Robotter

En robot er en programmerbar manipulator, som udfører industrielle arbejdsopgaver som for eksempel flytning af materialer, arbejdsemner, værktøjer eller specielle anordninger langs programmerede baner. Udviklingen af industrirobotter begyndte 1960'erne i USA. Ultimo i tresserne blev de to første robotter leveret fra USA til Japan. Robottyper og deres anvendelse. Forklaring af de forskellige robottyper, se her - Formler, formelsamlinger og teknisk viden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leverandører af og viden om robotter til industrielt brug:


BILA A/S

Industrivej 18
7900 Nykøbing M
Tlf.: +45 97710044
E-mail: bila@bila.dk

www.bila.dk

Kompetencer: Automatisering, Industrirobotter, Universal Robots, MiR, Kawasaki Robots, samarbejdende robotter, Mobile robotter, Produktionsoptimering, Robot service, Robotter, Robotarme, Palleteringsrobotter

Læs mere om BILA A/S


Carmo A / S

Højvangen 19
3060 Espergærde
Tlf:. +45 49 12 21 00
E-mail: denmark@carmo.dk

www.carmo.dk

Kompetencer: Sprøjtestøbning, kvalitetssikring, Rapid Prototyping, Automatisering, Additive Manufacturing, 3D-print, Renrum, Plaststøbning

Læs mere om Carmo A / S


ConTechPro ApS

Valbyvej 64
4200 Slagelse
Tlf.: 26 16 50 18

www.contechpro.dk

Kompetencer: Automation, Robotter, Vision, Inspektion, Kvalitetskontrol, PLC-styring, HMI-brugerflade

Læs mere om ConTechPro ApS


Dansk RobotTeknik ApS

Svalehøjvej 5, port 3
DK-3650 Ølstykke
Tlf.: +45 29 86 07 15
E-mail: Info@danskrobotteknik.dk

www.danskrobotteknik.dk

Kompetencer: Automatik, Automatisering, Industrirobotter, Kollaborative robotter, Palleteringsrobotter, PLC, Specialmaskiner, Sprøjtestøbemaskiner, Styretavler, Vision systemer

Læs mere om Dansk RobotTeknik ApS


Diatom

Tlf.: 36 77 36 00
Avedøreholmen 84
2650 Hvidovre
info@diatom.dk

www.diatom.dk

Kompetencer: smøremidler, smøreoliersmørefedt, smørepasta, gevindindsatse, gevindspiraler, presmøtrikker, presstagafstandsbøsninger, panelskruer, blindnittemøtrikker, stansenitter, akryl lim, silikonelim, UV-hærdende lim, elektroniklimmethacrylatlim, skumdæmper, silikoneolie, konstruktionssilikone, elektroniksilikone, silikone indstøbning, polyurethan indstøbning,UV-hærdende indstøbning, Epoxy indstøbning, silikonelak til coating, elastomer silikonelak, elastoplastisk silikonelakvarmeledende lim, varmeledende pasta, varmeledende pads, smøring af rullelejer, smøring af kuglelejer, smøring af akselforbindelser, smøring af navforbindelser, smøring af fjedre, smøring af kæder, kompressorolie, gearolie, kædeoliegevindpasta, fedtpasta, antifriktions coating, korrosionsbeskyttelse, midlertidig korrosionsbeskyttelse, vejrbestandig korrosionsbeskyttelse, dosering af 1-komponent, dosering af 2-komponent, tryktanke, EFD kanyler, selvrensende filtre, fuldautomatiske selvrensende filtre, plastfiltre, stålfiltre, filterpatroner, filterhusevandbehandlingsfiltrestrainers, flettede pakninger, pladepakninger, pakninger, tætninger, læberingstætninger, metalpakningerflydende pakninger, fleksible pakninger, rørkoblinger, rørbøjler, mærkning, mærkepenne, mærkningsspray, Automatik, Dispensere, Dispensering, Dosering, DoseringsrobotterIndustrilim, Laboratoriepumper, Limanlæg, Robotter, UV-udstyr, Coating, Elastomer, Epoxy, Konstruktionslim, Polyuretan PURPolyuretanlim

Læs mere om Diatom


Hans Følsgaard A/S

Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Tlf.: +45 43208600
E-mail: hf@hf.net

www.folsgaard.com

Leverandør til Industrien: herunder fødevareindustri og Infrastruktur: herunder Banen, Telecom, Kraft og Vind

Kompetencer: Banemateriel, Eltavler, EMC forskruninger, FiberkablerForskruninger, Fotoceller, Frekvensomformer, Gadeskabe, HMI, Højspændingsprodukter, Industri robotter, Industristik, Invertere, Kabelbindere, Kabelklemmer, Kabelkæder, Kabelopmærkning, Kabelstrips, Kabler, Konnektorer, Krympeflex, Lasersensor, LED belysning, Lystårne, Maskinsikkerhed, Mellemspændingsanlæg, Montagekasser, Motorstyring, Netovervågning, Operatørpaneler, PLC, PLC systemer, RFID, Robotter, SCADA, Sensorer, Skilte, Slæberinge, Transformere, Tryktaster, Trådløs i/o, Stregkodelæsere, Vision systemer

Læs mere om Hans Følsgaard A/S


KB Metal ApS

kb metal

Energivej 9
9300 Sæby
Tlf. 98864066
E-mail: kb@kbmetal.dk

www.KBMetal.dk

kompetencer: CNC drejningCNC fræsning, spåntagende bearbejdning, spåntagning, Plastbearbejdning, Automatdrejning, CNC drejning 5-akslet, CNC fræsning 5-akslet, automatsavning, robothåndtering, overfladebehandling, CAD-CAM, hjælp til udvikling af prototyper, hjælp til optimering af eksisterende emner

Læs mere om KB Metal ApS


KSN Industri A/S

Bjerring Hede 12
8850 Bjerringbro
Tlf.: 86 68 03 00
E-mail: ksn@ksn.dk

www.ksn.dk

Kompetencer: Automatisering, Båndvasker, Emnevasker, Gennemløbsvasker, Industrirobotter, Kemi, Specialmaskiner, Testanlæg, Testbænk, Tromlevasker, Vaskeanlæg

Læs mere om KSN INDUSTRI A/S


KUKA Nordic AB

A Odhners Gata 15
Telf.: +45 49 70 80 00
Email: info@kuka.dk

www.kuka.com

Kompetencer: Industrirobotter, Robotter, Robot service, Robotløsninger, Robotsvejsning, Kollaborative robotter, Artificial Intelligence, AI, Machine Learning, Internet of Things, Virtual Commissioning, Automatisering, Bin-picking, Simulation, Palleteringsrobotter, Digitale løsninger, Smart Industri

