Pavilloner & modulbyggeri

Pavilloner & modulbyggeri kan anvendes i mange sammenhænge, som kontorer, som institution eller som mandskabsvogn på byggepladsen. Og især som midlertidig løsning kan pavilloner være en ideel løsning. Modulbyggeri er en hurtig og relativ nem måde at bygge en bolig eller kontorhus, da modulerne "blot" skal samles på stedet.

Leverandører af og viden om Pavilloner & modulbyggeri:


Expandia Moduler Danmark

Munkegårdsvej 32
3490 Kvistgård
Tlf.: +45 70 22 12 24
E-mail: info@expandia.dk

www.expandia.dk

Kompetencer: Modulbyggeri

Læs mere om Expandia Moduler Danmark


Prodatek A/S

Endelavevej 1
8940 Randers SV
Tlf.: 71 96 74 44

web

Kompetencer: Elementer, Vægelementer, Tagkassetter, Bund- & dækkassetter, Stålkonstruktioner, Facadesystemer, Beklædning, Teglfacader, Skiferfacader, Boligmoduler

Læs mere om Prodatek A/S


Vesti Olsen A/S


Bukkerupvej 92
4340 Tølløse
Tlf.: 59 18 00 22
E-mail: mail@vesti-olsen.dk

www.vesti-olsen.dk

Kompetencer: Vi bygger primært i hoved-, og totalentreprise – og vi bygger i HELE Danmark

Halbyggeri, industribyggeri, stålhaller, værkstedsbyggeri, bilhuse, kontorbyggeri, domicilbyggeri, institutionsbyggeri, landbrugsbyggeri, ridehaller og ride stalde.

Læs mere om Vesti Olsen A/S


Mere viden om Pavilloner & modulbyggeri:

Modulbyggeri er en byggeteknik, hvor bygninger konstrueres ved hjælp af forudfabrikerede moduler eller enheder, der er fremstillet i en fabrik og derefter transporteret til byggepladsen for at blive samlet. Disse moduler kan være præfabrikerede vægge, gulve, lofter eller komplette rum, der er designet til at passe sammen og danne en fuldendt bygning.

Modulbyggeri adskiller sig fra traditionelle byggemetoder, hvor bygninger normalt opføres ved at opføre strukturerne på stedet. I modulbyggeri produceres og monteres modulerne i en kontrolleret fabriksindstilling, hvilket giver fordele som effektivitet, nøjagtighed og kvalitetskontrol. Det kan også resultere i kortere byggetid og mindre gener for lokalbefolkningen, da mange af konstruktionsprocesserne foregår væk fra byggepladsen.


Sådan kan du gøre dit næste byggeprojekt lettere




Det kan være enormt anstrengende at stå med et byggeprojekt, som bare aldrig slutter. Måske dukker den ene udfordring efter den anden op, og komplikationerne vil bare ingen ende tage. Dette er selvfølgelig en situation, du gerne vil undgå.

Ved at planlægge dit næste store byggeprojekt på en optimal og gunstig måde kan du minimere risikoen for, at der opstår komplikationer. Det handler om at finde den mest effektive løsning, men på den mest simple måde. Der findes mange muligheder samt forskellige metoder til at gøre dette. Det kunne eksempelvis være ved hjælp af modulbyggeri.

Hvad er modulbyggeri?

Der er selvfølgelig ingen garanti for, at det lige er modulbyggeri, der kan løse alle dine udfordringer i forbindelse med et byggeprojekt. Men modulbyggeri kan ikke desto mindre simplificere opførelsen af et byggeri, uden at der gås på kompromis med resultatet. Modulbyggeri benytter sig af, at mange af materialerne er lavet på forhånd. Dermed er det i højere grad forskellige ting, der skal sættes sammen, når der skal opføres noget ved hjælp af modulbyggeri. Det er altså ikke noget med, at der bliver lagt en enkel mursten ad gangen. Derfor er modulbyggeri ofte hurtigere, billigere samt enklere.

Søg hjælp til de mere komplicerede opgaver

Måske er dit byggeprojekt slet ikke så omfattende, som at du skal have opført en hel bygning. Men selvom dit projekt er i mindre skala, så kan der stadigvæk opstå komplikationer, hvis du ikke har styr på, hvad du laver. Noget der godt kan drille er eksempelvis pavilloner. At opføre en pavillon virker måske som en medgørlig opgave, men det er det ikke altid. Du kan hurtigt ende på dybt vand, hvis du ikke har 100% styr på, hvad du laver. Derfor er det bedre, at du er realistisk omkring dine egne evner. Lav derfor kun de ting selv, som du har egenskaberne til.


