Nedrivning

Nedrivning foretages primært af bygninger, som af den ene eller anden grund skal fjernes. Nedrivning i dag foretages med miljøet for øje, hvilket betyder at man sørger for at sanere de artikler, som kan være skadelige , så som asbest og PCB. Nedbrydning foretages oftest med større entreprenørmaskiner.

Leverandører af og viden om Nedrivning:


Christiansen & Essenbæk A/S

ceas

Ejby Industrivej 80
2600 Glostrup
Tlf.: 88 888 203
E-mail: info@ceas.dk

www.ceas.dk

Kompetencer: Anlægsbeton, Betonrenovering, Beton injicering, Beton injektion, Bygningsrenovering, Miljøsanering, Nedbrydning, Sprøjtebeton

Læs mere om Christiansen & Essenbæk A/S


PR Metal Trading

Skelmosen 13
2670 Greve
Mobil: 20 87 95 18
E-mail: mail@prmetaltrading.dk

www.prmetaltrading.dk

Kompetencer: Jernskrot, metalskrot, kabelskrot, genvinding, nedrivning, støberiskrot, stålskrot, gammelt jern

Læs mere om PR Metal Trading


Teknologisk Institut – Mere fokus på bevaringsværdige og fredede bygninger


10.sep 2019


Bevaringsværdige og fredede bygninger er en vigtig del af vores bebyggede miljø. Men bygningerne kræver løbende vedligehold, da bevaringsværdierne ellers kan gå tabt – og så er der ikke langt til nedrivning

I Danmark er der ca. 350.000 bevaringsværdige bygninger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen. Desværre er der ikke langt fra bevaringsværdig til en ansøgning om tilladelse til nedrivning – særligt, hvis bygningsejer ikke vedligeholder bygningen jævnligt.

Grith Bech-Nielsen er centerchef på Teknologisk Institut. Hun er uddannet arkitekt og har bl.a. skrevet ph.d. om hvordan bygninger værdisættes.

- Der er udfordringer med at bevare de huse, som har arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier. Én af udfordringerne knytter sig til den måde, som bygningerne over tid driftes og vedligeholdes. Bliver det ikke gjort rigtigt, kan bevaringsværdierne gå tabt og så er der ikke langt til nedrivning, siger Grith Bech-Nielsen.

Vedligehold skal gøres rigtigt
En væsentlig forudsætning for at fremtidssikre de bevaringsværdige bygninger er derfor, at de kontinuerligt driftes og vedligeholdes på en måde, der tager hensyn til de bærende bevaringsværdier.

- Har bygningerne fx fået konstruktions- eller fugtskader, er det vigtigt at kortlægning og udbedring af disse skader sker med forståelse for de historiske byggematerialer og konstruktioner - uanset om der er tale om skader i murværk eller trækonstruktioner. Reparationer skal udføres med de rigtige materialer, da forkerte materialer kan forårsage yderligere skader og/eller kompromittere bevaringsværdierne, som jo er bundet i selve materialerne og deres form – både i dele og helheder. Indgreb bør derfor ske nænsomt, siger Grith Bech-Nielsen.

Ifølge Grith Bech-Nielsen, er det vigtigt at huske, at fredningsværdier ændrer sig over tid. Derfor kan nutidens bevaringsværdige bygninger potentielt blive fremtidens fredningsobjekter, hvilket skærper behovet for, at indgreb bygger på kvalificerede og dokumenterede grundlag.

Fra nedrivningstruet til renovering
Carsten Johansen arbejder til daglig på Teknologisk Institut, hvor han bl.a. undersøger bygninger for fugt – også bevaringsværdige og fredede bygninger. Han mindes særligt en opgave, hvor han blev kaldt ud til en fredet bygning, som var dømt til nedrivning.

- I 2015 blev jeg kaldt ud til at give en "second opinion" på en fredet bygning, som skulle rives ned. Sammen med en ingeniør med speciale inden for fredede og bevaringsværdige bygninger, fortog jeg en registrering og udredning af bygningens tilstand og kunne konstatere, at den kunne reddes, hvorfor vi ikke anbefalede en nedrivning, siger Carsten Johansen.