Læs mere om KUKA Nordic AB


NIKODAN

Fællesvej 9
8766 Nørre Snede
Tlf.: 39 30 43 16
E-mail: nikodan@nikodan.dk

web

Kompetencer: Båndtransportører, palletering, palleteringsrobotter, palleteringsanlæg, robotløsninger, transportbånd, conveyors, UVC, materialehåndtering, udsorteringssystemer, specialmaskiner, emballeringsudstyr

Læs mere om NIKODAN


Nordland Automatic A/S

Kummerowsvej 3
9400 Nørresundby
Tlf.: 9631 2020
E-mail: nordland@nordland.dk

web

Kompetencer: Robotter, robotløsninger, PLC, PC programmering, SRO/SCADA, tavler, el-tavler, specialmaskiner, energi, solceller, solcelleanlæg

Læs mere om Nordland Automatic A/S


OnRobot A/S

Teglvaerksvej 47H
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 53 53 57 37
E-mail: sales@onrobot.com

www.onrobot.com

Kompetencer: Cobots, Kollaborative robotter, Robotarme, Robotløsninger, Gribere, Kollaborative applikationer, automation, Robot, Palletering, Materialehåndtering, Maskinpasning, Materialefjernelse, Kvalitetskontrol, Samling

Læs mere om OnRobot A/S


Oneqnect Automation ApS

Klintevej 3
8653 Them
Tlf.: 22 87 37 76
E-mail: Oneqnect@OneQnect.com

www.oneqnect.com

Kompetencer: Robotløsninger, robotter, industrirobotter, automation, 3D print, CNC fræsning, prototyper, box-build

Læs mere om Oneqnect Automation ApS


RARS

Hybenvej 7
9500 Hobro
Tlf.: 81 98 75 75
E-mail: Kontakt@rars.dk

web

Kompetencer: Robotter, robot programmering, robot simulation, robot kurser, PLC/HMI udvikling, eltavler, styretavler, automation, procesoptimering

Læs mere om RARS


ReTec Miljø ApS

Fjordagervej 38
6100 Haderslev
Tlf: 74568106
E-mail: salg@retec.dk

web

Kompetencer: Komprimatorer, neddeling, neddelere, flishuggere, sønderdelere, woodcrackere, kompostvendere, sigter, sortering, sorteringsskovle, forbehandlingsanlæg, spandevaskere, filterskruepresse, shredder, kabelgranulering, grovneddelere, affaldskomprimatorer, ballepressere, skruekomprimatorer, snegle, balleåbnere, dåseåbnere, gips recycling, glasknusere, doserer, rullesigte, sneglemixer, sikkerhedsmakulering, robotsortering, optisk sortering, kanalballepressere, Twin ram ballepressere, mineraluldsrecycling

Læs mere om ReTec Miljø ApS


RoboTool A/S

Vestermarksvej 10
6600 Vejen
Tlf.: +45 76978888
E-mail: mail@robotool.com

www.robotool.com

Kompetencer: Automatisering, Robotter, Palleteringsrobotter, Industrirobotter, Mobile robotter, Robotløsninger

Læs mere om RoboTool A/S


S-CONNECT ApS

Voldbjergvej 12A, ST
8240 Risskov
Tlf: 86 99 79 96
Mail: info@s-connect.dk

www.s-connect.dk

Kompetencer: Panel PC, Embedded PC, industri monitors, in-vehicle PCs, switches, device servers, routers, gateways, LoRa, media players, industri antenner, Cloud Gate, smart IoT gateways, touch PC, converters, I/O moduler, KVM extenders, console management server, intelligent PDU

Læs mere om S-CONNECT ApS


ST LOGISTICS

Sundsholmen 3
9400 Nørresundby
Tlf.: 26 13 01 90
E-mail: mk@systemteknik.dk

web

Kompetencer: Automation, automationsløsninger, lagerløsninger, AMR gulvrobotter fra Geek+

Læs mere om ST LOGISTICS


Scan-Tech

Møllegade 76
8660 Skanderborg
Tlf.: 87 93 32 30
E-mail: info@scan-tech.dk

www.scan-tech.dk

Kompetencer: Robotter, Automation, Automatisering, Pakkemaskiner, Specialmaskiner, Montagemaskiner, Industrirobotter, Kasserejsere, Kassepakkere

Læs mere om Scan-Tech


Scape Technologies A/S

Østerbro 5C
5000 Odense C
Tlf.: + 45 70 25 31 13
E-mail: info@scapetechnologies.com

www.scapetechnologies.com

Kompetencer: pick and place, bin-picking, robotic random bin-picking, samling af halvfabrikata, opsamling af emner, emnelevering til maskiner, pakningsautomation, automatisering, gribere, robotgribere, 3D sensor, kameraer, vision, Artificial Intelligence, AI,  Machine Learning, Internet of Things, IoT, 6-akset robotter, KUKA, ABB, Kawasaki, Fanuc, Universal Robots, robotter, robottilbehør, cobots, kollaborative robotter, industrirobotter, industri robot, plukning, pakning

Læs mere om Scape Technologies A/S


TME - Transfer Multisort Elektronik Sp. z o.o.

ul. Ustronna 41
93-350 Łódź, POLAND

web

Kompetencer: elektroniske komponenter, elektronikkomponenter, laboratorium strømforsyninger, Halvledere, Indlejrede og IoT Systems, Stik, Sikringer, Afbrydere og omskiftere, Lyd Kilder, Relæer og kontaktorer, Transformere og ferritkerner, Ventilatorer, køle- og varmesystemer, Ledninger og kabler, Mekanik, Kabinetter, Automatisering, Pneumatik, Arbejdspladsudstyr, Robotter og prototypefremstilling, elektroniske komponenter distributør

Læs mere om TME – Transfer Multisort Elektronik Sp. z o.o.


Techmatic

Marktoften 9B
8464 galten
Tlf.: 21 64 21 38
E-mail: jbr@techmatic.dk

www.techmatic.dk

Kompetencer: Styretavler, automation, PLC, HMI, servodrev, frekvensomformere, robotprogrammering

Læs mere om Techmatic


Universal Robots A/S

Energivej 25
5260 Odense S
Tlf.: +45 8993 8989
E-mail: ur.ne@universal-robots.com

www.universal-robots.com

Kompetencer: Kollaborative robotter, Robotarme, Robotløsninger, Robotter

Læs mere om Universal Robots A/S


ZTEC Aps

Åbrovej 57
8586 Ørum Djurs
Tlf.: 71 61 50 00
E-mail: info@ztec.dk

www.ztec.dk

Kompetencer: Automatisering, Industrirobotter, kollaborative robotter, Nachi robotics, Rokae Robotics, AGV - Automated Guided Vehicle, SensoPart 2D Vision & Sensor, Mech-Mind Robotics 3D Vision.

