Asbestsanering

Asbestsanering - asbestsaneringer der foregår indendøre, skal udføres af autoriseret sanitører og arbejdet skal udføres efter nogle særlige arbejdsmiljøkrav. Leverandører af asbestsanering finder du i listen på denne side. Skal du bruge andet end asbestsanering, så brug søgefeltet under denne boks

Leverandører af og viden om asbestsanering:


LPU Rådgivende Ingeniør

LPU Rådgivende Ingeniør
Babberup Gammelgaard
Høsten Teglværksvej 80, Babberup
4690 Haslev
Tlf.: 70 23 45 85
Email: lpu@lpu.dk

web

Kompetencer: Indeklima, skimmelsvamp, byggeteknik, miljøscreening, syn & skøn, undersøgelser og tilsyn

Læs mere om A LPU Rådgivende Ingeniør


J. Jensen A/S


Højlundevej 8
3540 Lynge
Tlf.: 48 25 35 35
E-mail: info@j-jensen.com

www.j-jensen.com

Kompetencer: Nedrivning, miljøsanering, materieludlejning, genbrugssalg

Læs mere om J. Jensen A/S


Per Aarsleff A/S

Hasselager Allé 5                                                 Industriholmen 2
DK-8260 Viby J                                                   DK-2650 Hvidovre
Tlf.: 8744 2222                                                   Tlf.: 3679 3333

www.aarsleffpipe.dk

Kompetencer: Strømpeforing, NoDig, Faldstammer, Rørrenovering, Afløbssystemer, Sprængning, Rottebekæmpelse

Læs mere om Per Aarsleff A/S


Polygon DB

Stamholmen 193B
2650 Hvidovre
Tlf.: 72 28 28 18
E-mail: info@polygondb.dk

web

Kompetencer: Følgeskadebekæmpelse, Hjælperøgdykker, følgeskade brand (sikring af løsøre), Rengøring efter brand-, vand- og stormskader, Affugtnings- og udtørrings opgaver, Skimmelsanering, Facaderens, Sikring af døre, vinduer, tag efter indbrud, hærværk og stormskader, stormflodssikring, Renovering af ejendele, Rengøring efter PCB, asbest og bly, Lugtsanering, Ligsanering

Polygonvatro for teknisk skadeservice - Tlf.:  24 790 790

Kompetencer: Kloridmåling på og omkring teknisk udstyr/installationer, Måling af flourid forurening efter lithium ion batterier involveret i brand, Måling af andre korrosive forbrændingsresidualer med væskekromatograf, Vurdering af risiko for korrosion i øvrigt f.eks. fugtniveau eller risiko for atypiske korrosive forbrændingsresiduale, Yderligere følgeskadebekæmpelse på korrosionsfølsomme overflader samt elektronik og elinstallationer, Sikring af udstyr på stedet ved afdækning og fugtreduktion eller flytning af udstyr om nødvendigt, Rapportering af skadevurdering og korrosionsrisiko samt anbefalinger til næste indsats.

Læs mere om Polygon DB


TOFT Nedbrydning

Herningvej 3
6870 Ølgod
Tlf.: 22 50 62 18
Email: toft@toftnedbrydning.dk

www.toftrecycling.dk

Kompetencer: Maskinpark, Nedbrydning, Skrotning, Sprængning, Knusning, Sortering, Kloak, Fundering, Vandbyg, Asbest, Miljøscreening, Miljøsanering, Indvendig Rydning, Indvendig nedbrydning

Læs mere om TOFT Nedbrydning


VCØB – Eternitplader – kan de genanvendes eller ej?




