Altaner

Visuel inspektion kan ikke garantere sikkerheden på gamle betonaltaner med udliggerjern, viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut. Derfor anbefaler Instituttet revideret undersøgelsesmetode for gamle altaner.

Selv om en gammel betonaltan med udliggerjern på overfladen er uden synlige skader, er det ikke en garanti for at de bærende udliggerjern i altanen ikke er tæret, og altanen derfor kan være usikker. Derfor bør bygningsejere af ejendomme med gamle betonaltaner med udliggerjern overveje at undersøge deres altaner ved hjælp af den såkaldte reviderede kaskademodel.

Det er konklusionen af det projekt, som Teknologisk Institut har udført sammen med Ejendom Danmark, Danske Udlejere og med støtte fra Grundejernes Investeringsfond. Teknologisk Institut har foretaget et estimat af antallet af altaner i Danmark, og der skønnes at være op mod 50.000 altaner af denne type, som kan være potentielt usikre, fordi udliggerjernene, som bærer altanen på ejendommens facade kan være tæret og altanen derved har en reduceret bæreevne. Baggrunden for projektet er bl.a. to alvorlige altankollaps i henholdsvis 2016 og 2020, hvor flere blev kvæstede, fordi altanen pludseligt brød sammen.

100 altaner undersøgt
I projektet har Teknologisk Institut lavet en grundig undersøgelse af 100 altaner, fordelt på fem ejendomme, spredt geografisk rundt i Danmark. Undersøgelserne viste, at 58 ud af de 100 undersøgte altaner, havde synlige skader i form af fx revner i belægningen. På de resterende 42 altaner var der ingen synlige tegn på skader eller revnedannelser på altanen eller murværket omkring altanen. På disse blev der alligevel fundet omfattende korrosion på et eller flere udliggerjern på 17 af altanerne. Dette svarer til 40 procent af de synligt intakte altaner. De destruktive undersøgelser bestod af at de bærende udliggerjern blev blotlagt ved, at betonen omkring jernet blev hugget væk.

- Mange gange forekommer tæring på udliggerjernene bag facaden og er derved ikke synligt. Men det var dog alligevel overraskende, at det var så stor en andel af de visuelt intakte altaner, som har udliggerjern, med fremskreden tæring og dermed også har en vis reduktion af bæreevnen. En mulig forklaring kan også være løbende æstetiske overfladereparationer af altanerne, siger sektionsleder Allan Skydsbæk Hansen, Teknologisk Institut.

Kaskademodel
Der findes i dag ikke en troværdig alternativ undersøgelsesmetode til destruktiv ophugning af en altan med udliggerjern for at klarlægge om udliggerjernene er tæret i det skjulte. Derfor har Teknologisk Institut undersøgt, om en såkaldt kaskademodel med fordel kan benyttes til at vurdere, hvor omfattende undersøgelser det kan betale sig at foretage på en gammel ejendom med altaner med udliggerjern - før der træffes beslutning om altanrenovering eller udskiftning af de gamle altaner på grund af tæring.

Ved en kaskademodel underkaster man trinvis en ejendoms altaner for destruktive undersøgelser af udliggerjernenes tilstand – indtil man får en databaseret vurdering af om hele ejendommens altaner skal udskiftes eller renoveres.

Hvis en indledende stikprøveundersøgelse, som er første trin i kaskaden, viser, at tilstanden af udliggerjernene er dårlig, så vil det ifølge Teknologisk Institut sjældent være økonomisk rentabelt for bygningsejeren at bruge yderligere ressourcer på at undersøge de resterende altaner i ejendommen. Her vil udskiftning - eller muligvis renovering - af de pågældende altaner, statistisk set ud fra undersøgelserne i projektet, være den mest optimale løsning – både sikkerhedsmæssigt og økonomisk.

