Grundvandssænkning

Grundvandssænkning

Grundvandssænkning, også kendt som grundvandsafvanding eller dewatering, er en proces, der bruges til midlertidigt at sænke grundvandets niveau i jorden for at muliggøre konstruktion og arbejde under tørre forhold. Grundvandssænkning udføres normalt i bygge- og anlægsprojekter som kælderkonstruktioner, tunneler, udgravninger og dybderensninger af fundamenter.

Leverandører af Grundvandssænkning:

Fyns Grundvandssænkning og Brøndboring ApS

Erholmvej 16
5560 Aarup
Tlf.: 64 45 11 61
E-mail: fgs@njgs.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

GeoConsult ApS

Snedkervej 39
6740 Bramming
Tlf.: 75 10 27 77
E-mail: info@gec.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

Nordjysk Grundvandssænkning ApS

Nymarksvej 138, Biersted
9440 Aabybro
Tlf.: 98 26 88 39
E-mail: njgs@mail.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

STORMFLODSSIKRING

Bjerrebyvej 80
5700 Svendborg
Tlf.: 25 73 97 51
E-mail: Kontakt@stormflodssikring.dk

web

Se hele vores produktprogram og profil her

TZACHO P/S

Faurskovvej 1
8370 Hadsten

Sjælland afd.:
Industrivej 9
4683 Rønnede
Tlf.: 87 61 00 12
E-mail: info@tzacho.dk

www.tzacho.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

Uretek

Tværvejen 6
5580 Nørre Aaby
Tlf.: +45 70203301
E-mail: info@uretek.dk

www.uretek.dk

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om Grundvandssænkning:

Den mest simple form for grundvandssænkning består i pumpning fra et system af drænrender og pumpesumpe etableret i udgravningens bund.

Processen med grundvandssænkning kan involvere forskellige metoder afhængigt af jordbundsforholdene og projektets specifikke krav. Nogle af de almindelige metoder til grundvandssænkning inkluderer:

  1. Brønde og pumper: Brønde bores ned i jorden, og pumper bruges til at fjerne grundvandet fra brøndene. Vandet pumpes enten væk fra byggepladsen til et afløbssystem eller til et reservoir til senere bortskaffelse eller genbrug.
  2. Dykpumper: Dykpumper placeres direkte i det nedsænkede grundvand og bruges til at pumpe vandet væk. Dykpumper er normalt placeret i brønde eller sumpområder og er i stand til at pumpe større mængder vand.
  3. Dybdebrønde: Dybdebrønde er dybe brønde, der er boret ned til under det ønskede konstruktionsniveau. Grundvandet strømmer naturligt ind i dybdebrøndene og pumpes derefter væk.
  4. Perforerede rør: Perforerede rør eller drænrør installeres i jorden, normalt langs konstruktionsområdets perimeter. Vandet opsamles i rørene og pumpes derefter væk.

Formålet med grundvandssænkning

Formålet med grundvandssænkning er at skabe en midlertidig tør arbejdsmiljø under konstruktionsprocessen. Det reducerer vandtrykket og forhindrer oversvømmelse, opblødning af jorden og ustabilitet. Grundvandssænkning hjælper også med at forhindre skader på konstruktionen og letter udgravning, fundamentarbejde og installation af underjordiske strukturer.

Det er vigtigt at udføre grundvandssænkning under hensyntagen til de lokale jordbundsforhold og miljømæssige påvirkninger. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at opnå tilladelser og overholde regler og bestemmelser for at sikre korrekt håndtering og bortskaffelse af det pumpede grundvand.

Hvorfor grundvandssænkning?

Grundvandssænkning blev introduceret i Danmark i 1950'erne og har siden udviklet sig til en dagligdags foreteelse. Kompendiet er baseret på erfaringer, indhentet gennem de seneste 40 år suppleret med viden opnået gennem udenlandsk litteratur.

