Betonkonstruktioner

Den nye Troldtekt duo kombinerer mineraluldsisolering og træbeton i én robust tolagsplade. Løsningen er udviklet til termisk isolering af betonkonstruktioner i parkeringskældre, garager, depotrum og andre tekniske områder. Samtidig giver pladen en robust og fugtbestandig overflade med dokumenterede brandegenskaber.

Troldtekt A/S lancerer nu Troldtekt duo, som er udviklet til konstruktioner, hvor opvarmede og uopvarmede zoner skal adskilles. Produktet kombinerer mineraluldsisolering og en synlig træbetonoverflade i en samlet løsning og er særligt velegnet til lofts- og vægflader i parkeringskældre, garager, depotrum og andre sekundære områder.

Mineralulden bidrager til konstruktionens termiske ydeevne, mens træbetonen beskytter isoleringen og skaber en robust, synlig overflade med dokumenterede brandegenskaber. Overfladen kan samtidig bidrage til en lang levetid og et begrænset behov for vedligehold. Derudover bidrager pladen til forbedret lydabsorption i rum med mange hårde flader.

– Troldtekt duo er udviklet til projekter, hvor termisk isolering er det primære behov. Samtidig får man en robust og fugttolerant overflade, som er udviklet til at holde i mange år. Derudover bidrager træbetonoverfladen med de gode akustiske egenskaber, som Troldtekt er kendt for. Det giver rådgivere og bygherrer mulighed for at kombinere flere funktioner i en løsning og arbejde med et mere enkelt konstruktionsprincip, siger Cecile Vassort, Head of Product, Marketing & Sustainability hos Troldtekt A/S.

Udviklet til krævende sekundære områder

Troldtekt duo er derfor relevant i både nybyggeri og renoveringsprojekter, hvor betonkonstruktioner skal isoleres. Det gælder blandt andet i parkeringskældre, garager, kældre, depotrum og andre sekundære områder, hvor der ofte stilles krav om lav indbygningshøjde. Her er det en fordel, at tolagspladerne kan monteres direkte på betonen med betonskruer eller slagplugs. Der er hverken behov for træforskalling eller efterfølgende overfladebehandling, hvilket giver en enkel konstruktion og begrænset indbygningshøjde.

– Med Troldtekt duo etableres både den termiske isolering og den færdige, synlige overflade i en arbejdsgang. Pladerne monteres direkte på betonen uden forskalling og efterfølgende overfladebehandling. Det forenkler opbygningen og reducerer antallet af arbejdsgange på byggepladsen, siger Cecile Vassort.

Dokumenteret ydeevne og fleksibelt sortiment
Troldtekt duo fås i en række varianter og farver, så løsningen kan tilpasses projektets krav til termisk ydeevne, indbygningshøjde, overflade og lydabsorption.
Med tykkelser på op til 210 mm mineraluld kan løsningen opnå en deklareret termisk modstand (Rd) på op til 6,50 m²K/W. Afhængigt af variant kan Troldtekt duo samtidig opnå lydabsorption pa op til αw 1,00 svarende til absorptionsklasse A.
Troldtekt duo er testet for reaktion på brand og klassificeret A2-s1,d0 i henhold til EN 13501-1:2018.
Produktet er derfor velegnet til lofts- og vægflader i områder med skærpede krav til brandsikkerhed.

FAKTA OM TROLDTEKT® DUO
▪ Troldtekt® duo er Troldtekts første produktløsning, der kombinerer træbeton og mineraluldsisolering i en samlet plade.
▪ Produktet er udviklet til termisk isolering af betonkonstruktioner i blandt andet parkeringskældre, garager, depotrum og tekniske områder.
▪ Troldtekt duo gør det muligt at etablere både isolering og færdig overflade i en arbejdsgang.
▪ Tolagspladerne kan monteres direkte på beton uden træforskalling eller efterfølgende overfladebehandling.
▪ Afhængigt af variant kan Troldtekt duo opnå en deklareret termisk modstand (Rd) på op til 6,50 m²K/W og lydabsorption på op til αw 1,00 svarende til absorptionsklasse A.
▪ Produktet er testet for reaktion på brand og klassificeret A2-s1,d0 i henhold til EN 13501- 1:2018.

