Betonkonstruktioner

En betonkonstruktion (bærende) er bygninger, broer, dæmninger og haller - men en betonvej er ikke en betonkonstruktion, da den ikke er bærende. En bro eller bygning er som regel en betonkonstruktion, selvom broen/bygningen er beklædt med andre bygningsmaterialer.

Leverandører af og viden om betonkonstruktioner:


Christiansen & Essenbæk A/S

ceas

Ejby Industrivej 80
2600 Glostrup
Tlf.: 88 888 203
E-mail: info@ceas.dk

www.ceas.dk

Kompetencer: Anlægsbeton, Betonrenovering, Beton injicering, Beton injektion, Bygningsrenovering, Miljøsanering, Nedbrydning, Sprøjtebeton

Læs mere om Christiansen & Essenbæk A/S


Vmb stålindustri ApS / VM Blandere

Munkbrovej 27
7500 Holstebro
Tlf.: 22 50 99 38
​E-mail: jerryspoulsen@gmail.com​

www.vmblandere.dk

Kompetencer: Betonblandere, Blandemaskiner, Tvangsblandere, Siloer, Mørtelsiloer, Betonsiloer, fødesiloer, Gennemstrømsblandere, Elementstøttere, Forskallingsstøttere, Reparation & service, Baral transportbure til stillads understøtnings rør standard og kundetilpasset

Læs mere om Vmb stålindustri ApS / VM Blandere


Mere viden om betonkonstruktioner:

Når man vælger en betonkonstruktion frem for andre konstruktionstyper som for eksempel en stål- eller trækonstruktion, lægges der vægt på lav pris, fleksibel formgivning, brandsikkerhed og gode lyddæmpende egenskaber. Desuden skal en stor konstruktionsvægt være acceptabel eller endog en direkte fordel af hensyn til stabiliteten.

En betonkonstruktion har normalt indstøbt et par volumenprocent armering i form af jernstænger. Disse stænger er afgørende for konstruktionens bæreevne, og konstruktøren skal sikre denne mod betonskader, der kan ødelægge den bærende armering. Dette gøres først og fremmest ved at udforme konstruktionen, så vand holdes væk fra betonen i så stort omfang som muligt. Betonkonstruktioner skal derfor enten inddækkes i et vandafvisende materiale eller udformes således, at vand bortledes hurtigst muligt, fx ved at alle overflader udføres med fald. I kystnære områder, eller hvor der tøsaltes, skal det sikres, at saltene kun kan komme i kontakt med konstruktionselementer udført af en særlig god beton. En konstruktion af jernbeton vil ofte have revner, der skyldes, at armeringen først begynder at optage trækkræfter, når armeringen er blevet forlænget mere, end betonen kan følge med til. For at imødegå dette og for at mindske nedbøjninger kan betonkonstruktioner udføres forspændt. I disse er der indlagt en speciel stærk armering, der inden sammenstøbningen med betonen er spændt op (som en elastik) og derved efter sammenstøbningen kan påføre betonen trykkræfter, der imødegår trækkræfterne og dermed forhindrer revnedannelse.


Teknologisk Institut – Arkitektonisk design afprøvet som 3D betonprint




Eksempel på 3D printet betonkonstruktion er netop blevet opstillet i Aarhus Havn

Et af de første eksempler på 3D printet beton herhjemme kan nu ses ved Dome of Visions i Aarhus Havn. Her har Kim Utzon Arkitekter, Teknologisk Institut og NCC Danmark A/S designet, produceret og samlet en 3D printet betonkonstruktion, som skal være med til at udforske byggebranchens muligheder for at udnytte den nye teknologi.

- Vi er i gang med at afprøve de muligheder, som 3D print kan tilføre byggeriet. Gennem projektet har vi afprøvet nogle af de nye arkitektoniske designfriheder og udtryk som 3D printet beton giver. Samtidig er der blevet indhentet erfaringer med både printerteknologien og materialesammensætning. Der er også opnået erfaringer med at overføre et digitalt design direkte til produktionen af betonelementerne, siger faglig leder Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut.