Læs mere om ZTEC Aps


Mere viden om Robotter:

Der findes i dag flere forskellige typer af robotter og robotløsninger til industrien, bl.a. kollaborative robotter (cobots) som supplerer en maskine med sin programmerede ydelse. Robotarme er også blevet særdeles populære og udbredet og er som navnet antyder en "arm" som programmeres til at lave gentagne ens bevægelser. En industri robot er defineret af ISO, som en automatisk styret, omprogrammerbar, multipurpose manipulator programmerbar i tre eller flere akser. Feltet af robotteknologi kan være mere praktisk defineres som studiet, design og brug af robotsystemer til fremstilling (en top-niveau definition bygger på den forudgående definition af robot).

Typiske anvendelser af industri robotter omfatter svejsning, maling, montage, pick and place (såsom emballage, palletering og SMT), produktinspektion, og afprøvning, alle udført med høj udholdenhed, hastighed og præcision.

Sverige - Hitta Leverantörer av Robotar


Teknologisk Institut – Stort uudnyttet potentiale for robotter i Danmark


03.maj 2023


Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv.

Ny rapport, som offentliggøres onsdag, viser, at danske virksomheder går glip af fordele ved automatisering. Årsagen er blandt andet manglende viden og manglende robotstrategi.

På trods af udsigten til mangel på arbejdskraft i Danmark har kun et fåtal af danske virksomheder en strategi for indførsel af robotter. Det viser en ny robotanalyse fra Teknologisk Institut. Samtidig erkender virksomhederne, at de derved går glip af fordelene ved at automatisere – også selv om flere robotter i virksomhederne kan give flere gevinster for både virksomheder som medarbejderne.  

- Et flertal af de virksomheder, der allerede i dag anvender robotter og automatisering, vurderer, at det er afgørende for fastholdelse af produktion i Danmark. Samtidig har langt størstedelen af de adspurgte, automatiserede virksomheder oplevet en positiv indvirken på for eksempel produktionskapaciteten, kvalitet og ensartethed i produkterne - og 71 procent oplever faktisk også bedre medarbejdertrivsel, hvilket hænger godt sammen med, at robotter kan aflaste medarbejderne for det monotone og opslidende arbejde, siger centerchef Jacob Kortbek, Teknologisk Institut.

Mere nyt fra Teknologisk Institut

Små skridt vinder i det lange løb  
Teknologisk Institut har for første gang taget temperaturen på indførsel af robotter i danske produktionsvirksomheder. I rapporten "Små skridt med robotter vinder i det lange løb", som offentliggøres i forbindelse med ROBOTBRAG i Odense den 3. maj 2023, er der foretaget en rundspørge blandt 122 danske virksomhedsledere inden for industri, bygge- og anlæg samt transport.

Resultaterne er desuden blevet underbygget af 14 dybdegående interviews med virksomheder, som enten har erfaringer med robotter eller gerne vil i gang med at bruge robotter.   

Første robot er den sværeste
69 procent af de adspurgte virksomheder – mere end to tredjedele af virksomhederne med robotter – svarer i rapporten, at de mener, at der er muligheder ved automatisering, de går glip af. Det gør sig kun gældende for ni procent af virksomhederne uden robotter.  

Samtidig er danske virksomheder sakket bagud i brugen af robotter – fra en global femteplads i 2008 til en 12. plads i 2022.

Mere nyt om Robotter

Rapporten peger også på, at det for langt de fleste virksomheder er den første robot, der er den sværeste - herefter bliver det nemmere at implementere robotterne. 

Produktiviteten stigende
Det var også gældende for den fynske virksomhed SBS Friction, der er specialiseret i produktion og udvikling af bremsebelægninger til motorcykler, scootere og ATV'er. SBS Friction fik dog hurtigt blod på tanden til flere robotter.  

- Vi fik ret hurtigt et afkast på vores investering, da den første robot varetog opgaver for, hvad der svarer til to medarbejdere. Og det er så bare fortsat, så produktiviteten per medarbejder er steget, mens vi producerer det dobbelte, fortæller Jan Reinholdt Mohrdieck, der er teknisk chef hos SBS Friction.

- Man skal ikke være bange for at kaste sig ud i det. Vi har ikke oplevet et eneste robotprojekt, der er gået galt. Tværtimod bliver vi ved med at finde steder i produktionen, hvor man burde have robotter, tilføjer han.

SBS Friction var én af de i alt 14 dybdegående interviews med virksomheder i rapporten.  

Overser stort potentiale
Rapporten viser, at 45 procent af de adspurgte virksomheder har robotter og automatiseringsløsninger i brug, mens 55 procent ikke har automatiseret. Det er især fremstillingsindustrien, der har taget robotterne til sig. Her bruger 77 procent af de adspurgte virksomheder i dag robotter, mens det til sammenligning blot er 10 procent af virksomhederne inden for byggeri og anlæg.

- Tallene viser, at der stadig er et stort og uudnyttet potentiale for automatisering i Danmark. Især de virksomheder, som er begyndt at automatisere, har set fordelene. Flere af de virksomheder, som ikke er begyndt at automatisere, mangler viden om deres faktiske muligheder. Det tyder på, at der er virksomheder, der overser et stort potentiale for fordelene ved automatisering, siger Jacob Kortbek.

Virksomhederne i rapporten er også spurgt om barriererne for indførsel af automatisering. Her er svarene blandt andet, at robotmarkedet er vanskeligt at gennemskue. Ud over priserne for automatisering, altså økonomi, peger virksomhederne på manglende viden om, hvilken robotløsning, der er den rigtige, og om der i det hele taget findes robotter, som matcher virksomhedernes behov. 

På baggrund af interviews med virksomhederne opsummerer rapporten fem gode råd til virksomheder, der står overfor automatisering.

Læs mere om ROBOTBRAG 2023 her

Faktaboks:  
Rapporten "Små skridt med robotter vinder i det lange løb" er baseret på en rundspørge blandt 122 virksomhedsledere inden for industri, bygge- og anlæg samt transport. Desuden er der blevet udført 14 dybdegående interviews med virksomheder, som enten har erfaringer med robotter eller som gerne vil i gang med at automatisere. 

Data er indsamlet i perioden februar-april 2023, og analysen er udført som et led i arbejdet med resultatkontrakterne PI1 og PI2, der er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Rapporten offentliggøres i forbindelse med åbent hus-arrangementet ROBOTBRAG 2023 den 3. maj i Odense, hvor der udstilles eksempler på over 100 robotløsninger.

Faktaboks: 
På baggrund af interviews med virksomhederne opsummerer rapporten fem gode råd til virksomheder, der står overfor automatisering;   

  • Tag små skridt – den første robot er ofte den sværeste 
  • Vær ikke bange for at fejle 
  • Træk på netværk og andres erfaringer 
  • Tænk over fleksibiliteten  
  • Opdyrk en innovationskultur og inddrag slutbrugerne blandt medarbejderne i udviklingsarbejdet.  