Teknologisk Institut - Nu kan biokul – forkullet biomasse, der binder CO2 - erstatte materialer i letvægtsbeton og reducere CO2-udledningen fra byggeriet. Resultaterne fra et mindre udviklingsprojekt vækker interesse i en branche under pres for at levere dokumenterbare klimaforbedringer. Flere aktører er allerede i gang med at teste teknologien.

Byggeriet står for omkring ti procent af Danmarks samlede CO2-udledning, svarende til cirka 6,3 millioner ton årligt. Men nu viser resultater fra det netop afsluttede udviklingsprojekt CHARBUILD, at biokul kan bruges til at skabe dokumenterbare reduktioner i sektorens CO2-aftryk. 

Enhedsberegner til omregning af enheder inden for CO2

Biokul fremstilles ved at opvarme biomasse i iltfattigt miljø, hvilket binder kulstoffet i en stabil form. Ved at blande det i beton bliver kulstoffet lagret permanent i byggeriet, samtidig med at det erstatter materialer med højere CO2-aftryk.

Projektet, der er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Leth Beton og biokulproducenten Stiesdal SkyClean, har de seneste år testet, om biokul kan integreres i produktionen af store betonelementer uden at gå på kompromis med materialernes egenskaber.

- Vi kendte allerede de CO2-reducerende egenskaber i biokul. Spørgsmålet var så, om et betonelement er lige så stærkt og holdbart, hvis vi blander biokul i. Nu har vi resultaterne, og de er virkelig positive, siger Nina Marie Sigvardsen, projektleder hos Teknologisk Institut.

Hvis teknologien udbredes bredt i produktionen af vægelementer i Danmark, peger tidligere beregninger på et potentiale for at reducere CO2-udledninger med op mod 35.000 ton årligt.

- Byggesektoren efterspørger løsninger, der både er skalerbare og dokumenterede. Det er netop det, vi har arbejdet med i projektet. Vi ser nu en stigende interesse fra industrien, hvor flere aktører allerede er i gang med at teste teknologien, siger Nina Marie Sigvardsen.

Store reduktioner forude
Hos forskningspartnerskabet INNO-CCUS, som har støttet projektet, er der også stor tilfredshed.

- Byggesektoren står foran store og helt nødvendige CO2-reduktioner, og det er ikke alle, som kan opnås ved at bygge mindre og smartere. Derfor er det et kæmpe fremskridt, at vi nu har bevis for en løsning, som giver mulighed for at reducere effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten i materialerne, siger Karina Søgaard, direktør i INNO-CCUS.

Direktøren hæfter sig samtidig ved, at større dele af industrien viser interesse for løsninger som denne. Hun understreger, at det er et vigtigt næste skridt, når biokulbaseret beton og lignende løsninger for alvor skal kunne skaleres, eksporteres og reducere byggeriets samlede klimaaftryk.

Nyt projekt bygger videre på resultaterne
De lovende resultater fra CHARBUILD videreføres i et nyt udviklingsprojekt, CHARBLOCK, som undersøger, hvordan biokul kan erstatte konventionelle letklinker i letklinkerblokke. Letklinkerblokke anvendes især til fundamenter og indvendige vægge og har et betydeligt potentiale for CO₂-reduktion. Teknologisk Institut leder projektet og sammen med CRH Products og CEBRAArchitecture kombineres laboratoriearbejde med industriel opskalering – fra optimerede recepter til produktion og arkitektonisk demonstration.

