, bliver det lettere at ramme rigtigt første gang.

Pasform, komfort og størrelse gør en direkte sikkerhedsforskel

Det lyder jordnært, men forkert størrelse er en af de mest almindelige årsager til, at gode handsker ikke virker godt nok i praksis. For stramme handsker giver træthed og begrænser bevægeligheden. For løse handsker reducerer greb og præcision.

God pasform er ikke kun et spørgsmål om komfort. Det handler også om sikkerhed, produktivitet og villighed til at bruge handskerne konsekvent. Ved længere arbejdsdage er åndbarhed, foring, fleksibilitet og manchetudformning afgørende detaljer.

En enkel vurdering i daglig drift kan se sådan ud:

1. Passer størrelsen uden at stramme over knoer og fingre?
2. Kan brugeren holde sikkert greb om emnet i tørre, våde eller olierede forhold?
3. Er fingerfølingen god nok til opgaven?
4. Beskytter manchetten håndled og eventuelt underarm godt nok?

Hvis arbejdet foregår sammen med andet personligt værneudstyr, skal grænsefladerne også fungere. Handsker skal passe sammen med ærmer, kemidragter, forklæder eller arbejdstøj, så der ikke opstår åbninger ved håndleddet.

Sådan omsætter du krav til et konkret valg af sikkerhedshandsker

En effektiv proces starter sjældent med mærke og model. Den starter med arbejdsopgaven. Lav en kort kortlægning af risiko, miljø og brugstid. Sammenhold derefter behovet med dokumenterede standarder og materialedata.

Læs artiklen her

Hvornår bliver en handske skærefast?

Skærefaste handsker spiller en afgørende rolle i at beskytte hænder mod skader i forskellige jobfunktioner, hvor risikoen for snit eller afskrabninger er udbredt.

Skærefaste handsker er uundværlige i erhverv som produktion, byggeri, fødevareforarbejdning, træbearbejdning, glashåndtering,  metalbearbejdning og affaldssortering.

Hvordan gøres handsker skærefaste?

En del af handskerne er behandlet med Dyneema® som er et meget slidstærkt materiale, det er fremstillet af polyethylen-fibre, som er et stærkt fibermateriale. Materialet er ca. 15 gange stærkere end stål. Handskerne bliver brugt af industrien, da materialet er meget stærkt, har stor holdbarhed i forhold til både slitage og snit.

En speciel blanding af Dyneema® og Glasfiber, anvendes ofte i strikhandsker, til arbejde som kræver høj fingerføling og har høj beskyttelse mod snit og slitage.

Kevlar® er et andet meget slidstærkt materiale, som er fremstillet af skærehæmmende aramidfibre. Materialet og den særlige vævning-/strik- metode gør at handsken er meget skærefast. Handsken findes også aluminiumsbelagt, så det reflekterer strålevarme. Som oftest anvendes de i høj grad ved arbejde med håndtering af varme og samt emner med skarpe kanter i alle brancher. Kevlar-handsker kan vaskes.

Derudover kan handsker indeholde materialer som nitrilskum eller rustfrit stålnet for at styrke deres beskyttende evner. Nitrilskum tilføjer fleksibilitet og greb til handskerne samtidig med at opretholde en høj grad af skærfasthed. Rustfrit stålnet er særligt effektivt mod skarpe blade og punkteringer, hvilket gør det til et foretrukket valg i miljøer, hvor ekstreme snitfarer er til stede.

Skærefaste handsker er omfattet af EN 388 standarden

For at garantere kvalitet og beskyttelses niveau vælger producenterne at få deres handsker testede jf EN 388 standarden. Udover at beskrive handskens skærefasthed omfatter den også test for slidstyrke, rivestyrke, punkteringsmodstand og  slagbeskyttelse . Hvis du vil vide mere om EN-normen kan vi anbefale artiklen EN 388 - handsker som beskytter mod mekaniske risici - Hvordan du læser og forstår EN 388 normen. Her forklarer vi hvordan normen er opbygget, hvordan du læser den og de seneste tilføjelser til testene for skærefasthed.

Dansk udviklingsprojekt vil på to år skabe et cirkulært alternativ til de blå éngangshandsker af det syntetiske gummi nitril – til gavn for sundhedsvæsenets grønne omstilling og forsyningssikkerheden af værnemidler.

I 2021 tegnede sundhedsvæsenet sig for seks procent af Danmarks CO2-udledning. En del af udledningen skyldes anvendelse af éngangs-værnemidler som nitrilhandsker. Nu vil et dansk konsortium med støtte fra Miljøstyrelsen og som de første i verden skabe en helt ny forsyningskæde med genbrugelige nitrilhandsker, der kan indsamles, sorteres, vaskes og distribueres.

