Trækonstruktioner

Nogle få ser stadig spørgende ud, når man nævner CLT i den danske byggebranche, men de bliver færre. CLT har på få år arbejdet sig ind som et efterspurgt konstruktionsmateriale i alle dele af byggeriet.

CLT er i dag en standard i store dele af den vestlige verden – fra Australien til Europa og USA. Og selv om Danmark på den grønne dagsorden normalt befinder sig i front, så har gennembruddet for det CO2-venlige konstruktionsmateriale ladet vente på sig i Danmark. Her er en relativ ung virsomhed, CLT Denmark, blevet pioner for CLT-byggeri.

- Nu er gennembruddet kommet, fortæller direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark, der har taget del i den offentlige debat om byggeriets klimabidrag samtidig med, at han har arbejdet på et gennembrud for CLT på det danske marked.

- Det har været nødvendig at sætte ord på træets positive klimaegenskaber overfor en tøvende dansk byggesektor, som længe har holdt fast i de klimatunge konstruktionsmaterialer, siger Per Thomas Dahl, som har et ønske om , at CLT Denmark A/S kan bidrage til at nå Danmarks ambitiøse klimamål. Træ er en del af løsningen og bør - hvor det er fornuftigt - erstatte de mest miljøbelastende materialer.

Gennembrud af to spor
Derfor har etableringen af CLT Denmark kørt af to spor: For det første at udbrede kendskabet til træhusbyggeri og øge kendskabet til træets egenskaber generelt og i forhold til klimaet. Dernæst har det handlet om at overbevise byggesektoren om de fordele, der er i byggeprocessen ved at anvende CLT-elementer, der kan håndteres nemt, hurtigt og med meget stor præcision.

I dag har Per Thomas Dahl og CLT Denmark opnået det dobbelte gennembrud. Det forventes inden længe, at CLT bliver en standard på det danske marked.

- Krydslamineret massivtræ af granlameller lagt fingersamlet i tvær- og længdegående retning betyder stor styrke og høj lastkapacitet og dimensional stabilitet. Det er der nu skabt bred forståelse af i byggesektoren, som også anerkender CLTs klimaegenskaber og kan se fordelene på byggepladserne i forhold til en lean og effektiv byggeproces, forklarer Per Thomas Dahl.

Hurtigt dansk gennembrud
CLT Denmark leverer det østrigske topklasseprodukt KLH, som er en garanti for massivtræ produceret af certificeret træ, tørret til en træfugtighed på 12%. Med det som grundlag kan elementernes tykkelse og antallet af anvendte lag varieres i forhold til de specifikke krav strukturelt og brandbeskyttelsesmæssigt, som kræves til opgaven.

- Elementerne til de danske projekter er tilskåret med avancerede CNC-styrede maskiner og overfladebehandlet efter krav fra projektmateriale. Det giver et konstruktionsmateriale, der leveres med tolerancer på kun 1-2 millimeter. Mere præcist bliver det ikke noget sted i byggeriet, fortæller Per Thomas Dahl og tilføjer, at elementerne leveres direkte til byggepladsen, hvor de straks monteres af uddannet personale enten fra CLT Denmark eller valgte entreprenører.

Selvom det har krævet tålmodighed, så medgiver CLT Denmark, at det trods alt er gået hurtigt.

- Vi fik således det klap på skuldrene af vores østrigske leverandør, at Danmark er en af de hurtigste penetreringer af et nyt marked, som KLH har set. Og det er trods alt en producent, der har leveret til næsten 40.000 projekter over hele verden, pointerer Per Thomas Dahl, som her og nu fortsat jagter kvalificeret CLT-parat personale for at følge med efterspørgslen.

CG Jensen opfører i forbindelse med projektet UN17 Village et 30 meter højt træhus. Det er CG Jensens egne medarbejdere, der har tilegnet sig nye CLT-kompetencer for at kunne opføre byggeriet.

Træhuset bliver det hidtil højeste i Danmark og opføres i fire etaper. Den første etape er nu afsluttet og stafetten er videregivet til division Byggeri Øst. Her har man påbegyndt arbejdet med at montere facade.

De andre etaper kører sideløbende. I sidste uge fik man sat de første CLT (Cross Laminated Timber) dæk på etape to – og arbejdet kører efter samme princip som etape 1.

CLT i egenproduktion

Det er CG Jensens egne folk, der monterer trædæk og -søjler. 

”Vi har prioriteret at kunne opføre CLT byggerier i egenproduktion, da vi fortsat gerne vil sikre bygherren en god kvalitet og fremdrift i udførelsen. Det betyder, at det er CG Jensens egne medarbejdere, der effektivt følger opgaven til dørs på tværs af de forskellige fag. På den måde kan vi undgå ærgerlige grænsefladeproblematikker og forsinkelser mellem forskellige underentreprenører”, siger divisionschef i division Beton Arcon, Morten Andersen.

CG Jensen kan i forvejen tilbyde en af Danmarks største egenproduktioner inden for blandt andet Beton, Stål, Jord & Kloak og Ramning & Vandbygning – og det gode interne samarbejde på tværs af de mange fagdivisioner har gennem årene været fundamentet for mange succesfulde opførelser. 

CG Jensen opfører det syvetagers høje træbyggeri for bygherren NREP. Bygningen er en del af den nye, bæredygtige bydel UN17 Village, der er udviklet i samarbejde med Sweco Architects, Lendager, MOE og CG Jensen – og som gennem konkrete tiltag adresserer de 17 verdensmål.

Træ i Byggeriet lancerer nu en helt ny bog med titlen ”Inspiration til fremtidens byggeri”. Bogen indeholder intet mindre end 67 inspirationsbyggerier i træ eller træbaserede produkter, som foreningens mange medlemmer står bag.

