Der er ikke noget, der slår rigtigt dags
lys, når det gælder menneskers trivsel. Det bidrager til vores døgnrytme og produktion af serotonin, også kaldet lykkehormonet, der er med til at regulere humør, appetit, glæde og hukommelse. I vintermørket omdannes serotonin til melatonin, der også kaldes søvnhormonet og som gør os trætte og uoplagte*). At vi i Norden samtidig er udfordret på mængden af sollys halvdelen af året, giver basis for døgnrytmelys, der simulerer solens lys over dagen.
Døgnrytmelys kopierer solens lys, varme og farver over dagen
Når det kommer til indretning af fx kontorer, institutioner og storcentre eller andre rum, hvor der er mennesker, men ingen dagslys, kan døgnrytmelys fra det nye Ewindow bidrage til højere trivsel og produktivitet ved at simulere solens lys.
Det gør den ved at simulere solens lys, der starter dagen med et blåligt og skarpt lys, der gør os friske, vagtsomme og produktive. Det blå lys stimulerer kortisol produktionen, der er et stresshormon og som sørger for, at vi bliver alerte og bedre til f.eks. at lære, fortæller forsker og læge Anders Sode West fra Glostrup Hospital på et foredrag om dynamisk lys.
"Kortisol produktion er meget afhængig af, at vi oplever en langsomt stigende blåt lys. Det er ikke godt nok at give en masse blåt lys. Hjernen registrerer hastigheden på det stigende lys og kan ikke narres. Det er vigtigt, at døgnrytmen er stabil," forklarer Anders Sode West. "Hvis ikke, kan leveren komme til at arbejde på forkerte tidspunkter, hvilket kan føre til sukkersyge. Selv cancer kan stimuleres af ubalance i døgnrytmen", slutter Anders Sode West sit foredrag, som bygger på en netop publiceret undersøgelse om døgnrytme hos langtidsindlagte patienter.**)
Efter det kolde blå lys tidligt om morgenen, går sollyset over i et klart og skarpt lys midt på dagen for senere at gå over i et mere blødt og gyldent lys hen imod aften. Det får os til at slappe af og gør os klar til at geare ned og forbereder os på, at vi skal sove. Den cyklus kan døgnrytmelyset Ewindow programmeres til at følge 100 %.
Blå himmel med lyse skyer
En af de nye features ved Ewindow er, at skærmen har form som et ovenlysvindue og illustrerer en lys, blå himmel med hvide skyer. Det giver et naturtro udtryk, som ligner et ovenlysvindue, der lyser rummet op. På en almindelig dag genererer solen, uden direkte sollys, ca. 10-25.000 lux. Ewindow genererer 4.000 lux og skaber en stor lysflade på gulvet, der ligner sollys. Almindeligt kunstlys genererer ca. 500 lux.
Seniorforsker Carsten Dam-Hansen fra DTU har med et spektroradiometer målt den spektrale sammensætning af lyset i forskellige Ewindow armaturer. De første armaturer var indstillet til høj farvetemperatur svarende til formiddag/middag. Det sidste armatur var indstillet med lav farvetemperatur svarende til solnedgang. "Det røde Ra-indeks blev målt til meget tæt på 100 og viser, at lyset fra Ewindow armaturerne gengiver objekter på næsten samme måde som dagslys. De høje Ra-indeks ses her for alle objektfarver, R9, der beskriver farvegengivelsen af røde objekter er meget høj og usædvanlig for de fleste hvide LED lyskilder. Med hensyn til flicker blev der kun målt meget små variationer i den tidslige variation på lyset på < 1 %," fortæller Carsten Dam-Hansen.
Dansk finger med i spillet
Den administrerende direktør for Bright, Mette Tarnø Nielsen, fortæller, at man har påvirket udviklingen af Ewindow. "Vi ønskede så små og tynde Ewindow rammer som muligt. Der er mange steder i dansk byggeri, hvor man med fordel kan installere døgnrytmelys, hvor der ikke er højt til loftet. Derfor fås Ewindow standardelementerne i længde, brede, dybde: 117 x 57 x 6 cm," forklarer Mette Tarnø Nielsen, som mener, at der er et marked for Ewindow i alt fra nybyggeri til renoveringer, hvor der ikke er adgang til direkte dagslys.
"Brugervenligheden var også vigtig for os i både montering og brug. Derfor er det både muligt at betjene Ewindow med en app til smartphonen eller på et lille, elegant kontrolpanel, der installeres på væggen. Vi har store forventninger til Ewindow, som vi tror vil gøre en forskel for alle, der er meget indendørs og normalt ikke har adgang til direkte dagslys. I starten vil det nok mest være hospitaler, plejehjem, kontorer og skoler, der får installeret døgnrytmelys. Men på sigt tror vi også, at private får døgnrytmelys, der kan bidrage til trivsel hele vinterhalvåret," slutter Mette Tarnø Nielsen.
*) Fra undersøgelsen "Lys der forebygger" udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed og Omsorgsforvaltningen, Københavns kommune 2015. Samt Indeportalen.dk "Lys og helbred".
**) Læge og ph.d. Anders Sode West har undersøgt en række neurologiske patienter med længerevarende indlæggelser på Glostrup Hospital og har nu bevis for, at patienter på sengestuer med kunstigt døgnrytmelys er mindre deprimerede ved udskrivning end patienter på sengestuer med traditionel belysning.