Entreprenører kender den situation, hvor et udgravningsarbejde generes af grundvand. I nogle tilfælde kan problemet løses ved simpel dræning og lænsepumpning, men ofte er konsekvenserne alvorligere, idet den tekniske løsning forudsætter etablering af grundvandssænkningsanlæg, hvilket medfører såvel økonomiske som tidsmæssige overraskelser.

I værste tilfælde kan en for sen erkendelse af et grundvandsproblem motivere drastiske projektændringer, for eksempelk fra direkte fundering til pælefundering, såfremt byggegrubens bund er ødelagt. Hertil kommer, at det kan blive en juridisk opgave at bedømme, hvorvidt det er bygherren eller entreprenøren, som skal dække merforbruget af tid og penge. Der er således rigelig motivation til at inddrage grundvandsproblematikken som et led i forundersøgelser og projektering af bygge- og anlægsarbejder.


Renta introducerer pumper i størrelse XL


09.apr 2024


Udlejningskoncernen Renta A/S tilbyder nu det helt tunge skyts til grundvandssænkning, oversvømmelser eller overpumpning

Udlejningskoncernen Renta A/S tilbyder nu det helt tunge skyts til grundvandssænkning, oversvømmelser eller overpumpning

For noget tid siden købte Renta-koncernen den lettiske pumpe- og entreprenørvirksomhed Uprent, og det kommer nu blandt andet kunderne i Danmark til gode.

De store, bomstærke baltiske pumper, hvoraf nogle modeller har en kapacitet på 400-500 kubikmeter i timen, introduceres nemlig nu i lejekataloget herhjemme. 

Akut, sænkning og overpumpning

Ifølge National Sales Manager i Renta, Lars Abraham, er der særligt tre situationer, hvor pumperne kommer til deres ret:

- Der er akutte situationer med højvande og oversvømmelse, for eksempel når vandet står ind over kajen på Præstø Havn. Så er der grundvandssænkning, eksempelvis når entreprenører skal skaffe en tør byggegrube, og endelig overpumpning; altså hvor man midlertidigt har behov for at lede vandet en anden vej i forbindelse med byggeri eller renovering af kloakker/vandledninger, forklarer Lars Abraham.

Kommer ud på landkortet

De første pumper er allerede i arbejde, blandt andet i forbindelse med et kystsikringsprojekt ved Nivå.

Ud over Glostrup er det tanken, at pumperne i første omgang vil være at finde i Rentas Aarhus- og Odense-afdelinger.

- Men vi vil naturligvis kigge på behovsmønstre, og hvis der viser sig stor efterspørgsel i for eksempel Esbjerg, så sætter vi modeller der også, konstaterer Lars Abraham.

Alternativ til egne pumper

Han påpeger, at den nye linje af heavy duty pumper, som Renta står ret alene med på udlejningsmarkedet, giver nogle nye muligheder for visse typer virksomheder.

- På længere sigt vil nogle entreprenørvirksomheder kunne gøre sig den overvejelse, om de selv vil have kostbare pumper stående og binde kapital i dét, når de nu kan nøjes med at leje ad hoc, når behovet er der, siger Lars Abraham. Han tilføjer, at i al fald én stor aktør med ekspertise i fundering har valgt at afhænde pumpeflåden af samme årsag.


Teknologisk Institut – Nu skal pesticid-rester fjernes direkte ved grundvandsboringer




Pesticidresten DMS er fundet i cirka en tredjedel af landets drikkevandsboringer. Et projekt støttet af Danmarks Miljøklynge CLEAN undersøger nu mulighederne for at rense grundvandet decentralt direkte ved de berørte boringer.

Forskere, vandteknologi-virksomheder og forsyninger er gået sammen om at udvikle et mobilt anlæg, der kan rense lukningstruede drikkevandsboringer for pesticidresten dimethylsulfamid (DMS) og sikre rent drikkevand. Teknologien kan potentielt også anvendes som en del af afværgeforanstaltningerne på en indvindingsplads.