– Vi har i forvejen en velfungerende infrastruktur, hvor kitler, lagner, klude og andre tekstiler bliver indsamlet, vasket og sendt tilbage til sundhedspersonalet. Idéen om at udvikle nitrilhandsker og vaskeprocesser, så de kan indgå i den samme forsyningskæde, er oplagt. Det vil mindske klimaaftrykket fra produktion og transport og stille samfundet bedre, når forsyningssikkerheden er udfordret, fortæller projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.

Éngangs-værnemidler belaster klimaaftrykket
De fleste borgere, der har været indlagt eller behandlet af sundhedspersonale, kender til de blå éngangshandsker, som læger, sygeplejersker og behandlere bruger for at beskytte patienter og sig selv ved nærkontakt. Under coronaepidemien blev der alene i Region Midtjylland udleveret 138 mio. engangshandsker, som typisk bliver brugt kortvarigt og herefter kasseret. Det store forbrug af engangshandsker gav virksomheden Bait A/S idéen til at gøre noget ved det massive spild.

– Vi leverer i forvejen éngangshandsker til regionerne i Danmark, og under corona-epidemien talte vi med blandt andre Region Hovedstaden og Styrelsen For Forsyningssikkerhed om et cirkulært koncept. Det blev meget positivt modtaget, så vi gik videre med idéen til Teknologisk Institut og DFD, fortæller CEO og partner Kent Pedersen fra Bait A/S.

Styrker forsyningssikkerhed og grøn omstilling
Mens Bait A/S får produktionsansvar for de genbrugelige nitrilhandsker, skal DFD (De Forenede Dampvaskerier) stå for indsamling, vask og distribution af handskerne. Målet er, at genbrugshandskerne skal indgå i eksisterende cirkulære kredsløb hos DFD på linje med klude, sengetøj og hospitalstøj.

– Corona-epidemien blotlagde en kritisk sårbarhed, når globale nedlukninger medfører alvorlige forsyningsproblemer. Ved at udvikle et samlet koncept, hvor handskerne indsamles, vaskes og distribueres i Danmark, skaber vi en fleksibel og mere modstandsdygtig forsyningskæde, hvor vi er mindre afhængige af fjernøstlige producenter. Samtidig vil løsningen styrke både vores og sundhedsvæsnets grønne omstilling, fortæller divisionsdirektør Axel Bonnevie fra DFD.

Miljøkriterier spiller stigende rolle for indkøbspolitikken
Den grønne omstilling af hospitalsvæsenet indebærer blandt andet, at der nu også stilles krav til miljø- og klimaaftryk ved offentlige indkøb og udbud.

– Produkternes cirkularitet spiller en stigende rolle for indkøbspolitikken både i det offentlige og i det private erhvervsliv. Som en virksomhed, der lever af at sælge blandt andet værnemidler, der typisk er éngangsprodukter, er vi derfor glade for at have etableret og indgå i et samarbejde, hvor målet er at gøre engangsprodukterne cirkulære. Det ville vi ikke kunne gøre på egen hånd, siger Kent Pedersen fra Bait A/S.

Fuldskalaløsninger kræver involvering af mange aktører
Arbejdet med at udvikle genbrugsnitrilhandsker er i fuld gang på Teknologisk Institut, hvor de mange interessenter i handskernes værdikæde er ved at blive afdækket og inddraget.

– Projektet er et fyrtårnsprojekt. Det indebærer, at løsningen skal fungere i fuld skala og ikke kun i en petriskål eller en pilotopstilling. Det betyder, at vi ved projektets afslutning i sommeren 2024 skal stå med et færdigt koncept, der omfatter hele forsyningskæden. Her er det altafgørende at komme godt fra start og afstemme med alle aktører – fra regioner og styrelser til hospitaler og medicobranchen, forklarer Søren Haack fra Teknologisk Institut.

I projektets første fase bliver der blandt andet udarbejdet kravsspecifikationer og livscyklusvurderinger, som er en samlet beregning af et produkts klimaaftryk gennem hele dets levetid. Det skal dokumentere, at genbrugshandsken samlet set er en mere miljø- og klimavenlig løsning end engangshandsken.

Projektet ReGLOVE (2022-2024) er støttet af MUDP under Miljøministeriet som et fyrtårnsprojekt.

FAKTA: 

Hvad er nitrilhandsker?
Medicinske éngangshandsker fremstilles typisk af latex, vinyl eller nitril, hvoraf sidstnævnte er den bedst udbredte type. Nitril er et syntetisk gummimateriale, der udmærker sig ved at være robust, strækbart og have en høj punkteringsmodstand. Nitrilhandsker bruges fortrinsvis af behandlings- og plejepersonale på hospitaler og i plejesektoren, men er også udbredt i fødevare- og rengøringsbranchen.