Odense Robotics – Ny rapport: 8 anbefalinger til bæredygtige robotter




Danske robotvirksomheder gør vigtige fremskridt på bæredygtigheds-agendaen, fastslår en ny rapport fra Syddansk Universitet og Odense Robotics. Rapporten fremhæver otte anbefalinger til, hvordan flere robotvirksomheder kan implementere miljømæssig bæredygtighed deres arbejde og produkter.  

"Robotter er en vigtig del af fremstillingsindustrien, hvorfor miljømæssig bæredygtige robotter er et vigtigt parameter for at højne graden af bæredygtighed i hele industrien. Danske robotvirksomheder har gjort vigtige fremskridt de senere år, men der er fortsat et godt stykke vej til at producere flere miljøvenlige robotter til fordel for både robotbranchen og tilstødende industrier som fx fremstillingsindustrien," siger Kristina Vaarst Andersen, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet.

Den nye rapport "Grønne effektkæder i robotindustrien" kortlægger, hvordan danske robotvirksomheder klarer sig på Scope 1, 2 og 3 i henhold til the Greenhouse Gas Protocol Corporate Accounting and Reporting Standard'. Det er en industristandard, der bl.a. tager højde for energi- og materialeforbrug samt indirekte emissioner. Rapportens indhold er baseret på interview med robotproducenter, robot-integratorer, kunder, samt organisationer i Danmark.

Gennemgå værdikæden

Rapporten konkluderer, at robotvirksomheder har fokus på deres egne udledninger på Scope 1 niveau fx virksomhedens køretøjer, og arbejder på at reducere deres fodaftryk mht. elektricitet på Scope 2 niveau ved bl.a. at skifte til mere bæredygtige energikilder.

Men de fleste virksomheder er endnu ikke gået i gang med at kigge på deres værdikæde og de komponenter, der bruges i deres produkter, og her ligger der ifølge Kristina Vaarst Andersen en stor mulighed.

"Robotproducenter kan gøre mere for bæredygtigheden ved at gennemgå deres Scope 3 niveau og deres værdikæde, og eksempelvis forsøger at indhente ældre robotter med henblik på genanvendelse. Nogle robotvirksomheder er allerede gået i gang med at indhente bæredygtige materialer, men størstedelen er endnu ikke gået i gang med at optimere den miljømæssige bæredygtighed i indkøb eller at arbejde cirkulært. Så der er fortsat et stort potentiale for fremskridt på det niveau," siger Kristina Vaarst Andersen.

Rapporten fremhæver desuden at robotvirksomhederne kan få stor gavn af, at kende deres grønne parametre, da deres største force er at kunne bidrage til deres kunders miljømæssige bæredygtighed. Robotvirksomheder der kan præsentere data på deres produkters direkte og indirekte grønne effekter vil tilmed have nemmere ved at opnå salg og ordrer, da kundernes fremtidige ønsker til bæredygtighed, og ikke mindst omkostninger, er i høj kurs i disse år.

FAKTABOKS: 8 anbefalinger til at komme i gang med bæredygtighed

Her er rapportens otte anbefalinger til, hvordan robot-, automations- og dronevirksomheder kommer i gang med miljømæssig bæredygtighed.

Styr på prioriteterne:

Lav en liste med virksomhedens vigtigste indsatsområder inden for miljømæssig bæredygtighed. Efterhånden som virksomheden får styr på hvert punkt, erstattes det af et nyt.

Del og hersk:

Miljømæssig bæredygtighed er et stort emne, der indeholder mange facetter. Fokuser på enkelte emner, der enten har stor effekt på organisationen, eller hvor organisationen har en unik mulighed for at bidrage.

Strategi og operationelle mål:

Langsigtede strategiske mål bør suppleres med kvantificerbare operationelle mål, der er realistiske at opnå indenfor nær fremtid.

Hønen og ægget:

Det er vigtigt at processer og styreværktøjer designes så de indfanger de mange komplekse aspekter af miljømæssig bæredygtighed. Bagefter kan man designe en struktur for afrapportering.

Integration i hele virksomheden:

Miljømæssig bæredygtighed bør integreres i hele den interne værdikæde og den eksterne forsyningskæde, så miljøhensyn indgår som en naturlig del af alle arbejdsgange og beslutninger.

Centralisering OG decentralisering:

Deleger ansvar for hvert emne til de relevante afdelinger. En lille central enhed er god til at sikre fremdrift, koordinering og integration på tværs af virksomheden, men en central afdeling har svært ved at gå ned på det operationelle niveau.

Allokering af ressourcer:

Investeringer i miljømæssig bæredygtighed har oftest en anderledes investeringsprofil. Alle direkte og indirekte effekter på både kort og langt sigt bør medregnes.

En forretningsmulighed fremfor en omkostning:

Miljømæssig bæredygtighed bør ikke ses som en omkostning eller omkostningsneutral, men som en forretningsmulighed.


Beckhoff – Den perfekte robot til enhver applikation




ATRO, den nye robot fra Beckhoff, gør det muligt at lave et individuelt robotdesign, som passer til netop din applikation.

Derudover kan ATRO registrere flere positioner på ingen tid og bevæge sig dertil uden afbrydelser.

Læs mere her


Universal Robots åbner training center nummer 100




Universal Robots har nået en ny milepæl: Virksomheden har nu hundrede certificerede training centers verden over. I Täby nær Stockholm i Sverige har Universal Robots nemlig netop åbnet training center nummer 100.

Over hele verden - fra München til Michigan, Singapore til Sverige - tilbyder Universal Robots robotteknologi i verdensklasse samt training center, der skal hjælpe alle kunder med at maksimere potentialet af deres cobots. Det betyder, at uanset hvor en virksomhed befinder sig i verden, er der altid et certificeret UR-training center i nærheden.

Universal Robots' direktør, Kim Povlsen, udtaler:

'Hos Universal Robots tror vi på, at vores succes ligger i vores kunders succes. Derfor har vi oprettet UR Academy. Vi har nemlig erfaret, at kunder, der får adgang til uddannelse af høj kvalitet, har stor succes med at automatisere. Med training centers spredt ud over hele verden er alle kunder i stand til løbende at forbedre deres evner inden for automatisering og maksimere potentialet i deres cobots.'

'Det har taget os mindre end fire år at gå fra nul til hundrede training centers, og at nå denne milepæl viser, at der er stor efterspørgsel efter robotteknologi i topklasse. Vi vil fortsætte med at udvikle og udvide vores uddannelsestilbud, så vi fortsat kan hjælpe alle kunder med at få det bedste ud af deres cobots.'

