Skimmelsvamp

Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.

Efter en længere periode med hård frost, sne og kraftig blæst ligger sneen nu mange steder helt tæt op ad husenes sokler, i kældertrapper, omkring krybekældre og på tagene. Samtidig kan fygesne have fundet vej ind i tagrum, kældre og krybekældre gennem små åbninger og utætheder, uden at det umiddelbart kan ses. 

– Når temperaturen stiger, bliver de store snemængder pludselig til store mængder vand meget tæt på bygningen. Det vand skal ledes sikkert væk. Samtidig kan skjult fygesne i tagrum og krybekældre begynde at smelte og opfugte materialer, som ikke tåler langvarig fugt, siger forretningsleder Steen Pallesen fra Teknologisk Institut.

Udvendig og indvendig gennemgang
Teknologisk Institut opfordrer boligejere til både at gennemgå huset udvendigt og indvendigt, inden tøvejret sætter ind. 

– De fleste skader kan undgås med en relativt enkel indsats: Fjern sneen fra husets sokler, sørg for at vandet kan løbe væk, og få tjekket de skjulte rum for fygesne. Det er langt billigere at bruge lidt tid på forebyggelse nu, end at stå med en omfattende skimmelsanering om nogle måneder, siger Steen Pallesen.

Hvis fugt- og skimmelskader ikke opdages i tide, kan der udvikles skimmelsvampevækst i skjulte konstruktioner, som påvirker indeklimaet. Typiske tegn er lugt af mug, kælder eller jordslåethed, misfarvninger på vægge og lofter, afskallende maling eller puds. Skimmel kan også give indeklimagener som irritation i øjne og luftveje, hoste, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær.

På længere sigt anbefaler Teknologisk Institut, at bygningsejere arbejder mere systematisk med tæthed og ventilation i tagrum og krybekældre. Det indebærer at tætne utætheder ved tagfod, rygning, gennemføringer og loftslemme, sikre fornuftigt udformede ventilationsåbninger.

FAKTA – 5 hurtige råd, før tøvejret sætter ind:

1. Fjern sne fra sokkel og facader – skovl sne væk fra husets ydervægge, så smeltevandet ikke står direkte op ad sokkel og facade.
2. Hold kælderskakte og afløb fri – fjern sne i kældertrapper og ved krybekældre, og kontroller at afløb, tagrender og nedløb er åbne.
3. Tjek loftsrum og krybekældre for fygesne – fjern al synlig sne hurtigt og forsigtigt, uden at presse den ned i fx isolering eller andre materialer.
4. Sørg for udtørring – luft grundigt ud i tagrum og krybekældre, og overvej affugtning, hvis materialer er tydeligt opfugtede.
5. Hold øje med tegn på fugt og skimmel – reagér ved muglugt, misfarvninger eller indeklimagener, og få evt. en faglig vurdering af skadernes omfang.

Hurtig indsats er afgørende for at undgå langvarige følgeskader efter vandskader, advarer Teknologisk Institut.

Efter de seneste ugers massive skybrud og oversvømmelser i Danmark står mange bygningsejere nu overfor en ny trussel. Teknologisk Institut advarer om risikoen for angreb af skimmelsvamp i de vandramte bygninger og opfordrer til hurtig og korrekt handling for at undgå langvarige sundhedsskadelige følger.

- Det er en udbredt misforståelse, at opgaven er løst, når vandet er fjernet og rummet umiddelbart føles tørt. Virkeligheden er, at der ofte gemmer sig betydelige fugtskader bag vægge og under gulve, som kan føre til omfattende skimmelsvampangreb, siger Steen Pallesen, forretningsleder ved Teknologisk Institut.

Følgeskader kræver kortlægning
Danmark oplever i stigende grad skybrud: voldsomme og kortvarige regnskyl, der kan få både kloakker og bygninger til at give op. I byområder, hvor meget af jorden er befæstet med asfalt og fliser, har vandet ingen steder at løbe hen – og det kan få alvorlige konsekvenser for både boliger, erhvervsbyggeri og offentlige institutioner.

- Følgeskader kræver altid en undersøgelse for kortlægning af omfang. Hos Teknologisk Institut arbejder vi hver dag med at dokumentere og forebygge fugtskader bl.a. som følge af ekstrem nedbør. Erfaringen viser, at skader ikke kun opstår i minutterne mens skybruddet står på, men ofte først opdages måneder senere, dette kan være i form af indeklimagener og med store økonomiske og driftsmæssige konsekvenser til følge, siger Steen Pallesen.

Vand trængt ind
Særligt kritisk er situationen, hvor vand er trængt ind bag bygningens beklædningsplader, tapeter, mellem gipsplader eller under gulvbelægninger. I disse områder har almindelig affugtning og ventilation kun begrænset effekt, og materialer som gipsplader, isolering, væv, filt og linoleum, der har været i kontakt med vand, skal fjernes

Skimmelsvamp kan begynde at udvikle sig allerede fem til syv dage efter en oversvømmelse, og de mest alvorlige problemer opstår typisk inden for tre til seks uger. 

- Vi anbefaler på det kraftigste, at man påbegynder en grundig udtørring og eventuelt renovering senest tre til fire dage efter vandskaden. Venter man for længe, risikerer man at opdage skimmelsvamp angrebet først, når beboerne begynder at opleve gener som irriterede slimhinder, vejrtrækningsproblemer, hovedpine og koncentrationsbesvær, forklarer Steen Pallesen.

Brug værnemidler
Teknologisk Institut anbefaler, at man efter en vandskade får professionel rådgivning til at vurdere skadernes omfang og den korrekte afhjælpning. Især hvis det indtrængende vand ikke kun er regnvand, men er bakteriefyldt kloakvand. 

Ved oprydningsarbejdet er det afgørende at beskytte sig mod både bakterier og skimmelsvamp:

• Brug værnemidler (handsker, støvler, maske)
  Undgå direkte hudkontakt med forurenet vand
  Vask alt anvendt tøj ved minimum 60°C
  Søg professionel hjælp ved mistanke om skimmelsvamp

Hussvamp Laboratoriet undersøger for bygningsrelaterede problemer. Hvis du har en mistanke, kan du indsende et materiale til en laboratorieanalyse, eller bestille os til at foretage en undersøgelse på stedet. Kontakt os for nærmere information, så vi kan foretage den mest hensigtsmæssige analyse, og sende den bedst egnede medarbejder.

Vi undersøger bl.a. for følgende:

• Svampe. Dette kan være skimmelsvampe, trænedbrydende svampe, som ægte hussvamp, eller noget helt tredje. Ring til os hvis du er i tvivl.
• Bakterier. Heriblandt E. coli.
• Miljøskadelige stoffer. Heriblandt asbest, PCB, bly og andre tungmetaller.

Se mere her