Asbestsanering

Asbestsanering – Hvad du skal vide om fjernelse af asbest

Asbestsanering er en specialiseret proces, der involverer fjernelse eller indkapsling af asbestholdige materialer fra bygninger eller strukturer for at minimere eksponeringen for asbestfibre, som kan udgøre alvorlige sundhedsrisici. Asbestsanering som foregår indendøre, skal udføres af autoriseret sanitører og arbejdet skal udføres efter nogle særlige arbejdsmiljøkrav.

Leverandører af Asbestsanering:

J. Jensen A/S


Højlundevej 8
3540 Lynge
Tlf.: 48 25 35 35
E-mail: info@j-jensen.com

www.j-jensen.com

Se hele vores produktprogram og profil her

TSCHERNING

Guldalderen 32
2640 Hedehusene
Tlf.: 70 20 70 50
E-mail: administration@tscherning.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Total Diamanten ApS

Lillemosevej 1, Stærkende
2640 Hedehusene
Tlf.: 43 71 43 04
E-mail: mail@totaldiamanten.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om Asbestsanering:

Asbest er en naturlig mineral, der blev brugt i byggematerialer på grund af dets brandsikre og isolerende egenskaber, men det blev senere forbundet med alvorlige sundhedsrisici, herunder lungekræft, asbestose og mesothelioma.

Her er nogle vigtige aspekter af asbestsanering:

  1. Identifikation: Før saneringsprocessen kan begynde, skal man først fastslå, om der er asbest i bygningen. Dette kræver ofte en inspektion udført af kvalificerede fagfolk. Asbest kan findes i en række materialer, herunder tagdækning, isolering, vægge, gulvbelægning og rørledninger.
  2. Risikovurdering: Når asbest er identificeret, skal man foretage en risikovurdering for at bestemme, hvor farligt asbesten er, og hvordan man bedst kan håndtere den. Dette indebærer at vurdere mængden af asbest, dens tilstand og placering samt potentielle eksponeringsrisici.
  3. Saneringsmetoder: Der er to primære metoder til asbestsanering:
    • Fjernelse: Dette indebærer at fjerne asbestholdige materialer fra bygningen og bortskaffe dem sikkert. Fjernelsen skal udføres af trænede og certificerede fagfolk, der bruger passende sikkerhedsudstyr og arbejdsmetoder.
    • Indkapsling: Hvis fjernelse ikke er mulig eller økonomisk forsvarlig, kan man vælge at indkapsle asbesten. Dette indebærer at forsegle asbestholdige materialer i et beskyttende belægningssystem for at forhindre frigivelse af asbestfibre.
  4. Sikkerhedsforanstaltninger: Under asbestsanering er det afgørende at træffe omfattende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte arbejderne og beboere i området mod eksponering for asbestfibre. Dette inkluderer brugen af ​​personlige værnemidler, kontrol af støv og luftkvalitet og tæt overvågning af arbejdsområdet.
  5. Bortskaffelse: Asbestaffald skal bortskaffes i overensstemmelse med strenge miljøstandarder og reguleringer. Dette indebærer normalt emballering af asbestaffald i specielle beholdere og bortskaffelse på godkendte lossepladser eller anlæg.
  6. Efter sanering: Efter asbestsaneringen er afsluttet, skal området rengøres grundigt og testes for asbestfibre for at sikre, at det er sikkert. Desuden bør dokumentationen vedrørende saneringen opbevares i overensstemmelse med lokale love og reguleringer.

Asbestsanering bør kun udføres af trænede og certificerede fagfolk, da arbejdet er teknisk og farligt. Det er vigtigt at overholde alle relevante love og reguleringer for asbestsanering for at beskytte både menneskers sundhed og miljøet.


Asbest hitter hos EUC Sjælland


13.jun 2024


Her ses ét af de hold, som i fremtiden lovligt kan arbejde med nedrivning, hvor asbest indgår. Billedet er fra første kursus på Bornholm. (Foto: EUC Sjælland)

EUC Sjælland oplever stor interesse og udsolgte sæder til deres kursus "Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer". Selvom efteruddannelseskurset måske ikke lyder som verdens mest spændende ved første øjekast, har efterspørgslen været imponerende høj, blandt andet grundet kommende regler for arbejdet med asbest. Kurset har tiltrukket deltagere fra hele regionen. Og så har bornholmerne ringet. De vil også have undervisning i emnet.