Projektet har fokuseret på at udforske mulighederne ved efterspænding af 3D-printede konstruktioner. Således er konstruktionen sammensat af flere 3D-printede elementer som er blevet efterspændt på stedet. Dette princip giver muligheder for at skabe stærke konstruktioner med et minimalt materialeforbrug. Konstruktionen udgør en del af en større buekonstruktion, der i sin nuværende udformning fungerer som urbane møbler. Elementerne er blevet printet på en 3D betonprinter i Betonlaboratoriet på Teknologisk Institut.

Deltagerne i projektet ser 3D betonprint som en mulighed for at indføre automatisering, hvor digitale data kan overføres til robotter og 3D printere, ude på byggepladserne.

- Det har i mange år knebet med at øge produktiviteten i byggeriet. Det kan en automatiseret produktion lave om på. I NCC ser vi et potentiale i, at dele af byggeriet produceres automatisk af robotter, mens andre udføres manuelt, og her er 3D printet beton en af flere muligheder, siger Anders Kudsk områdechef Koncepter og Innovation, NCC Danmark A/S.

Mens 3D-print teknologien giver nye formmæssige muligheder, er det vanskeligt at kombinere teknologien med traditionel placering af armeringsjern. Men i stedet kan efterspændingsteknologien give nogle nye muligheder for at forstærke og sammenstille de printede betonelementer på nye, interessante måder.

Et kendt eksempel på en formmæssigt interessant efterspændt betonkonstruktion er de ekspressive skaller på Sydney Operaen. Efterspændingsteknologien kan minimere behovet for den traditionelle jernarmering, hvilket der søges nye løsninger på i forbindelse med 3D-printede konstruktioner.

Der er rejsegilde på konstruktionen ved Dome of Visions, Inge Lehmanns Gade, Pier 2, Aarhus Havn, torsdag d. 7. september kl. 13-15


Dansk Mobil Beton – Stor fremgang for miljøvenlig betonleverandør




Hos Dansk Mobil Beton ser man lyst på fremtiden og oplever for tiden stor fremgang i efterspørgslen efter beton produceret direkte på byggepladsen

Både økonomisk og miljømæssigt er der en klar fordel ved at producere betonen på pladsen og det har kunderne efterhånden fået øjnene op for, forklarer ejer af Dansk Mobil beton, Steen Madsen.

Princippet bag virksomheden er reelt et betonværk bag på en lastbil, der medbringer alle råmaterialer til betonen og først starter blandingen på selve byggepladsen. Det betyder, at betonen er helt frisk, når den afleveres og at der kun produceres præcist den mængde beton, som der er behov for. Hverken mere eller mindre.

Dette indebærer en økonomisk fordel for kunden, der sparer penge ved kun at få leveret præcis den mængde beton, der skal bruges. Rent miljømæssigt handler det bl.a. om at minimere produktionen af beton, så man reducerer spild i form af overskydende beton, der efterfølgende skal køres til deponering på genbrugspladsen. Dermed undgås en dobbelt miljøbelastning med spild af råvarer og ekstra kørsel til og fra genbrugspladsen.
I modsætning til konventionelle producenter har vi desuden også meget let ved at anvende genbrugsmaterialer (f.eks. knust beton eller tegl) i produktionen, hvilket er vigtigt i produktionen af såkaldt ’grøn beton’, der er betegnelsen for beton, der fra blanding af betonen til nedrivning af bygværket belaster miljøet mindre end traditionel beton. Et endnu helt nyt marked i Danmark, som vi forventer os meget af, uddyber Steen Madsen.

Virksomheden har eksisteret siden 2011 under forskellige ejere, og er den eneste leverandør af beton fra mobile mixere i Danmark. I foråret 2016 blev virksomheden overtaget af entreprenør Steen Madsen og siden er det gået stærkt. Det betyder bl.a., at nye mixere er på vej for at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel og i forlængelse heraf, skifter virksomheden nu ejerform til aktieselskab.

Ny administrerende direktør bliver Ole Keinicke Christensen, der samtidig indtræder som partner og medejer af virksomheden.

Ole Keinicke Christensen kommer med end 20 års erfaring bl.a. fra telebranchen og den finansielle sektor og driver i dag rådgivningsvirksomheden Uplevel, der gennem længere tid har været tilknyttet Dansk Mobil Beton på konsulentbasis. På den måde har Ole været medvirkende til at skabe den vækst, vi ser i dag, fortæller Steen Madsen. Derfor var det naturligt, at tilbyde Ole at indtræde i virksomheden i forbindelse med den nye ejerform.

