Vinduer
Vinduer - Vinduer fremstilles for det meste i træ, træ/alu, mahogni og plast. Vinduer kan fremstilles efter specialmål, men standardmål er at foretrække, når økonomien spiller ind. Vinduer kan være med eller uden alulister. Leverandører af vinduer finder du i listen på denne side. Leder du efter noget andet end vinduer, så brug søgefeltet under denne boks.
Leverandører af og viden om vinduer:
Gaihede a/s
Trekronergade 126 H
2500 Valby
Tlf.: 70 22 11 41
E-mail: info@gaihede.dk
Kompetencer: Bygherrerådgivning, Totalrådgivning, Byggeteknisk rådgivning, Rådgivende ingeniører, Projektering, Renovering af ejendom, Byfornyelse, Energirenovering, Facade, tag, vinduer, VVS, Tagbolig, Altaner, sikring mod fugt og skimmel, skybrudssikring, droneinspektion, vedligeholdelsesplaner
KRONE VINDUER A/S
Aalborgvej 576, Harken
9760 Vrå
Tlf.: 96 24 28 60
E-mail: info@krone.as
Kompetencer: Døre, Indeklima, Naturlig ventilation, Vinduer, Branddøre, Ventilationsvinduer, Skydedøre, Glashjørner, Fleksibilitet, Store størrelser
LivingBetter A/S
Borupvej 1c
7330 Brande
Tlf.: 81 81 81 10
E-mail: info@livingbetter.dk
Kompetencer: Vinduer, ventilationsvinduer, indeklima, luftudskiftning, naturlig og hybrid ventilation
STORMFLODSSIKRING
Bjerrebyvej 80
5700 Svendborg
Tlf.: 25 73 97 51
E-mail: Kontakt@stormflodssikring.dk
Kompetencer: Kystsikring, stormflodssikring, skybrudssikring, skot, barrierer, mobiledæmninger, vandtætte døre, vandtætte vinduer
Sjølund A/S
Skamlingvejen 146
6093 Sjølund
Tlf.: 76 99 17 77
E.mail: admin@sjoelund.dk
Kompetencer: Valsning, profilvalsning, bearbejdning, svejsning, aluminiumprofiler, stålprofiler, pladevalsning, rørspiraler, søjleinddækninger, vinduesprofiler
SmartLift A/S
N. A. Christensens Vej 39
7900 Nykøbing M
Tlf.: 97 72 29 11
E-mail: smart@smartlift.com
Kompetencer: Glaslifte, vinduesløftere, løfteudstyr
Vesti Olsen A/S
Bukkerupvej 92
4340 Tølløse
Tlf.: 59 18 00 22
E-mail: mail@vesti-olsen.dk
Kompetencer: Vi bygger primært i hoved-, og totalentreprise – og vi bygger i HELE Danmark
Halbyggeri, industribyggeri, stålhaller, værkstedsbyggeri, bilhuse, kontorbyggeri, domicilbyggeri, institutionsbyggeri, landbrugsbyggeri, ridehaller og ride stalde.
Udtjente Christianshavner-vinduer får nyt liv som isoleringsmateriale

134 udtjente vinduer er i disse uger i gang med at blive udskiftet på en ejendom på Christianshavn, og i stedet for at smide de gamle vinduer ud, bliver de upcyclet og genanvendt som isoleringsmateriale. Et godt og tæt samarbejde mellem parterne på projektet resulterer i, at en ressource, der traditionelt ender som byggeaffald, får nyt liv og ejendommen en bæredygtig løsning.
I stedet for at dumpe de gamle, udtjente vinduer fra ejendommen på Overgaden Oven Vandet 34 i en affaldscontainer, bliver de taget nænsomt ud og lagt på en palle. Det muliggør, at så meget glas som muligt bevares, for glasset skal efterfølgende recirkuleres og omdannes til glasuld med høj isoleringsevne.
Fra glas til uld
Fra glas til uld er et upcyclingskoncept fra Isover, som rådgivende ingeniør Bang & Beenfeldt greb muligheden for at anvende i forbindelse med facade- og vinduesrenoveringsprojektet for andelsforeningen på Christianshavn.
- Vinduerne i ejendommen var i så dårlig stand, at det ikke var muligt at renovere og bevare dem. Derfor var det oplagt, at vi i stedet hægtede os på Fra glas til uld-konceptet, så vinduerne kan få nyt liv som ressource til andre materialer, siger Zabi Rizae, som er projektleder i Bang & Beenfeldt og tilføjer:
- Vi arbejder hele tiden på at skubbe på den bæredygtige omstilling ved at finde løsninger på, hvordan vi bedst kan håndtere og genanvende de store mængder af affald og materialer, vi er i kontakt med, når vi renoverer byens gamle ejendomme.
Samarbejde er nøglen til bæredygtig omstilling
Samarbejdet mellem alle parterne på projektet spiller en væsentlig rolle i at få upcyclingsløsningen udført fra tanke til handling:
- Det er afgørende, at alle parter omkring projektet er indstillet på at trække i samme bæredygtige retning, for at vi kan lykkes med sådan et projekt som dette, hvor vi får mulighed for at upcycle op mod 95% af glasset fra de gamle vinduer. Alle på projektet kan se logikken i, at man ikke bare smider materialet ud sammen med resten af byggeaffaldet, selvom det kræver at vi tænker lidt nyt ude på byggepladsen, siger Zabi Rizae, som sørgede for at få tænkt upcycling-løsningen ind tidligt i projektet, så det kunne planlægges godt fra starten.
Isolering nok til 1,25 parcelhus
I praksis betyder Fra glas til uld-konceptet, at vinduerne ikke bliver blandet sammen med det øvrige renoveringsaffald, men behandlet mere nænsomt, så det kan fragtes til sortering på nærmeste ressourcecenter, hvor glas og rammer skilles ad.