FAKTA
Hvad er biokul?
Biokul er betegnelsen for kulstofbaserede materialer baseret på fx halm, spildevandsslam eller andre restprodukter, som ellers typisk bliver brændt af og dermed afgiver CO2 til atmosfæren. Biokul produceres ved pyrolyse, som er varmebehandling af organisk materiale ved høje temperaturer under iltfattige forhold. I pyrolyseprocessen omdannes rundt regnet halvdelen af kulstoffet i restproduktet til biokul, mens den anden halvdel ender som pyrolysegas. Materialet har en høj porøsitet og er kemisk stabilt, hvilket gør det velegnet til mange anvendelser, herunder som jordforbedringsmiddel i landbruget, spildevandsbehandling og - som i projekterne her - komponent i byggematerialer.

Om projekterne
CHARBUILD er et udviklingsprojekt ledet af Teknologisk Institut i samarbejde med Stiesdal SkyClean A/S, Kronospan Aps og Leth Beton A/S. Projektet er finansieret af INNO-CCUS-partnerskabet med støtte fra Innovationsfonden. Projektet bliver afsluttet i 2026.

ZÜBLIN har udført det omfattende infrastrukturprojekt Nordhavnsvej med flotte resultater og opmærksomhed på materialeforbrug, arbejdsmiljø og aflevering til tiden. Nu melder virksomheden sig klar til næste del af projektet: Nordhavnstunnelen.

Erfaringerne fra Nordhavnsvej danner grundlag for ZÜBLINs arbrejde med Nordhavnstunnellen

Nordhavnsvej er et kæmpe projekt til 2,5 milliarder kroner, og det har krævet syv års arbejde at udføre broen og cut-and-covertunnelen, der nu forbinder Helsingørmotorvejen med Svanemøllehavnen. Bygherrerne i Vejdirektoratet og Københavns Kommune har i samarbejde med ZÜBLIN og en række andre parter arbejdet i fællesskab for at løse udfordringerne med kommunens største byggeprojekt til dato. Der har været mange hensyn at tage til omgivelserne, hvor hverdagstrafikken er afviklet, mens arbejdet med byggeri, fundering, armering og et omfattende gravearbejde er stået på. Ifølge Boris von Lübtow, der er Business Unit Manager hos ZÜBLIN Ground Engineering og ansvarlig for virksomhedens funderingsaktiviteter i Danmark, har ZÜBLIN lært en masse af opgaven, og samtidig opnået et succesfuldt samarbejde med alle de involverede. ”Nogle af de helt store udfordringer var arbejdet med at krydse travle veje og jernbanespor, hvor vi skulle planlægge og foretage arbejdet, så det passede nøjagtigt ind i den tidsramme, som var afsat til at holde lukket for trafik. Vi udviklede blandt andet nye tekniske løsninger, og bygherrens og vores samarbejde udviklede sig til et partnerskab, hvor vi sammen fandt de helt rigtige løsninger. Vi blev inddraget i designfasen, hvor vi kunne komme med forslag til justeringer, som sikrede optimering i forhold til både enkelte løsninger og det samlede projekt. Det var meget værdifuldt for begge parter og gav os gode erfaringer med offentligt-privat samarbejde,” siger han.

Meget større fokus på bæredygtighed i dag

ZÜBLIN er engageret i flere store infrastrukturprojekter rundt omkring i Europa, og denne erfaring benytter de naturligvis i deres nye projekter. Virksomhedens store organisation sikrer et fundament af viden, kompetencer og knowhow om moderne byggerier i beton med fokus på bæredygtighed. Ifølge Boris von Lübtow er der sket rigtig meget på området, siden de startede arbejdet med Nordhavnsvej for 10 år siden. ”Oprindeligt var det da med i tankerne for projektet, hvor vi kiggede på begrænsninger af materialespild og brug af cementtyper med lavere CO2-udledning. Vi har også fået anerkendelse for nogle af de resultater, vi har opnået med optimering af betonforbruget på Nordhavnsvej. Men i dag fylder bæredygtighed langt mere allerede fra udbudsfasen, hvor det bliver indtænkt og indregnet i projekter i et helt andet omfang. Vi kigger på alle dele og muligheder for optimering af for eksempel materialeforbrug og materialetyper med henblik på CO2-besparelser. Københavns Kommune er gået forrest med ambitioner om at blive en langt mere bæredygtig kommune, og hos ZÜBLIN har vi i dag også bæredygtighed som en del af vores værdigrundlag, som vi arbejder med at udøve i alle dele af vores virksomhed. Når det kommer til udbuddet af Nordhavnstunnelen og det specifikke fokus og krav til bæredygtighed, vil vi ud over vores egne ressourcer i høj grad inddrage lokale samarbejdspartnere, som vi har opnået kendskab og fortrolighed med igennem de seneste ti år. Igen vil der i mange tilfælde blive tale om partnerskaber, hvor vi sammen udvikler ideer til innovative løsninger,” forklarer han.