- Stikprøvevise undersøgelser kan dog udelukkende bruges til at kassere altaner i en ejendom - og ikke til at godkende dem. Ønsker man at renovere altanerne er det vigtigt at alle altaner i ejendommen undersøges. Det er desuden vigtigt at påpege, at blot fordi vi ser fremskreden korrosion på udliggerjern, så er det ikke ensbetydende med, at altanen nødvendigvis vil kollapse, hvis der kommer stor last på den. Samtidig er det dog også vigtigt at påpege, at når vi ser fremskreden korrosion/tæring på udliggerjern, så er altanernes tilstand og holdbarhed forringet. Derfor bør man som bygningsejer overveje udskiftning eller renovering, siger Allan Skydsbæk Hansen.

"K-alTAN - Kaskademodel vs. totalkontrol til eftersyn af altaner" er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og udført af Teknologisk Institut i samarbejde med EjendomDanmark og Danske Udlejere. 

Læs mere om undersøgelsen her

Et nyt koncept for altaner udfordrer nu alle de hidtil kendte standardløsninger og byder på markante fordele for danske arkitekter, entreprenører og boligforeninger.

Hi-Con lancerer nemlig de nye 'koncept-altaner', som er Danmarks første serieproducerede standard-altaner af ultra højstyrkebeton. Dette materiale giver altanerne nogle helt enestående egenskaber med hensyn til design, vægt, levetid og vedligeholdelse, og de kan nu for første gang konkurrere på prisen med de normalt billigere stålløsninger.

Hi-Con er beliggende i Hjallerup og er specialister i fremstilling af altaner, trapper, broer og facader i ultra højstyrkebeton. Hidtil har Hi-Con udelukkende leveret skræddersyede løsninger, men med 'koncept-altanerne' åbnes der nu op for, at dette unikke materiale kan få en betydelig større udbredelse i dansk byggeri.

Ultra højstyrkebeton er en speciel betontype, der er karakteristisk ved at have væsentlig større styrke og tæthed end almindelig beton. Dette er et kæmpe plus, når det gælder altaner. For arkitekter åbner det nye muligheder for at skabe lettere, slankere og mere elegante løsninger. For entreprenører og håndværkere vil de slankere elementers lavere vægt give praktiske fordele i form af en hurtigere og enklere montage. Og for boligselskaberne er der store gevinster i såvel økonomi som drift, fordi materialets levetid er på over 100 år, og der skal ikke foretages nogen vedligeholdelse af konstruktionen i hele denne periode.

'Koncept-altanerne' er CE-mærkede og tilbydes i størrelser på op til 2 x 5 meter og i pladetykkelser helt ned til 65 millimeter. De fremstilles af helstøbt ultra højstyrkebeton i farverne grå eller lys, og de tilbydes med fire forskellige overfladestukturer. Som udgangspunkt leveres 'koncept-altanerne' med tilhørende beslag, men de kan også indgå i en pakkeløsning, hvor værn og montage er inkluderet.

Mindre klimabelastning

Altaner af ultra højstyrkebeton giver omkring 25 procent mindre CO2-udledning i sammenligning med tilsvarende løsninger af almindelig beton. Det skyldes, at materialeforbruget på grund af den ekstreme styrke og tæthed kan reduceres med op mod 50 procent. De slankere og lettere konstruktioner giver også ekstra bæredygtige fordele i form af mindre krav til beslag på bygningen, mindre kraner til montage samt færre lastbiler til transport. Elementernes lange levetid på over 100 år uden nogen form for konstruktiv vedligeholdelse bidrager også til en mindre klimabelastning.

Markant flere borgere vil i fremtiden få nej til at opsætte en altan, hvis borgerrepræsentationen vedtager nye regler. Og de få, der får grønt lys, vil i flere tilfælde møde krav om, at altanen kun må være 60 centimeter dyb. Dermed vil politikerne fratage tusindvis af borgere muligheden for at få en brugbar altan og adgang til udeliv i direkte forbindelse med deres bolig, mener DI Dansk Byggeri.

