Varslingsanlæg
Varslingsanlæg
Varslingsanlæg – Krav til vedligeholdelse og brandsikkerhed
Faktisk er der ingen direkte krav om inspektion af et varslingsanlæg. Men derimod gælder det generelle krav, at brandsikkerheden i en bygning skal bevares i hele bygningens levetid. Tillige kan myndighederne forlange dokumentation for, hvordan vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført.
Varslingsanlæg i BtB- og industrisammenhæng er systemer designet til hurtigt og effektivt at advare personer om farer som brand, gasudslip, maskinfejl eller andre akutte hændelser. Anlæggene består typisk af detektorer (røg, gas, bevægelse), en central styringsenhed samt forskellige udgangsmoduler som sirener, blinklys og talevarsling.
Der stilles høje krav til pålidelighed, redundans og overholdelse af standarder som EN 54 (brandvarsling) og ISO 7240.
Leverandører af Varslingsanlæg:
Lotek A/S
Rønsdam 10
6400 Sønderborg
Tlf.: 70 13 52 00
E-mail: info@lotek.dk
Schneider Electric Danmark A/S
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Tlf.: 88 30 20 00
Mere viden:
Systemerne integreres ofte med andre sikkerhedssystemer såsom adgangskontrol, brandalarmer og bygningsautomation. Moderne varslingsanlæg benytter sig af netværksbaserede løsninger med mulighed for fjernovervågning, logning og integration via protokoller som Modbus, BACnet eller IP-baseret kommunikation.
Et varslingsanlæg, også kendt som alarmsystem eller advarselssystem, anvendes til at advare og informere mennesker om potentielle farer, nødsituationer eller specifikke begivenheder. Disse systemer spiller en afgørende rolle inden for forskellige områder og miljøer for at sikre sikkerhed, kommunikation og koordinering.
Her er nogle almindelige anvendelser af varslingsanlæg:
- Brandsikkerhed: Varslingsanlæg bruges til at advare personer om brandfare. Dette kan omfatte røgdetektorer, alarmsirener og talebeskedsystemer, der informerer om evakuering eller andre sikkerhedsprocedurer i tilfælde af brand.
- Nødsituationer: I nødsituationer som naturkatastrofer, terrorangreb eller andre farlige situationer kan varslingsanlæg bruges til at give folk øjeblikkelig information og instruktioner. Dette kan hjælpe med at koordinere evakueringer og andre nødprocedurer.
- Indbrudsalarm: I kommercielle og private bygninger bruges alarmsystemer til at advare om indbrud eller uautoriseret adgang. Dette kan omfatte bevægelsesdetektorer, dør- og vinduesalarmer samt overvågningssystemer.
- Industriel sikkerhed: I industrianlæg kan anlæg bruges til at advare arbejdere om farlige forhold, uheld eller andre sikkerhedsrisici. Dette kan omfatte alarmsignaler og talebeskedsystemer.
- Offentlig transport: Varslingsanlæg bruges i togstationer, lufthavne og andre offentlige transportfaciliteter til at informere passagerer om afgangstider, forsinkelser og nødsituationer.
- Skoler og uddannelsesinstitutioner: I skolemiljøer bruges anlæg til at advare om øvelser som brandøvelser eller nødsituationer. De kan også bruges til at give beskeder til elever og personale.
- Offentlige bygninger: anlæg er udbredte i offentlige bygninger som rådhuse, hospitaler og indkøbscentre for at levere information og sikkerhedsadvarsler til besøgende og personale.
Effektive anlæg spænder fra simple alarmsirener til mere avancerede systemer, der inkluderer talebeskedsystemer, nødtelefoner, og integrerede overvågningssystemer. Den nøjagtige anvendelse afhænger af miljøet og de specifikke behov for sikkerhed og kommunikation i det pågældende område.
Varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg bør inspiceres hvert år
Varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg bør inspiceres hvert år
DBI - Hvert år konstateres en række fejl på både varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg. Alligevel skal disse anlæg kun inspiceres hvert fjerde år.
Ifølge BR18 skal alle brandtekniske installationer med et personsikkerhedsmæssigt sigte inspiceres hvert år, dvs. funktionsafprøves og kontrolleres. Det gælder dog ikke varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg, som af uvisse årsager kun skal inspiceres hvert fjerde år.
- Varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg er mindst lige så vigtige som alle andre brandtekniske installationer i forhold til personsikkerheden. Derfor giver det ikke mening, at disse anlæg kun skal inspiceres hvert fjerde år, når alle andre brandtekniske installationer skal inspiceres hvert år. Og især da ikke, når inspektionsvirksomhederne jo konstaterer, at der findes rigtigt mange fejl og mangler på både varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg, siger Anders Frost-Jensen, direktør for Infrastruktur & Kvalitet i DBI, og fortsætter:
- Samtidig er der ingen fagtekniske krav til kvalifikationer og kompetencer til projektering og udførelse af flugtvejs- og panikbelysningsanlæg på nuværende tidspunkt. Desto vigtigere er det, at installationerne ikke kun inspiceres hvert fjerde år, siger han.
Inspektion af ufærdigt byggeri
En anden meget væsentlig årsag til, at varslingsanlæg og flugtvejs- og panikbelysningsanlæg bør inspiceres hvert år, er den, at byggeriet sjældent står helt færdigt eller bygningsrettet ved førstegangsinspektionerne, som er en del af kontroldelen ifølge BR18, kapitel 30. Det betyder, at anlæggene faktisk inspiceres på et forkert grundlag, fordi forholdene efter ibrugtagning ofte ændrer på funktionaliteten af især varslingsanlæg og flugt- og panikbelysningsanlæg.
- F.eks. godkender inspektionsvirksomhederne varslingsanlæg i en tom bygning første gang, og når næste inspektion finder sted, lever varslingsanlægget slet ikke op til installationsstandarden i forhold til at kunne høre varslingssignalet, fordi der nu er indrettet med møbler og andet. Det samme gælder flugtvejs- og panikbelysning, som kan vise sig at være skjult, når først bygningen står færdig og indrettet. Derfor gør det en meget stor forskel, om der foretages inspektion et år eller hele fire år efter førstegangsinspektionen, siger Anders Frost-Jensen og tilføjer:
- Da der i mange bygninger ofte sker ændringer i forhold til indretningen, som har indflydelse på funktionsdygtigheden af anlæggene, bør der finde uvildig inspektion og kontrol sted hvert år. Hverken bygningsejer eller andre parter lader til at foretage en samlet gennemgang og afprøvning i forhold til bygningsafsnittets brandtekniske dokumentation. Så sikkerhedskrav om dette bliver forhåbentlig skrevet ind i det kommende bygningsreglement, BR28, siger han.
Der skal fravigelsesbehandling til
Anders Frost-Jensen påpeger desuden en anden meget uheldig tendens i godkendelsesprocessen af byggeri og brandsikringsanlæg:
- Da brandstrategien kan ændre sig i takt med, at byggeriet skrider frem, kan det være, at de brandsikringsanlæg, der skal godkendes til sidst, ikke længere stemmer overens med brandstrategien. I de situationer ser vi desværre, at nogle certificerede brandrådgivere blot skriver en mail om de forhold, der bør ændres i henhold til brandstrategien, siger Anders Frost-Jensen og fastslår:
- Men det er ikke godt nok. I stedet bør der laves en fravigelsesbehandling med en ordentlig beskrivelse og dokumentation, der sikrer, at der bliver taget hånd om de forhold, der ikke er i orden, siger han.
