Altaner
Altaner
Altaner kan siges at være en platform, som hænger ud fra en bygning, med rækværk, som man kan gå direkte ud på. De kan bl.a. produceres i aluminium og i stål. De kan udføres til mange formål, ligefra de små franske altaner, til eks. tagaltaner.
Leverandører af Altaner:
Prowelding A/S
Sandagervej 28
7400 Herning
Tlf.: 97 14 07 08
E-mail: jg@prowelding.dk
HSHansen a/s
Bredgade 4
6940 Lem
Tlf.: 96 75 11 00
E-mail: salg@hsh.dk
JBT Maskinværksted
Skanderborgvej 49
7171 Uldum
Telf.: 40 50 73 46
E-mail: jbtm@jbtm.dk
Simik ApS
Værkstedsvej 7
4230 Skælskør
Tlf.: 21 91 96 34
E-mail: kn@simik.dk
Mere viden:
De produceres for det meste i aluminium eller stål. Aluminium er et meget let materiale og dermed egnet til altankonstruktioner, som skal fastgøres på bygninger. De kan også fås i galvaniseret stål. Ved opsætning af altaner er det yderst vigtigt at bæreevnen fastsættes korrekt og derefter overholdes af brugerne.
De udgør en værdifuld udvidelse af boliger og erhvervslokaler og tilbyder et område til afslapning og rekreation. Designet af dem varierer bredt, fra små privataltaner til store fælles terrasser. Materialvalget er afgørende for deres udseende, holdbarhed og vedligeholdelseskrav.
Træ er et populært valg for dets naturlige skønhed, men det kræver regelmæssig vedligeholdelse. Fliser tilbyder holdbarhed og æstetisk appel, mens beton er robust og kræver minimal vedligeholdelse. Kompositmaterialer kombinerer træets udseende med plastens holdbarhed og er relativt vedligeholdelsesvenlige.
De spiller også en vigtig rolle i bymiljøet, da de tilføjer dimension og karakter til bygninger. Uanset om det er et privat tilflugtssted eller et socialt mødested, er de et integreret element i moderne arkitektur og bidrager til beboernes livskvalitet. For at sikre optimal funktionalitet og lang levetid kræver altaner omhyggelig planlægning og kvalitetsmaterialevalg.
Er du privat person og skal bruge en leverandør af altaner, så klik her!
Teknologisk Institut – Skader på altaner er ikke altid synlige
Visuel inspektion kan ikke garantere sikkerheden på gamle betonaltaner med udliggerjern, viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut. Derfor anbefaler Instituttet revideret undersøgelsesmetode for gamle altaner.
Selv om en gammel betonaltan med udliggerjern på overfladen er uden synlige skader, er det ikke en garanti for at de bærende udliggerjern i altanen ikke er tæret, og altanen derfor kan være usikker. Derfor bør bygningsejere af ejendomme med gamle betonaltaner med udliggerjern overveje at undersøge deres altaner ved hjælp af den såkaldte reviderede kaskademodel.
Det er konklusionen af det projekt, som Teknologisk Institut har udført sammen med Ejendom Danmark, Danske Udlejere og med støtte fra Grundejernes Investeringsfond. Teknologisk Institut har foretaget et estimat af antallet af altaner i Danmark, og der skønnes at være op mod 50.000 altaner af denne type, som kan være potentielt usikre, fordi udliggerjernene, som bærer altanen på ejendommens facade kan være tæret og altanen derved har en reduceret bæreevne. Baggrunden for projektet er bl.a. to alvorlige altankollaps i henholdsvis 2016 og 2020, hvor flere blev kvæstede, fordi altanen pludseligt brød sammen.
100 altaner undersøgt
I projektet har Teknologisk Institut lavet en grundig undersøgelse af 100 altaner, fordelt på fem ejendomme, spredt geografisk rundt i Danmark. Undersøgelserne viste, at 58 ud af de 100 undersøgte altaner, havde synlige skader i form af fx revner i belægningen. På de resterende 42 altaner var der ingen synlige tegn på skader eller revnedannelser på altanen eller murværket omkring altanen. På disse blev der alligevel fundet omfattende korrosion på et eller flere udliggerjern på 17 af altanerne. Dette svarer til 40 procent af de synligt intakte altaner. De destruktive undersøgelser bestod af at de bærende udliggerjern blev blotlagt ved, at betonen omkring jernet blev hugget væk.