Et kort over Universal Robots' 100 training centers kan findes her.


Odense Robotics – Hvad er hemmeligheden bag succesfuld opskalering?




Alle i den danske robotindustri har hørt om Universal Robots og OnRobot. Men hvad er hemmeligheden bag deres vækst? Her finder du svaret fra Enrico Krog Iversen, adm. dir. i OnRobot, som deler ud af sine erfaringer i et nationalt program, der skal hjælpe ambitiøse robotvirksomheder med at realisere deres vækst.  

"For at opskalere sin forretning skal man have en stærk plan, et stærkt team og meget fokuseret eksekvering. Du har også brug for held og den rigtige timing, men har du en god plan, har du også større chancer for at være heldig. Det er min filosofi," siger Enrico Krog Iversen, CEO i OnRobot, et 'one stop shop' til kollaborative applikationer på både hardware og software.

Det kan lyde simpelt, men succesfuld opskalering er ikke nogen nem affære. Og unge danske robotvirksomheder kan undgå nogle faldgruber ved at lære fra dem, der har prøvet det før.

Derfor deler Iversen ud af sine erfaringer til ambitiøse robot, automation og dronestartups/scaleups i Global Growth Robotics - et unikt accelerationsprogram, som netop nu er åben for nye, ambitiøse deltagere.

Her er opskriften

Her kommer Iversens bedste tips til sucessfuld opskalering:

  • Udvid gradvist din globale tilstedeværelse. Du kan ikke gøre krav på alle dine drømmemarkeder på én gang. Så lav en plan og en tidslinje for, hvilke lande og regioner du ønsker at nå.
  • Fokus, fokus, fokus. Forbliv fokuseret og koncentrer dine indsatser på et par få aktiviteter ad gangen. Hvis du prøver at fokusere på for mange, så mister du fodfæste.
  • Synliggør dig selv. Book møder med store etablerede virksomheder, og brug dem som en måde at generere PR på. Møderne resulterer måske ikke i salg, men de kan være med at skabe presseomtale, som kan forøge dit markedsomdømme.
  • Få det nu gjort. Mindre snak, mere arbejde. At opskalere handler om hårde beslutninger og hurtig eksekvering.
  • Åben kommunikation. Det er meget nemmere at køre en forretning, hvis man taler åbent om problemer, hvis ikke medarbejdere er bange for at ytre deres egne idéer og løsninger. Transparant og åben kommunikation er ligeledes vigtige elementer for at kommunikere på tværs af kulturer. At få noget gjort "nu" forstås anderledes i Danmark end i andre lande.
  • Italesæt værdi og ikke features, når du sælger. Stil dig selv spørgsmålene: Hvordan skaber den her opgave værdi for vores kunder? Og hvordan skaber den værdi for vores virksomhed? Hvis du er i tvivl om dit svar, så hører din idé nok hjemme i skraldespanden.
  • Vær sulten. Du skal sikre dig at dine ansatte og dit lederteam er sultne efter succes. Man skal være villig til at søge nye højder og træffe risikofyldte beslutninger - også selvom alt information ikke er tilgængelig.
  • Hav et fælles mål. Det at sætte et fælles mål er en fantastisk måde at få alle til at bevæge sig i den rigtige retning på. Så snart du begynder at bringe det på tale, dedikerer du både dig selv og firmaet til at opnå målet.

Om Global Growth Robotics

Global Growth Robotics er et unikt accelerationsprogram skræddersyet til ambitiøse robot-, automations- og dronevirksomheder i Danmark.Programmet udbydes of Odense Robotics og er finansieret af Industriens Fond.

Gennem workshops, masterclasses og hjælp fra personlige coaches får virksomheder mulighed for at udvikle deres egne vækstplaner baseret på ny viden og inspiration fra robotindustriens førende eksperter.

Hvis din virksomhed er interesseret i at deltage, kontakt Odense Robotics og find mere information på: www.odenserobotics.dk/ggr


Ambitiøse robotvirksomheder kåret som vindere af Odense Robotics




Capra Robotics er kåret som 'Årets Robotvirksomhed' og Spin Robotics som 'Årets Robotstartup' over i alt seks andre stærke finalister fra hele Danmark. De to ambitiøse robotvirksomheder blev hædret af den danske robotbranche i går, da Odense Robotics' årlige prisuddeling løb af stablen.  

Udendørs mobile robotter skal ude i verdenen - og teknologien fra den danske robotvirksomhed Capra Robotics bliver en gamechanger for markedet. Sådan lyder det fra Danmarks robot-, automations- og dronevirksomheder, som i går har kåret Capra Robotics som 'Årets Robotvirksomhed'.

"Prisen er en hyldest til Capra Robotics' stærke fundament skabt af virksomhedens stifter Mads Bendt og teamet, som vi har bygget op over de sidste par år. Capra Robotics har en ambition om at revolutionære brugen af udendørs robotter inden for inspektion og overvågning, service og vedligeholdelse i byområder, og logistik. Potentialet er stort, og vi er ydmyge over, at Danmarks robot-, automations- og droneindustri har valgt at anerkende Capra Robotics med denne pris," siger adm. dir. i Capra Robotics, Niels Jul Jacobsen, robotpioneren bag Mobile Industrial Robots.

Capra Robotics har en ambition om - på kort tid - at blive Europas førende producent af udendørs mobile robotter. På mange danske industrianlæg kører Capra Robotics' mobile udendørs robotter allerede rundt for at varetage rutinemæssig inspektion i alt slags vejr. Nu vil den aarhusianske robotvirksomhed erobre verdenen. Derude venter nemlig et marked for udendørs selvkørende robotter estimeret til en samlet værdi på 60 milliarder kroner.

Capra Robotics vandt over to andre særdeles stærke finalister: Blue Ocean Robotics og Universal Robots. Prisen 'Årets Robotvirksomhed 2022' er kåret af Odense Robotics og sponsoreret af Nykredit Bank.

Skruerobot overtager opslidende arbejde
Spin Robotics vandt titlen 'Årets Robotstartup 2022', sponsoreret af Digital Hub Denmark, over fire andre stærke finalister: Aim Robotics, ARIS Robotics, Uniwelco og Weldingdroid.  

"Det er en stor ære at blive kåret som 'Årets Robotstartup 2022'. Vi har haft stor fokus på vores teknologiudvikling og har nu et stærkt produkt, der kan overtage det opslidende skruearbejde, som foregår manuelt i mange virksomheder. Vi er et godt team med store globale vækstambitioner. Opskalering i Europa er det, vi fokuserer på nu. Prisen er en fantastisk anerkendelse af vækstpotentialet både i vores virksomhed og vores produkt," siger adm. dir. i Spin Robotics, Teit Silberling.