Byggesektoren står for mere end 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark, og skal det tal nedbringes, skal der ske markante ændringer i branchen. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at sætte fokus på klimavenlige byggematerialer, hvor blandt andet træ har en unik evne til at reducere et byggeriets CO2-aftryk. Træ har nemlig et lavt energiforbrug ved fremstilling, og det binder og lagrer samtidig CO2 fra atmosfæren.

Derfor har foreningen Træ i Byggeriet nu lanceret en helt ny designbog med titlen ”Inspiration til fremtidens byggeri”, som har til formål at inspirere byggebranchen og ikke mindst landets arkitekter med et hav af forskellige byggerier i træ eller træbaserede produkter.

- Træ er en fornybar ressource, som der bliver mere og mere af. Faktisk viser de seneste tal, at selvom mængden af høstet træ i Europa er steget støt siden 1990, så er skovvæksten steget væsentlig mere. Det betyder, at vi både i Danmark og i Europa kan høste langt mere træ, end vi aktuelt gør, og at der således ligger et kæmpe uudnyttet potentiale, som vi kan indfri helt uden at skade skovene, så længe de forvaltes bæredygtigt, fortæller formand for Træ i Byggeriet, Martin Tholstrup, og fortsætter:

- Og her er vores mission at få flere til at se det store potentiale, som træ og træbaserede produkter indeholder, og således gøre det til et mere naturligt valg af byggemateriale i dansk byggeri. Derfor har vi brugt de seneste mange måneder på at samle inspirationsbyggerier fra alle vores medlemmer – dels for at arkitekter, bygherrer og andre relevante aktører i byggebranchen nu kan se, hvor mange muligheder der er ved anvendelsen af træ, og dels så vi kan vise og dokumentere, at der ikke er noget nyt i at bygge med træ, heller ikke i Danmark. Bogen indeholder nemlig stort set kun danske byggerier, som demonstrerer, at vi har gjort det med stor succes i rigtig mange år.

Bogen er på hele 300 sider og består af 67 inspirationsbyggerier fra foreningens medlemsvirksomheder, der alle har træ og træbaserede produkter som hovedaktivitet. Det gælder eksempelvis modul-, element- og spærproducenter, limtræsfabrikanter, producenter af træfiberisolering, træhuse samt træbeklædninger med mere.

- Selvom bogen er lang, rummer den blot et lille udpluk af vores mange fascinerende træprojekter, som, vi håber, kan give inspiration til nye arkitektoniske muligheder og til at bygge endnu mere i træ. Træ er nemlig ikke alene bedre for miljøet, men også et flot og levende materiale med et væld af arkitektoniske muligheder, der har sin berettigelse i mange forskellige typer af byggerier – og det håber vi, at vi lykkes med at vise med den helt nye bog, slutter Martin Tholstrup.

En ny svensk undersøgelse på baggrund af 52 husstande viser, at træbyggeri øger trivslen. Undersøgelsen støtter således op om noget af den seneste forskning på området, som ifølge adjunkt og forsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Kristine Engemann Jensen, viser en tydelig kobling mellem naturlige omgivelser og mental sundhed, og de resultater glæder man sig over hos foreningen Træ i Byggeriet.

Træbyggeris mange miljøvenlige og bæredygtige egenskaber er om og om igen blevet bevist. Men nu peger ny forskning på, at træ ikke kun er til gavn for klimaet, men også har en positiv effekt på beboernes trivsel.

Et nyt svensk studie, som Center for Boligarkitektur ved Chalmers University of Technology i Gøteborg står bag sammen med arkitektfirmaet White Arkitekter, har nemlig undersøgt boligkvaliteten og beboernes trivsel i netop træhuse. Her har man foretaget dybdegående interviews samt en efterfølgende rundspørge blandt beboerne i et af Sveriges største boligområder bygget i træ, nærmere bestemt Frostaliden i byen Skövde i det centrale Sverige.

- Rundspørgen omfatter beboerne i 52 husstande, som gav udtryk for, at træmaterialerne forbedrede boligens akustik og skabte en hyggelig stemning. Herudover viser undersøgelsen også, at beboerne er stolte over at bo i et træhus, da det afspejler en bæredygtig livsstil. Og det er alt sammen helt centrale elementer i forhold til mere trivsel og sundhed generelt set, forklarer sekretariatsleder i foreningen Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen, og fortsætter: 

- Det er naturligvis resultater, som vi er glade for at se. Derudover er det også positivt, at der i stigende grad kommer fokus på ikke alene, hvilken effekt træbyggeri kan have på CO2-udslippet, men nu også træmaterialers betydning for boligens kvalitet, trivsel og indeklima. Det er nemlig endnu et vigtigt argument for en øget anvendelse af træ i byggeriet.

De to 8-etagers bygninger, som undersøgelsen tager udgangspunkt i, har en konstruktion af limtræ og CLT, mens gulvene og væggene blandt andet også består af synligt træ.

Forsker: Træets synlighed spiller en central rolle
Ifølge adjunkt og forsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Kristine Engemann Jensen, er der en tæt sammenhæng mellem naturlige omgivelser og vores mentale sundhed.Hun har selv stået i spidsen for et forskningsprojekt, der for nyligt undersøgte sammenhængen mellem de to faktorer. Projektet, der kortlagde mængden af grønne områder nær godt én million danskeres barndomshjem, viste, at desto mere natur og naturlige omgivelser, vi omgiver os med i vores barndom, desto lavere er risikoen for, at vi udvikler psykiske lidelser.