Isover vurderer, at de 134 upcyclede Christianshavner-vinduer vil resultere i isoleringsmateriale nok til at isolere 1,25 gennemsnitligt, nyt parcelhus. Dertil vil det spare miljøet for op mod 500 kg CO2, fordi glasset omsmeltes og genanvendes, frem for at der fremstilles nye råvarer.
Hele renoveringen af ejendommen forventes afsluttet i løbet af efteråret 2022.
Om projektet:
Facade- og vinduesrenovering
Bygherre: Andelsforeningen Overgaden Oven Vandet 34 A-B
Rådgiver: Bang & Beenfeldt
Entreprenør: Byens Tag & Facade
Producent: Isover
Projektet forventes afsluttet i efteråret 2022
Projektet er en byfornyelsessag med Københavns Kommune
Om konceptet:
Samarbejdet mellem bygherre, rådgiver, entreprenør og producent giver nyt liv til en ressource, som traditionelt ender som byggeaffald.
Bygherre og dennes rådgiver tager et aktivt valg og løfter bæredygtig omstilling i byggebranchen ved at indskrive recirkulering af byggematerialer i udbudsteksten.
I praksis betyder Fra glas til uld-konceptet, at vinduerne ikke bliver blandet sammen med det øvrige renoveringsaffald, men i stedet køres til sortering på ressourcecenteret. Her skilles glasset fra trærammerne, der også kan gøre gavn som fx biobrændsel. Derefter fragtes det rene glas til glasuldsfabrikken i Vamdrup, hvor det indgår i et cirkulært produktions-set-up, og Isover omdanner vinduesglasset til glasuld.
Havneholmens nye kontorhus sætter indeklima i højsædet

CPH Highline er kendetegnet ved et dynamisk facadeudtryk udvendigt og et sundt arbejdsmiljø indvendigt. Kontorbyggeriet, der er certificeret med DGNB Guld, inviterer nemlig masser af dagslys ind og holder støj og direkte sollys ude takket være den valgte vinduesløsning og den udvendige solafskærmning, som er indbygget i facadens forskudte strækmetal-elementer.
New Yorker-stemningen har i den grad fundet vej til Københavns Inderhavn, hvor flerbrugerkontorhuset CPH Highline bugter sig på Havneholmen. På toppen af bygningen kan man nemlig benytte en 150 m lang tagterrasse, der er skabt med inspiration fra den nedlagte highline i the Big Apple, som projektnavnet også antyder. Den grønne tagterrasse er desuden indrettet med sociale samlingspunkter og mødesteder, som giver mulighed for at udøve sportsaktiviteter, yoga samt spontane møder.
Det moderne kontorbyggeri, der har Skanska som bygherre og er opført af KPC, sikrer både bæredygtige og indeklimaoptimerede omgivelser for de mange medarbejdere, som er rykket ind i det 17.000 kvm store DGNB Guld-certificerede byggeri:
- Udover at vi med CPH Highline har skabt et moderne kontorhus med en stærk bæredygtighedsprofil, har vi gået en ekstra mil for at sikre et byggeri, der sætter menneskelig trivsel i centrum. Derfor har det været afgørende at kunne tilbyde husets brugere behagelige arbejdsforhold med tilstrækkeligt dagslys, stabil temperatur og god luftkvalitet, fortæller Jesper Brandt. Han er projektchef hos Skanska, der selv er blandt de seks virksomheder, som er flyttet ind bag skrivebordene i det nye kontorhus.
Variation resulterer i dynamisk facadedesign
Desuden byder det markante kontorhus på såvel zigzag-form som varierende højder, hvormed det fra taget er muligt at følge stiforbindelsen fra fjerde til ottende sal. Formsproget tilsikrer et dynamisk facadeudtryk, som understøttes gennem både materialevalg og vinduesløsning. Det fortæller Lars Overbeck, bygningskonstruktør og projektleder hos Holscher Nordberg Architecture and Planning, der er arkitekterne bag byggeriet:
- Facaden fremstår både karakterfuld og levende, hvilket eksempelvis kommer til udtryk takket være de strækmetalbeklædte elementer, der er indrammet af eloxerede alu-rammer. Dertil har elementerne forskellige dybder, samtidig med at metallet ændrer karakter alt efter sollyset. Dermed veksler det mellem at være let gyldent til at være helt mørkt, hvilket skaber et fint spil i løbet af dagen. Han fortsætter:
- De forskudte facadeelementer ledsages af vinduer fra vinduesproducenten Velfac i varierende størrelser, der bidrager til at understrege det dynamiske design. Vinduerne har sorte rammer fra inderst til yderst, hvilket går fint i tråd med det New York-inspirerede udtryk.
Indvendigt betyder en indbygningsdetalje endvidere, at de sorte rammer udelukkende er synlige i samlingerne, hvilket skaber et elegant udtryk med et tvist.
Balanceret dagslysindtag sikrer sundt arbejdsmiljø
Flere tiltag er sat i værk for at optimere indeklimaet i kontorhuset med den attraktive beliggenhed. Herunder er der blandt andet lagt kræfter i at sørge for tilstrækkeligt naturligt lys. De store vinduer inviterer ikke bare havneudsigten, men også masser af dagslys inden døre, hvor der i samme ombæring er taget foranstaltninger for at undgå overophedning og generende direkte sollys:
- Med vinduernes størrelse in mente er der tilføjet udvendig solafskærmning. Denne er indbygget i strækmetalelementerne, således at afskærmningen kun er synlig, når den er i brug, fortæller Lars Overbeck.
Han suppleres af Jakob Petersen, National Key Account Manager hos vinduesproducenten Velfac, som runder af med at fortælle om løsningens effektive støjreducering:
- Udover at dagslys er en vigtig parameter for at sikre et sundt indeklima, spiller akustikken en vigtig rolle. Vinduerne, der er leveret i vores klassiske design Velfac 200, bidrager således til støjreduktion, da der er valgt støjruder ud mod den trafikerede vej, hvilket er med til at skabe arbejdsro for byggeriets mange brugere.