Bygningen som Carsten Johansen kortlagde, er den 100 år gamle Ballonhangar på Amager, som er en af de eneste Ballonhangarer, der er tilbage i Europa. Realdania tog den nedrivningstruede bygning under sine vinger og i dag er den næsten færdig med en omfattende renovering, og tages snart i brug af den rideklub, som har været bruger af bygningen igennem en årrække.


Rapports krav til nedrivninger bakkes op af DM&E




Ny rapport fra Miljøstyrelsen om selektiv nedrivning foreslår en række nye krav til bygherre og entreprenører i forbindelse med nedrivning

Brancheforeningen Danske Maskinstationer og Entreprenører bakker op om hovedlinjerne i rapporten, og mener det er på tide at få ind-ført nogle lovmæssige krav på området.

Miljøstyrelsen har netop offentliggjort en ny rapport fra miljøprojekt nr. 1962 om selektiv nedrivning. Rapporten beskriver blandt andet forslag til, hvorledes krav til bygherre og entreprenører, der udfører nedrivningsopgaver kan fastsættes og implementeres.

Entreprenører skal uddannes og godkendes
Et af forslagene i rapporten går ud på, at virksomheder der udfører nedrivningsopgaver skal have tilknyt-tet en uddannet faglig ansvarlig person, og at virksomheden skal have indført et godkendt kvalitetsledel-sessystem som man eksempelvis kender det fra autorisationsordningerne på VVS- og kloakområdet.
”Vi ser meget positivt på forslagene i Miljøstyrelsens rapport. DM&E har gennem de seneste år selv be-skrevet og foreslået en certificeringsordning som denne. For os er det vigtig, at de mindre entreprenører kan løfte eventuelle nye krav til uddannelse og certificering, hvilket vi ved, kan lade sig gøre med en mo-del, der ligner kloakautorisationen”, fortæller Konsulent i DM&E Søren Christensen.

Rapporten beskriver desuden to eksisterende uddannelser, der kan indgå i uddannelse af faglig ansvarli-ge personer hhv. nedriveruddannelsen og bygnings- og miljøsaneringsuddannelsen.
”DM&E har gennem en årrække arbejdet på at løfte vidensniveauet og kompetencerne på nedrivnings-området. Det er dels sket gennem kurser i regi af brancheforeningen og ved samarbejdet med Learnmark Horsens med etableringen af bygnings- og miljøsaneringsuddannelsen. Derudover har foreningen udar-bejdet et paradigme til kvalitetsledelsessystem, der stilles til rådighed for virksomhederne. Så mange af vores medlemsvirksomheder er klar til at blive godkendt ved indførelse af nye krav”, udtaler Søren Chri-stensen.

Frivillighedens vej er ikke tilstrækkelig
”Skal vi have professionaliseret branchen og have løftet dagsorden om cirkulær økonomi samt bedre genanvendelse af bygge- anlægsaffald, bliver vi nødt til at kigge på lovgivningen. Det gælder både krav til bygherre, myndighederne tilsyn, rådgivere og entreprenører. Vi kan ikke nå i mål af frivillighedens vej, og derfor er det nødvendigt, at der bliver handlet på den rapport som nu foreligger”, fastslår Søren Christensen.

Kortlægning af ressourcer før nedrivning
Miljøstyrelsens rapport foreslår udover regler for godkendelse af entreprenører også at bygherren skal udarbejde en ressourcekortlægning før nedrivning samt ved større nedrivninger indsætte en ressource-koordinator.