- Grønne omgivelser kan ifølge vores forskning mindske risikoen for at udvikle hele 14 psykiske lidelser med op til 55 procent. Og andre studier på området peger i samme retning. Omgiver vi os med en stor mængde natur eller naturlige omgivelser i særligt vores barndom, kan det blandt andet gøre os bedre til at tackle stress. Naturen er nemlig med til at forbedre den kognitive udvikling hos især børn, da man bedre lærer at vurdere risici og dermed bliver mere selvstændig, forklarer hun og fortsætter:

- Og mange af de resultater kan også overføres til boligbyggeriet, hvor andre studier har vist, at flere naturlige byggematerialer som eksempelvis træ kan have samme positive indflydelse på mennesker sundhed – især når de er synlige. Det er nemlig bevist, at naturlige materialer får os til at slappe af, og derfor kan det have positive effekter at benytte sig af eksempelvis træfacader på bygningernes overflade eller vægge og gulve af træ inde i boligen.

Centralt i forhold til at skabe bæredygtige byer
Netop derfor ser Kristine Engemann Jensen også med bekymring på den urbanisering, der har taget fart gennem de seneste år. Det stigende antal mennesker, der flytter ind til storbyerne, presser nemlig byernes få grønne oaser, og det kan ifølge hende potentielt få sundhedsmæssige omkostninger for borgerne. Derfor håber hun, at man i fremtiden tænker mere grønt ind i byplanlægningen.

Hos foreningen Træ i Byggeriet ser man også en øget anvendelse af naturlige materialer som et centralt skridt i forhold til at udvikle endnu mere bæredygtige byer:

- Ifølge FN’s beregninger vil to tredjedele af jordens befolkning i 2050 være bosat i et byområde. Den massive tilflytningsvækst stiller derfor store krav til, hvordan vi i fremtiden indretter vores byer og bygger vores boliger. Her kan naturen og naturlige materialer som træ komme til at spille en vigtig rolle i dannelsen af bæredygtige byer, hvor selve byplanlægningen understøtter klimaets såvel som beboernes sundhed i stedet for at underminere den, slutter Lauritz Rasmussen.

Massive prisstigninger på en række byggematerialer har fyldt meget i medierne den seneste tid, og vi befinder os også i en helt særlig situation. Den eksplosivt opståede globale byggetrang har skabt en ekstraordinær stor efterspørgsel på bestemte byggematerialer som eksempelvis jern, stål, hvid isolering og træ, hvilket har presset forsyningskæderne ekstraordinært og medført både stigende priser samt faldende tilgængelighed.

Det er i sig selv glædeligt, at der er bud efter træ, der som verdens mest miljøvenlige og fornybare råstof er en meget vigtig brik på vejen mod mere klimavenligt byggeri. Derfor er det også nu vigtigere end nogensinde før, at vi hos foreningen Træ i Byggeriet, som består af 30 toneangivende trævirksomheder, viser flaget og får opfordret til, at de aktuelle udfordringer ikke må stå i vejen for fortsat at træffe det gode og bæredygtige valg, når der de næste mange måneder og år skal renoveres og bygges nyt.

Vi har de seneste år set store, betydningsfulde skridt hos både de private og beslutningstagerne i byggeriet, der aktivt vælger et grønnere og mere bæredygtigt byggeri. Og den positive udvikling skal vi holde fast i – også selvom der lige nu er en aktuel ubalance mellem udbud og efterspørgsel, også for træet, hvor man har svært ved at følge med i forhold til opskæringen af det. Ikke alene er træ nemlig blandt de allermest langsigtede løsninger, der virkelig kan bidrage til indfrielsen af den nationale målsætning om at reducere drivhusgasudledninger med 70 procent inden 2030, så er det også et byggemateriale, vi ikke kommer til at løbe tør for.

Ifølge rapporten State of Europe’s Forests 2020 er Europas skovarealer vokset med intet mindre end ni procent i løbet af de seneste 30 år – og blot trefjerdedele af tilvæksten bliver lige nu høstet. Træ er i sandhed en fornybar ressource, for når der fældes et træ, plantes der et nyt. Og den gave skal vi tage imod.

De store prisstigninger har rystet markedet, fordi de er kommet på én gang, men der er ikke grund til at gå i panik. Det er en naturlig konsekvens af den pludselige og massive efterspørgsel fra blandt andet Kina og Nordamerika, hvor udbuddet ikke har kunnet følge med. For nogle betyder det, at projekter bliver udskudt, og det kan i sidste ende være en sund udvikling for markedet, fordi udbud og efterspørgsel på den måde kan nå at tilpasse sig hinanden.

Og indtil da må vi sammen være tålmodige og ikke mindst fastholde fokus på byggebranchens positive udvikling og fortsætte med at tage de miljørigtige, langsigtede valg.

Billedet er stillet til rådighed af Lilleheden

Fleretagers lejlighedskomplekser i Linnanfältti, tæt på bymidten i Turku (Finland), bygges med Kerto^® LVL-baserede elementer. En beboelsesbygning, der er opført med træelementer, kan rejses på mindre end halvdelen af byggetiden for en lignende type betonbygning. Med Metsä Woods Kerto LVL-baserede elementer (lamineret finertømmer) er det hurtigt, let og miljøvenligt at opføre bygninger.

Fire fleretagers beboelsesbygninger i træ i Linnanfältti er opført ved hjælp af Kerto LVL-baserede træelementer. Den finske producent af træelementer VVR Wood har stået for den konstruktionsmæssige planlægning og fremstillet elementerne på sin fabrik i Heinola. CEO Tero Vesanen mener, at verden befinder sig ved et vendepunkt med hensyn til træbyggeri. Brugen af præfabrikerede træelementer har en klar indvirkning på produktiviteten.

”Da konstruktionsarbejdet er flyttet fra byggepladsen til fabrikken, øges kvaliteten under tørre forhold, arbejdet udføres mere effektivt, og affald minimeres,” siger Vesanen.

To af disse tre- og fireetagers beboelsesbygninger står nu færdige. Den tredje befinder sig i den indvendige indretningsfase, og opførelsen af den fjerde bygning er påbegyndt. Alt i alt opføres der 128 hyggelige hjem.