Et oplyst eksempel på godt arbejdsmiljø

Med opførelsen af et nyt hovedsæde på Vesterbro har medarbejderne hos KAB fået nye rammer, der både tilfører kant og samspil med det omgivende bymiljø på Vesterbro. Byggeriet, der er tegnet af Henning Larsen Architects, byder dagslyset inden for og skaber behagelige arbejdsforhold med store og åbne vinduespartier.
KAB forvalter ca. 60.000 almene boliger i Hovedstadsområdet, og boligadministrationsselskabet har i mere end 100 år arbejdet for at sikre fysiske, sociale og rentable rammer for beboerne samt bylivet generelt.
Social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed
På Vesterbro i København har de godt 400 medarbejdere sidste år indtaget et nyt hovedkontor på 7.500 kvm, der er opført af 5E Byg og tegnet af Henning Larsen Architects. For tegnestuen favner projektet over en række bæredygtige perspektiver. Materialernes CO2-aftryk har således spillet en væsentlig rolle, hvilket bl.a. betyder, at malingen enten har været svanemærket eller helt er blevet fravalgt. Troels Dam Madsen, der er Associate Design Director hos Henning Larsen Architects, forklarer:
- KAB-Huset er bygget ud fra et bæredygtighedsperspektiv inden for tre kerneområder, nemlig social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Socialt byder huset f.eks. på et sundt indeklima med en masse dagslys og god ventilation. Rent økonomisk er KAB-huset bl.a. mindre, men bedre indrettet end de forhenværende lokaler, hvilket resulterer i et lavere energiforbrug. Miljømæssigt er lang holdbarhed og nem vedligeholdelse tænkt ind i produktvalget, hvor flere af materialerne også kan genbruges i fremtiden.
Falder i et med byen
KAB-Huset er beklædt med røde mursten, hvilket harmonerer med den gængse byggestil i området. Således falder huset naturligt i et med byen, hvilket var et ønske fra starten. En kongstanke har nemlig været at skabe et både rationelt og æstetisk byggeri med solide og bæredygtige løsninger gennem materialer af høj kvalitet. Dette kommer også til udtryk med de store vinduespartier, der pryder KAB-Huset.
På den nedre del af ydersiden er der valgt alu/alu-vinduer, som danner en klassisk fremtoning i samspil med det detaljerige murværk. Mens murstenene på de to nederste etager fremstår glatte, stikker hver anden kop ud i den øverste del af bygningen og giver et varierende udtryk med sol og skygger i løbet af dagen.
Vinduerne skaber helhed
Vinduerne, der præger de øvre etager, er leveret af vinduesproducenten Velfac og spiller sammen med murstenene og de øvrige glaspartier. Vinduernes grå alu-overflade matcher den grå fibercement og fugefarven, og på den måde smelter de sammen med byggeriet, der fremstår som en helhed.
Serien Velfac 200 har en smal rammeprofil og store glasarealer, hvilket giver det naturlige dagslys rig mulighed for at strømme ind og dermed fremme et sundt indeklima og arbejdsmiljø. Udover at invitere lyset ind holder vinduerne en stor del af varmen ude af bygningen med teknologien Cool-Lite Xtreme.
- Løsningen tilfører en effektiv solglas-effekt. Dette giver mulighed for at spare udvendige rullegardiner væk og samtidig få størst mulig gavn af solens stråler, forklarer National Key Account Manager Jakob Petersen fra Velfac.
Fremmer en boligstemning
Vinduerne har desuden fyrretræskarme med klar lak, hvilket fremstår som finér. På den måde stemmer de overens med det øvrige byggeri, der netop er kendetegnet ved brugen af finér, og de arbejder godt sammen med den rene alu/alu-facade i nedre del med hensyn til udseendet udvendigt. Karmene i træ skaber en varm kontrast til byggeriets rå indvendige betonvægge, og Troels Dam Madsen understreger, at det naturlige look bl.a. lå til grund for valget af Velfac vinduer:
- Trækarmene hænger godt sammen med huset og fremmer en boligstemning. Velfac 200 er jo en serie, der er blevet anvendt i forbindelse med mange boliger, så på den måde har det hjemlige udtryk været en designmæssig fordel, siger han.
Vinduesproducent øger kapaciteten på bearbejdning af alu-profiler med 50 procent

Hos Dana Vinduer er man i gang med at fremtidssikre produktionsfaciliteterne i Lind. I den forbindelse har man allieret sig med Nicholaisen, som har rådgivet vinduesproducenten i valg af maskinløsninger, hvor seneste skud på stammen er et nyt automatisk alu-bearbejdningsanlæg. Og allerede nu har millioninvesteringen medført en kapacitetsforøgelse på 50 procent og ikke mindst gjort det muligt fremadrettet at kunne håndtere profiler på op til seks meter – helt uden manuelt arbejde.
Hos Dana Vinduer i Lind syd for Herning arbejder man kontinuerligt på at fremtidssikre produktionen gennem blandt andet automation, og i den forbindelse samarbejder vinduesproducenten med Nicholaisen i Hørning, som rådgiver i valg af maskinløsninger og optimeringer. Det har senest ført til en investering i et nyt automatisk bearbejdningsanlæg til at save, bore og fræse aluminiumsprofiler til træ/alu-vinduer – og allerede nu kan virksomheden se gevinsterne ved millioninvesteringen.
Anlægget, som blev leveret og installeret af Nicholaisen i august sidste år, har nemlig efter blot et halvt år i drift blandt andet medført en markant effektivisering af produktionen samt øget kapaciteten med hele 50 procent.