Fremover vil ansøgninger om en altan fra beboere i meget bevaringsværdige bygninger, bygninger med mange dekorationer på facaden og ældre bygninger i smalle gader få nej til at opsætte altaner. DI Dansk Byggeri vurderer, at op mod 80 procent fremover vil få enten afslag eller en godkendelse på betingelse af, at altanen bliver markant mindre end planlagt. De nye og strammere regler er på dagsordenen i dag, når borgerrepræsentationen holder møde.

- Der lægges op til, at langt færre københavnere skal have mulighed for at få en altan, fordi ud over at flere vil få afslag, så skal altaner helt generelt være mindre. Derfor vil flere ansøgere blive mødt med fx et krav om, at altanen kun må være 60 cm dyb, og så er altanen ikke brugbar til ophold, fordi der ikke engang er plads til to stole. Dermed vil en tilladelse i flere tilfælde være ubrugelig for beboerne, siger underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius.

Den seneste store ændring af retningslinjerne for altaner kom i 2016. Argumenterne for at stramme reglerne igen er, at der skal tages hensyn til dagslys, arkitektur, byliv og ulighed.

- Desværre stammer nogle af de eksempler på altaner, der har været fremlagt som begrundelse for yderligere stramninger, fra bygninger med altaner, der er opsat før de seneste stramninger i 2016. Vi bakker op om, at vi skal bevare de arkitektoniske værdier, og at altaner ikke må genere underboer og naboer, men det kan de nuværende regler langt hen ad vejen sørge for. Det er få præciseringer, der er brug for, ikke det store indgreb, der nu lægges op til, siger Torben Liborius, DI Dansk Byggeri.  

Der er siden stramningerne i 2016 etableret mindst 10.000 altaner på både små og store ejer-, andels- og lejeboliger i København, og de nye altaner har derfor været til glæde for beboere i alle typer af lejligheder. DI Dansk Byggeri forstår ikke argumentet om, at altaner fører til mere ulighed.

- De nye retningslinjer vil betyde, at de lejligheder, der har altaner, vil blive endnu mere efterspurgte, mens der vil komme faldende interesse for lejligheder uden. En altan er ikke længere en luksus, men noget mange forventer. Ændringerne her vil føre til ulige muligheder for borgerne, hvor færre får adgang til at have en altan, siger underdirektør Torben Liborius, DI Dansk Byggeri.

Borgerrepræsentationen har de nye retningslinjer på dagsordenen i dag den 8. oktober.

- Jeg vil anbefale, at udgangspunktet bør være reglerne fra 2016 med nogle få justeringer om altaner mod gaden, for reglerne er allerede restriktive i forhold til at passe godt på både bevaringsværdige bygninger og naboer. Og hvad angår uligheden, så skaber altaner bedre boliger, ikke ulighed, siger Torben Liborius, DI Dansk Byggeri.

Hvad gør man, hvis man vil CE-mærke sit produkt, og der ikke findes en international standard? For Hi-Con blev løsningen at udvikle standarden selv.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men i et nyt boligkvarter på Lindholm Brygge i Nørresundby er entreprenørselskabet A. Enggaard A/S i fuld gang med at montere nogle af verdens første CE-mærkede altaner i højstyrkebeton.

Det er den nordjyske betonspecialist Hi-Con A/S, der producerer de CE-mærkede altaner. Som den første virksomhed i verden. For det er ikke et lovkrav at CE-mærke højstyrkebeton, da der ikke findes en harmoniseret international standard på området. 

At Hi-Con alligevel har valgt at bruge ressourcer på en CE-mærkning handler om at være på forkant med udviklingen, fortæller R&D Manager Bendt Aarup. For Hi-Con har brugt næsten 20 år på at udvikle den patenterede CRC-beton (Compact Reinforced Composite) til det niveau, hvor produktet er i dag. Og derfor handler det om at sikre maksimal indflydelse på de internationale standarder, der gør sig gældende for branchen.

- Vi har verdens ældste og bedst dokumenterede højstyrkebeton, og vi vil gerne være med til at definere de krav, som et produkt skal leve op til. Kommer der en fælles, international standard for højstyrkebeton, håber vi, at vi med vores CE-mærkning kan være med til at sætte en høj standard for branchen, siger han.