Hurtigt byggeri med træelementer

“En beboelsesbygning, der er konstrueret ved hjælp af Kerto LVL-elementer, kan rejses på mindre end halvdelen af byggetiden for en lignende type betonbygning”, siger Vesanen og tilføjer, at træelementer er 4-5 gange lettere end betonelementer.

Det tog bare syv uger at opføre selve konstruktionen til den tredje bygning, et fireetagers lejlighedskompleks i Linnanfältti. ”Det tog én uge at opføre hver etage. Da træelementerne er lette, er samlingen foretaget med en brokran, der er forsynet med en vejrbeskyttelseskappe,” siger Jari Granqvist, værkfører med ansvaret for beboelsesbyggeri i træ hos NCC, bygherre på Linnanfältti-projektet.

Linnanfältti, hyggelig bydel i træ

Linnanfältti ligger meget tæt på Turkus bymidte. Det er planen, at der skal bo omkring 1.000 mennesker i bydelen. Byen Turku har gjort det muligt for aktørerne at eksperimentere med trækonstruktionen og bygge et nyt byområde.

“Projektet har været en succes, og besøgende opfatter området som rart. Det er et område, der virkelig skiller sig ud, med farverige bygninger, firkantede gårdspladser og snart også offentlig kunst,“ siger Mika Rajala, arkitekt for byen Turku. Han er leder af projektets styregruppe.

Udover store klimagevinster rummer træ også mange byggetekniske fordele, der blandt andet åbner for helt nye arkitektoniske muligheder og et bedre indeklima. I Danmark er potentialet dog endnu uforløst, og tiden er derfor inde til, at vi lader træ vokse frem i byggesektoren, lyder opfordringen fra foreningen Træ i Byggeriet og arkitektvirksomheden Sangberg.

Træ udgør hovedingrediensen i nogle af verdens mest klima- og miljøvenlige byggematerialer. Træ kræver ikke en energitung bearbejdningsproces, det kan i vid udstrækning erstatte miljøbelastende materialer som cement og stål, og så absorberer og lagrer træ ovenikøbet CO2 gennem dets levetid – og lagringsprocessen fortsætter tilmed, når træmaterialer indgår i byggeri. Derfor kan træ komme til at spille en helt central rolle, når regeringens plan om at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent frem mod 2030 skal realiseres.

Men udover de mange klimagevinster, man opnår ved at anvende træ i byggeriet, rummer træ også mange andre, ofte oversete fordele, lyder det fra næstformand Martin L. Petersen fra foreningen Træ i Byggeriet:

- Træ rimer i høj grad på bæredygtighed, men også på knivskarpe æstetiske udtryk og et godt indeklima. Med undtagelse af fundamenter og større infrastrukturprojekter kan man jo bygge alt i træ, så længe man kender til de processer og byggemetoder, der knytter sig til de forskellige træsorter. Man kan nemlig i højere grad tilvirke træmaterialer, så de giver lige præcis det udtryk, man ønsker, siger han og fortsætter:

- Flere træproducenter kan eksempelvis tilbyde mere end 1.000 kombinationsmuligheder af træprofiler. Og findes den ønskede profil ikke, kan der ofte findes en specialudviklet løsning. Det er nemlig muligt med træ.

Naturlig isolering

Ifølge Martin L. Petersen er træ også et effektivt isoleringsmateriale, som holder godt på varmen:

- Træ har en god isoleringsvirkning, der passer til enhver årstid. Det er et spørgsmål om den rette brug og konstruktion, fortæller han og fortsætter: 

- Det skyldes, at træ i sig selv er isolerende grundet dets naturlige luftindhold, og det forhindrer kuldebroer i klimaskærmen. Den naturlige egenskab har man desuden benyttet til at lave træfiberisolering og papiruld, der har næsten samme isoleringsevne som syntetiske isoleringsmaterialer, men som til gengæld er langt mere klimavenlige, da de kræver et lavt energiforbrug at fremstille og samtidig lagrer CO2.

Æstetiske fordele

Hos arkitektvirksomheden Sangberg har man de seneste år udvidet sin portefølje af træbyggerier, som i dag udgør godt halvdelen af virksomhedens igangværende projekter. Ifølge ejer og kreativ direktør Jonas Sangberg rummer træ nemlig en række fordele:

- Vi har en strategi om at bygge mere bæredygtigt, og derfor har det været oplagt for os at øge mængden af træ i vores projekter. Det har ikke altid været nemt, da den danske byggebranche er konservativ og læner sig meget op ad de traditionelle byggemetoder med beton og stål som de primære elementer. Men hvis man har et godt kendskab til byggemetoderne, rummer træ et utal af muligheder, siger han og fortsætter:

- Først og fremmest er det et naturligt og utrolig smukt materiale, især hvis man bruger det på en moderne måde. Det fungerer eksempelvis godt i kontrast til andre byggematerialer, da træ har et meget levende udtryk. Men ligesom med huse i beton, kan man også skjule træmaterialerne, så det ikke er synligt, at det er et træhus, man træder ind i.

Fugtabsorberende materiale

Udover de mange arkitektoniske muligheder skaber træ også et godt indeklima. Ifølge en rapport fra organisationen reThink Wood absorberer og afgiver træ nemlig fugt, og det forbedrer blandt andet luftkvaliteten markant.

- Man kan tydeligt mærke, at pulsen falder, når man træder ind i en træbygning. Der er en helt anden stemning og en særlig luft. Det skyldes især, at træ kan tage fugt til sig efter de svingninger, der er i huset. Det kan således reducere mængden af CO2 og vandindhold i luften, og det forbedrer luftkvaliteten, som er en stor del af et godt indeklima. Derudover giver træ en rigtig god akustik, som også bidrager til den unikke stemning, der er i et træhus, fortæller Jonas Sangberg.