Modulproducent styrker konkurrenceevnen ved at være klar med ny, energioptimeret modulløsning




Fra den 1. juli gælder de nye, skærpede regler i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af skur- og mandskabsmoduler. Derfor har man hos den midtjyske modulproducent ABC Pavilloner været i fuld gang med produktudviklingen med fokus på energioptimering og ikke mindst for at imødekomme de nye krav om indretning. For selvom man fortsat må anvende de gamle løsninger, vurderer direktør i ABC Pavilloner, at det styrker virksomhedens konkurrenceevne at være blandt de første, der kan tilbyde begge dele.

For lidt over to år siden blev 3F, Dansk Byggeri og beskæftigelsesministeren enige om, at skur- og mandskabsmoduler på byggepladser skal indrettes med aflåselige baderum for at gøre det muligt for flere køn at dele faciliteter. Dét blev startskuddet til en ændring af reglerne i bekendtgørelsen for indretning af mandskabsfaciliteter, som per 1. juli træder i kraft, og dermed skal mandskabsmoduler produceret fra og med skæringsdatoen opfylde en række nye, skærpede krav til faciliteterne.

Hos blandt andre ABC Pavilloner i Engesvang har bekendtgørelsen medført større ændringer, da det generelt set ikke er muligt blot at ombygge eksisterende moduler for at opfylde kravene. Derfor har virksomheden designet og fremstillet helt nye moduler for at være forberedt på de nye regler:

- Det har krævet en del arbejde at blive klar til de nye regler i Arbejdstilsynets bekendtgørelse, og derfor ser vi også, at flere virksomheder lige nu blot fortsætter udlejningen af de gamle, hvilket stadig er lovligt. Vi har dog valgt at prioritere en tidlig udvikling af de nye vogne, så vi fremadrettet kan give vores kunder mulighed for at vælge mellem begge løsninger. Det sætter os nemlig i en meget bedre konkurrencemæssig position, mens vi samtidig kan vise vores kunder, at vi hele tiden udvikler os med henblik på at kunne tilbyde dem de nyeste produkter, fortæller direktør i ABC Pavilloner, Kjeld S. Facius, og uddyber:

- Derfor har vi nu bygget nogle helt nye 10-mands combimoduler, da de tidligere eksempelvis ikke kunne opfylde kravet om gulvareal. De nye moduler er således designet med kantine, bad- og toiletfaciliteter, som opfylder alle de gældende regler for indretningen. Og allerede fra den 1. juli kan vi således tilbyde vores kunder muligheden for at leje de nye mandskabsmoduler.

ABC Pavilloner har benyttet lejligheden til at starte helt fra bunden med at designe og indrette de nye moduler, og her har virksomheden valgt også at gå det ekstra skridt ved at energioptimere mandskabsmodulerne og dertil at isolere ydermurene yderligere samt installere varmepumper.

- Vi har valgt at gribe muligheden for at videreudvikle vores 10-mands combimoduler, som vi foreløbig har produceret tolv af. Når vi alligevel var i gang med en større designproces, så gav det rigtig god mening at energioptimere og ligeledes at efterisolere for at undgå unødigt varmetab gennem ydermurene. På den måde bliver ressourcerne bedre udnyttet, hvilket er i tråd med vores ambitioner om at producere mere bæredygtigt og reducere mængden af udledt CO2, forklarer Kjeld S. Facius.

De nye indretningsregler gælder kun for mandskabsvogne, som produceres fra den 1. juli 2021 og efter. Dermed behøver eksisterende mandskabsvogne ikke at opfylde kravene, og de må fortsat gerne udlejes.

- Vi forventer, at der stadig vil være en stor efterspørgsel på de eksisterende vogne, idet de som hovedregel er billigere. Mandskabsvogne kan holde i mange år, og derfor vil de formentlig cirkulere rundt på byggepladserne i lang tid endnu, slutter Kjeld S. Facius.


KONTORPAVILLONER FRA SØBO




Når der opstår behov for mere plads og nye rum er pavilloner en alsidig og fleksibel løsning. Alle Søbos pavilloner leveres med effektiv ventilation, og der er mulighed for at få installeret gulvvarme, solceller og lignende efter behov. Indeklimaet i pavillonmodulerne er godt og behageligt, hvilket gør dem velegnede til mange formål, som fx på sygehuse og hospitaler, beboelse, undervisning osv.