Mange er i tvivl – men asbestfri eternit- og cembritplader kan stadig ikke genanvendes uden en særlig tilladelse. Ifølge Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet kan nye undersøgelser imidlertid måske åbne nye muligheder for genanvendelse
Mange almindelige parcelhuse, fritidshuse og alment boligbyggeri har eternitplader som tagbelægning. Men hvad skal bygherren og dermed håndværkerne stille op med dem, når de skal udskiftes? Skal de blot deponeres – eller er der mulighed for at genanvende og nyttiggøre dem? Det er om at holde tungen lige i munden, fordi der både findes asbestholdige og ikke-asbestholdige eternitplader, og fordi reglerne kan være vanskelige at tolke. Centerleder fra Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB) Anke Oberender siger: "Vi modtager jævnligt spørgsmål i VCØB, som vedrører håndtering af eternit- og cembritplader. De fleste er heldigvis klar over, hvordan asbest skal håndteres, men er i tvivl om, hvad man skal gøre med asbestfrie plader. " Ifølge VCØB er reglerne som følger: Tagplader med asbest må - ligesom andre asbestholdige materialer - ikke genbruges og skal deponeres efter reglerne. Status for de ikke-asbestholdige eternit- og cembritplader i dag er imidlertid også, at det ikke er lovligt umiddelbart at genanvende og nyttiggøre dem, og at det kræver en konkret tilladelse efter reglerne i restproduktbekendtgørelsen at genanvende pladerne. Det hænger sammen med, at fibercementplader produceret i dag typisk indeholder organiske fibre (PVA-fibre) og cellulose og kan være tilsat miljøfarlige konserveringsmidler (biocider). Desuden kan pladerne være overfladebehandlet eller malet. Det giver også risiko for, at der er indhold af fx biocider eller tungmetaller, der kan udvaskes til miljøet. Gode grunde til forsigtighed Anke Oberender siger: "Det er på baggrund af materialets indhold naturligvis med god grund, at myndighederne udviser forsigtighed omkring genanvendelse og nyttiggørelse af fibercement. I praksis betyder det, at størstedelen af alle fibercementplader fra nedrivninger eller renoveringer i Danmark stadig deponeres. Dette er selvfølgelig ikke optimalt ud fra et samfundsøkonomisk- og ressourcemæssigt perspektiv og ønsket om cirkulær økonomi, da pladerne, rent teknisk, i de fleste tilfælde er velegnede til genanvendelse eller nyttiggørelse." Nye undersøgelser afdækker mulighederne Derfor er Miljøstyrelsen i gang med at undersøge forholdene nærmere. Inden udgangen af året forventes det, at styrelsen vil offentliggøre studier af bl.a. fibercement omkring risici for forekomst og uacceptabel udvaskning af miljøproblematiske stoffer fra materialet – og dermed omkring mulighederne for genanvendelse. "For fibercementpladernes vedkommende er der chance for, at miljøprojektet kan give kommunerne et nyt grundlag for at opstille retningslinjer for forsvarlig genanvendelse og nyttiggørelse af pladerne. Selv om fibercementplader rent mængdemæssigt ikke er den største affaldsfraktion sammenlignet med fx beton og tegl, er ethvert trin i retning af cirkulær økonomi i byggeriet vigtigt. Men selvfølgelig er det afgørende, at det er både miljø- og arbejdsmiljømæssigt, og derfor afventer vi resultaterne af undersøgelserne med spænding," siger Anke Oberender. INFOBOKS: Hvad med de asbestholdige plader? Der har i Danmark været anvendt asbestholdige byggematerialer i en lang årrække - helt tilbage fra omkring 1920. Et endeligt forbud mod at anvende asbestholdige materialer som tagbelægning kom i 1988, mens asbest fra 1980 blev forbudt de fleste andre steder fx som isolering. Alternativet til brug som tagbelægning – og til dels også facadebeklædning – blev mange steder fibercement. Det vil sige cembrit og eternit uden asbest. Den gradvise udfasning af asbest i byggematerialer betyder, at der ikke er en skarp tidsgrænse for anvendelsen af asbest. Eternitplader produceret frem til 1984 indeholder asbest og muligvis asbest produceret i perioden 1984-1988. Plader produceret efter 1988 og frem indeholder ikke asbest. Tagplader med asbest må – ligesom andre asbestholdige materialer – ikke genbruges, og asbestaffald skal bortskaffes til deponi på grund af den arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige risiko, der er forbundet med at indånde asbestfibre, og det faktum, at konsekvenserne ved asbestfibre i jord og grundvand fortsat er uafklarede.

Byg Erfa – Arbejde med asbest eller asbestholdige materialer




Arbejde med asbest eller asbestholdige materialer kan danne støv, som ved indånding er skadeligt for den menneskelige organisme

Det kan føre til sygdomme som f.eks. asbestose og lungekræft.

De sygdomsfremkaldende virkninger af arbejdet med asbest har ført til, at det i dag er forbudt at anvende materialet inden for byggeriet, og der stilles strenge krav til sikkerheden ved arbejde med allerede indbyggede asbestholdige byggematerialer.

På trods af disse forbud er arbejdet med asbest stadig en udfordring for byggeriet. F.eks. er levetiden for asbestholdige tage fra 60'erne og 70'erne ikke meget længere, og de skal snart udskiftes.

Det nye erfaringsblad "Asbest – sundhedsfare og vejledning i arbejde med asbest" gør rede for sundhedsskaderne ved arbejdet med asbest, og hvilke foranstaltninger, der skal tages ved planlægning og håndtering af arbejde med asbest