Faglærte og ufaglærte tømrere, vvs'ere og murere har nok at se til normalt. Men snakken og bevidstheden om det farlige byggemateriale asbest kommer også til at fylde en del på værkstederne fremover. Folketingets partier har nemlig med en ændring af arbejdsmiljøloven vedtaget en autorisationsordning på asbestområdet, der indebærer, at virksomheder fremover skal have autorisation for at nedrive asbestholdigt materiale. Autorisationsordningen træder i kraft 1. juli 2024. Virksomheder vil derefter have frem til 1. januar 2025, hvor kravet om autorisation træder i kraft, til at indrette sig efter den nye ordning og søge om at blive autoriseret. For at kunne få en autorisation skal virksomheder have et kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig, der er er autoriseret via efteruddannelseskursus.

"Som uddannelsesinstitution, der også efteruddanner voksne, der allerede er ude på arbejdsmarkedet, har vi et stort ansvar for at følge med i lovgivningen indenfor de forskellige brancher, så vi kan tilbyde alle faglærte og ufaglærte altid at være på den lovlige - og sikre - side af arbejdet. Det er afgørende, at håndværkere og andre fagfolk er ordentligt uddannet i håndtering af asbest for at sikre både deres egen og andres sikkerhed," siger Dorthe Borchmann, uddannelseskonsulent hos EUC Sjælland, der har faciliteret kurset.

Normalt afholdes kurset på EUC Sjællands adresse i Haslev, men i maj blev der afholdt et på Bornholm, som blev udsolgt med det samme. Til september kommer der endnu et, og det er også allerede nu udsolgt. Det kommer til at foregå på Campus Bornholm, hvor gymnasium, erhvervsuddannelser og voksen-efteruddannelsesområdet er samlet på ét sted. Hvorfor en sjællandsk uddannelsesinstitution skal facilitere et efteruddannelseskursus om arbejdet med asbest på Bornholm kan måske undre nogle, men det understreger, hvordan industrien tager det alvorligt. Campus Bornholm kontaktede EUC Sjælland med henblik på at få afholdt et kursus for øens håndværkere, der arbejder med nedrivning.

EUC Sjællands kursus forbereder deltagerne til at opfylde disse nye regler og sikre, at de kan håndtere asbest på en sikker og forsvarlig måde. Kurset dækker blandt andet arbejdet med indvendig nedrivning af fliser og puds, gulvklinker, linoleumsgulve og lofter fra før 1980, hvor risikoen for asbest kan være til stede.

En tommelfingerregel, som deltagerne lærer, er at behandle materialer som potentielt asbestholdige, hvis der ikke er foretaget en asbestprøve. Kurset gør deltagerne i stand til at arbejde med asbestholdige materialer og deltage i nedrivning både indvendigt og udvendigt i bygninger, skibe, tog og maskiner, hvor asbest har været brugt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand.

Om Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

  • Arbejdsmarkedsuddannelser er især rettet mod ufaglærte og faglærte.
  • Undervisningen er både praktisk og teoretisk og kan være tilrettelagt på fuld tid eller på deltid.
  • AMU består af korterevarende kurser, som man kan tage enkeltvis eller stykke sammen efter behov. På den måde kan de passe sammen med et arbejde.
  • Alle kurserne er kompetencegivende, og nogle af dem giver merit til erhvervsuddannelserne.
  • Man får et uddannelsesbevis for hvert kursus, man gennemfører.
  • (Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet)

VCØB – Eternitplader – kan de genanvendes eller ej?