- Vi er i gang med at optimere produktionen og få ryddet ud i de manuelle processer, som ikke giver værdi, og det har Nicholaisen hjulpet os med. Blandt andet savede vi før aluminiumsprofiler over på en maskine, hvorefter vi manuelt flyttede profilerne til en anden maskine for at lave udfræsningerne. Nu har vi i stedet samlet processerne på ét automatisk alu-bearbejdningsanlæg, hvilket skaber en meget højere effektivitet samt større præcision og således en bedre kvalitet, Kristian Orluff og tilføjer:
- Ved at automatisere processerne har vi også fjernet den flaskehals, som vores bearbejdning af alu-profiler førhen har udgjort. Efter at vi for godt et år siden investerede et tocifret millionbeløb i et nyt produktionsanlæg til bearbejdning og udfræsninger på træ-profiler, har vi nemlig haft svært ved at følge med på skæring af alu-profiler– men med det nye anlæg har vi fået et markant løft på kapaciteten med 50 procent, hvilket ikke mindst er vigtigt i lyset af den store efterspørgsel på træ/alu-vinduer i øjeblikket.
En investering i fremtidens behov
Foruden at give et kapacitetsløft bidrager det nye aluminiumsanlæg ifølge Peter Haahr Larsen, som er salgsleder hos Nicholaisen og har rådgivet Dana Vinduer i forbindelse med investeringen, til at skabe en mere fleksibel og omstillingsparat produktion:
- Dana Vinduer har fået et aluminiumsanlæg, der kan klare stort set alle deres bearbejdningsprocesser automatisk, hvor det før kun var tilfældet i omtrent 80 procent af tiden, og det var både tidskrævende og gav en del overarbejde, når profilerne skulle flyttes og bearbejdes manuelt. Dermed er den nye maskinløsning også med til at skabe langt mere fleksibilitet og mulighed for hurtig omstilling – og det er ikke mindst et vigtigt parameter, hvis man gerne vil optimere produktionen, forklarer han.
Med anlægget er Dana Vinduer gået fra at kunne håndtere aluminiumslister på tre meter til nu at være i stand til at klare helt op til seks meter uden manuelt arbejde, og det glæder Kristian Orluff sig over, da vinduesproducenten ser et tiltagende antal af de store glaspartier i ordrebøgerne:
- Anlægget giver os samtidig mulighed for, at vi kan håndtere de store glaspartier, som er meget populære – og som vi fortsat forventer vil være det i fremtiden. Før måtte vi bearbejde de lange profiler manuelt, og det var meget tidskrævende. Nu kan vi helt automatisk også håndtere de lange aluminiumsprofiler, hvilket vi egentlig har kunnet med træprofilerne i godt et år på vores Working Process-produktionsanlæg, siger Kristian Orluff afsluttende.
KRONE højt til vejrs i Aarhus

KRONE skal levere vinduer til det nye flotte og imponerende klokketårn, Kampanilen, som er tegnet af tegnestuen BIG, og bliver opført af entreprenør Kaj Ove Madsen.
Kampanilen er et enkeltstående moderne klokketårn med en stor synlig urskive, og tårnet er med sit vrid meget smuk arkitektonisk. Den nederste af de i alt 19 etager kommer til at indeholde butikker, cafe’er og restauranter, mens de øvrige etager består af ejerlejligheder, og bor man på 15. etage, får man en hel speciel oplevelse, idét man bor lige bag det store urværk.
”Vi er stolte af at være en del af dette imponerende projekt, som med sikkerhed bliver et flot vartegn for Aarhus Havn. Der er mange spændende og skæve vinkler i byggeriet, og vi er overbeviste om at vores vinduesløsninger vil passe perfekt til det imponerende byggeri med den flotte kobberfacade. Vores muligheder for at producere netop det efterspurgte samt vores mangeårige og tætte samarbejde med BIG har været medvirkende til, at vi fik ordren i hus”, siger projektdirektør ved KRONE, Christian Olesen.
Kampanilen forventes at stå færdigbygget i 2022 og bliver en naturlig del af Aarhus’ skyline.
Illustration: BIG
KRONE – Nyt designvindue – Smallere end nogensinde før

Med blot 30 millimeter karmbredde sætter KRONE View nye standarder for, hvor smal en vinduesprofil kan være. Det nye vindue er udviklet til arkitektur, hvor store mængder dagslys, ugeneret udsigt og elegant design spiller en vigtig rolle.
De fleste arkitekter er optaget af, hvordan de bedst udnytter dagslyset i en bygning. Lys har nemlig stor indflydelse på, hvordan bygningen opleves. Lys kan løfte den mentale sundhed og trivsel blandt bygningens brugere. Og kan samtidig være med til at sænke energibehovet til kunstig belysning.
Med det nye vindue KRONE View får arkitekter mulighed for at lukke endnu mere lys ind i bygninger. Det nye designvindue har markedets hidtil smalleste profil med en karmbredde på bare 30 millimeter. Det sikrer både det store lysindfald og et optimalt udsyn indefra.
– Vi fik ideen fra de mange arkitekter, som vi samarbejder med og besøger. Typisk vil de gerne have så meget glas som overhovedet muligt i deres vinduesløsning. Jo smallere en profil, vi kan skræddersy til dem, jo bedre. Derfor besluttede vi at udvikle et vindue til vores faste produktprogram, hvor afstanden mellem husmur og vinduesglas er ekstrem smal. Vi kalder det nye vindue Krone View, forklarer Christian Olesen, projektdirektør hos KRONE.
Designvinduet kan også lege med dagslyset i et elegant skyggespil på facaden. Det kan monteres med et fremspring fra facadeflugten på op til 10 millimeter, så der opstår en interessant skyggevirkning rundt om vinduet, når lyset rammer det.