ANVENDELSESMULIGHEDER:

  • Kontorpladser
  • Ekstra soverum til personale
  • Lokaler til undervisning

STOR KAPACITET OG KORT LEVERINGSTID

Søbo leverer pavilloner i alle størrelser med plads til op mod 200 personer og med en kort leveringstid på 4-10 uger. Søbo kan derfor hurtigt levere en fleksibel løsning, hvis der akut opstår behov for mere plads. Søbo leverer desuden pavilloner, der egner sig godt som fx ambulancestation, hvis den eksisterende er under ombygning, eller ikke længere kan huse nok ambulancer.

Søbo Pavilloner, pavillonmoduler
Søbo pavilloner, pavillonmoduler
Søbo pavilloner, pavillonmoduler

AKTUELLE REFERENCER

Søbo har lige leveret kontorpavilloner på 1100 m², bestående af 22 moduler til en stor virksomhed i Odense, og kontorpavilloner til Tolden i Padborg på 270 m², bestående af 5 moduler.

Se videoer her:

https://share.icloud.com/photos/0S1uaC2HRsjGE3W-kahwYawrg https://share.icloud.com/photos/0bhumGL3aiJrz3pPuCHB9z6pw

Kontakt Søren Weber på tlf. 70 26 45 50 eller mail: sw@soebo.as og hør mere om Søbos specialfremstillede løsninger.


ABC Pavilloner etablerer produktion i Litauen




ABC Pavilloner har siden 2006 produceret moduler og pavilloner i Litauen, og det har vist sig at være en stor succes

Efterspørgslen på den danske virksomheds specielle præfabrikerede løsninger er nemlig stigende, og derfor har byggevirksomheden nu valgt at etablere fast produktion i landet for at dække Østersølandene.

Den midtjyske virksomhed ABC Pavilloner, der producerer pavilloner og moduler til udlejning og salg, har efter flere års arbejde i Litauen netop valgt at købe og bygge produktionsfaciliteter i byen Klaipeda. Det sker som følge af en positiv udvikling i virksomheden og ikke mindst en øget efterspørgsel på modulbyggeri i Østersøregionen.

- Hidtil har vi arbejdet ud fra lejede lokaler i Litauen, men nu slår vi os ned fast med vores egen fabrik. Det skyldes blandt andet, at mange har fået øjnene op for udlejningsmoduler til især kontorlokaler, og inden længe forventer vi også, at det offentlige i højere grad vil vise interesse, da der eksempelvis er mangel på børnehaver flere steder i de baltiske lande. Det betyder også, at 2018 bliver året, hvor vi starter en mere aggressiv salgs- og markedsføringsindsats i Litauen og de øvrige baltiske lande, fortæller ABC Pavilloners direktør, Kjeld S. Facius, og fortsætter:

- Der er også andre fordele ved den faste etablering i landet. Eksempelvis ligger byen placeret få kilometer fra havnen ud til Østersøen, hvilket giver gode muligheder i forhold til logistik. Derudover er der højt kvalificeret arbejdskraft til rådighed, hvilket er forholdsvis nemt for os at tiltrække, da der er mangel på arbejdspladser inden for byggebranchen i Litauen. Det er således en win win-situation både for lokalområdet og for os som virksomhed.

Den nye produktionshal er på godt 4.600 kvadratmeter, og her kan ABC Pavilloner producere omkring 80-100 kvadratmeter bolig om dagen alt afhængigt af kompleksitet og bemanding. I alt vil 20 mand være beskæftiget, mens der vil sidde fem mand i administrationen. Kjeld S. Facius forventer dog, at det antal vil stige væsentligt inden udgangen af året.

- Det går godt på salgssiden, og vi får mange store ordrer i hus. Derfor forventer vi også, at der i slutningen af 2018 sidder omkring 30-35 mand i produktionen og seks i administrationen.

Stor ordre til Sverige
Produktionsfaciliteterne forventes at være klar til ibrugtagning i maj 2018, og allerede nu har ABC Pavilloner fået en stor opgave i ordrebogen, der skal bygges på den nye fabrik. Den indebærer 25 campinghytter, som skal leveres af tre omgange og sendes til Sverige.