DM&E – Entreprenører uddanner sig i Cirkulær Økonomi




Med målet om at fremtidssikre virksomheder, der arbejder med nedrivning, afholdte DM&E det første kursus i Cirkulær Økonomi. Det var startskuddet for en række aktiviteter, som DM&E afholder over de næste par år ud fra det samarbejde, brancheforeningen har indgået med Miljøstyrelsen

30-35 % af alt affald kommer fra bygge- og anlægsbranchen, og heldigvis bliver en stor del af det allerede genanvendt og nyttiggjort, men kan det genanvendes på en bedre og mere effektiv måde? Det er præmissen for DM&E’s arbejde med nedbrydning og afsætning, hvor det første kursus i cirkulær forretning trak fulde huse til foreningens adresse på Porschevej i Vejle.
 
Kurset bestod af en række indlæg fra kompetente fagfolk inden for området, der klædte de ca. 40 deltagere på til, hvordan de kan arbejde med cirkulær økonomi fremadrettet – entreprenørerne viste stor interesse for emnet, og spørgelysten var stor.
 
Kommunerne er vigtige
Kommunerne står hvert år for rigtige mange nedrivninger. Samtidig er de bygherre på mange nye byggerier og anlægsarbejder samt tager rollen som miljømyndighed, når affaldet skal klassificeres og anvises.  
 
”Flere kommuner har den seneste tid vist stor interesse for at fremme cirkulær økonomi, og de er vigtige spillere, hvis vi skal have højere og bedre genanvendelse”, påpeger projektleder for CØ-projektet i DM&E Søren Christensen og fortsætter:
 
”Ved at uddanne entreprenørerne cirkulær forretning, ressourceeffektivitet og afsætningsmuligheder håber vi, at virksomhederne kan være med til at påvirke offentlige såvel som private bygherre til at se mulighederne for højere genanvendelse. Hvis vi skal udnytte nogle at de mange gode materialer, der findes i gamle bygninger, kræver det bedre planlægning og mere tid til nedrivning, og det skal bygherrerne acceptere.  
 
Der skal styr på farlige stoffer
Et andet af emnerne på DM&E´s kursus var de farlige stoffer, som mange ældre bygninger indeholder. ”Forudsætningen for højere og bedre genanvendelse er, at alle bygninger bliver screenet og kortlagt for miljøfarlige stoffer før nedrivning, så disse effektivt kan udsorteres. Det kræver en stor indsats fra miljømyndighedens side at sikre, at det sker. Vi hører desværre ofte historier om både private og offentlige bygherre, der ikke har forståelse for reglerne om udsortering af farlige stoffer, og det skal vi have gjort op med, hvis vi vil have indført mere cirkulær økonomi på området”, fastslår Søren Christensen.
 
Et succesfuldt eksempel
En virksomhed, der arbejder succesfuldt med Cirkulær Økonomi, er Salling Entreprenørfirma, hvor Gregers Frederiksen på kurset i Vejle fortalte om arbejdet med selektiv og nænsom nedrivning. De har succes med at nedbryde og sortere byggematerialerne og sætte det til salg på portalen www.danskgenbyg.dk. Her kan virksomheder og private så købe materialerne, og på den måde bliver ressourcerne genanvendt til nye spændende projekter.
 
DM&E´s projekt om cirkulær forretning for entreprenører, som gennemføres med støtte og i samarbejde med Miljøstyrelsen, kører indtil udgangen af 2018


DM&E – Første hold har bestået Bygnings- og Miljøsaneringsuddannelsen




Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E) har sammen med Learnmark Horsens etableret et nyt uddannelsesforløb i bygnings- og miljøsanering, som er målrettet mindre- og mellemstore entreprenørvirksomheder, der udfører nedbrydningsopgaver

Det var et hold glade kursister, der fik overrakt beviser for deres viden og færdigheder som afslutning på i alt 8 ugers kursusforløb inden for nedrivning - også kaldet bygnings- og miljøsanering. Holdet startede tilbage i vinteren 2015/2016 og har nu efter godt et år afsluttet forløbet med en eksamen.

