Armeringsstål

I verdenen af byggeri er armering et afgørende element, der sikrer strukturel integritet og holdbarhed. Fra traditionelle løsninger som kamstål og rionet til innovative specialarmeringer, spiller disse materialer en nøglerolle i at forme sikre og bæredygtige byggeprojekter. Denne guide dykker ned i armeringens univers, med særligt fokus på de forskellige typer og deres unikke fordele.

Grundlæggende om armering

Armering, fundamentet i enhver betonkonstruktion, er designet til at tåle trækkræfter, som beton ikke kan håndtere alene. Kamstål, med dets karakteristiske ribber, og rionet, kendt for sin alsidighed, er traditionelle armeringsmaterialer, der har tjent byggebranchen i årtier. Disse materialer er essentielle for at forstærke konstruktioner mod de kræfter, de vil møde gennem deres levetid.

Specialarmering: næste niveau inden for byggeteknik

Forstærket armering repræsenterer en evolution inden for byggeteknik, tilbydende skræddersyede løsninger, der overgår traditionelle metoder i styrke og fleksibilitet. Denne form for armering, der omfatter både avancerede ståltyper og innovative kompositmaterialer, er afgørende for projekter, der kræver ekstraordinær holdbarhed og korrosionsbestandighed. Specialarmeringens alsidighed gør det muligt at skabe mere komplekse og æstetisk tiltalende strukturer, samtidig med at det sikrer deres langsigtede stabilitet og sikkerhed.

Innovation inden for armering: Tentorstål (kamstål)

Tentorstål markerer en betydelig innovation inden for armering, kendt for sin høje trækstyrke og elasticitet sammenlignet med traditionelle armeringsmaterialer. Dets unikke egenskaber, herunder fremragende bøjelighed og modstand mod korrosion, gør det til et ideelt valg for konstruktioner, der udsættes for ekstreme belastninger eller aggressive miljøer. Ved at integrere tentorstål – nu kaldt kamstål – i byggeprojekter kan ingeniører opnå en optimal balance mellem styrke og fleksibilitet, hvilket øger konstruktionernes levetid og reducerer vedligeholdelsesbehov.

Armeringsnet: fleksibilitet og styrke

Armeringsnet, en anden hjørnesten inden for moderne armeringsteknik, tilbyder exceptionel styrke og fleksibilitet til betonkonstruktioner. Dets gitterstruktur er ideel til at fordele belastninger jævnt og forbedre konstruktionens sprækmodstand, hvilket er afgørende for gulve, vægge og andre flade strukturer. Armeringsnettets anvendelighed strækker sig fra boligbyggeri til store infrastrukturprojekter, hvor det bidrager til hurtigere konstruktionsprocesser og sikrer en høj grad af holdbarhed.

Punktfundament: grundlaget for stærke strukturer

Punktfundament spiller en kritisk rolle i at sikre, at bygninger og strukturer har et solidt fundament, der kan modstå både vertikale og horisontale belastninger. Kombinationen af punktfundament og effektiv armering er afgørende for at sikre strukturel integritet, især i områder med komplekse geotekniske forhold. Ved at anvende de rette armeringsmetoder i punktfundamenter kan konstruktører forbedre fundamentets ydeevne og sikre langsigtede stabilitet for hele konstruktionen.

Anvendelsesområder og casestudier

De diskuterede armeringsmaterialer og -metoder finder anvendelse i en bred vifte af byggeprojekter, fra boliger og erhvervsbygninger til broer og tunneler. Ved at se nærmere på specifikke casestudier, fra anvendelsen af tentorstål i jordskælvsramte områder til brugen af specialarmering i arkitektonisk udfordrende projekter, bliver det tydeligt, hvordan disse materialer bidrager til innovative og bæredygtige konstruktionsløsninger. Disse eksempler understreger vigtigheden af at vælge den rette type armering for at imødekomme specifikke strukturelle og miljømæssige udfordringer.

Opsummering

Armering er fundamentet, der sikrer bygningers og strukturers holdbarhed og sikkerhed. Fra traditionelle løsninger som kamstål og rionet til avancerede materialer som tentorstål og specialarmeringsnet, er det klart, at valget af armering har afgørende betydning for et projekts succes. Ved at forstå de forskellige typer armering og deres specifikke anvendelser kan byggebranchen fortsætte med at skabe innovative, bæredygtige og økonomisk effektive konstruktioner, der møder samfundets voksende behov.

700 tons klippet og bukket armering fra Lemvigh-Müller indgår i konstruktionerne i Aarhus Kommunes udvidelse af ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Når en igangværende udvidelse af ARoS Aarhus Kunstmuseum efter planen står færdig i 2025, er det armering fra Lemvigh-Müller, der forstærker betonkonstruktionerne.