Mange er i tvivl – men asbestfri eternit- og cembritplader kan stadig ikke genanvendes uden en særlig tilladelse. Ifølge Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet kan nye undersøgelser imidlertid måske åbne nye muligheder for genanvendelse
Mange almindelige parcelhuse, fritidshuse og alment boligbyggeri har eternitplader som tagbelægning. Men hvad skal bygherren og dermed håndværkerne stille op med dem, når de skal udskiftes? Skal de blot deponeres – eller er der mulighed for at genanvende og nyttiggøre dem? Det er om at holde tungen lige i munden, fordi der både findes asbestholdige og ikke-asbestholdige eternitplader, og fordi reglerne kan være vanskelige at tolke. Centerleder fra Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB) Anke Oberender siger: "Vi modtager jævnligt spørgsmål i VCØB, som vedrører håndtering af eternit- og cembritplader. De fleste er heldigvis klar over, hvordan asbest skal håndteres, men er i tvivl om, hvad man skal gøre med asbestfrie plader. " Ifølge VCØB er reglerne som følger: Tagplader med asbest må - ligesom andre asbestholdige materialer - ikke genbruges og skal deponeres efter reglerne. Status for de ikke-asbestholdige eternit- og cembritplader i dag er imidlertid også, at det ikke er lovligt umiddelbart at genanvende og nyttiggøre dem, og at det kræver en konkret tilladelse efter reglerne i restproduktbekendtgørelsen at genanvende pladerne. Det hænger sammen med, at fibercementplader produceret i dag typisk indeholder organiske fibre (PVA-fibre) og cellulose og kan være tilsat miljøfarlige konserveringsmidler (biocider). Desuden kan pladerne være overfladebehandlet eller malet. Det giver også risiko for, at der er indhold af fx biocider eller tungmetaller, der kan udvaskes til miljøet. Gode grunde til forsigtighed Anke Oberender siger: "Det er på baggrund af materialets indhold naturligvis med god grund, at myndighederne udviser forsigtighed omkring genanvendelse og nyttiggørelse af fibercement. I praksis betyder det, at størstedelen af alle fibercementplader fra nedrivninger eller renoveringer i Danmark stadig deponeres. Dette er selvfølgelig ikke optimalt ud fra et samfundsøkonomisk- og ressourcemæssigt perspektiv og ønsket om cirkulær økonomi, da pladerne, rent teknisk, i de fleste tilfælde er velegnede til genanvendelse eller nyttiggørelse." Nye undersøgelser afdækker mulighederne Derfor er Miljøstyrelsen i gang med at undersøge forholdene nærmere. Inden udgangen af året forventes det, at styrelsen vil offentliggøre studier af bl.a. fibercement omkring risici for forekomst og uacceptabel udvaskning af miljøproblematiske stoffer fra materialet – og dermed omkring mulighederne for genanvendelse. "For fibercementpladernes vedkommende er der chance for, at miljøprojektet kan give kommunerne et nyt grundlag for at opstille retningslinjer for forsvarlig genanvendelse og nyttiggørelse af pladerne. Selv om fibercementplader rent mængdemæssigt ikke er den største affaldsfraktion sammenlignet med fx beton og tegl, er ethvert trin i retning af cirkulær økonomi i byggeriet vigtigt. Men selvfølgelig er det afgørende, at det er både miljø- og arbejdsmiljømæssigt, og derfor afventer vi resultaterne af undersøgelserne med spænding," siger Anke Oberender. INFOBOKS: Hvad med de asbestholdige plader? Der har i Danmark været anvendt asbestholdige byggematerialer i en lang årrække - helt tilbage fra omkring 1920. Et endeligt forbud mod at anvende asbestholdige materialer som tagbelægning kom i 1988, mens asbest fra 1980 blev forbudt de fleste andre steder fx som isolering. Alternativet til brug som tagbelægning – og til dels også facadebeklædning – blev mange steder fibercement. Det vil sige cembrit og eternit uden asbest. Den gradvise udfasning af asbest i byggematerialer betyder, at der ikke er en skarp tidsgrænse for anvendelsen af asbest. Eternitplader produceret frem til 1984 indeholder asbest og muligvis asbest produceret i perioden 1984-1988. Plader produceret efter 1988 og frem indeholder ikke asbest. Tagplader med asbest må – ligesom andre asbestholdige materialer – ikke genbruges, og asbestaffald skal bortskaffes til deponi på grund af den arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige risiko, der er forbundet med at indånde asbestfibre, og det faktum, at konsekvenserne ved asbestfibre i jord og grundvand fortsat er uafklarede.


Cookie-indstillinger