- Vi har arbejdet på at komme ind på det svenske marked i tre-fire måneder, og det er nu lykkedes os. Det skyldes blandt andet, at vi har indgået et samarbejde med et svensk arkitektfirma, der virkelig ser fordelene i vores måder at bygge på. Derudover håber vi også på, at vi fra Litauen kan øge vores markedsandel i Letland, slutter Kjeld S. Facius.

ABC Pavilloner beskæftiger i alt cirka 100 medarbejdere på fire forskellige adresser. Heraf ligger tre af dem i Danmark, hvor hovedproduktionen ligger i Engesvang nær Silkeborg.


Temporent – Modulbyggeriet i Danmark er kun lige begyndt




Året er snart omme, men for modulbyggeriet er det endnu kun begyndelsen

Efterspørgslen på midlertidige moduler bliver større, og især virksomheder i vækst ser potentiale i at leje moduler frem for at investere i permanent byggeri.

Byggeriet i Danmark er i vækst, og det mærkes også i modulbranchen, hvor danskerne ellers halter bagefter de andre nordiske lande. Der er nemlig stor fleksibilitet ved at leje midlertidige moduler, fordi der ikke er kapitalbinding. Det gør modulerne mere attraktive end permanent byggeri, fordi der ikke er penge ude at svømme.
- Modulbyggeriet i Danmark er kun lige startet. Der har ikke været det samme fokus på midlertidige moduler herhjemme som i fx Sverige, hvor de i mange år har kendt til fordelene ved fleksible løsninger. Nu begynder vi at få øjnene op for det, fordi det giver nogle muligheder og friheder, som passer godt til den vækstkultur vi er i lige nu, forklarer Claus Weppler direktør i Temporent Danmark, der udlejer moduler til blandt andet kontormiljøer, skoler og daginstitutioner.
Når virksomheder, skoler eller daginstitutioner vækster, betyder det, at pladsen før eller siden bliver for trang. Men ligeså hurtigt som behovet for ekstra plads opstår, ligeså hurtigt kan det gå den anden vej.

- Fordelen ved midlertidige moduler er selvfølgelig, at virksomheder eller kommuner ikke løber den samme risiko, som hvis de går ud og bygger nyt eller investerer i mursten. Vi ved alle sammen, at behovet for plads hurtigt kan ændre sig, fordi samfundet og økonomien er en dynamisk størrelse, siger Claus Weppler.

Efterspørgsel på godt indeklima
Samtidig betyder et øget fokus på indeklima, at moduler med tidssvarende indeklimaløsninger bliver mere attraktive. Ofte er modulerne fra Temporent længere fremme på indeklima-fronten end eksisterende bygninger. Derfor forventer Temporent også, at der i 2018 kommer en større efterspørgsel på de nye NOVA-moduler, der lever op til det gældende bygningsreglement. For selvom der i Sverige har været stort fokus på indeklima i mange år, er danskerne kun lige ved at få øjnene op for den forskel et godt indeklima gør for vores sundhed, produktivitet og indlæring.
- Der er nok en modning på vej fra beslutningstagerne om, at indeklimaet har stor betydning. Jeg håber, at vi kommer til at se den modning vokse i 2018, for her er vi meget langt fremme og kan tilbyde moduler med både solceller, varmepumpe, ventilationsstyring og god isolering, lyder det fra Claus Weppler.

Rummelighed og indvendige trapper
De nye NOVA-moduler har ikke kun energi- og indeklimamæssige fordele. Som noget nyt er trapper og elevatorer bygget inde i modulerne, så det er nemt at færdes mellem etagerne. Det vækker især interesse hos virksomheder, der har stort fokus på komfort og arbejdsmiljø. Her kan Temporent nemlig tilbyde nogle innovative, moderne og rummelige løsninger, der gør modulerne attraktive for både private og kommunale aktører.


SnoerGlas monterer specialfremstillet glas til Trafiktårnet i København




SnoerGlas monterer specialfremstillet glas i to indvendige pavilloner i det markante, runde trafiktårn på baneterrænet ved Kalvebod Brygge

I det såkaldte nederste kontrolrum på 2. Sal i det ikoniske Trafiktårnet Øst, hvor Vejdirektoratet fremover skal holde til, er Glarmestre Snoer og Sønner i fuld gang med at montere specialfremstillede, krumme glaspartier i to nye mødelokaler. De nye mødelokaler bygges ovenpå eksisterende pavilloner i det ellers helt åbne og højloftede kontorlandskab.