Han understreger, at træmaterialers fugtabsorberende egenskaber også øger risikoen for svamp. Det skal man dog ikke være bange for, så længe man benytter sig af de rette byggemetoder:

- Der kan være udfordringer ved at bygge i træ, ligesom der kan opstå problemer med andre bygningstyper. I dag er vi eksempelvis ved at rydde op i de byggefejl, der blev lavet i de fleste betonhuse fra 1950-60’erne. Modsat dengang har vi i dag bedre mulighed for at kigge mod udlandet, hvor de bygger mere og mere i træ. På den måde kan vi få et bedre kendskab til de processer, der danner fundamentet for et godt træbyggeri, og dermed reducere risikoen for byggefejl. Det er sådan set ikke raketvidenskab, slutter han.

I januar i år underskrev de nordiske stats- og klimaministre en erklæring, der blandt andet har til formål at fremme brugen af ​​bæredygtigt produceret træ, herunder i byggeri. Det vurderes, at træ kan være med til at mindske byggeriets CO2-aftryk med op til 60 procent, men alligevel er andelen af træ i dansk byggeri faldet markant de seneste 10 år:

- Der findes ikke præcise tal for, hvor stor en andel beton, stål, træ m.v. vi bygger med i Danmark. Men ud fra import- og eksporttal samt egen produktion i Danmark er det vores vurdering, at andelen af træ i byggeriet er faldet fra 12 til 8 procent de sidste 10 år. Det betyder, at byggeriets klimaeffekt stiger, og det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt på et tidspunkt, hvor netop byggeriet skal gå nye veje for at reducere udledningen, siger bestyrelsesformand for interesseorganisationen Træ i Byggeriet, Martin Tholstrup.

Han påpeger, at det i landene omkring Danmark går den modsatte vej. I Norge har man indført et statstilskud, der tilgodeser anvendelsen af træ i byggeriet. Jo flere kubikmeter træ, der indgår, jo bedre bliver økonomien for bygherre:

- I Norge og delvist også i Sverige har man taget nye midler i brug for at fremme anvendelsen af træ i byggeriet. Det har fået den konsekvens, at den forholdsvis konservative byggebranche begynder at tænke i nyt og at substituere andre byggematerialer med træ, fortsætter Martin Tholstrup.

Han anerkender, at man i Norge og Sverige har helt andre traditioner for at bygge i træ. I Danmark har de tunge materialer tegl og beton været fremherskende, mens træbranchen er meget fragmenteret og dermed ikke har kunnet modstå de massive kampagner fra substituerende produkter, lyder forklaringen. Derfor har Træ i Byggeriet, som Martin Tholstrup repræsenterer, sat en forsigtig målsætning, der indebærer en fordobling af anvendelsen af træ i byggeriet frem mod 2030:

- Der er bred opbakning til regeringens klimamål, hvor Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 procent frem mod 2030. Det skal byggeriet som en stor CO2-udleder naturligvis bidrage til, og her er en øget anvendelse af træ i byggeriet en lavt hængende frugt, vi let kan plukke. Her skal vi ikke vente på den teknologiske udvikling. Vi kan starte allerede i morgen, hvis der er tilstrækkelig motivation for det, pointerer han.

Etagebyggeri af træ kan blive et af byggeriets væsentligste bidrag til at nedbringe CO2-udledningen. Nyt internationalt samarbejde skal få byggebranchen til at genopdage træ som byggemateriale. Således har Teknologisk Institut i samarbejde med en række internationale partnere netop vundet et stort EU-projekt, Build-in-Wood, med et samlet budget på 75 mil. kr. over fire år, der skal bidrage til at øge anvendelsen af træ i etagebyggeri.

- Vi er meget stolte over, at det lykkedes at vinde dette projekt i stærk konkurrence med store aktører fra skovtunge nationer som Sverige og Finland, udtaler projektkoordinator og centerchef Niels Morsing, Teknologisk Institut.

Udvikle kompetencer
- Det giver os nogle fantastiske muligheder for at arbejde langsigtet mod vores mål om at anvende mere træ i byggeriet. Vi kan udvikle egne kompetencer, og vi får derudover mulighed for både at manifestere vores centrale position inden for trækonstruktioner og -materialer i Danmark og at skabe en international profil på området, siger Niels Morsing.

Byggebranchen er en af Europas største CO2-udledere, og især når det gælder valg af byggematerialer, er der lavthængende frugter at plukke i form af CO2-besparelser ved at anvende mere træ i byggeriet. Derfor har EU set et behov for at udbyde et større innovations-projekt med henblik på at øge mængden af træ i byggeriet. Træ udgør nemlig i dag en forsvindende lille del af etagebyggeriet i Danmark og i Europa. Men træ har nogle væsentlige fordele med hensyn til C02-udledning, da det optager CO2, når det vokser og lagrer CO2 i materialet i bygningens levetid. Også de hjemlige politikere er ved at få øjnene op for fordelene.

Genopdage træ
En række barrierer hindrer i dag anvendelsen af træ i større skala i etagebyggerier. En af de væsentligste barrierer er forbundet med tradition; at man i byggebranchen foretrækker velkendte løsninger i stål og beton, og derfor forbinder træbyggeri med høj risiko – ikke mindst i forhold til sikkerhed og økonomi. Projektets opgave er derfor at få byggebranchen til at genopdage træ som byggemateriale ved at udvikle mere standardiserede og industrialiserede løsninger til træbyggeri i flere etager og samtidigt dokumentere løsningernes miljømæssige, økonomiske, og sociale effekter.

- Vores mål er simpelthen at gøre træ til et naturligt og vidt udbredt materialevalg til bærende konstruktioner i etagebyggerier. I Build-in-Wood er målet ikke at bygge verdens højeste hus i træ, men derimod at opnå størst mulig klimaeffekt ved anvendelsen af træbaserede byggesystemer i byggerier med tre til otte etager, hvor det europæiske og ikke mindst det danske marked er størst", siger souschef Peder Fynholm, Teknologisk Institut.