Spin Robotics satte turbo på produktudviklingen, mens de var i Odense Robotics StartUp Hub, et inkubatormiljø for ambitiøse robot- og dronestartups hos Dansk Teknologisk Institut i Odense. Sidste år lancerede Spin Robotics virksomhedens første kollaborative skruerobot, og de er nu i fuld gang med at skalere virksomheden op. I første omgang har den odenseanske robotstartup fokus på Europa, men allerede fra slutningen af 2022 vil Spin Robotics også ind på de amerikanske og asiatiske markeder.

Anerkendelse fra robotindustrien
Priserne afgøres i en afstemning blandt de cirka 300 medlemmer af Odense Robotics, Danmarks nationale klynge for robot, automation og droner.

"Capra Robotics og Spin Robotics er fantastiske eksempler på, at danske robotvirksomheder udvikler innovative teknologier i særklasse og har et stort globalt vækstpotentiale. Desuden er de også symbol på det stærke samarbejde i Danmarks nationale robot- og droneklynge, som nu tæller tæt på 300 medlemmer. Jeg glæder mig til at følge Capra Robotics og Spin Robotics og deres næste skridt mod at opskalere internationalt," siger Mikkel Christoffersen, adm. dir. i Odense Robotics.


Danmarks robotindustri voksede med 12% sidste år – manglende hænder øger efterspørgslen på automation




Med en omsætning på 21.1 mia. kr. svarende til en 12% stigning fra året før, præsterede Danmarks robotindustri en stærk vækst i 2021 ifølge nye tal fra den nationale klynge, Odense Robotics. Den globale mangel på arbejdskraft og det øgede behov for effektivisering er store drivfaktorer i efterspørgslen på automatisering. Resultatet er, at flere og flere sektorer nu ser dansk robotteknologi som en del af løsningen.  

Stærk vækst med 21.1 mia. kr. i omsætning, heraf 11 mia. kr. i eksport, for den danske robot-, automations- og droneindustri sidste år.
Positiv udsigt til 2022 og frem til 2025, hvor industriens samlet omsætning forventes at stige til 37.2 mia. kr.  
Mere end 6.7 mia. kr. er blevet investeret i danske robotvirksomheder siden 2015.
Første tal nogensinde for robotindustriens rolle i den grønne økonomi viser bl.a., at 78% af danske robotvirksomheder leverer løsninger, som bidrager til deres kunders grønne omstilling og/eller cirkulære økonomi. 
Mere end 400 robot-, automations- og dronevirksomheder i Danmark beskæftiger nu 14,500 medarbejdere. Antallet af medarbejdere i Danmark og udlandet tilsammen forventes at stige til 23,800 i 2025. 
Tallene er offentliggjort i dag i Odense Robotics Insight Report 2022, den nationale klynges første analyse af Danmarks robot-, automations- og droneindustri.

"Rapporten viser, at Danmark fortsat er en af verdens ledende robotnationer. Industrien præsterede en stærk vækst på 12% sidste år, og mange virksomheder inden for kollaborative og mobile robotter leverede endda højere vækstrater. Den globale mangel på arbejdskraft hos slutbrugeren øger efterspørgslen på automationsløsninger og er med til at udvide brugen af dansk robot- og droneteknologi til nye sektorer såsom logistik, handel, byggeri, sundhed og energi," siger Mikkel Christoffersen, CEO, Odense Robotics.

"Odense Robotics er også stolt over at præsentere de første tal nogensinde for, hvordan Danmarks robot-, automations- og droneindustri bidrager til den grønne omstilling. Ikke mindre end 78% af virksomhederne leverer løsninger, der bidrager til deres kunders grønne omstilling og/eller cirkulære økonomi. Det viser uden tvivl, at den danske robotindustri spiller en vigtig rolle i den globale grønne værdikæde."

Megatrends øger efterspørgslen

Ifølge virksomheder er den stærke vækst drevet af en række globale megatrends, nemlig den globale mangel på arbejdskraft, det øgede behov for effektivisering, og et stigende fokus på den grønne omstilling og forsyningssikkerhed. Det skaber en efterspørgsel blandt nye sektorer, mens eksisterende kunder investerer i flere robotløsninger efter at have set effekten.

Mens omsætningen voksede med 12% for industrien over hele linjen, præsterede nogle af de mere veletableret virksomheder såsom Universal Robots og Mobile Industrial Robots med mere end 40% stigning i omsætning. Og mens mange scaleup virksomheder oplevede udfordringer sidste år, formåede en del at ekspandere i markedet. For eksempel Unicontrol, som leverer automationsløsninger med 3D-maskinstyring til entreprenørbranchen, meddelte i denne måned, at de sidste år firedoblet deres omsætning.

Robotteknologi fremmer grøn omstilling

Rapporten viser også, at robotindustrien spiller en vigtig rolle i den grønne værdikæde. Et overvejende antal virksomheder - 78% - leverer løsninger, som bidrager til deres kunders grønne omstilling og/eller cirkulære økonomi. Det sker hovedsagelig ved at gøre det muligt for kunderne at reducere deres brug af ressourcer og materialer (56%), blive mere energieffektiv (43%) og øge deres produkters livscyklus (32%).

Danske robot-, automations- og dronevirksomheder er også vigtige leverandører af teknologier til virksomheder i den grønne industri. Tæt på 70% af virksomheder har kunder, der producerer grønne løsninger, og det er primært inden for vindenergi, energieffektivitet, grønt landbrug og fødevareproduktion. Og ikke mindre end 84% af danske robotvirksomheder arbejder strategisk med den grønne omstilling og den cirkulære økonomi.


KUKA styrker sin position inden for levnedsmiddelindustrien




Robotter med hygiejniske olier opfylder høje krav

Der stilles særlige krav til robotter, som skal håndtere levnedsmidler. Smøremidler er et typisk område, hvor der skal tages særlige hensyn, og nu lancerer KUKA en serie robotter, som benytter hygiejniske olier (HO) for at holde akslerne smidige og samtidig opfylde renhedskravene.
– Vi kan tilbyde dem med en løfteevne på alt fra 6 til 240 kg, siger Micael Amandusson, channel manager hos KUKA Nordic.

Muligheden for at få robotter, som smøres med den patenterede hygiejniske olie NSF H1, gælder for alle KUKA's robotserier – lige fra KR AGILUS til KR QUANTEC PA. Selv elektronikken er tilpasset med et særligt kabelfedt, som klarer utilsigtet kontakt med fødevarer. 