Udvidelsen af de to pavilloner er udformet af IC Arkitekter med Alectia som totalrådgiver.
De bygger bogstaveligt talt videre på de oprindelige fladovale pavilloner, og understøtter dermed bygningens runde udtryk og buede former, som Tranberg Arkitekter står bag.

”En sag som denne ligger indenfor vores spidskompetence, hvor vi håndterer specialfremstillede glaspartier. I dette tilfælde krumme glas, der tilgodeser det arkitektoniske udtryk i den øvrige bygning,” lyder det fra Torben Snoer, direktør for Glarmestre Snoer og Sønner, der monterer de nye glaspartier på stedet i specialfremstillede rammer, som er udført i pulverlakeret valset aluminium.

Det er fra Trafiktårnet, at hovedstadstrafikken styres og optimeres. Det ti etager høje trafiktårn rummer i dag kontrolrum for både Banedanmark , Vejdirektoratet og Københavns Kommune. Kontrolrum er typisk åbne og konstrueret som et amfiteater, hvilket lå til grund for Tranberg Arkitekters valg af en cylindrisk form til bygningen – som således ikonisk understøtter bygningens anvendelse.


Temporent – Solceller sætter strøm på modulbyggeri




Temporent har udviklet deres modulbyggeri, så de bæredygtige pavilloner nu kan fås med både solceller og varmepumper.

For lidt mere end et halvt år siden fik Temporent en ordre på et nyt modulbyggeri for en større dansk medicinalvirksomhed. Modulerne skulle bruges til kontorer i 8-10 år, og skulle derfor leve op til bygningsreglementet BR10 i forhold til opvarmning. Derudover var det et stort ønske for medicinalvirksomheden, at de fik den mest miljøvenlige løsning, der kunne lade sig gøre. Temporent allierede sig derfor med energiselskabet OK for at finde en fremtidssikret løsning.

-Vi er et firma, som lever af at tænke nyt og skabe langtidsholdbare løsninger. Vores kunder skal være 100 % sikre på, at den løsning, de køber i dag, også fungerer optimalt om 10 år. Derfor indgik vi i et samarbejde med energiselskabet OK om at levere varmepumper og solceller til vores specialdesignede moduler. OK er en solid forretningspartner, som har været på markedet i mange år, siger regionschef i Temporent Torben Sloth.

- Vi har installeret 108 solceller, som tilsammen leverer mere end 22.000 kWh på et år. Derudover har vi også monteret 4 varmepumper. Varmepumperne har en inde del og en ude del. De fungerer som en slags omvendt køleskab, hvor kompressoren i udedelen indsamler og lagrer den varme, der naturligt findes i luften. Herefter overføres varmen til inde delen, som opvarmer luften i modulerne. Varmepumpen fungerer uanset årstiden, for selvom der er frost udenfor, er stadig varme i luften, som varmepumpen kan udnytte, fortæller projektsalgschef Lars Mørcke fra energiselskabet OK.

Bedre end energiklasse 2015
Investeringen i solceller og varmepumper betyder, at modulerne kommer ned på et energiforbrug på 25,14 kWh pr. m2 om året. Dermed opfylder modulerne kravene til energiklasse 2015, og er kun en hårsbredde fra energiklasse 2020, hvor kravet er 25 kWh.

Det er første gang herhjemme, at der bliver eksperimenteret med at bruge vedvarende energi på et modulbyggeri. Men erfaringerne med det banebrydende projekt har været så gode, at samarbejdet mellem Temporent og OK kan blive begyndelsen til et nyt grønt miljøeventyr. 

-Vores erfaringer med at bruge solceller og varmepumper er så positive, at vi kan sagtens forestille os at udbrede løsningen til også at omfatte vores eksisterende moduler. I Temporent lægger vi vægt på at skabe bæredygtige løsninger. Vi er allerede miljøcertificerede efter ISO 14001 standarden og arbejder hele tiden på at forbedre vores miljøprofil. Derfor ligger solceller og varmepumper naturligt i tråd med vores ønske om at være en grøn virksomhed, siger projektleder i Temporent Morten Bach.