Stigende behov for etagebyggeri
Med den stigende urbanisering i Europa og resten af verden, er der et stærkt stigende behov for etagebyggeri, og det giver et stort potentiale for at øge mængden af træ i byggeriet. For Europa som helhed er der estimeret et samlet behov for 1,6 millioner nye lejligheder – om året – frem mod 2050.

- Udenlandske erfaringer viser, at man kan bygge utroligt hurtigt med træ i forhold til andre materialer. Da trækonstruktioner samtidigt vejer væsentligt mindre end f.eks. konstruktioner i beton, mindskes behovet for lastbilstransport i byggefasen, og man kan bygge højere og dermed få flere etagemeter, i situationer hvor undergrunden stiller begrænsninger til bygningens vægt. Så der er ikke kun miljømæssige men også væsentlige økonomiske argumenter for at øge anvendelsen af træ i byggeriet, siger Peder Fynholm.

De 21 internationale partnere i projektet repræsenterer den samlede værdikæde fra skov til færdigt byggeri. Ud over udvikling af byggesystemer arbejdes der i projektet målrettet med brugerinddragelse og brancheinvolvering for at øge kendskabet til træhusbyggeri i byggebranchen, hos politikere og i samfundet generelt, hvor der er stor mangel på viden og erfaringer. Således vil en række byer og regionale områder i Europa blive involveret i projektet.

Projektet, Build-in-Wood, støttes af EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 og løber i fire år frem til 2023.

Hans-Ludwig Stell, managing partner hos Stellinnovation GmbH, fik til opgave at udvikle en hustype, der kunne bruges i forbindelse med udviklingshjælp, og som kunne samles så enkelt som muligt. SI-Modular systemet gør det muligt at bygge træhuse helt uden brug af søm og skruer, udelukkende ved hjælp af selvlåsende samlinger.

Moduler af I-bjælker kombineret med Kerto® LVL

“Jeg var arkitektonisk inspireret af stålkonstruktioner”, husker Hans-Ludwig Stell, ledende partner i Stellinnovation GmbH, “men vores arkitekt-team, udelukkede stålkonstruktioner til dette formål. I-bjælker fra Metsä Wood viste sig at være den optimale løsning.”

Konstruktionen af I-bjælken er samme princip som en I-profil i stål: OSB-pladen i midten adskiller top- og bundflangen, der løber parallelt. Sidstnævnte er lavet af den stærke Kerto-S i ét stykke og kan tåle en enorm tryk- og trækbelastning på permanent basis. Finnjoist® I-bjælken er et meget alsidigt produkt der opfyldte alle kravene til denne type hus.

Byg nemt med faste moduler

SI-Modular-systemet er baseret på en modul-konstruktion. Afstanden per modul er præcis en meter. Fem fag, dvs. fem meter, er den maksimale bredde, længden kan være et vilkårligt antal. Til visse formål, f.eks. pudsede facader, kan afstanden halveres ved at indsætte en mellemstolpe, der integreres i systemet.
På grund af den store bæreevne anvendes Metsä Wood I-bjælker til vægge, gulv og tag. I-bjælkerne fastgøres til de vandrette bundremme, der er forankret i gulvpladen.

Når væggene rejses, er de tværgående bjælker synlige. Skinnerne, samlingerne og forstærkningerne er lavet af bærende og afstivende Kerto-Q eller den formstabile Kerto-S. De forskellige træ-komponenter sættes sammen med præcise selvlåsende-samlinger, der selv falder i hak.

Takket være I-bjælkens formstabile egenskaber og nøjagtige tilskæring opstår der ikke fejl under monteringen, og desuden er konstruktionen meget stabil. Der skal kun bruges en hammer til samlearbejdet.
“Generelt kan man sige, at træ bevæger sig - men det er ikke tilfældet her!”, forklarer Hans-Ludwig Stell

Et nyt innovativt træprodukt, der for to år siden blev lanceret som "Snedkerens nye drømmemateriale", er nu for alvor ved at få tag i det danske marked.
 
Det drejer sig om Valchromat, der populært sagt er en videreudviklet  MDF/træfiber-plade, som er gennemfarvet i hele pladens tykkelse. Denne unikke egenskab giver en række tidsbesparelser for alle de håndværkere, designere og virksomheder, der skal fremstille forskellige former for møbler og dekorationer i træ.
 
Firmaet Designboard, der er dansk importør af Valchromat fra Portugal, oplyser således, at omsætningen af dette produkt hidtil er steget med omkring 50 procent om året, og at forventningen til fremtiden er en endnu større vækst. Ifølge Jan Saabye, der er medejer af Designboard, bygger forventningen blandt andet på, at der nu er blevet etableret et stort og landsdækkende forhandlernet med hurtig og sikker levering, og at Designboard netop er blevet medlem af FSC og fremover også vil kunne tilbyde Valchromat-pladerne i versioner med FSC-mærke.
 
Valchromat er fremstillet af ekstremt små træfibre, der er tilsat organiske farver og efterfølgende bundet sammen via en speciel harpiksbehandling. Disse træfibre komprimeres til slut i processen, og resultatet er nogle meget homogene plader, der er resistente overfor fugt og har en høj fysisk slidstyrke. Pladerne har samme hårdhed og struktur i hele dybden, og de kan derfor bearbejdes med meget stor præcision ved eksempelvis udfræsning eller savning - uden at kanterne flosser og skal efterbehandles. Valchromat produceres i hele 10 forskellige farver og tilbydes i seks forskellige tykkelser.
 