Mindre vandspild og mere drikkevand
Hvis det lykkes at udvikle en ny og mere effektiv teknologi til decentral rensning for DMS-forurenet vand i dette projekt, har metoden potentiale til at spare vandforsyninger for en del udfordringer og omkostninger. Det skyldes, at et vandværk med en forurenet boring kan være nødsaget til at indvinde store mængder af dette vand fra boringen for at undgå, at forureningen spreder sig til andre boringer. Det kaldes en afværgepumpning, og det forurenede vand herfra ender typisk på et renseanlæg. Alternativet er nedlukning af eksisterende kildepladser og etablering af nye, hvilket er omkostningstungt.

– Hvis vi potentielt set kan nedsætte behovet for afværgeforanstaltninger ved at rense for DMS direkte i den berørte boring, vil det betyde mindre vandspild og mere drikkevand til borgerne, siger projektudvikler Marie Brammer Nejrup fra forsyningsselskabet Fors A/S, Roskilde.

Decentral rensning kan mindske omkostningerne
Opblanding af rent grundvand med pesticidholdigt grundvand før sandfiltrering er i dag en af de hyppigst anvendte metoder for at kunne overholde grænseværdien for DMS i drikkevandet. Flere steder, hvor en opblanding ikke er tilstrækkelig, renses det blandede vand på vandværker ved brug af aktive kulfiltre. Kulfiltrene er pladskrævende, dyre i drift og kræver ofte tilbygninger til vandværket. Ved at rense vandet decentralt ved de enkelte forurenede boringer kan der således spares på mængden af grundvand, der skal renses for et pesticid, og dyre udbygninger af vandværkerne kan undgås.

Adsorbenter skal fange DMS i vandet
Selvom der allerede er fundet DMS i en tredjedel af landets grundvandsboringer, betyder det ikke nødvendigvis, at problemet er toppet endnu. Derfor er målet med projektet at udvikle en prisbillig løsning, hvor vandet kan renses decentralt, altså der, hvor forureningen er størst.

– Hvis perspektivet er høje DMS-forekomster de næste 20-30 år, er der grænser for, hvor længe vi kan fortynde os ud af problemet. Observationer fra felten viser, at DMS i en boring let kan sprede sig til flere af de øvrige grundvandsboringer på kildepladsen. Derfor er det oplagt at sætte ind direkte over for de kompromitterede grundvandsboringer fra starten. Desuden viser vores tidligere forsøg fra laboratoriet, at jo mere DMS der er i vandet, des bedre er mulighederne for at fange det ved hjælp af de effektive adsorbenter, siger Sanin Musovic, forretningsleder ved Teknologisk Institut.

Adsorbenter er materialer – fx aktivt kul eller resiner – som andre stoffer binder sig til. I projektet undersøges forskellige typer adsorbenter for deres evne til at opsamle DMS. Udfordringen er, at adsorbenter kan mættes med en lang række stoffer i grundvandet, og ikke kun DMS. For at undgå dette ventes teknologien at have størst effekt ved direkte filtrering af anaerobt (iltfrit) grundvand ved selve boringen. På den måde vil metoden anvendes der, hvor DMS-koncentration i vandet er højest.

Fem gram aktivt kul svarer til en fodboldbane
I løbet af projektet bliver der udført laboratorie- og pilotskalaforsøg med forskellige typer adsorbenter. Aktivt kul bruges i forvejen på danske vandværker på grund af dets evne til at fjerne en lang række problematiske stoffer, der opsamles i kullets mikroskopiske porer. Alene fem gram aktivt kul har en overflade svarende til en fodboldbane.