- Mange gange forekommer tæring på udliggerjernene bag facaden og er derved ikke synligt. Men det var dog alligevel overraskende, at det var så stor en andel af de visuelt intakte altaner, som har udliggerjern, med fremskreden tæring og dermed også har en vis reduktion af bæreevnen. En mulig forklaring kan også være løbende æstetiske overfladereparationer af altanerne, siger sektionsleder Allan Skydsbæk Hansen, Teknologisk Institut.
Kaskademodel
Der findes i dag ikke en troværdig alternativ undersøgelsesmetode til destruktiv ophugning af en altan med udliggerjern for at klarlægge om udliggerjernene er tæret i det skjulte. Derfor har Teknologisk Institut undersøgt, om en såkaldt kaskademodel med fordel kan benyttes til at vurdere, hvor omfattende undersøgelser det kan betale sig at foretage på en gammel ejendom med altaner med udliggerjern - før der træffes beslutning om altanrenovering eller udskiftning af de gamle altaner på grund af tæring.
Ved en kaskademodel underkaster man trinvis en ejendoms altaner for destruktive undersøgelser af udliggerjernenes tilstand – indtil man får en databaseret vurdering af om hele ejendommens altaner skal udskiftes eller renoveres.
Hvis en indledende stikprøveundersøgelse, som er første trin i kaskaden, viser, at tilstanden af udliggerjernene er dårlig, så vil det ifølge Teknologisk Institut sjældent være økonomisk rentabelt for bygningsejeren at bruge yderligere ressourcer på at undersøge de resterende altaner i ejendommen. Her vil udskiftning - eller muligvis renovering - af de pågældende altaner, statistisk set ud fra undersøgelserne i projektet, være den mest optimale løsning – både sikkerhedsmæssigt og økonomisk.
- Stikprøvevise undersøgelser kan dog udelukkende bruges til at kassere altaner i en ejendom - og ikke til at godkende dem. Ønsker man at renovere altanerne er det vigtigt at alle altaner i ejendommen undersøges. Det er desuden vigtigt at påpege, at blot fordi vi ser fremskreden korrosion på udliggerjern, så er det ikke ensbetydende med, at altanen nødvendigvis vil kollapse, hvis der kommer stor last på den. Samtidig er det dog også vigtigt at påpege, at når vi ser fremskreden korrosion/tæring på udliggerjern, så er altanernes tilstand og holdbarhed forringet. Derfor bør man som bygningsejer overveje udskiftning eller renovering, siger Allan Skydsbæk Hansen.
"K-alTAN - Kaskademodel vs. totalkontrol til eftersyn af altaner" er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og udført af Teknologisk Institut i samarbejde med EjendomDanmark og Danske Udlejere.
Læs mere om undersøgelsen her
Hi-Con – Altan med udsigt til et kæmpe marked
Et nyt koncept for altaner udfordrer nu alle de hidtil kendte standardløsninger og byder på markante fordele for danske arkitekter, entreprenører og boligforeninger.
Hi-Con lancerer nemlig de nye 'koncept-altaner', som er Danmarks første serieproducerede standard-altaner af ultra højstyrkebeton. Dette materiale giver altanerne nogle helt enestående egenskaber med hensyn til design, vægt, levetid og vedligeholdelse, og de kan nu for første gang konkurrere på prisen med de normalt billigere stålløsninger.
Hi-Con er beliggende i Hjallerup og er specialister i fremstilling af altaner, trapper, broer og facader i ultra højstyrkebeton. Hidtil har Hi-Con udelukkende leveret skræddersyede løsninger, men med 'koncept-altanerne' åbnes der nu op for, at dette unikke materiale kan få en betydelig større udbredelse i dansk byggeri.
Ultra højstyrkebeton er en speciel betontype, der er karakteristisk ved at have væsentlig større styrke og tæthed end almindelig beton. Dette er et kæmpe plus, når det gælder altaner. For arkitekter åbner det nye muligheder for at skabe lettere, slankere og mere elegante løsninger. For entreprenører og håndværkere vil de slankere elementers lavere vægt give praktiske fordele i form af en hurtigere og enklere montage. Og for boligselskaberne er der store gevinster i såvel økonomi som drift, fordi materialets levetid er på over 100 år, og der skal ikke foretages nogen vedligeholdelse af konstruktionen i hele denne periode.