Designboard har kontor og showroom i Søborg og tilbyder et bredt sortiment af nye innovative byggeprodukter, der giver designere, arkitekter, entreprenører, producenter, snedkere og gør-det-selv-folk nye muligheder og løsninger. Valchromat-pladerne lagerføres af grossisterne Rindom i Brøndby og Keflico i Støvring og kan bestilles i byggemarkeder og trælasthandler overalt i Danmark

At bygge med træ er en del af løsningen, da træ er det eneste byggemateriale, der oplagrer CO2. Træprodukter, som Kerto® LVL, har en forbavsende lille miljøpåvirkning i løbet af deres levetid og kan bruges i praktisk talt alle bygninger til at oplagre CO2.

En af de vigtigste måder at formindske klimaændringerne på er at finde nye metoder til opsamling af CO2 fra atmosfæren. Byggebranchen kan støtte disse positive udviklingstendenser ved at benytte byggematerialer i træ, der opsamler CO2 i hele deres levetid. Tømmer kan f.eks. fastholde ca. 1 ton CO2 pr. m3 træ.
“Træets tørmasse består af 50 % CO2, som fjernes fra atmosfæren og på den måde ikke bidrager til drivhuseffekten”, siger Matti Kuittinen, arkitekt og forsker ved Aalto Universitet.
“Når vi planlægger nye bygninger eller renovering af eksisterende bygninger, er vi nødt til at se på udledningerne over hele bygningens levetid”, fortsætter Dr. Frank Werner fra Frank Werner Environment & Development.

Træprodukter kan bruges i alle bygninger
Træbaserede materialer kan bruges de fleste steder i alle bygninger til at fastholde CO2 fra atmosfæren. På den måde kan arkitekter og entreprenører nå nogle ambitiøse mål for reduktion af CO2. Det største potentiale for oplagring af CO2 findes i eksterne vægge, etageadskillelser og tagkonstruktioner. Her er et eksempel: Et passivhus blev bygget til koldt klima med to alternative kombinationer af byggematerialer: et træskelet med træfiberisolering og et skelet af porebeton (aircrete) med EPS-isolering.
“Ved begge løsninger havde bygningens skal samme energieffektivitet. Udledningen af CO2 var imidlertid ca. 40 % lavere ved fremstillingen af træhuset. Desuden var mængden af atmosfærisk CO2, der er oplagret i træskelettet, næsten fire gange større end alternativet”, forklarer Matti Kuittinen.

Træ er klimavenligt i hele dets levetid – og bagefter
Da der kan oplagres store mængder CO2 i bygningers træelementer, er det vigtigt at sikre, at CO2-lagringen holder så længe som muligt. Lang levetid kræver godt design, fugtsikring under konstruktionen og god vedligeholdelse. Når træelementerne ikke længere bruges i bygningerne, kan de potentielt genbruges i andre produkter – på den måde fastholdes den atmosfæriske CO2. Efter omfattende genbrug kan træmaterialerne anvendes til produktion af bioenergi.
“Hvis eksisterende bygninger skulle opføres i dag, ville bæredygtige materialer spille en central rolle. Det er muligt at gennemføre en revolution med mere klimavenligt og bæredygtigt byggeri ved hjælp af avancerede grønne byggeprodukter. Resten er op til arkitekter og entreprenører”, afslutter Frank Werner.

Træ hitter i disse år i moderne byggeri og vælges af mange arkitekter, når ny arkitektur skabes på tegnebrættet. Den øgede efterspørgsel på træ kan mærkes hos Superwood, som blandt andet leverer facadebeklædning i træ og anden udvendig træbeklædning. I kølvandet af den øgede efterspørgsel har Superwood brug for at udvide sin produktion. Derfor opfører KTerhvervsbyg nu en ny montagehal på 1.300 kvm til træproducenten i Hampen. Fra KTerhvervsbyg lyder det:
"Vi oplever en klar vækst inden for erhvervsbyggeri af denne type. Moderne erhvervsbyggeri skal kunne betale sig. Byggeriet til Superwood er et godt eksempel på, hvordan danske virksomheder i stigende grad sætter fokus på produktivitet og vækst, når de bygger nyt," udtaler Per Henriksen fra KTerhvervsbyg.

Der er for nylig afholdt rejsegilde på første etape af udvidelsen for Superwood den 9. december, og byggeriet forventes afsluttet i løbet af foråret 2017. Anden etape består i at udvide en eksisterende bygning på adressen.
KTerhvervsbyg har specialiseret sig i totalentrepriser til industri-, detail- og domicilbyggeri med fokus på effektiv projektstyring og byggeri af høj kvalitet til aftalt tid.