Flot til butiksfacader
KRONE View er både til private boliger og erhverv. Designvinduet har træ på indersiden, en kompositkerne af genbrugsplast og aluminium udvendig. Vinduet kan leveres i meget store mål, og den smalle profil gør det nye vindue oplagt til facader med sammenbygning af flere vindueselementer. Dermed ønsker KRONE at tage et opgør med idéen om, at facadesystemer i for eksempel butikker skal være rene aluminiumsløsninger.
– Vi kan levere den indvendige del i en lang række forskellige træsorter, som giver visuel varme indvendigt og stor frihed til arkitekter, der vil skabe smukke rum. Har man for eksempel valgt et gulv i douglastræ, kan vi montere den samme træsort på indersiden af vinduet. Det giver en enormt flot effekt, når man kigger hen over gulvet, og det bare fortsætter over i en sammenhængende vinduesløsning, forklarer Christian Olesen.
Glasset i KRONE View bliver monteret allerede på fabrikken for at gøre montagen nem. – Lidt populært sagt har vi at gøre med færdige paneler, som monteres on location i et helt vægstykke ad gangen. Kombineret med minimalt vedligehold, lang levetid og lavt energiforbrug tror vi på, at KRONE View er en attraktiv vinduesløsning for alle byggeriets parter, siger Christian Olesen.
Om KRONE View:
• Vinduet med markedets hidtil smalleste profil med en karmbredde på blot 30 mm.
• Et elegant vindue til såvel private boliger som erhverv.
• Kan leveres i meget store elementer og er i kraft af sit smalle design oplagt til sammenbygning af elementer på for eksempel butiksfacader.
• Vinduet leveres med en indvendig del i en valgfri træsort, en kerne af komposit og aluminium på ydersiden.
• Nem vedligeholdelse og lavt energiforbrug.
• Udviklet og produceres i Nordjylland, hvor KRONE har sin produktion.
Bøjsø – Åbent hus-arrangement

Bøjsø skruer yderligere op for charmen i Vestdanmark
Hos Bøjsø døre & vinduer ønsker man at udbrede kendskabet til koblede vinduer uden for hovedstadsområdet, og derfor holder vinduesproducenten i disse dage åbent hus for arkitekter, rådgivere og håndværkere fra Jylland og Fyn. Arrangementet skal øge kendskabet til virksomhedens nicheprodukter og give et indblik i den særlige produktion efter traditionelle håndværksmæssige principper.
Den 10., 17. og 24. januar holder Bøjsø døre & vinduer for første gang i ni år åbent hus, hvor arkitekter, rådgivere og håndværkere kan komme og se, hvordan nicheproduktet koblede vinduer og døre bliver produceret. Det sker som led i en strategi om at skabe øget synlighed og endnu flere samarbejder i Jylland og på Fyn, hvor vinduesproducenten ser et fortsat stort, uforløst salgspotentiale:
- Selvom vi har produktion i Vorbasse, nær Billund, er klart størstedelen af vores kunder fra Nordsjælland, og det kundekartotek vil vi selvfølgelig gerne udvide. Derfor har vi nu valgt at invitere både arkitekter såvel som rådgivere og håndværkere fra de mere nærliggende byer til åbent hus, så de kan få et øget indblik i vores produkter og se virksomheden, fortæller salgskonsulent hos Bøjsø døre & vinduer Martin Hansen.
Bøjsø er en af vinduesbranchens mest eksklusive producenter, da virksomheden producerer såkaldte koblede vinduer og døre ud fra traditionelt, dansk håndværk. De sælges i høj grad til renovering målrettet privat liebhaveri, og her er flere områder i det jyske og fynske særligt attraktive:
- Der er for det første oplagte steder i Jylland og på Fyn, hvor der er lignende liebhaverkvarterer som på Nordsjælland som eksempelvis Risskov i Aarhus og Hasseris i Aalborg, og det er et marked, vi gerne vil bevæge os mere ind på, forklarer Martin Hansen.
Derudover egner vinduestypen sig også særlig godt til ældre, fredede og bevaringsværdige bygninger, da håndværket stort set er en tro kopi af måden, man producerede vinduer på i 1800-tallet, og de kan således bidrage til at bevare en bygnings oprindelige udtryk.
- I mange af de helt gamle jyske og fynske byer som for eksempel Ribe, Aarhus og Odense er der et utal af historiske huse, hvor vores produkter også kommer til sin ret. Og derfor vil vi også gerne målrette indsatsen overfor de fagfolk, der har kunder i de områder, fortsætter han.
På åbent hus-dagene, som varer fra klokken 9.00 til 12.45, vil der således blandt andet være en gennemgang af virksomhedens produktsortiment samt en rundtur i produktionen med blandt andet fokus på produkternes håndværksmæssige detaljer. Derudover vil vinduesproducenten også fremvise sit nye termovindue, der rammer et marked mellem de mere almindelige standardiserede termovinduer og de koblede vinduer:
- Det er vigtigt for os også at få fortalt historien om vores termovindue, da det udvider vores målgruppe til ikke kun at være liebhavere og folk, der bor i historiske, ældre huse. Her kan vi nemlig tilbyde et vindue til den mere traditionelle danske bolig, som har de fordele, der følger med et termovindue, og som samtidig er i et lavere prissegment end det koblede – men uden at gå på kompromis med kvaliteten og udtrykket, slutter Martin Hansen.
Krone Vinduer – Danske vinduer i prestigeprojekt på Oslos havnefront

Krone Vinduer har de tætteste vinduer

KPK’s nyeste træ/alu-vindue kombinerer design og energibesparelse

Samtidig gør produktopdateringen det nemmere og mere enkelt for håndværkeren at montere KPK’s træ/alu-produkter.