”Det er yderst tilfredsstillende, at det første hold inden for denne nye bygnings- og miljøsaneringsuddannelse nu har afsluttet forløbet endog med et meget tilfredsstillende resultat. Det vidner om, at de mindre- og mellemstore entreprenørvirksomheder har et ønske om at opkvalificere sig på miljø- og nedbrydningsområdet”, fortæller Søren Christensen fra DM&E.

Kravene til entreprenører øges
Ny lovgivning, større kendskab om miljøfremmende stoffer i den ældre bygningsmasse sammenholdt med ønsket om højere og bedre genanvendelse stiller store krav til de virksomheder, der skal udføre nedrivningsopgaverne i fremtiden.

”Vi tror, at entreprenører og bygherre i fremtiden vil blive mødt med større krav fra myndigheder både med hensyn til at passe på miljøet såvel som arbejdsmiljøet samt at sikre en højere og bedre genanvendelse. Med den nye uddannelse er der nu mulighed for at opnå den nødvendige viden og færdigheder samt dokumentere sine kvalifikationer”, fastslår Søren Christensen.

Håb om flere hold
Bygnings- og Miljøsaneringsuddannelsen består af et skoleforløb på i alt otte uger fordelt på fire moduler over to vintre. Uddannelsen sikrer deltagerne en grundig, alsidig viden samt praktiske færdigheder, når de udfører miljøsanering og nedrivning lige fra planlægning og udførelse til afslutning og kvalitetssikring af opgaver.

”Hold 2 startede op denne vinter, og vi håber, der kan samles et hold igen næste vinter. Der er rigtig mange entreprenørvirksomheder, der udfører nedrivningsopgaver, og skal kvalifikationerne hæves og området professionaliseret, er uddannelse det bedste sted at starte. Derfor håber vi, at uddannelsen, som er åben for alle, kan tiltrække flere virksomheder”, afslutter Søren Christensen


Nedrivning giver et løft til Hummeltoftevej




Arbejdet, med at rive den gamle politistation på Hummeltoftevej 14 i Sorgenfri ned, er nu i gang

På grunden skal der opføres en nyfortolkning af et karrébyggeri, men også det omkringliggende område får et stort løft.

MT Højgaard vil frem til midten af april arbejde på at rive bygningen på Hummeltoftevej 14 ned, hvor Lyngby Politistation tidligere havde til huse.
- Vi starter med at rive ned inde i huset og bevæger os udad. Bygningen er blevet forseglet, så støv og skidt ikke flyver ud i nærmiljøet og for at passe på vores medarbejdere, er de iklædt støvdragter og sikkerhedsudstyr, når de udfører arbejdet. Alle bygningsdele bliver skilt i de forskellige materialegrupper, og affaldet bliver sorteret, så mest muligt kan genbruges. Vi bruger hverken dynamit eller bulldozer, men vi kan ikke undgå, at det larmer lidt, siger Bent Schleef Arvidsen, der er projektudviklingschef i MT Højgaard.

Nedrivningsarbejdet forventes at være afsluttet i midten af april 2017. Efterfølgende vil der blive etableret byggepladskontor, og vi vil gå i gang med at grave ud til parkeringskælder. Det endelige byggeri vil stå færdigt i sommeren 2019.

Det nye byggeri bliver DGNB-certificeret, hvilket betyder at det er fremtidssikret og mere bæredygtigt, end de lovmæssige krav foreskriver.

I boligerne er der lagt stor fokus på et sundt indeklima med gode og holdbare materialer samt et lavt energiforbrug og varmebehov. Gode dagslysforhold i boligerne er en anden vigtig parameter, der giver social og funktionel værdi, ligesom fleksibilitet er med til at øge anvendelsesmulighederne, så boligerne kan tilpasses de forskellige beboeres behov.

I udearealerne vil der blive indrettet faciliteter til forskellige aldersgrupper, hvilket vil give et livligt gårdrum med plads til masser af sociale aktiviteter.