Adgangsbillet til nye markeder

I Danmark kan CE-mærkningen blive en faktor, der cementerer Hi-Cons position som markedsleder inden for højstyrkebeton. Men det er først og fremmest i et internationalt perspektiv, at certificeringen kommer til at gøre en forskel, vurderer Bendt Aarup.

Som en af verdens største producenter af højstyrkebeton har Hi-Con leveret hundredvis af elementer rundt om i Europa. Men i nogle lande oplever virksomheden, at der kan gå lang tid med at få de nødvendige godkendelser på plads. Her vil CE-mærket være adgangsbilletten, der giver bygherrer, rådgivere, entreprenører og myndigheder en sikkerhed for, at Hi-Cons altaner lever op til anerkendte kvalitetskrav.

- Det gælder eksempelvis i England og i Tyskland, hvor det kan være en vanskelig proces at komme igennem alle instanser uden den nødvendige dokumentation. I Finland vil de slet ikke overveje et produkt, som ikke er CE-mærket. Så vi forventer helt klart, at det bliver lettere for os at komme ind på nye markeder, siger Bendt Aarup.

Et bedre produkt

Det har krævet fem års intensivt arbejde at få CE-mærkningen i hus. Fordi der ikke findes en harmoniseret standard for altanplader i højstyrkebeton, måtte Hi-Con få udarbejdet en EAD og en ETA, der beskriver de tekniske krav, som en altan i højstyrkebeton skal leve op til. Det har medført en lang række supplerende tests af blandt andet brandegenskaber, stivhed og trækstyrke.

- ETA’en er kun på 13 sider, men vi har sendt hundredvis af sider til ETA Denmark som dokumentation, fortæller Bendt Aarup. 

Også selve certificeringen af produktet har været en omfattende proces og har løftet Hi-Cons arbejde med dokumentation, sporbarhed og kvalitetssikring til et endnu højere niveau. Det gælder både eksternt i forhold til leverandører og internt på fabrikken i Hjallerup. Her har man blandt andet automatiseret doseringen af de stålfibre, der tilsættes betonen.

- Vores CRC-beton har grundlæggende de samme egenskaber som før certificeringen. Men vi er blevet skarpere på kvalitetssikring og står i dag med et bedre og mere ensartet produkt, siger Bendt Aarup.

I første omgang er det Hi-Cons altaner, der er omfattet af CE-mærkningen. Men virksomheden er allerede i gang med at overveje muligheden for at certificere andre produkttyper.

Ud over at forlænge sæsonen bidrager altanerne til et bedre socialt liv blandt de cirka 600 beboere.

I to år har en gennemgribende renovering af Bjellerupparken i Randers, som hører under boligforeningen A/B Andelsbo, stået på. Renoveringen omfatter bl.a. nye køkkener og badeværelser samt udskiftning af tage, tekniske installationer, døre og altaner. Sidstnævnte kommer fra altanleverandøren Windoor Danmark.
- Vores gamle og meget slidte altaner er skiftet ud med nye og større altaner lukket med glas. Det er en stor forandring, som vi er meget glade for. Ser man på hele renoveringsprojektet, er de nye altaner en af de bedste forbedringer, siger Allan Rasmussen, som er formand for både A/B Andelsbo, Bjellerupparken og byggeudvalget.

De i alt 206 altaner fra Windoor Danmark bringer nyt liv og mere socialt samvær ind i boligforeningen.
- Det er en meget omfattende renovering, vi gennemgår. Derfor er samtaleemnerne mange, når man møder hinanden på gaden eller i gården. Men der er ingen tvivl om, at de nye altaner er det mest populære emne. Folk er simpelthen så positive over for forandringen, fortæller Allan Rasmussen og fortsætter:
- Vi tilbringer også mere tid på altanerne, end vi gjorde førhen. Det betyder, at der er flere samtaler mellem beboerne fra altan til altan. Der er virkelig blevet pustet liv i det sociale samvær.