'Koncept-altanerne' er CE-mærkede og tilbydes i størrelser på op til 2 x 5 meter og i pladetykkelser helt ned til 65 millimeter. De fremstilles af helstøbt ultra højstyrkebeton i farverne grå eller lys, og de tilbydes med fire forskellige overfladestukturer. Som udgangspunkt leveres 'koncept-altanerne' med tilhørende beslag, men de kan også indgå i en pakkeløsning, hvor værn og montage er inkluderet.
Mindre klimabelastning
Altaner af ultra højstyrkebeton giver omkring 25 procent mindre CO2-udledning i sammenligning med tilsvarende løsninger af almindelig beton. Det skyldes, at materialeforbruget på grund af den ekstreme styrke og tæthed kan reduceres med op mod 50 procent. De slankere og lettere konstruktioner giver også ekstra bæredygtige fordele i form af mindre krav til beslag på bygningen, mindre kraner til montage samt færre lastbiler til transport. Elementernes lange levetid på over 100 år uden nogen form for konstruktiv vedligeholdelse bidrager også til en mindre klimabelastning.
DI – København vil give afslag på langt flere ansøgninger om altaner
Markant flere borgere vil i fremtiden få nej til at opsætte en altan, hvis borgerrepræsentationen vedtager nye regler. Og de få, der får grønt lys, vil i flere tilfælde møde krav om, at altanen kun må være 60 centimeter dyb. Dermed vil politikerne fratage tusindvis af borgere muligheden for at få en brugbar altan og adgang til udeliv i direkte forbindelse med deres bolig, mener DI Dansk Byggeri.
Fremover vil ansøgninger om en altan fra beboere i meget bevaringsværdige bygninger, bygninger med mange dekorationer på facaden og ældre bygninger i smalle gader få nej til at opsætte altaner. DI Dansk Byggeri vurderer, at op mod 80 procent fremover vil få enten afslag eller en godkendelse på betingelse af, at altanen bliver markant mindre end planlagt. De nye og strammere regler er på dagsordenen i dag, når borgerrepræsentationen holder møde.
- Der lægges op til, at langt færre københavnere skal have mulighed for at få en altan, fordi ud over at flere vil få afslag, så skal altaner helt generelt være mindre. Derfor vil flere ansøgere blive mødt med fx et krav om, at altanen kun må være 60 cm dyb, og så er altanen ikke brugbar til ophold, fordi der ikke engang er plads til to stole. Dermed vil en tilladelse i flere tilfælde være ubrugelig for beboerne, siger underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius.
Den seneste store ændring af retningslinjerne for altaner kom i 2016. Argumenterne for at stramme reglerne igen er, at der skal tages hensyn til dagslys, arkitektur, byliv og ulighed.
- Desværre stammer nogle af de eksempler på altaner, der har været fremlagt som begrundelse for yderligere stramninger, fra bygninger med altaner, der er opsat før de seneste stramninger i 2016. Vi bakker op om, at vi skal bevare de arkitektoniske værdier, og at altaner ikke må genere underboer og naboer, men det kan de nuværende regler langt hen ad vejen sørge for. Det er få præciseringer, der er brug for, ikke det store indgreb, der nu lægges op til, siger Torben Liborius, DI Dansk Byggeri.
Der er siden stramningerne i 2016 etableret mindst 10.000 altaner på både små og store ejer-, andels- og lejeboliger i København, og de nye altaner har derfor været til glæde for beboere i alle typer af lejligheder. DI Dansk Byggeri forstår ikke argumentet om, at altaner fører til mere ulighed.
- De nye retningslinjer vil betyde, at de lejligheder, der har altaner, vil blive endnu mere efterspurgte, mens der vil komme faldende interesse for lejligheder uden. En altan er ikke længere en luksus, men noget mange forventer. Ændringerne her vil føre til ulige muligheder for borgerne, hvor færre får adgang til at have en altan, siger underdirektør Torben Liborius, DI Dansk Byggeri.
Borgerrepræsentationen har de nye retningslinjer på dagsordenen i dag den 8. oktober.
- Jeg vil anbefale, at udgangspunktet bør være reglerne fra 2016 med nogle få justeringer om altaner mod gaden, for reglerne er allerede restriktive i forhold til at passe godt på både bevaringsværdige bygninger og naboer. Og hvad angår uligheden, så skaber altaner bedre boliger, ikke ulighed, siger Torben Liborius, DI Dansk Byggeri.
Nyheder og Indlæg om Altaner
Seneste om Altaner