– Alt afhængig af typen af aktivt kul er evnen til at fange DMS meget varierende. Derfor afprøver vi i laboratorieskala forskellige typer aktivt kul for at finde de mest effektive kandidater. De vil herefter blive testet i pilotskala-forsøg hos Fors i Roskilde ved de enkelte boringer med konstateret forekomst af DMS. For Fors handler det om forebyggelse, da vores boringer pt. ikke er ramt af DMS over grænseværdien, og netop derfor giver det os mulighed for at handle på forkant, siger Marie Brammer Nejrup.

Projektpartnernes erfaring spiller en stor rolle i projektets udførelse og er med til at sikre hurtig overgang fra laboratorieskala til on-site pilotskalaforsøg ved boringer.

– Vi går ind i dette projekt med stor erfaring i at bygge mobile vandbehandlingsanlæg. Samtidig har vi gennem mange år været med til at udvikle nye metoder til at rense for sundhedsskadelige stoffer, der er fundet i drikkevandet, siger direktør Henrik Nybro Laugesen, Kemic Vandrens A/S.

Projektpartnere
Projektet er støttet af Danmarks Miljøklynge CLEAN og løber fra januar 2022 til december 2022. Teknologisk Institut er leder af projektet, der finder sted i samarbejde med Kemic Vandrens A/S, Fors A/S, Roskilde, VIA College Horsens, Blue Control, HF Jensen, Danske Vandværker og Aquarden Technologies.


Hercules Fundering – NCC slipper grundvandet på Kronløbsøen




NCC har rundet en stor milepæl i byggeprocessen på Kronløbsøen i Nordhavn. Grundvandet er sluppet efter næsten 2 års grundvandssænkning.

Byggeriet af Kronløbsøen i Nordhavn skrider planmæssigt frem, og har rundet en vigtig milepæl, der markerer, at projektet er lidt over halvvejs i mål. NCC har siden januar 2020 oppumpet omtrent 1,8 millioner m3 vand for at holde vandet omkring Kronløbsøen 12 meter under havniveau. Nu har byggeriet stået sin prøve, da der er slukket for de pumper, der holder vandet ude fra byggegruben.

”Når man bygger en kælder under vandets overflade, skaber man en massiv opdrift, men vi har efterhånden etableret så meget tyngde i byggeriet og sikret øen med over 700 jordankre, at den store parkeringskælder, som udgør fundamentet for hele øen, ikke ”flyder op”, når grundvandet slippes,” siger Claus Munk, produktionsdirektør i NCC Building, og fortsætter:

”Vi har lavet en dobbelt vandtætning ved at bruge vandtæt beton og en tættende membran på kælderydervæggene, så konstruktionen kan stå imod vandet.”

Vandet ledes tilbage i jorden

En vigtig del af grundvandssænkningen er reinfiltrationsprocessen, hvor det oppumpede vand ledes tilbage i jorden. Vandpumperne er automatiserede og kan styres online således, at man kan måle og føre opsyn med vandstanden, der langsomt vil stige til sit sædvanlige niveau.

”Når vi leder vandet tilbage i jorden med reinfiltration, beskytter vi bl.a. nabobygninger mod sætningsskader og sørger for, at vi ikke forurener grundvandet,” siger Nathalie Lückstädt, projektleder i NCC Hercules.

Derfor har NCC i hele perioden overvåget grundvandet både inden- og udenfor øen, samt udtaget og analyseret over 300 separate vandprøver fra området.

”Vi har udvekslet data med andre omkringliggende projekter, netop fordi vi har fået så stor en database efter at have målt og dokumenteret vandstand og vandkvalitet over så lang en periode”, siger Nathalie Lückstädt.

Over 95% af det oppumpede vand er ledt tilbage i jorden gennem i alt en km reinfiltrationssystem, og kommunen har været med på sidelinjen hele vejen. Nu venter der et større oprydningsarbejde efter den omfattende grundvandssænkning, som forventes at vare året ud, og sideløbende påbegyndes facadelukning, tagkonstruktion og indvendig aptering.


Nyheder og Indlæg om Grundvandssænkning


Seneste om Grundvandssænkning




Cookie-indstillinger