Klar til efterårets regn og rusk
Altaner lukket med glas var et stort ønske for beboerne i Bjellerupparken. I modsætning til de gamle altaner er disse nemlig med til at forlænge sæsonen.
- Valget faldt på denne type altan, da vi kan bruge den hele året rundt. Det er en stor fordel, nu hvor efteråret har fået godt og grundigt tag i det danske land. Mange beboere ser frem til at kunne opleve sæsonens regn og rusk på helt nært hold uden selv at være ude, siger Allan Rasmussen.
Boligforeningen har valgt altanmodellen Windoor System 1000 i typen Silhouette. Denne model har enkeltlagsglas med en smal ramme af aluminium og lister rundt i kanterne. Listerne sikrer, at pibelyden fra blæsevejr holdes på et minimum.

En brandsikker løsning
Bjellerupparken består af fem lejlighedsblokke, som er placeret tæt på hinanden. Derfor er det vigtigt, at der er helt tjek på brandsikkerheden.
- På hver altan består den ene ende, altså gavlen, af en aluminiumsplade fra top til bund. Den sikrer mod brand og giver samtidig mere privatliv. Pladen er indarbejdet i vores løsning, så det rent æstetisk giver et flot slutresultat, fortæller Leif Lehrmann, senior projektleder hos Windoor Danmark.
Projektet er ved at være i slutfasen, og inden længe har samtlige lejligheder en altan lukket med glas. Allan Rasmussen og Leif Lehrmann er enige om, at samarbejdet hele vejen igennem har fungeret upåklageligt.
- En renovering i denne størrelsesorden kan være kompliceret og give samarbejdsvanskeligheder på kryds og tværs. Men det er slet ikke tilfældet her. Alt har bare kørt på skinner, slutter Leif Lehrmann af.

De første 10 altaner står snart færdige, og der venter flere opgaver forude.
 
Danmarks største leverandør af altaner er inde i en rivende udvikling. Efterspørgslen på altaner er eksploderet, særligt i København, men også i resten af Danmark ser boligejere og boligforeninger muligheder i altanbyggeri. Nu sigter den danske virksomhed, Altan.dk, også mod det sydsvenske marked.
 
”Vi vil etablere os på det svenske marked og på sigt blive en afgørende faktor. Malmø og Helsingborg er meget tæt på vores danske hjemmemarked, hvor byboerne er vilde med altaner. Potentialet er tilsvarende stort i Sverige,” siger Søren Faebo Larsen, der er udviklingsdirektør i Altan.dk.
 
Det er en stor udfordring at bevæge sig til udlandet, men den Sorø-baserede virksomhed er ikke i tvivl om, at visionen bliver til virkelighed. Ambitionen er at runde 30 millioner kroner i svensk omsætning i 2020. Det betyder en udvidelse af antallet af medarbejdere, da den svenske satsning vil kræve yderligere 25 altanmontører.
 
”Vi har talt om et muligt svensk fremstød i et par år og har allerede sat gang i vores første byggeri. Vi afgiver snart tilbud på tre andre svenske entrepriser, og vores montører får dagligt mange forespørgsler fra folk, der er interesserede i at få bygget altaner til deres lejlighed. Det tegner godt,” siger Søren Faebo Larsen og forklarer:
 
”Det er mit indtryk, at svensk altanbyggeri ofte løses af mange forskellige underentreprenører. Vi tilbyder et helt andet koncept, hvor kunden slipper for at agere professionel bygherre over for flere leverandører.”
 
Dansk design
Danske virksomheder har måske et uudnyttet potentiale i Sydsverige, hvor både afstande og kulturforskelle er små. Altan.dk ønsker at kapitalisere på de faktorer. Samtidig har virksomheden vægten af dansk design bag sig, og det trak op i vurderingen, da Altan.dk sikrede sig sin første svenske ordre på 10 altaner i Malmø.
 
