Sikkerhedshandsker

Dansk udviklingsprojekt vil på to år skabe et cirkulært alternativ til de blå éngangshandsker af det syntetiske gummi nitril – til gavn for sundhedsvæsenets grønne omstilling og forsyningssikkerheden af værnemidler.

I 2021 tegnede sundhedsvæsenet sig for seks procent af Danmarks CO2-udledning. En del af udledningen skyldes anvendelse af éngangs-værnemidler som nitrilhandsker. Nu vil et dansk konsortium med støtte fra Miljøstyrelsen og som de første i verden skabe en helt ny forsyningskæde med genbrugelige nitrilhandsker, der kan indsamles, sorteres, vaskes og distribueres.

– Vi har i forvejen en velfungerende infrastruktur, hvor kitler, lagner, klude og andre tekstiler bliver indsamlet, vasket og sendt tilbage til sundhedspersonalet. Idéen om at udvikle nitrilhandsker og vaskeprocesser, så de kan indgå i den samme forsyningskæde, er oplagt. Det vil mindske klimaaftrykket fra produktion og transport og stille samfundet bedre, når forsyningssikkerheden er udfordret, fortæller projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.

Éngangs-værnemidler belaster klimaaftrykket
De fleste borgere, der har været indlagt eller behandlet af sundhedspersonale, kender til de blå éngangshandsker, som læger, sygeplejersker og behandlere bruger for at beskytte patienter og sig selv ved nærkontakt. Under coronaepidemien blev der alene i Region Midtjylland udleveret 138 mio. engangshandsker, som typisk bliver brugt kortvarigt og herefter kasseret. Det store forbrug af engangshandsker gav virksomheden Bait A/S idéen til at gøre noget ved det massive spild.

– Vi leverer i forvejen éngangshandsker til regionerne i Danmark, og under corona-epidemien talte vi med blandt andre Region Hovedstaden og Styrelsen For Forsyningssikkerhed om et cirkulært koncept. Det blev meget positivt modtaget, så vi gik videre med idéen til Teknologisk Institut og DFD, fortæller CEO og partner Kent Pedersen fra Bait A/S.

Styrker forsyningssikkerhed og grøn omstilling
Mens Bait A/S får produktionsansvar for de genbrugelige nitrilhandsker, skal DFD (De Forenede Dampvaskerier) stå for indsamling, vask og distribution af handskerne. Målet er, at genbrugshandskerne skal indgå i eksisterende cirkulære kredsløb hos DFD på linje med klude, sengetøj og hospitalstøj.

– Corona-epidemien blotlagde en kritisk sårbarhed, når globale nedlukninger medfører alvorlige forsyningsproblemer. Ved at udvikle et samlet koncept, hvor handskerne indsamles, vaskes og distribueres i Danmark, skaber vi en fleksibel og mere modstandsdygtig forsyningskæde, hvor vi er mindre afhængige af fjernøstlige producenter. Samtidig vil løsningen styrke både vores og sundhedsvæsnets grønne omstilling, fortæller divisionsdirektør Axel Bonnevie fra DFD.

Miljøkriterier spiller stigende rolle for indkøbspolitikken
Den grønne omstilling af hospitalsvæsenet indebærer blandt andet, at der nu også stilles krav til miljø- og klimaaftryk ved offentlige indkøb og udbud.

– Produkternes cirkularitet spiller en stigende rolle for indkøbspolitikken både i det offentlige og i det private erhvervsliv. Som en virksomhed, der lever af at sælge blandt andet værnemidler, der typisk er éngangsprodukter, er vi derfor glade for at have etableret og indgå i et samarbejde, hvor målet er at gøre engangsprodukterne cirkulære. Det ville vi ikke kunne gøre på egen hånd, siger Kent Pedersen fra Bait A/S.

Fuldskalaløsninger kræver involvering af mange aktører
Arbejdet med at udvikle genbrugsnitrilhandsker er i fuld gang på Teknologisk Institut, hvor de mange interessenter i handskernes værdikæde er ved at blive afdækket og inddraget.

– Projektet er et fyrtårnsprojekt. Det indebærer, at løsningen skal fungere i fuld skala og ikke kun i en petriskål eller en pilotopstilling. Det betyder, at vi ved projektets afslutning i sommeren 2024 skal stå med et færdigt koncept, der omfatter hele forsyningskæden. Her er det altafgørende at komme godt fra start og afstemme med alle aktører – fra regioner og styrelser til hospitaler og medicobranchen, forklarer Søren Haack fra Teknologisk Institut.

I projektets første fase bliver der blandt andet udarbejdet kravsspecifikationer og livscyklusvurderinger, som er en samlet beregning af et produkts klimaaftryk gennem hele dets levetid. Det skal dokumentere, at genbrugshandsken samlet set er en mere miljø- og klimavenlig løsning end engangshandsken.

Projektet ReGLOVE (2022-2024) er støttet af MUDP under Miljøministeriet som et fyrtårnsprojekt.

FAKTA: 

Hvad er nitrilhandsker?
Medicinske éngangshandsker fremstilles typisk af latex, vinyl eller nitril, hvoraf sidstnævnte er den bedst udbredte type. Nitril er et syntetisk gummimateriale, der udmærker sig ved at være robust, strækbart og have en høj punkteringsmodstand. Nitrilhandsker bruges fortrinsvis af behandlings- og plejepersonale på hospitaler og i plejesektoren, men er også udbredt i fødevare- og rengøringsbranchen.

EN 407 standarden specificerer niveauer for termisk ydeevne, testmetoder og mærkning for håndværn mod varme og/eller brand. 

Derfor er EN 407 symbolet ledsaget af seks tal under symbolet, som tilsammen beskriver handskens ydeevne. Hvis en af egenskaberne ikke er relevante for handsken, eller hvis producenten ikke har testet for den, angives det med et X

Læs mere her

Komforten er i top, når du tager et par ATG beskyttelseshandsker på. Og det er vigtigt. For kun når handskerne er på, er dine hænder godt beskyttet!

Håndskader sker som regel, når der IKKE er handske på hånden. Så det er vigtigt, at beskyttelseshandsken både er sikker, rar at have på og nem at arbejde i. Det er ATG Maxicut Ultra og ATG Maxiflex Cut.

Standarder er ikke en garanti for sikkerhed

Efter indførelsen af den nye ISO 13997-standard og tilføjelserne til ANSI/ISEA 105-standarden, som klassificerer handsker, er der kommet fokus på at bruge handsker, som scorer højt i test og opfylder standarderne. Det lyder jo godt – men antallet af håndskader er faktisk næsten fordoblet i de seneste 10 år. De gode intentioner kan nemlig være farlige. Det skyldes ’snitbeskyttelsesparadokset’.

De fleste skader sker, når handsken er taget af

Selvom det modsatte burde være tilfældet, kan valget af de mest snitbestandige handsker faktisk føre til flere snitskader. Det skyldes, at der i en del handsker nok er skruet op for snitbestandigheden – men på bekostning af komforten. Der sker så typisk det, at handsken tages af, når visse aktiviteter eller opgaver skal udføres. Og 70 % af alle, der får skader, har ikke handsker på, når skaden sker.

En komfortabel handske er med til at øge sikkerheden

Chancen for at undgå skader er altså større, når handsken er komfortabel at have på. Det gælder for Maxicut Ultra og Maxiflex Cut handskerne fra ATG, som både følger standarderne og er behagelige at arbejde i. Der findes dog ikke 100 % snitbestandige handsker – så det er også vigtigt at se på, hvordan arbejdsmiljøet er indrettet, og hvordan man kan mindske risikoen for skader der.