Udvidelsen med navnet ARoS Next Level omfatter en udendørs kunstplads, et cirka 1000 kvadratmeter stort underjordisk udstillingsgalleri samt det kunstneriske bygningselement The Dome, a Skyspace af den amerikanske kunstner James Turrell. Bygherre er Aarhus Kommune, mens arkitektfirmaet bag er Schmidt Hammer Lassen, der også har tegnet ARoS’ eksisterende udstillingsbygning.

Udfordrende logistik

Siden foråret har Lemvigh-Müller arbejdet på at producere og levere de cirka 700 tons klippet, bukket og valset armering, som indgår i udvidelsen. Entreprenørkoncernen Per Aarsleff A/S, som opfører ARoS Next Level, arbejder under udfordrende logistiske forhold på et begrænset byggefelt omkranset af Musikhuset Aarhus, de historiske bygninger Ridehuset og Officersbygningen samt ARoS’ eksisterende bygning. Samtidig skal byggeriet forstyrre museets daglige drift mindst muligt.

Derfor sætter Kasper T. Beier Jørgensen, Project Manager hos Per Aarsleff A/S, pris på et tæt samarbejde med Lemvigh-Müller.

”Lemvigh-Müller har været gode til at byde ind med info om forskellige løsninger i forhold til armeringen. Det har givet stor værdi helt fra starten af projektet. Samtidig har vores deling af 3D-tegninger fungeret godt gennem hele forløbet. Endelig er det med til at sikre overblik på pladsen, at vi modtager armeringen fint pakket og markeret med tegningsnumre,” fortæller Kasper T. Beier Jørgensen.

Flere armeringsprojekter undervejs

Aktuelt arbejder Lemvigh-Müllers armeringscentre i Køge, Skjern og Świnoujście i Polen med produktion af tildannet armering til Femern Bælt-forbindelsen, en række byggerier på Aarhus Havn samt vindmølleprojekter i bl.a. Danmark og Sverige. Tidligere har Lemvigh-Müller leveret armering til store infrastrukturprojekter som Øresundsbroen, Storebæltsbroen, Metro Cityringen i København og Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord.

Celsa Steel Service Danmark er klar til dialog med betydende danske entreprenører, der ønsker at aftage armering, produceret med ny grøn hydro-teknologi.

Celsa Nordic, der er Celsa Steel Service Danmarks moderselskab, har indledt jagten på strategiske partnerskaber i Norden, der skal sikre afsætning af den nye grønne hydro-stål, der kommer ud af en større investering i ny produktionsteknologi hos Celsa Group, en af Europas største leverandører af armeringstål. Celsas grønne Hydro-stål, der produceres på brintteknologi, forventes at ramme det danske marked allerede i 2025. Og der er allerede nu rift om stålet.

"Vi forventer en stor interesse for det nye hydrogen producerede armering. Derfor er det også af afgørende betydning for os i Celsa Steel Service Danmark, at vi, ligesom vores nordiske moderselskab, partner op med de helt rigtige aftagere fra starten. På den måde vil vi med den nye teknologi bygge bro til strategisk stærke og langvarige samarbejder", fortæller salgs- og marketingchef i Celsa Steel Service Danmark, Carsten Røjgaard. 

Han forestiller sig en række hensigtsaftaler med betydende entreprenører omkring et samarbejde, der reducerer klimapåvirkningen fra armeringstål i danske byggeprojekter. CO₂ besparelsen opnås gennem nye fossilfrie produktionsmetoder og øget cirkulær håndtering af restmaterialer.

Den fossilfrie armering er særlig interessant for entreprenører, der sigter mod klimaneutralitet og som er parat til en fælles klimarejse mod et lavere CO₂ aftryk på byggeprojekter. Selvom den hydro-producerede stål endnu ikke er på markedet, kan forberedelserne omkring strategiske samarbejder med en fælles klimakurs godt begynde, mener Carsten Røjgaard.

Celsa har tradition for at være i front på klima og med den nye teknologi åbner koncernen op mod nye spændende samarbejdsmuligheder. Hos Celsa Nordic, Celsa Steel Service Danmarks moderselskab, mener Susanne Nævermo-Sand, chef for bæredygtighed og strategi, at armeringsstål produceret med vandkraft og brint viser vejen mod en mere bæredygtig industri.

Har man svært ved at vente på det grønne hydrogen-producerede armeringsstål, kan man allerede nu stadig spare 37 % CO₂ med Celsas nuværende armering, der har markedets laveste CO₂ aftryk på bare 425 kg CO₂ pr ton.