KPK Døre og Vinduer har givet virksomhedens træ/alu-produkter et markant kvalitetsløft. Med en større produktopdatering er det nemlig lykkedes at reducere vinduernes u-værdi til 0,80 W/m2-K, så de til fulde lever op til de strenge krav, som markedet efterhånden har til isolering. Samtidig med energi-opdateringen har KPK opdateret designet, så produkterne er blevet mere elegante og nemmere at montere.
- Vi har et mål om konstant at være blandt de bedste på markedet, og derfor er det vigtigt, at vi hele tiden har fokus på produktudvikling. Det er nu resulteret i, at vi med fire tekniske produktopdateringer samlet set har lanceret et nyt og væsentligt forbedret træ/alu-produkt, fortæller KPK Døre og Vinduers salgschef, Peter Bechmann, og fortsætter:
- Det betyder blandt andet, at vores 3-lags vinduer i træ/alu er blevet energioptimeret. Således egner de sig i endnu højere grad til projekter, hvor energioptimering er i højsædet, mens de samtidig lever op til markedets konstant skærpede krav til isolering og energieffektive byggematerialer.
Ny alu-samling
Udover den lavere U-værdi har KPK også præsenteret en ny alu-samling på karmen, hvor hjørnesamlingen fremover skæres i smig, nøjagtig ligesom på rammen. Det giver et pænere design og gør ikke mindst arbejdet hurtigere, nemmere og mere enkelt for håndværkeren at montere dørene og vinduerne:
- Formålet med den nye alu-samling er dels at give designet et løft, da det bidrager til en flot afslutning af vinduets hjørner, og dels at gøre arbejdet lettere for håndværkeren. Nu kan man nemlig fuge direkte på siderne og på toppen, hvilket både er tidsbesparende og giver et pænere resultat i sidste ende.
Derudover er designet på produkternes 25 millimeter smalsprosser blevet ændret. Således opnås et mere harmonisk udtryk, især når den bruges sammen med profilkehlen til de mere klassiske vinduestyper som eksempelvis palævinduer, dannebrogsvinduer og bondehusvinduer.
KPK’s opdaterede træ/alu-produkter egner sig til både renovering, nybyg og energioptimeringsprojekter.
frovin – Ingeniører og arkitekter skal levere hygge

Derfor kan rådgivere i byggebranchen også med fordel lægge vægt på de blødere værdier i salgsarbejdet, lyder det fra en af Danmarks førende producenter af koblede vinduer Frovin Vinduer & Døre.
I 2017 er begrebet ’’hygge’’ blevet omtalt 51.533 gange i danske medier, mens det til sammenligning kun blev brugt 42.508 gange for fem år siden. Det er en stigning på 21,2 procent, og der er således ingen tvivl om, at hygge fylder mere og mere i danskernes hverdag.
Samtidig er det vellidte ord blandt andet sneget sig med i den berømte britiske ordbog Oxford English Dictonary og får også i højere grad indflydelse på byggebranchen. Det oplever man i hvert fald hos Frovin Vinduer & Døre, der bliver mødt med en øget forespørgsel på produkter, der understøtter hyggen i hjemmet.
Og meget tyder på, at der er noget om snakken. I en stor undersøgelse, hvor 3.000 nordeuropæiske boligejere er blevet adspurgt om deres vaner og forhold til boligindretningen, kommer det nemlig til udtryk, at 60 procent ser det værdifuldt, hvis deres hjem blev indrettet mere hyggeligt.
- Vi oplever et marked, hvor danskerne har stor fokus på, at deres omgivelser skal være autentiske og hyggelige. Det gælder både i de private hjem, men også hos bygherrer i større projekter som eksempelvis boligforeninger, siger Frovins salgschef, Claus Haastrup, og fortsætter:
- Og selvom det måske ikke ligger lige til højrebenet for branchen at tænke i hygge, så kan det give stor værdi. Det gælder eksempelvis for arkitekter og ingeniører, der med fordel kan inddrage det i rådgivningen.
Når Claus Haastrup selv skal sælge sine døre og vinduer, lægger han således vægt på, hvordan design og funktioner kan understøtte hyggen.
- Noget af det, der er en barriere for hjemlig hygge, er eksempelvis trafikstøj fra gaden. Derfor er det helt oplagt at bruge denne funktion til at tydeliggør, hvordan vinduerne kan være med til at skabe et mere behageligt hjem. På samme måde kan det også være en fordel at fremhæve designet på Frovins produkter.
Frovin er nemlig specialiseret i at producere koblede dannebrogsvinduer med ægte sprosser, som særligt egner sig til ældre, charmerende og bevaringsværdige bygninger, hvor netop de bløde værdier spiller en væsentlig rolle, når der skal købes nye døre og vinduer.
Frovin – Støjreducerende vinduer skal bidrage til at mindske stress og depression

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Inwido, herunder Frovin Vinduer & Døre, der har fokus på trafikstøjs indflydelse på problemet.
Et stigende antal danskere rammes af stress og depression. En af de største syndere menes at være dårligt indeklima, og da WHO i 2011 offentliggjorde resultaterne af en stor undersøgelse omkring bivirkningerne af støjbelastninger, skabte det overskrifter over hele verden. Undersøgelsen viste, at støjbelastning kan give en lang række gener – blandt andet søvnproblemer, der ofte forbindes med eksempelvis stress.
Især kontinuerlig trafikstøj, som tydeligt høres indendørs, påvirker helbredet negativt, og derfor har flere vinduesproducenter også fokus på støjreducerende vinduer. En af dem er Frovin Vinduer & Døre, der gennem de senere år har taget skridtet videre og arbejdet med udviklingen og forbedringen af virksomhedens nicheprodukt.
