Broer

En ny ringvejsbro over Gudenåen skal give bedre plads til dyre- og planteliv. MT Højgaard Danmark har vundet opgaven med at opføre den 420 meter lange bro for Silkeborg Kommune.

Den nuværende ringvejsbro over Gudenåen ved Silkeborg skal skiftes ud med en helt ny bro for at give bedre plads til naturen langs Gudenåens bredder. Den nye bro bliver hævet op i niveau med den eksisterende motorvejsbro og bliver med sine 420 meter ca. 360 meter længere end den gamle ringvejsbro. Projektet, der opføres i totalentreprise med Rambøll som rådgiver, har en anlægssum på ca. 110 mio. kr.

- MT Højgaard Danmark har en stærk tradition med at bygge broer. Ringvejsbroen er næsten en tro kopi af de to motorvejsbroer, som MT Højgaard Danmark har bygget i 2011-14 lige ved siden af. Så vi kender området, og vi ved, hvad der skal laves. Vi er glade og stolte over at få mulighed for at lave sådan et smukt ”hattrick”, siger afdelingsdirektør Henrik Olesen fra MT Højgaard Danmark.

Bedre plads til dyre- og planteliv
Den nye ringvejsbro er finansieret af en statslig bevilling fra Vejdirektoratet. Silkeborg Kommune har fået bevilliget penge til at bygge den nye ringvejsbro, fordi den nuværende bro udgør en barriere for planter og dyr, som lever i området. Den væsentlig længere nye bro giver plads til et nyt bredområde under broen med bedre plads til plante- og dyreliv langs Gudenåen.

 - Det har været vigtigt for Silkeborg Kommune at understøtte og forbedre den natur, der er i området i forvejen, samtidig med at vi løser udfordringen med dyrenes passage under ringvejsbroen. Natur og miljø er højt prioriteret i kommunen, hvilket også skal afspejle sig i vores projekter, siger projektleder Bente Rands Mortensen fra Vej og Trafik, Silkeborg Kommune.

Bæredygtighed tænkt ind i design og byggeproces
Selve projektet er også udformet med højt fokus på bæredygtighed – både i designet og i byggeprocessen. Bæredygtighed var et vigtigt kriterie i tildelingen af projektet, og MT Højgaard Danmark har tænkt miljøet ind i alle aspekter af projektet.

 - Vi går langt for at beskytte og tage hensyn til det omgivende miljø i byggeprocessen, blandt andet arbejder vi med at bevare træer i området. Broen er også designet, så vi ikke bruger flere ressourcer end nødvendigt fx har vi optimeret mængden af stål, som skal bruges i konstruktionen for at mindske projektets miljømæssige aftryk. I det hele taget vi prøver at minimere miljø- og CO2-belastningen, vi godt kan, fortæller Henrik Olesen.

Han nævner blandt andet, at alt el brugt på projektet bliver indkøbt som grøn strøm, og at også materialer brugt på projektet, så vidt muligt skal fremstilles ved hjælp af grøn energi.

Nye stiforbindelser
Udover selve broen omfatter projektet også omlægning af ca. 260 meter af Østre Ringvej på den sydlige side af broen og ca. 100 m. på den nordlige side af broen. Desuden skal MT Højgaard Danmark stå for nedrivning af den gamle bro og omlægning af stiforbindelser til de bløde trafikanter – både midlertidig under projektarbejdet og de permanente løsninger, når den nye ringvejsbro tages i brug.

Selve anlægsarbejdet går i gang i starten af august i år, og efter planen står den nye ringvejsbro færdig i efteråret 2023.

Teknologien er baseret på principperne i en perlekæde, hvor betonstykker spændes sammen som perler på en snor. Broen bliver samlet ved siden af vejen, hvorefter den løftes på plads i løbet af en dag. Billister slipper således for at blive frustreret over længerevarende trafikgener ved broprojekter.

Et dansk konsortium har siden 2012 arbejdet på at udvikle en ny og banebrydende måde at bygge broer på. Udviklingsprojektet, der har modtaget 10 mio. kroner i støtte fra Innovationsfonden, skulle efter planen være færdig til sommer, men projektgruppen er på rekordtid nået så langt, at den første rigtige bro allerede nu bliver opført i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Teknologien bag det nye brokoncept er baseret på noget så simpelt som principperne i en perlekæde. En række betonelementer spændes sammen med en wire og danner en stærk bue. På samme vis som når elastikken strammes i en perlekæde.

- Vores nye perlekædebroer er en helt ny og effektiv måde at bygge broer på. Vi anvender princippet fra en perlekæde ved at spænde otte betondæk sammen i en bue. Når kablet spændes, bliver buen selvbærende, og vi kan løfte den på plads med en kran. Den første perlekædebro her i Skjern bliver i alt 25 meter lang, men teknologien kan opskaleres til større motorvejsbroer, siger projektleder Nicky Viebæk Petersen fra virksomheden Abeo A/S.

Størstedelen af alle motorvejsbroer i Danmark bliver støbt på stedet. Det er en månedlang proces, der kræver et omfattende stillads- og formarbejde og har store negative konsekvenser for bilister. Et af de mest mærkbare eksempler er, da støbeformen under en bro på Helsingørmotorvejen brød sammen sidste efterår.

Slut med kilometerlange køer
Med opførelsen af den første perlekædebro kan det ændre sig i fremtiden. Nicky Viebæk Petersen uddyber:

- Perlekædebroerne kan føre til et paradigmeskift inden for betonbroer. Vi kan nu samle hele den bærende konstruktion ved siden af vejen, som derefter kan løftes på plads i løbet af en dag. Det vil medvirke til langt færre gener for trafikken og færre bilkøer under byggeprocessen.

I Innovationsfonden vækker projektet glæde hos direktør Peter Høngaard Andersen:
- Det er godt at se den innovative idé blive til virkelighed. Det er samtidig offentlig innovation, når det er bedst. Jeg vil gerne rose Ringkøbing-Skjern kommune for at vælge perlekædebroen og dermed give det lovende koncept en unik chance for at vise sit værd.

Teknologien bag de nye perlekædebroer er oprindeligt opfundet af professor Kristian Hertz fra Danmarks Tekniske Universitet. Kristian Hertz modtog i sidste uge den danske byggebranches svar på en Oscar i form af 'Betonprisen 2015' for sin epokegørende opfindelse. Konceptet er blevet videreudviklet af Abeo A/S i samarbejde med virksomhederne Perstrup, Grontmij, Skandinavisk Spændbeton og DTU