”I Sydsverige er vi mere begejstrede for dansk design end svensk. Altan.dk har vist, at de kan opfylde vores ønsker om høj detaljegrad i altanerne. Vi troede, at mange af vores ønsker var specielle, men det viste sig, at meget af det er standard i København,” fortæller Robin Johansson, der er talsmand og beboer på Kristianstadsgatan i Malmø, der inden jul kan drikke kaffe på en spritny altan.
 
Robin Johansson bekræfter, at det i Sverige ofte er mindre virksomheder, der bygger altaner. Boligforeningen på Kristianstadsgatan var en smule skeptisk, da de første gang bemærkede, at det bedste tilbud var fra en udenlandsk entreprenør. I dag er de glade for de danske altanmontører og er trygge ved den erfaring, som følger med i købet.
 
”Altan.dk gennemfører altanbyggeri hurtigere end de svenske konkurrenter. Vi er glade for, at vi har fundet en stor totalentreprenør til at løse opgaven, og jeg er sikker på, at mange af vores naboer snart vil have deres egen altan. Efterspørgslen findes, men svenske boligforeninger tror, at altanbyggeri er kompliceret og dyrt. Det er ingen af delene,” forklarer Robin Johansson.
 
Svensk netværk
Det er dyrt, når danske virksomheder bevæger sig ud på fremmed grund i omkringliggende lande. Selv Sydsverige er en udfordring, da eksempelvis lovgivning, kontrolforordninger og markedsstruktur ikke nødvendigvis matcher de hjemlige.
 
”Vi starter helt fra bunden og finder ud af, hvordan markedet er indrettet. Projektet i Malmø skal gennemføres til perfektion, så vi kan bruge det som fremtidig reference. Vi går ind på det svenske marked med fuld musik, og det er ikke billigt. Vi håber, at vi kan begynde at tjene nogle svenske kroner i løbet af fem år,” siger Niels Urban, der er salgsdirektør i Altan.dk.
 
Den første svenske opgave blev vundet i en udbudsrunde, som den danske altanmontør kom med i takket være sine svenske leverandører. Fremover ønsker Niels Urban dog ikke, at udbudsprocesserne skal trækker resultaterne hjem.
 
”Vi vil i direkte dialog med boligforeningerne. Det er mest effektivt. Vi har et koncept, hvor vi varetager hele processen fra idé til færdigbygget altan. Det skal vi sælge os selv på. Vi mener, at der er nogle områder som design, finish og detaljegrad, hvor vi kan slå vores svenske konkurrenter. Det skal vi udnytte,” fortæller Niels Urban.

Ifølge seniorforsker og civilingeniør Kim B. Wittchen fra SBi ved Aalborg Universitet fungerer en altan lukket med glas som et isolerende element og giver besparelser på varmeregningen. Det faktum kan altanleverandøren Windoor Danmark nikke genkendende til.

Efteråret har for alvor gjort sit indtog i det danske land med kulde, regn og blæst. Og mens træernes blade skifter fra grøn til gullige nuancer, skruer vi op for radiatorerne for at holde varmen. Varmeregningen kan i løbet af årets kolde måneder blive tårnhøj, og her kan en altan lukket med glas give en håndsrækning:
- Skal varmeforbruget reduceres, kan en altan lukket med glas være en god løsning. Det har vi gode erfaringer med, fortæller salgschef Michael Jensen fra Windoor Danmark, der er førende i Danmark på altaner lukket med glas.