Skal være klar, når der er behov
Tæt samarbejde med kunderne er hjørnestenen i Temporents forretning. Hvert modul tilpasses den enkelte kundes behov, hvad enten der er tale om et kontorbyggeri, en børnehave eller en skole. Kun to måneder efter ordren er givet, kan modulet stå klar til brug - og bruges i alt fra et par måneder til flere år. -Nogle virksomheder har brug for at udvide hurtigt og arbejde med ekstra bemanding en periode. Her er et modulbyggeri den optimale løsning, da de får nogle ekstra kvadratmetre lige op af virksomheden i den periode, de har brug for det. Bagefter kommer vi, piller modulerne ned og gør dem klar til næste kunde. Moduler er i sin essens en økonomisk og bæredygtig løsning, som nu kan fås i en endnu mere bæredygtig version, slutter Torben Sloth


LOXAM leverer 912 kvadratmeter pavilloner til DONG Engergy’s projekt i U.K.




Ud for havnen i Grimsby arbejder DONG Energy på projektet Westermost Rough LTD, som består af 35 Siemens 6MW vindmøller. Når vindmølleparken kommer i drift, vil den kunne levere det årlige strømforbrug til op mod 200.000 husholdninger.

Byggeriet skal planlægges og styres i en midlertidig pavillon-bygning på havnefronten, som leveres af LOXAM. Til Westermost Rough-projektet har DONG Energy behov for et midlertidigt byggeri til kontorarbejde, møder og maritime aktiviteter omkring projektet. Ordren har været i udbud i to runder, og LOXAM blev vurderet som den mest kvalificerede leverandør:

"Det har været nogle intense måneder med meget arbejde, for at få denne aftale på plads, og jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at det er lykkedes for os," siger Per Petersen, afdelingsleder i LOXAMs afdeling i Greve, som skal stå for leverancen til Westermost Rough. Alle leverandører, som var med i udbudsrunden, blev vurderet på fire parametre: Arbejdsmiljø og sikkerhed, leveringstid, kvalitet og pris. På alle punkter er LOXAM ratet positivt, og fra Westermost Rough er der tilfredshed med den måde, som LOMAM har arbejdet med tilbuddet på: "Jeg kendte ikke LOXAM, før vi skulle have tilbud på pavillon-bygningen, men fik en god reference fra en tidligere kollega," siger André Jacobsen, som er Habour & Offshore Logistic Manager på Westermost Rough projektet hos DONG Energy:

LOXAM har ageret smidigt og hurtigt, og de har været rigtig gode til at finde løsninger til vores specielle behov, som giver ekstra value for money." Leverancen til Westermost Rough bygges op af 24 pavillon-enheder, som bliver produceret nær en udskibningshavn i Nordjylland og sejlet direkte til Grimsby Havn. Derefter går LOXAM i gang med at samle enhederne til et færdigt byggeri på 912 kvadratmeter. Den 1. august afleveres nøglen til Westermost Rough LTD, som skal leje pavillonerne frem til marts 2015. Herefter fjernes hele pavillon-byggeriet og alle installationer fra kajen, og pavillonerne fragtes tilbage til LOXAM: "Vi har masser af erfaring fra andre typer af modulbyggeri, hvor vi har bygget skurbyer beregnet til mange mennesker. Det nye projekt for Westermost Rough viser, at vi også er gode til at tilpasse vores løsninger til kundens særlige behov," siger Frank Larsen, teknisk chef i LOXAM. Westermost Rough har haft flere specifikke krav til projektet, fx med hensyn til indeklimaet, som skal være i en kvalitet der kan matche et permanent byggeri, og dermed understøtter øget produktivitet. Pavillon-byggeriet bliver desuden forsynet med et handicaptoilet.

Endeligt har der været behov for at etablere en balkon i pavillon-bygningen: 

"Oppe på første sal bygger vi en 140 kvadratmeter stor balkon med udsigt over havneområdet og havet, og inde midt i bygningen på første sal bliver der et stort møderum i forbindelse med balkonen," fortæller Per Petersen.

Med leverancen til Westermost Rough er LOXAM godt rustet til også fremover at kunne stille specielle og kundetilpassede pavillon-byggerier til rådighed:

"Vi har opfyldt de ønsker, som Westermost Rough har haft til projektet, men pavillonerne kan hurtigt bygges om til standard igen, når denne udlejning er slut. Pavillonerne er bygget ud fra et standard koncept og udstyret med aircondition, så de er klar til fremtidige udlejninger til fx børnehaver, skoler eller andre institutioner," siger Frank Larsen