- I lang tid har det primært været støjreducerende vinduer til almene boliger, der har været på markedet. Men de sidste 50 år har trafikbilledet ændret sig markant og medført større og større støjbelastning i blandt andet landets centrale gader og kvarterer. Og her ligger mange ældre, bevaringsværdige byggerier, som ofte har krav om, at renoveringen eksempelvis skal foregå med koblede vinduer, forklarer salgschef hos Frovin, Claus Haastrup, og fortsætter:
- Derfor har vi hos Frovin optimeret vores kerneprodukt, koblede vinduer, således de ikke kun leverer den gode energi, som kendetegner dem, men også reducerer den skadelige trafikstøj. Således kan det koblede segment også bidrage til forhåbentligt at mindske problemet i fremtiden.
Støjniveauet fra trafikken i storbyerne anslås at ligge mellem 40 og 70 decibel. Frovin har netop lydtestet et af sine mest solgte vinduer med forskellige rudeopbygninger – et klassisk, koblet dannebrogsvindue 1+2 i elementstørrelsen 1230x1480 mm, monteret i mur. En af målingerne viste, at vinduet sænker udefrakommende lyde med 36 dB (uden hensyntagen til C; Ctr).
- Det vil sige, at vi kan reducere trafikstøjen til, hvad der svarer til en lav hvisken, hvilket er til gavn for indeklimaet og nattesøvnen. Vi oplever lige nu en stor efterspørgsel på støjreducerende vinduer, især i forbindelse med renoveringsopgaver for boligforeninger, der er blevet opmærksomme på problematikken. Her går man nu hverken på kompromis med lyd eller energi (energimærke A), siger Claus Haastrup.
Frovin er senest blev udvalgt til at levere 400 koblede, lydisolerende vinduer til andelsboligforeningen A/B Sandkagen på Christianshavn, som med sin centrale beliggenhed er et godt eksempel på boliger, hvor støjreduktion kan have stor værdi.
Krone Vinduer vinder millionordre til projekt i Københavns havn

Vinduesproducenten har efterhånden haft fingrene i mange spændende byggeprojekter både herhjemme og i udlandet. Det gælder især prestigeprojekter, hvor Krone Vinduers specialiteter for alvor kommer til sin ret; Højkvalitets specialløsninger med bedste energiperformance.
Byggeriet Myrholmen er det andet boligbyggeri med eksklusive lejligheder i Københavns nye kanalby. Med kanalerne som nærmeste nabo og 7 minutter til Rådhuspladsen forener byggeriet mulighederne for aktiviteter i naturen med en smuk bolig midt i Københavns havn.
Christian Olesen, projektdirektør i Krone Vinduer udtaler: "Gennem et godt og konstruktivt samarbejde med C.G. Jensen, som totalentreprenør og Danielsen Architecture, har vi for alvor bevist vores koncept med designfrihed og udvikling af arkitekturen. Udgangspunktet er vores standard træ/alu system Coto Energy kombineret med silikonelimede glashjørner uden hjørneposter. Lejlighederne er meget dybe og ved hjælp af store ”gulv til loft” elementer i 2,6 meters højde er der skabt et højt naturligt lysindfald.”
Leverancen til den anden boligø udgør et tocifret millionbeløb og strækker sig fra februar til november 2018.
Danielsen Architecture og C.G.Jensen har sammen med bygherre valgt Krone Vindurers Coto Energy træ/alu vinduer, dog med en ekstra højde på 2,6 meter og sammelimede glashjørner der giver beboerne en ugeneret udsigt fra lejlighederne. Indvendig afsluttes vinduerne med sortmalet fyrretræ, som smukt indrammer udsigten og understreger minimalismen i byggeriet.
Ordren til Myrholm understreger Krone Vinduers fleksibilitet og evne til at indgå i et dynamisk samarbejde med tegnestuerne og entreprenører. Igen på dette projekt har arkitekterne oplevet en designfrihed, hvor der ikke skulle indgås kompromiser ift. vinduesvalg, elementstørrelser og udsigt – Krone Vinduers kernekompetence.
Frovin – Danskproducerede koblede vinduer til Den Sønderjyske By
Bestillingen lyder på 1700 koblede vinduer og er en af de største i Frovins historie.
Den historiske bydel Den Sønderjyske By på ydre Frederiksberg er netop gået i gang med en omfattende facaderenovering. De i alt 303 toetagers boliger skal alle have nye, energivenlige koblede vinduer, hvilket løber op i ikke mindre end 1700 koblede vinduer. Sammen med entreprenørfirmaet PNP-Byg vandt vinduesproducenten Frovin ordren på de mange elementer, og den er en milepæl for virksomheden:
- Der er tale om en af Frovins største enkeltstående ordrer nogensinde, så vi er naturligvis glade og stolte over, at vi blev valgt, fortæller salgschef i Frovin Claus Haastrup.
Original arkitektur bevares
Den Sønderjyske By blev bygget i 1923, og facaderne er i dag erklæret bevaringsværdige i næsthøjeste klasse hos Kulturarvstyrelsen. Derfor har der i projekteringen også være stort fokus på at bevare den oprindelige byggestil, hvilket indebærer de særegne koblede vinduer og altandøre. Koblede elementer er kendetegnet ved at have to vinduer på én ramme og ses ofte i ældre, klassiske lejlighedsbygninger i de større byer.
- Koblede vinduer stormede frem på det danske byggemarked i perioden 1840 til 1920, og derfor rammer Den Sønderjyske By stilmæssigt lige ned i denne tidslomme. Koblede vinduer i dag har formået at bevare det oprindelige vindues æstetik, så arkitekturen bevares med respekt for historien, mens konstruktionen indeholder de moderne teknologier, som gør vinduet fuldt ud energivenligt. Så selvom det koblede design er over 100 år gammelt, er det stadig meget anvendt i dag som en energirigtig løsning, forklarer Claus Haastrup.