Hovedkontoret forbliver i Borup ved Køge, hvorfra virksomheden i dag dækker det meste af Sjælland, men planen er, at vi i takt med at flåden af mobile mixere vokser, vil etablere os flere steder i landet, slutter Steen Madsen.


IBF – Når BETON og natur mødes …




- ved den nye motorvej i Silkeborg

Broen over Gudenåen har med dens bropiller, der folder sig ud som fingre i vandet, et let og svævende udtryk. Sti- og faunabroerne, der er opført som buebroer, giver en dramatisk men også smuk oplevelse, når trafikken på motorvejen møder dem. Eksempler på, hvor fint det kan gøres, når BETON og natur mødes.

I forbindelse med etablering af den nye motorvej i Silkeborg, har IBF leveret beton til landskabsbroerne over bl.a. Gudenåen og Gubsø, faunapassage og cykelbro fra dyrehaven. Derudover betonvægge langs motorvej samt overdækning og bro ved Gødvad Bakke.

Lidt om ”al den beton”
Til etablering af Spunsen, som er gravet ned i forlængelse af broen ved Oslovej, på en 300 m lang strækning, er der total set leveret 40.000 m3 beton. For at sætte det lidt i perspektiv, så er der sendt over 3.500 vognlæs alene til denne del af motorvejsprojektet. Bundpladen er forankret for at kunne holde for vandtrykket fra undergrunden, så kørebanen ikke bliver oversvømmet. Betonen som er anvendt i midtervæggen er brandsikret. Den overdækkede del hviler på nedrammede pæle på bagsiden af stålspunsen. Dette sikrer, at loftet er båret uafhængig af spunsen, såfremt denne skulle ’smelte’ ved en meget kraftig brand.

Byggeriet af den overdækkede motorvej er teknisk set mere udfordrende end resten af motorvejen. Både fordi overdækningen skal bæres af sine egne betonpæle, ikke af spunsvæggene - og fordi motorvejen på netop dette sted ligger under det naturlige grundvandsspejl. Grundvandsspejlets placering betyder også, at omkring 1 kilometer af den nedgravede motorvej, inklusiv de 300 overdækkede meter, skal være helt vandtæt, så kørebanerne ikke bliver oversvømmet af grundvand. Til dette har IBF leveret beton tilpasset denne komplicerede opgave.

Til landskabsbroen ved Gudenåen, som er ca. 350 m lang, er der leveret ca 14.000 m3 beton. Arbejdet foregik fra en midlertidig bro, der var lavet på fundamentet af 2.000 træstammer, som var banket ned i den bløde åbund. Via denne interimistiske bro, blev betonen til bundfundamenterne leveret.
Betonen som bærer søjlerne på åens bund, blev pumpet ned i 15 meter dybe nedbankede rør. Disse rør blev efterfølgende fyldt med en speciel beton til undervandsstøbning, iblandet et antiudvaskningsmiddel, der sørgede for at åen ikke blev forurenet af cementslam. Da betonens vægtfylde gjorde det umuligt, at sige hvor meget den endelige mængde ville lyde på, blev al beton pumpet ned i rørene i tæt radiokontakt med en dykker.

Faunabroen i dyrehaven lægger sig skråt mellem en meget høj skråning på den nordlige side og en noget lavere skråning på den sydlige side, mens faunabroen ved Nyløkkevej lægger sig mellem to mindre skråninger. Dette har naturligvis også resulteret i en vis forskel i de to broers spænd og buernes krumning.
Det altafgørende til støbning af Danmarks største enkeltstående brobetonleverance på land, var leveringssikkerhed og hastighed. Med IBF’s store kapacitet, vognpark og personale kunne det lade sig gøre at levere næsten 4.000 m3 beton på 36 timer.

Søjlerne der bærer broen over Gubsø er lavet af en specielt udviklet letflydende beton, der med sine egenskaber gjorde det muligt at støbe de høje søjler parvis, uden vibrering og som efter afforskalling stod glat og uden lufthuller.

I alt er der anvendt mere end 5.500 vognlæs IBF beton til de samlede projekter.