Et løft til området
Nedrivningen af den forfaldne politistation er startskuddet til en ny udvikling i Sorgenfri, som vil skabe liv, ny handel og værdi for alle i bydelen.
- Det har som bekendt været en lang proces at nå hertil, men nu er vi her, og så er det bare med at glæde sig over, at det både er lykkedes at holde fast i, at bebyggelsen bliver flot i sig selv, og at den giver et tiltrængt kvalitetsløft til hele området. Forhåbentlig bliver den nye bebyggelse et lokomotiv for udviklingen af hele Sorgenfri stationsområde – vi vil i hvert fald holde et vågent øje med hvad der sker med nabogrundene, og understøtte den videre udvikling af området, hvis vi får mulighed for det, siger Torben Dahl, der er projektudviklingsdirektør i MT Højgaard.

Hummeltoftevej vil blive forskønnet med ny beplantning, ny vejbelægning, samt ny belysning, og der vil blive etableret helleanlæg og nye lysreguleringer ved blandt andet motorvejsafkørslen.  
Freja ejendomme A/S, der ejede den gamle politistation, har været med under hele udviklingen af projektet og er yderligere involveret i forvandlingen af det gamle plantedirektorat på nabogrunden til 675 nye studie-, ph.d.- og seniorboliger. Det vil give mulighed for at opgradere de trafikale forhold på endnu en strækning af Hummeltoftevej.


Nu ligger siloen i en bunke hos RGS 90




Den store kornsilo, som på godt og ondt har præget Kalundborgs historie og udseende, genopstår som miljørigtigt genbrugsmateriale til entreprenør- og byggebranchen.

De første 11.000 ton nedbrudt beton fra den store kornsilo på havnen i Kalundborg er nu ankommet til RGS 90 på Maglehøjvej. Når resten af de 16-20.000 ton beton er modtaget, vil den store bunke blive omdannet til genbrugsmaterialer, der blandt andet kan erstatte stabilgrus ved kommende byggerier og vejanlæg.

- Nedrivningen af kornsiloen har været lidt af et tilløbsstykke, og mange af byens borgere har fulgt det store arbejde, fortæller Søren Refsgaard, adm. direktør hos G. Tscherning A/S, der er et af landets største nedrivningsfirmaer.

 - Vi har valgt RGS 90 som samarbejdspartner, ikke alene fordi de har et lokalt modtageanlæg, men også fordi de har kompetencerne til at modtage knuste bygningskonstruktioner fra så store projekter og håndtere dem til gavn for miljøet, tilføjer Søren Refsgaard.

Afdelingsleder hos RGS 90 i Kalundborg, Katrine Norling-Christensen, er som så mange andre af byens beboere bevidst om kornsiloen historie og betydning.

- DLGs kornsilo har stået som et meget synligt symbol på byens historie som betydningsfuld erhvervshavn. Det er lidt specielt at vide, at den store bunke beton ude på pladsen er resterne af en bygning, der har haft stor betydning for byen, siger hun.

Men for mange har det også været en bygning, der har skæmmet byens udsigt og udseende. Nu hvor siloen er fjernet, får en hel bydel udsigt til havnen og vandet, og der åbnes op for nye muligheder på grunden, der gerne skulle blive til glæde og gavn for byens borgere.

- Hvem ved, måske vender siloen tilbage til havnen som genbrugsmateriale i de kommende projekter. Det ville på en eller anden måde være ganske passende, siger Katrine Norling-Christensen.

RGS 90 A/S har stor erfaring med at rense og oparbejde byggeaffald til genbrugsmaterialer for entreprenørbranchen, og knust beton er et fremragende alternativ til traditionelle grusgravsprodukter som eksempelvis stabilgrus.

- Ved at genbruge materialer fra gamle bygninger og vejanlæg sparer vi på naturens sparsomme råstoffer og undgår samtidig at byggeaffald havner i store, uvirksomme deponier. Vi er glade for, at kornsiloen på den måde kan indgå i et bæredygtigt kredsløb til gavn for naturen, siger afdelingslederen.

RGS 90 A/S er en 100 % CO2-neutral virksomhed, og som den eneste i branchen CSR-certificeret.