Terrændæk

Terrændæk, også kendt som grundmur eller fundament, refererer til den del af bygningens struktur, der ligger direkte på jorden eller terrænoverfladen. Det er den første synlige del af bygningskonstruktionen og fungerer som en støtte og beskyttelse af bygningen mod jordfugtighed, vandindtrængning og termiske påvirkninger.

Leverandører af og viden om Terrændæk:

Sundolitt A/S

Krog Skolevej 3
7190 Billund
Tlf.: 70 11 10 20
E-mail: sundolitt.kundeservice@sundolitt.com

www.sundolitt.com/da

Kompetencer: Radon, radonspærre, radonsikring, perler, vintermåtter, pladeprodukter, EPS isolering, XPS isolering, trinlydplade, fundering, gulve, gulvvarme, vægge, kældervægge, hulmursisolering, tage, anlæg og let fyld

Læs mere om Sundolitt A/S

Mere viden om terrændæk:

Terrændækket består normalt af en kombination af forskellige materialer og lag, der kan omfatte:

  1. Fundament: Fundamentet er den nederste del af terrændækket og er normalt lavet af beton eller støbt i stedet for at levere en solid base for bygningen.
  2. Vandisolering: For at beskytte mod vandindtrængning og fugtproblemer kan der anvendes vandtætte eller fugtsikre membraner eller coatings på terrændækket.
  3. Isolering: Isolering kan installeres under terrændækket for at forhindre varmetab og forbedre energieffektiviteten i bygningen.
  4. Dræning: For at håndtere overskydende vand kan der installeres drænmaterialer eller drænplader under terrændækket for at lede vandet væk fra bygningen.
  5. Vådrumsmembran: I vådrum, såsom badeværelser eller køkkener, kan der installeres en særlig vådrumsmembran for at forhindre vandindtrængning og beskytte bygningens struktur mod skader.

Terrændækets udformning og opbygning kan variere afhængigt af klimatiske forhold, bygningskoder og lokale byggepraksis. Det er vigtigt at følge de relevante byggebestemmelser og sikre korrekt dræning, isolering og beskyttelse for at undgå fugtrelaterede problemer som skimmelsvamp eller strukturelle skader på bygningen.

Terrændækket spiller en afgørende rolle i at skabe en stabil og holdbar base for bygningen og beskytte den mod miljømæssige påvirkninger. Det er vigtigt at sikre korrekt konstruktion og vedligeholdelse af terrændækket for at opnå en solid og langvarig bygningsstruktur.

Stark – Efterisolér terrændækket oppefra


Efterisolering af boligejerens terrændæk kan være påkrævet ifølge BR15
Ny guide fra Videncenter for energibesparelser i bygninger viser, hvordan du gør, så du kommer bedst muligt fra start. Skal en boligejer fx have udskiftet sit parketgulv, og stammer huset fra årene 1960-1998, er der stor sandsynlighed for, at terrændækket er dårligt isoleret (< 100 mm). I så fald kan det være nødvendigt, at du efterisolerer terrændækket ifølge kravene i BR15 om rentabel efterisolering. Videncenter for energibesparelser i bygninger (VEB) har derfor lavet en ny guide til, hvordan du efterisolerer terrændæk oppefra. Så kommer du bedst muligt fra start og giver boligejeren en løsning, der bl.a. mindsker varmetab gennem gulvet, øger komforten inden døre og forbedrer husets salgsværdi. Vær opmærksom på fugt i terrændækket Ifølge VEB skal du starte med at tjekke terrændækkets beskaffenhed, inden du vælger at gå i gang med efterisolering oppefra. Betonen skal være ’hvidtør’ og helt fri for fugt. Er der tegn på fugt i betonen, skal du først finde og udbedre fugt-årsagen, før du går videre til efterisoleringsopgaven. Derudover bør du overveje, om efterisolering oppefra er den optimale løsning, hvis huset alligevel skal totalrenoveres, eller betonen er våd af fugt. I så fald kan du i stedet overveje at brække betonen op og etablere et helt nyt terrændæk med den krævede isolering, dvs. efterisolere ’nedefra’. Efterisolér med max 150 mm VEB anbefaler, at du efterisolerer terrændæk oppefra med maksimalt 150 mm isolering med en lambda-værdi på 37-38 mW/mK. Er der ikke plads til 150 mm isolering, kan du i stedet vælge en tyndere løsning med en bedre isoleringsevne, dvs. en lambda-værdi mindre end 37 mW/mK. Så giver du boligejeren en efterisoleringsløsning med udsigt til værdifulde varmebesparelser i de efterfølgende år. Ifølge VEB kan en boligejer i et 130 kvadratmeter etplansparcelhus eksempelvis se frem til en årlig besparelse på knap 1300 kr. i opvarmningsudgifter, hvis en række øvrige betingelser er opfyldt. STARK gør dig klar til efterisolering Uanset hvilken efterisoleringsopgave, du skal løse hos boligejeren, finder du hos din nærmeste STARK altid de løsninger og den rådgivning om isoleringsprodukter, du skal bruge for at komme godt fra start og sikkert i mål. Læs fx om udvendig efterisolering af kældre. Du kan også læse mere om, hvordan du nemt fikser utætheder hos boligejeren, så varmeregningen bliver mindre, og komforten inden døre forbedres.