Findes i alle KUKA's robotfamilier
Maskinerne kan dermed benyttes til en række forskellige opgaver inden for levnedsmiddelindustrien uden at have nogen skadelige indvirkninger for mennesker. Herved mindskes risikoen for store tilbagekaldelser af produkter, hvilket er noget alle levnedsmiddelproducenter er nervøse for og absolut vil undgå. Robotter med disse særlige specifikationer findes til laster fra 6 til 240 kg og rækkevidder fra 900 til 3200 mm i KUKA's sortiment. 
– Vi har dem i alle vores robotfamilier og kan dække alle levnedsmiddelbranchens processer, siger Micael Amandusson. 
Når det gælder særligt skrappe hygiejnekrav fra 6-10 kg payload, er det oplagte valg en KR AGILUS i udgaven "Hygienic Machine". Robotten er velegnet til at imødekomme fødevareindustriens høje krav. Den har en lakering og en rustfri flange, som kan vaskes med kemiske rengøringsmidler og der er ingen hjørner eller vinkler, som er vanskelige at rengøre. Det samme gælder KR DELTA designet helt i rustfrit stål, som siden årsskiftet har udvidet KUKA´s produktprogram i levnedsmiddelindustrien.Virksomheden planlægger også at udvikle varianter, som klarer højere vægt og længere rækkevidder.

Også når det gælder rengøring, er robotterne med hygiejniske olier særligt rustede til at opfylde levnedsmiddelindustriens høje krav. De har korrosionsbestandige overflader, kan holde til at blive vasket med kemiske rengøringsmidler og har ingen hjørner eller vinkler, som er vanskelige at rengøre, og hvor der kan gemme sig forureninger. 
– De har også en lysegrå farve, som er valgt specifikt for at kunne se snavs og forureninger, siger Micael Amandusson.

Ud over levnedsmiddelindustrien gør robotternes egenskaber dem også velegnede til for eksempel lægemiddelindustrien.

Stor modstandsdygtighed over for støv og fugt
Når det gælder modstandsdygtighed over for støv og fugt, har hovedakslerne IP-klassificeringen 65 – hvilket indebærer, at de er støvtætte og kan holde til vandstråler fra et mundstykke. De mindre aksler har IP-klassificeringen 67 og har foruden støvtæthed også modstandsdygtighed mod nedsænkning i vand.

Til trods for de særlige smøremidler kræver de HO-klassificerede robotter ikke særlig vedligeholdelse.
– Nej, de har samme vedligeholdsintervaller som alle vores standardrobotter, siger Michael Amandusson.

Kan kombineres med intelligent software
Inden for levnedsmiddelhåndtering er det almindeligt at have hurtige forløb af materialehåndtering samt pakning og palletering. Disse robotter kan kombineres med vores intelligente software PickControl og ConveyorTech, hvilket gør, at robotten automatisk kan følge bevægelser på transportbånd uden store programmeringsindsatser.

Endvidere er det almindeligt med store produktvariationer, hvilket medfører, at der konstant kræves nye pakkemønstre ved palletering. Her kan man med fordel benytte softwaren PalletTech, som giver brugeren mulighed for selv at skabe nye palleteringsmønstre uden noget som helst kendskab til programmering.

Nyheden med hygiejniske olier indebærer, at KUKA's produkter bliver yderst interessante for levnedsmiddelindustrien, et segment, hvor virksomheden satser på at øge sin markedsandel.


Automationshuset BILA kåret som global topleverandør af robotfirmaer




Det danske firma BILA A/S, som automatiserer i hele industrien, er netop blevet hædret som en af verdens største leverandører af cobots fra Universal Robots og også som en af de 10 største forhandlere globalt af producenten OnRobots værktøjer til robotarme. BILAs forklaring på, at et relativt lille land kan opnå så markant en placering, er automationshusets gode samarbejdspartnere, en stærk forankring og solide kompetencer. Industriens indkøbere kan møde både BILA og eksperter fra partnerne OnRobot, Migatronic og EasyRobotics på BILAs stand på hi-messen i Herning 5.-7. oktober.

Hvis man kigger på et verdenskort og prøver at finde lille Danmark, så fylder vores land ikke meget. Derfor synes jeg, at vi som produktionsland kan være stolte af at rage op i landskabet internationalt, når det handler om investeringer i automatisering og robotteknologi. Vi oplever, at fremstillingsindustrien er meget optaget af, hvordan konkurrenceevnen kan styrkes gennem optimering, siger Per Bech Rasmussen, CEO i BILA Automation.

I de mere end 30 år BILA har eksisteret på markedet er det blevet til mere end 2000 automationsløsninger til små, mellemstore og store producenter i både ind- og udland. En af kunderne hos BILA er Troldtekt:

BILA har været en vigtig samarbejdspartner i vores udvikling til, hvor vi står i dag som en fuldautomatiseret produktionsvirksomhed. Via tæt dialog og indsigt i vores processer har de været innovative og i høj grad medvirket i vore forbedringer og optimeringer ved brug af deres knowhow inden for automatisering og robotteknologi. BILA gennemfører deres projekter med en stærk projektstyring, som sikrer at projekterne bliver kørt i mål til tiden, og de slipper ikke projekterne før de er helt i mål i forhold til aftalte krav og specifikationer, siger fabrikschef i Troldtekt, Orla Jepsen.

Mere nyt fra BILA

På stand M9940 på messen hi Tech & Industry Scandinavia i Herning viser BILA blot et lille udsnit af de mange metoder til produktionsoptimering, automationshuset har på hylderne i hovedkontoret på Mors. BILA allierer sig alt efter kundernes behov med de relevante partnere. Sammen med Migatronic automatiserer BILA bl.a. i metalindustrien, og på standen kan de besøgende se produktet CoWelder. 

Det er livsnødvendigt for den danske industri at automatisere alt, hvad de kan i en tid med mangel på arbejdskraft og stigende materialepriser. Det handler i den grad om at få nedbragt produktionsomkostningerne. I Migatronic kan vi sammen med BILA optimere hele værdikæden i en metalvirksomhed, så vores kunder styrker deres konkurrenceevne. Vores fælles mål er at gøre det helt enkelt og problemfrit for metalvirksomhederne at skifte fra en manuel til en automatiseret proces, siger Kristian Madsen, CEO i Migatronic, som udstationerer nogle af sine eksperter på BILAs stand under hi-messen. 

Produkteksperter fra OnRobot og Universal Robots, som populært sagt udvikler henholdsvis robothænder og robotarme, vil også være til rådighed på BILAs stand på hi-messen. 

BILA er én af de få forhandlere i verden, der har opnået status som Platinum Partner hos robotproducenten Universal Robots og en placering som blandt de globalt førende. Det er ikke spor tilfældigt, siger Michael Hjertebjerg,Regional Sales Director, Northern Europe i Universal Robots:
BILA har en stor ekspertise indenfor automatisering og robotteknologi og evner at favne både de store og små udfordringer. Deres mangeårige erfaring og indsigt skaber stor værdi for virksomhederne, der ønsker at optimere deres produktion med den nyeste teknologi indenfor kollaborative robotter. BILA evner at finde de intelligente løsninger til de udfordringer, de får, og de formår hurtigt og effektivtat få implementeret projekterne til gavn for kunderne.