Et isolerende element
Ifølge seniorforsker og civilingeniør fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Kim B. Wittchen kan en altan lukket med glas have en positiv effekt på energiforbruget og varmeregningen. For ud over ekstra kvadratmeter til lejligheden skaber en altan lukket med glas en barriere mellem lejlighedens varme indeklima og efterårskulden udefra, som giver en isolerende effekt. Kim B. Wittchen, der forsker i bygningers energieffektivitet, forklarer:
- Der er ingen tvivl om, at ser man isoleret på funktionaliteten af en altan lukket med glas, så har den isolerende egenskaber, som skaber et mildere og lunere klima omkring lejligheden. Man kalder det en bufferzone. En bufferzone er et rum, hvor temperaturen er højere end temperaturen udenfor. Man skruer altså op for temperaturen omkring lejligheden, så man kan skrue lidt ned for radiatoren i lejligheden. Han fortsætter:
- Hvor meget man kan spare på varmeregningen afhænger af hvor stor en andel af facaden, man inddækker med glas. En altan lukket med glas vil dække 25 % af en lejligheds facadeareal. Det betyder, at man alene med en altan lukket med glas kan reducere sit varmeforbrug med op til 5 %. Kombinerer man det med flere isolerende tiltag såsom udskiftning af vinduer og isolering mod loftet, har jeg målt besparelser på 26 % af varmeregningen hos beboerne i en boligforening i Aalborg.

Luft i varmebudgettet baner vejen for opfyldelse af BR20-kravene
Henrik Kromann Andersson, formand i andelsboligforeningen A/B I G Smiths Allé 11-33 i Hvidovre, har oplevet netop dette. I 2013 fik hele foreningen altaner lukket med glas fra Windoor Danmark samt lukket svalegange med glas, og det kan måles på gas- og varmeforbruget:
- Gasforbruget for hele foreningen er faldet med hele 20 %, siden vi fik altaner lukket med glas og lukket svalegangene i 2013. Varmeforbruget er også faldet drastisk. Før brugte jeg 3000-4000 kroner om året til at opvarme min 113 kvadratmeter lejlighed. Nu bruger jeg kun omkring 200 kroner om året på ren varme, fortæller Henrik Kromann Andersson.

Altanerne lukket med glas hos andelsboligforeningen i Hvidovre er Windoor Danmarks System 1000, som er altaner, der er lukket med foldeglas fra top til bund.
- Windoor System 1000 er en elegant altanløsning, der lukker mest mulig dagslys ind i lejlighederne og giver beboerne et ekstra rum, som de takket være glaslukningen kan anvende de fleste af årets måneder. Altanernes isolerende egenskaber er meget tiltalende for beboere, som vil spare på varmeregningen og tænker på miljøet. Samtidig kan altaner lukket med glas hjælpe med at opfylde de skærpede krav til isolering, som er beskrevet i det nye bygningsreglement, BR15. På samme måde kan altanerne hjælpe med at løfte de byggetekniske udfordringer ved det kommende bygningsreglement, BR20, slutter Michael Jensen.

Snoer har netop indgået et samarbejde med finske Lumon, som er blandt de mest anvendte og populære altaninddækningssystemer i verden. Forhandlerretten skal sikre, at Snoer fortsat er førende på markedet for moderne løsninger indenfor glas og aluminium: "Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores kunder en bred vifte af produkter. Vi udfører konstruktion og service indenfor alle typer af vinduer, døre og facader af mange fabrikater. Med Lumons foldeglas kan vi nu også tilbyde et alternativ til skydevinduer. Det giver helt nye muligheder for skræddersyede udtryk, og det sikrer, at vi følger med udviklingen", lyder det fra Snoer.

Forhandlingen af Lumon vil ske gennem Snoer og virksomhedens datterselskab GGF. På den måde vil der være et naturligt cross-over mellem de to selskaber og deres kernekompetencer på glarmesterdelen og glas- og aludelen. Lumon rammer nemlig ind i ekspertiserne indenfor begge felter, og derfor kan man skære fordyrende mellemled væk, til fordel for kunden. 

Når valget falder på Lumon, er det blandt andet fordi, den finske virksomhed er en holdningsbaseret virksomhed og er drevet af de samme værdier som Snoer. Det er blandt andet de bæredygtige principper og høje kvalitetskrav, som gør, at de to virksomheder er et godt match. Snoer vil oplære udvalgte medarbejdere i Finland, hvor de vil få teknisk træning og dybdegående kendskab til Lumon for at kunne yde den bedst mulige service af produkterne i Danmark