– Troværdighed skal være fortjent, siger Veijo Astikainen hos Puumerkki.
Puumerkkis enhed i Uleåborg har hele det nordlige Finland som sit arbejdsområde, fra Kajana-Kuusamo-Karleby-aksen og opefter. Den største kundegruppe i den nordlige del består af isenkramforretninger og forhandlere.
– Nogle af vores kunder er ganske små, fordi der fortsat er private isenkramforretninger her. Derfor er leverancerne undertiden ret beskedne, fortæller forhandler Veijo Astikainen.
Puumerkkis enhed i Uleåborg har repræsenteret Knauf Insulations produkter i et par år nu. Det er primært glasuld, der sælges til kunderne.
Astikainen fortæller, at det tog sin tid, før man fik overbevist kunderne om produktets pålidelighed, men nu er de begyndt at afprøve det. Det krævede dog et intensivt salgsarbejde. Her fik Puumerkki ifølge Astikaisen god hjælp af Knauf Insulations repræsentanter.
– De fulgte med på messer og kundebesøg, og Knauf ledte kunder hen til os. Der har også været masser af markedsføringsmateriale, fremhæver han.
– Derudover har Knauf et godt navn her.
Samarbejdet med Knauf Insulation fungerer perfekt ifølge Astikainen. – Leverancerne fungerer upåklageligt, tilgængeligheden er god, og derudover er der en god personlig kemi, slutter han.
Miljøvenlighed og forholdet mellem pris og kvalitet er et trumfkort
Der skal stærke argumenter til at overbevise kunderne om fordelene ved et produkt, de ikke kender. Ifølge Astikainen er det nemt at nde den slags argumenter, når man taler om isolering fra Knauf Insulation.
– De mest åbenlyse fordele er miljøvenlighed og forholdet mellem pris og kvalitet, siger han.
Nordpå er der altid brug for en lille snak, før der kan indgås en handel. Astikainen har bemærket, at kunderne nogle gange undrer sig over farven på ulden fra Knauf Insulation – den er hverken bleget eller farvet. Ulden i naturfarve adskiller sig så meget i udseende fra konkurrenternes blegede og farvede produkter, at man er nødt til at forklare forskellen.
– Jeg plejer at sige, at de andre uldfarver tilmed er brogede, men at denne her er naturligt brun uden unødvendig farvning eller blegning.
Telefonen holder skansen nordpå
Veijo Astikainen sidder det meste af arbejdsdagen bag rattet og tager på kundebesøg rundt om i Lapland, Kajanaland og det nordlige Österbotten.
Vi håndterer også kontakten med vores kunder telefonisk. At ringe ind er stadig den primære måde at bestille hos os.
– Al ære til de forskellige typer digitale salgskanaler i virksomheden, men her er telefonen stadig den mest udbredte kommunikationskanal. Måske ændrer det sig også efterhånden her, så kunderne begynder at foretage bestillinger over nettet, men indtil videre kommunikerer vi primært ansigt til ansigt med kunderne eller over telefonen, siger han.
Selv om Knauf har fundet vej ind til den nordlige region i Finland, forestår der stadig et stort salgsarbejde for Puumerkkis ti personer i det stærke team i Uleåborg.
– Salg er et arbejde, man aldrig bliver færdig med. Nogle gange har man succes, andre gange ikke.

Arbejdshastigheden på byggepladsen holdes oppe , fordi anvendelsen af præfabrikerede elementer reducerer nogle af de mest almindelige risici på byggepladsen.

Anvendelse af præfabrikerede træelementer er en overraskende hurtigt metode til montering på byggepladsen. Op til 1500 m2 Kerto® LVL (lamineret finertømmer) tagplader kan f.eks. monteres på en enkelt arbejdsdag.
“Et eksempel på hurtigt byggeri er opførelsen af hovedkvarteret til firmaet Diesel-Benelux i Amsterdam. En meget stram tidsplan for byggeriet på kun 9 måneder betød, at man valgte Kerto LVL tagplader – under hvilke resten af byggeriet kunne færdiggøres til tiden,” fortæller Lambert van den Bosch fra Heko Spanten, der var underentreprenør med ansvar for trækonstruktionerne.                                                                                                             
Intelligent beskyttelse mod vejrliget på byggepladsen uden ekstra omkostninger
En af de vigtigste faser i byggeriet er at få etableret beskyttelse mod vejrliget på byggepladsen hurtigt, så vejr-relaterede risici elimineres. I dag er alternativerne til denne beskyttelse bl.a. anvendelse af hurtige byggemetoder, f.eks. med præfabrikerede elementer, eller at bygge i et telt.

Præfabrikerede træelementer skærmer byggepladsen nedenunder og giver en beskyttelse, der er langt bedre end de midlertidige løsninger – især når det gælder snedriver og kraftig vind.
“Ved at opsætte Kerto LVL tagelementer ved DB Schenker Finlands logistikcenter, fik man f.eks. et tag over hele bygningen på kun 15 dage. Det er samme tidsforbrug som ved rejsningen af et midlertidigt telt. Brugen af præfabrikerede tagplader sikrede, at det resterende arbejde kunne udføres i et beskyttet miljø uden yderligere omkostninger til midlertidig beskyttelse,” siger Matti Kuittinen, arkitekt og forsker fra Aalto Universitet.                            
Minimering af risikoen for ulykker
Når byggeriet udføres under kontrollerede forhold indendørs på præfabrikationsfabrikken, er der mindre risiko for ulykker og dermed forsinkelser på byggepladsen. Grunden er, at nogle af de farlige faser på selve byggepladsen ikke længere er nødvendige.
“Montering af klargjorte træelementer kan erstatte den potentielt farligere proces, hvor man skal bygge et tag af bjælker, plader og bitumen højt oppe i en ufærdig bygning. Ulykker på byggepladsen er naturligvis ikke hyppige, men hver og en af dem bør undgås,” afslutter Lambert van den Bosch.                                                                                    
Præfabrikation betaler sig på byggepladsen
Ifølge folk inden for byggebranchen, der er  blevet interviewet af McGraw-Hill Construction, havde næsten 70 % af de projekter, der benyttede præfabrikerede elementer, kortere tidsplaner, og 65 % havde lavere budgetter1. Kortere byggeperioder betyder hurtigere indtjening, men der er også  andre fordele, som bliver tydelige på byggepladsen.
“Brugen af præfabrikerede træelementer kan medvirke til at reducere andre ulemper betragteligt, f.eks. aflæsning af byggematerialer i nabolaget og mængden af affald på bygepladsen samt behovet for at transportere det,” tilføjer Matti Kuittinen.                                                                                                                             
Hurtige facts
- Præfabrikation betaler sig: 70 % af projekterne havde kortere tidsplaner, og 65 % havde lavere budgetter.
- Op til 1500 m2 Kerto® LVL tagplader kan monteres på 1 arbejdsdag.
- Ved DB Schenker Finlands logistikcenter fik man et tag over hele bygningen på kun 15 dage med Kerto LVL  tagelementer.
- Med Kerto LVL tagplader kunne firmaet Diesel-Benelux overholde deres stramme tidsplan for byggeriet på 9    måneder.