Usædvanligt godt samarbejde
Udskiftning af vinduerne på boligerne er et omfattende projekt, og ifølge Claus Haastrup har processen indtil videre forløbet over al forventning. Frovin blev som fast samarbejdspartner til PNP-Byg inddraget relativt tidligt i processen, og Claus Haastrup har kun ros til samarbejdet mellem dem, SBS-rådgivning som totalrådgiver, ejendomsadministratoren PrivatBo og Frederiksberg Boligfond som bygherre:
- Hele forløbet indtil videre har været præget af stor professionalisme og gensidig tillid, og hvis der er opstået en problemstilling, er det blevet løst hurtigt og i fællesskab. Jeg tror, det bunder i, at vi tidligere har arbejdet sammen på andre projekter, og vores fælles erfaring har gjort samarbejdet omkring Den Sønderjyske By gnidningsfrit. Det vil også afspejle sig i kvaliteten af slutproduktet, er jeg sikker på.
Udover de koblede vinduer leverer Frovin også koblede havedøre og fransk altan-døre samt standard kældervinduer med fast karm.
Outline Vinduer lancerer nyt energivindue med U-værdi på kun 0,80
Det nye vindue kan præstere en U-værdi på kun 0,80 og placerer herved vinduet blandt de bedste på markedet. Produktet hedder Træ/Alu Energy.
Outline Vinduer lancerer nu Træ/Alu Energy med en reduceret U-værdi fra 0,89 til 0,80 og samtidig en hævet Eref-værdi til +4,7. Vinduet bliver blandt de bedste på markedet og skal sørge for, at vinduesvirksomheden i endnu højere grad kan være med indenfor alle typer af byggerier, herunder både renovering og nybyg samt forskellige energioptimeringsprojekter.
- Vores forbedrede Træ/Alu Energy-løsning er udviklet, så vi har en produktpalette, der står endnu skarpere end før. Vinduesserien skal være med til i større omfang at bane vejen for opgaver, der sætter fokus på energioptimering og energirenovering, som produktet egner sig særligt til. Og selvom en U-værdi på 0,80 kan lyde meget lav, så er det efterhånden blevet markedsnormen i lavenergibyggeri, og det skal vi selvfølgelig imødekomme, forklarer salgschef i Outline, Claus Petersen Koch.
I tæt samarbejde med virksomhedens glasleverandør er det lykkedes at lave en termorude med en ny og bedre afstandsprofil. Således matcher energivinduet branchens konstant skærpede krav til isoleringsevnen.
- Vi er i en branche, hvor markedets standarder hele tiden flytter sig, og hvor lavere og lavere U-værdi efterspørges. Og kan man ikke følge med udviklingen, bliver man helt automatisk valgt fra. Derfor er det også nødvendigt at introducere et produkt som dette, så vi kan forblive blandt de førende på markedet, siger Claus Petersen Koch.
Outlines Træ/Alu Energy serie, der er med energimærke A, tilbydes i fuldt produktionssortiment med fast karm, udadgående og indadgående vinduer, udadgående og indadgående facade- og terrassedøre samt foldedøre og hæveskydedøre.
Sønderborgs nye kongreshotel iklædes specialvinduer fra Krone Vinduer
Krone Vinduer har gennem årene leveret døre og vinduer i mange designs og materialer til spændende byggerier herhjemme og i udlandet. Hovedfokus er altid høj kvalitet, unikke løsninger og energiperformance, hvor traditionelt håndværk går hånd i hånd med state of the art produktionsteknologi.
Projektdirektør Christian Olesen, Krone Vinduer udtaler: "For os er det dejligt, at se, at der nu også bygges store projekter uden for de store byer herhjemme. Sønderborg Towers er et byggeri, der passer perfekt til os. Kravene til døre og vinduer var store da de dels skulle sidde i et spaområde med stor fugtpåvirkning og desuden udføres i op til 4,2 meters højde uden deling. Samtidig ønskede bygherre, at hotelkomplekset projekteres efter ”Project-Zero” for Sønderborg kommune, der ønsker at være energineutral i 2029. Vi løste udfordringen med kompositvinduet Ecliptica, der opfylder alle kravene."
Leverancen af døre og vinduer til Sønderborg Towers begynder ultimo december 2016 og løber frem til marts/april 2017. Krone Vinduer skal levere ca. 1000 elementer på tilsammen omkring 2800 m2.
Hele projektholdet med Henning Larsen Architects som arkitekt, har sammen med bygherren valgt vinduestypen Ecliptica. Vinduesserien er udført i ren komposit og således helt vedligeholdelsesfrit både inde og ude. For at udnytte hotellets enestående udsigt er elementerne udført i fuld etagehøjde optil 4,2 m. i højden for faste elementer og med oplukkelige rammer og op til 2,6 m. i højden. Eclipticas smalle karm/rammesystem på kun 45 mm fylder hotellet med dagslys udefra og bidraget desuden positivt til bygningens samlede energiregnskab.
Sønderborg Towers/ALSIK er et 4-stjernet kongreshotel i ekstraordinær klasse opført på havnen i Sønderborg med udsigt over Alssund. Hotellet er en del af Sønderborgs nye havnefront, der omdannes fra tidligere erhverv til aktivt byområde. Ordren til Sønderborg Towers understreger Krone Vinduers ekspertise indenfor vinduer og døre i meget store størrelser og specielle materialevalg. Ofte tilvælges Krone Vinduers løsning, når konkurrenterne kommer til kort på elementstørrelse, energikrav og vedligeholdelse.
KRONE VINDUER A/S er en 100 % danskejet ordreproducerende vinduesfabrik, som i mere end 60 år har fremstillet vinduer og døre i høj kvalitet. Krone Vinduer har gennem sparring med ledende arkitekter, leveret facadeløsninger til internationale anerkendte og prisbelønnede bygninger. KRONE VINDUER A/S ligger i Nordjylland i Danmark og produkterne forhandles i en række lande og beskæftiger pt. ca. 140 medarbejdere.
Kontakt Krone Vinduer for yderligere oplysninger.