Andet nyt fra ZÜBLIN

Stor forståelse for den nye opgaves karakter og vigtigheden af et godt arbejdsmiljø

Den kommende Nordhavnstunnel, der omfatter et større tunnelprojekt på 1,4 km, bliver en anden type opgave end Nordhavnsvej, fordi meget af arbejdet foregår omkring og under vandet, forklarer Boris von Lübtow og tilføjer, at ZÜBLINs arbejde med projektet, hvis de vinder opgaven, vil være baseret på både deres organisation i Danmark og Tyskland samt internationale erfaringer og tekniske kompetencer. ”Det er klart, at vi har en god forståelse for opgavens karakter, ideerne i opgaven og logistikken i området. En del af arbejdet kommer til at foregå fra vandsiden, hvor vi i samarbejde med lokale partnere kan finde måder at reducere CO2-udledningen ved eksempelvis transporten af de store jordmængder. Dertil kommer bæredygtige løsninger i form af nye cementtyper og logistisk planlægning med udpræget brug af lean. Vi har også en meget kompromisløs tilgang til arbejdsmiljøet på vores opgaver, hvor vi arbejder intensivt med at sikre vores medarbejdere. Det handler meget om planlægning og hyppige møder, hvor vi opdaterer hinanden. Det foregår også via digitale værktøjer med deling af informationer på samarbejdsplatforme, som alle parter har adgang til. På Nordhavnsvejprojektet havde vi en periode på over 500 dage uden arbejdsulykker, hvilket vi er temmelig stolte af,” fortæller han.

Egenproduktion og opdateret viden om CO2-besparelser er blandt konkurrenceparametrene

Boris von Lübtow er klar over, at det er en åben konkurrence om Nordhavnstunnelen, som ZÜBLIN går ind til med åbne øjne og en ambition om at vinde – men intet er givet på forhånd. Det er et spørgsmål om ekspertise, erfaring og evne til at opfylde kravene til projektet. I dette tilfælde er det blandt andet målet om at lede trafik udenom tætte byområder og give en lettere forbindelse mellem dele af trafikken fra Nordsjælland og det nye boligområde i Nordhavn plus videre forbindelse herfra i fremtiden. Lige så vigtigt er målet om CO2-besparelser på selve byggeriet, der står på i en længere årrække: ”Derfor er det også vigtigt for os at vise, at vi har forståelse for udviklingen i vores branche som totalentreprenør på denne type projekter. Her kan vi bruge vores erfaring og store egenproduktion på mange områder, som er med til at sikre, at vi lever op til nutidens krav om begrænsning af CO2-udledning fra både selve arbejdet og brugen af materialer. Det føler vi os ganske klar til i dag på baggrund af vores store internationale organisation og erfaringen med det hidtidige samarbejde med en ambitiøs kommune på bæredygtighedsområdet som København.”

ZÜBLIN har også udført den nye M4 metro til Nordhavn, hvor virksomheden ligeledes holdt sig inden for de aftalte tidsrammer og også her passerede 500 dage uden arbejdsulykker flere gange. ZÜBLIN vandt tidligere på året Bæredygtig Beton Prisen for arbejdet med Orientkaj Metrostation på M4-linjen.