Printproduktion

i industriklassen, som hæver produktivitetsstandarderne.

Den robuste SureColor SC-F10000 tilbyder tekstilproducenter hurtig, pålidelig og gentagelig kvalitet.

Epson har annonceret sin første 76-tommer storformatprinter (LFP) i firmaets LFP-historie. SureColor SC-F10000 er en sofistikeret printer med farvesublimering, der er udviklet til tekstilproduktionsbranchen, hvor høj produktivitet, hastighed og pålidelighed er afgørende for kommerciel succes.

De mange forskellige anvendelsesområder omfatter:

mode, sportstøj, boligartikler, reklamematerialer og skiltning på tekstil. Neil Greenhalgh, produktchef i Epson Europe, udtaler: "I farvesublimeringssektoren kræver kunderne hurtige ekspeditionstider, konsekvent ydeevne, resultater i høj kvalitet samt driftssikkerhed. Vi havde disse krav i tankerne, da vi udviklede denne industriprinter med farvesublimering, som i vores øjne sætter nye standarder. SC-F10000 tilbyder den højeste gennemløbshastighed blandt alle Epsons storformatprintere og er udstyret med fire nye PrecisionCore Micro TFP-printhoveder samt en "hot-swap"-blækløsning til stordrift, der er designet til at holde virksomheder kørende. Innovation er grundstenen i vores virksomheds DNA, og dette er et af de øjeblikke, hvor vi højner benchmarket for produktivitet inden for farvesublimering."

Produktegenskaberne i SC-F10000, der klart gavner virksomheder, omfatter:

Op til 252 m2 /t. højhastigheds-udskrivning
NyePrecisionCore Micro TFP-printhoveder
Epson Precision Dot-teknologi (blander tre dedikerede teknologier til farvesublimering: ny halvtone, LUT og Micro Weave)
Nem medieindstilling (medieindføringshåndtag foran og bagpå)
Automatisk justeringsteknologi, herunder et integreret RGB-kamera
Ny tørrefunktion (mindre blækoverførsel til mediets bagside og eliminering af folder)
Avanceret, automatisk spændingskontrol (Ad-ATC) for nøjagtig og stabil fremføring af medier
Blækløsning til stordrift (med blækkasser til 10 eller 3 liter, der understøttes af "hot-swap"-funktion)
Dele, der kan udskiftes af operatøren
Brugervenligt blæksystem (monteringsvenlig, jordbaseret, spildflaskesensor)
Nøjagtig papirfremførings-system
Kortere rengøringstid under tryk
9-tommer LCD-skærm yderst intuitivt berøringspanel
For yderligere at forbedre gennemførlighed og driftssikkerhed, for ikke at nævne brugerens sindsro, fremstiller Epson alle komponenterne til SC-F10000, herunder printhoveder, blæk, firmware og software.

I handlen fra september 2020

Dansk industri udtrykker interesse for printet elektronik, men mangler viden, kompetencer og udstyr. Det viser to nye undersøgelser fra Teknologisk Institut.

Printet elektronik er en relativt ny teknologi med et kæmpe potentiale og mange anvendelsesmuligheder. Ved at integrere elektriske komponenter som sensorer og antenner i produkter, der ellers ikke har smarte funktionaliteter, bliver det muligt at udvikle en hel vifte af nye produkter inden for bl.a. medico, wearables, logistik og konstruktion.

– Printet elektronik åbner op for helt nye muligheder, da man i stil med 3D-print kan printe komplekse konstruktioner til priser, der kan konkurrere med masseproducerede produkter. Ganske enkelt fordi printet elektronik kan fremstilles ud fra CAD-tegninger på stort alle materialer – også de bøjelige såsom folie, papir og tekstiler, fortæller sektionsleder Zachary James Davis fra Teknologisk Institut.

Globale virksomheder storforbruger teknologien
I lande som USA og Japan har printet elektronik for længst vundet indpas i fremstillingsindustrien – især inden for produktion af smart products og i globale virksomheder som Samsung og Panasonic. Teknologien optimerer produktionen, nedbringer omkostninger og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige og udviklingsparate.

Manglende kompetencer bremser udviklingen
Derfor kan man undre sig over, at printet elektronik, hvis marked på verdensplan forventes at runde 75 milliarder amerikanske dollars i 2030, er en stort set ukendt teknologi i Danmark.

– Vi har været i kontakt med 56 danske virksomheder, som vi betegner som teknologiske frontløbere, for at undersøge, hvorfor printet elektronik ikke er mere udbredt i Danmark. Det viser sig, at der er stor interesse for teknologien. Men virksomhederne bliver bremset af manglende viden, kompetencer og udstyr, siger Leif Jakobsen, seniorspecialist på Teknologisk Institut.

Hjælp til at styrke konkurrenceevnen
Dansk industri risikerer at blive overhalet af udenlandske konkurrenter, som er hurtigere til at implementere printet elektronik i deres produkter og dermed vinder markedsandele. Derfor er det vigtigt, at erhvervslivet begynder at tage teknologien til sig, inden det er for sent.

Globalt set er 1/3 af de over 17.000 patenter inden for printet elektronik blevet udtaget inden for de seneste år, viser undersøgelsen. Derfor forventes det, at printet elektronik for alvor bliver introduceret på markedet i nærmeste fremtid. Og Teknologisk Institut kan hjælpe udviklingen på vej.

– Vi arbejder intensivt med at udvikle produktionsmetoder for bl.a. printede kredsløb og har stor viden om, hvordan printet elektronik kan indgå i eksisterende eller nye produkter, og hvordan man kan forkorte processen fra ide til masseproduktion. Med vores udstyr og kompetencer kan vi give danske virksomheder direkte adgang til viden og faciliteter, og dermed kan vi accelerere implementeringen af printet elektronik i dansk erhvervsliv, siger Christian Kallesøe, sektionsleder på Teknologisk Institut.

40 % forventer at bruge teknologien i fremtiden
I undersøgelsen står det også klart, at de mest avancerede virksomheder har blik for de teknologiske muligheder, der er ved at anvende forskellige overfladematerialer og metoder til at skabe printede kredsløb. Hele 40 % af de adspurgte virksomheder forventer da også, at integrere printet elektronik i nye eller eksisterende produkter inden for de næste to år.

– Vi er meget positive over den opbakning, teknologien har fra erhvervslivet. Vi står klar til at hjælpe virksomhederne fra udvikling og pilotproduktion af skræddersyede nanomaterialer til printning af komponenter. Vi tilbyder også en fuld tekno/økonomisk evaluering, samt en patentkortlægning af virksomhedernes ide, så vi i fællesskab med virksomheden kan vurdere, om ideen er egnet til et udviklingsforløb, slutter Zachary James Davis.