Universal Robots udnævner Robot Nordic som ny certificeret integrator i Danmark




Den fremadstormende automatiseringspartner Robot Nordic med hovedkontor i Odense udpeges som certificeret integrator af Universal Robots.

Siden starten i 2016 er det gået slag i slag for Odensevirksomheden Robot Nordic. Med stort kundefokus og fleksibilitet er virksomheden vokset fra start-up til en betydningsfuld spiller på automatiseringsmarkedet. Nu høster Robot Nordic en ny anerkendelse som certificeret integrator af robotarme fra Universal Robots. Udnævnelsen sker med afsæt i Robot Nordics stærke kundefokus. Michael Hjertebjerg, landechef for Universal Robots i Danmark giver indblik i bevæggrundene.

- Vi har haft et tæt samarbejde med Robot Nordic gennem årrække, og vi er dybt imponerede af virksomhedens dedikation og vilje til at gå et ekstra skridt for kunden. Robot Nordic har samtidig ansat en række specialister med dybe kompetencer inden for UR-produkterne. Derfor får kunderne også en ekstra tryghed for, at de vælger den rigtige automatiseringspartner, og vi derfor meget glade for at kunne udnævne Robot Nordic som certificeret integrator, såkaldt UR CSI, siger Michael Hjertebjerg.

Mere nyt fra Universal Robots

Hos Robot Nordic ser man store perspektiver i certificeringen.

- Vi er ovenud begejstrede over udnævnelsen som UR CSI. Vi har haft fuld fart på de sidste år, og vi har prioriteret hver enkelt kundes projekt meget højt. Vi har derfor ikke haft helt så stort fokus på vores egen markedsføring, og vi håber, at certificeringen kan være med til at skabe ekstra opmærksomhed om vores virksomhed, siger Anders Martiny, CEO i Robot Nordic, og fortsætter:

- Væksten buldrer afsted, og mange virksomheder kigger efter nye måder at øge produktiviteten. De fleksible cobots fra UR er det naturlige valg i den automatiseringsbølge, som ruller afsted på den anden side af pandemien. Cobots giver et bedre arbejdsmiljø og styrker væksten. Nu kan vi som UR CSI hjælpe endnu flere med på bølgen.

Udnævnelsen af Robot Nordic sker i samarbejde med BILA, der er distributør af UR cobots i Danmark. BILAs kunder vil således også drage nytte af adgangen til en ny UR CSI. Universal Robots har tidligere udpeget tre CSI´er i Danmark, og adgangen til certificerede integratorer er således styrket.

Internationale perspektiver for Robot Nordic
Robot Nordic har udover Danmark i dag også kunder i Norge, Sverige, Finland og Kina. Selv om udnævnelsen i første omgang kun gælder i Danmark, ser Robot Nordic det som anerkendelse, der kan åbne nye døre i udlandet.

- Universal Robots er det første brand, virksomhedsledere tænker på, når de overvejer automatisering. Det er velkendt teknologi, som fungerer. Udover at vi har det kendte produkt på hylderne, kan vi nu også dokumentere vores kompetencer. Det vil helt klart åbne nye døre i udlandet, hvor automatisering står højt på agendaen, siger Anders Martiny.

Robot Nordic ser ifølge Anders Martiny også frem til øget momentum i forlængelse af den globale automatiseringstrend, hvor flere virksomheder hjemtager produktion for at sikre forsyningskæder og styrke fleksibiliteten.


Teknologisk Institut – Intelligente og autonome robotter rykker ud i det fri




Teknologisk Institut vil i en ny resultatkontrakt bane vejen for, at intelligente og autonome robotter kan rykke ud fra fabrikkerne og arbejde uden for beskyttede miljøer.

Fremtidens robotter skal ikke kun være produktive. De skal også være intelligente og selvstændige.

For selvom robotter er sat i verden for at hjælpe os og som udgangspunkt har gjort deres ”arbejde” på et produktionsgulv, og mange af dem har gjort det med fokus på sikkerhed også, så er der i langt højere grad brug for de mekaniske hjælpere uden for fabriksgulvet.

Derfor vil Teknologisk Institut i en ny resultatkontrakt, Intelligente og autonome robotter, i samarbejde med industrien udforske potentialet for robotteknologi og udvikle, demonstrere og formidle teknologier, der kan muliggøre brugen af robotteknologi.

- Omgivelserne er desværre ofte en stor barriere, når det kommer til robotløsninger som for eksempel landbrug. Her kan vind, støv, lysforhold og adgangsforhold vanskeliggøre idriftsættelse af robotter, og det stiller nogle nye krav til robotteknologien, fortæller Aske Bach Lassen, der er projektleder ved Teknologisk Institut.

- Her kan intelligente og autonome robotsystemer være med til at ændre vores samfund, fordi de indeholder nogle af fremtidens helt store muligheder, tilføjer han.

- Netop øget intelligens og autonomi er vigtige teknologiske katalysatorer for fremtidens robotter. Indsatsen vil opbygge infrastruktur - udstyr og kompetence - hos Teknologisk Institut, der kan bidrage til, at Danmark fastholder en stærk, global position inden for robotteknologi. Dette i tæt dialog med og inddragelse af den danske robotindustri, siger direktør Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut.

Lidt mere end blot en robot
Hvad har landbrug, sundhed og byggeri til fælles? Det er alle sammen områder, der med robotternes potentiale kunne bidrage yderligere til den grønne omstilling og skabe flere arbejdspladser.

Der er dog et lille stykke vej, før robotterne selvstændigt rykker ud i det fri.

- Der er allerede en del avancerede robotteknologi på markedet, men at flytte robotterne fra fabriksgulvet til det fri kræver brug af meget avanceret teknologi, fordi miljøet, hvor robotten skal bevæge sig og arbejde i, er meget ustruktureret. Her er kunstig intelligens, avancerede planlægningsalgoritmer og computer vision blot nogle af de værktøjer, der kommer i spil - og i nogle tilfælde kræves der endda udvikling af helt nye typer af robotter, fortæller Aske Bach Lassen.

Gør den videre vej lettere
Ifølge prognoser fra International Federation of Robotics (IFR) vil robotmarkederne for blandt andet byggeri og inspektion vokse med op til 400 procent frem mod 2022 – en vækst Danmark kan blive en del af.

Et af målene i projektet er derfor, at Teknologisk Institut skal understøtte den danske robotindustris globale førerposition på tværs af brancher og teknologier.

Projektet skal altså opbygge viden og teknologikomponenter, der kan understøtte de små- og mellemstore virksomheder herunder også startups i udviklingen af nye robotløsninger. På den måde vil det sikre automatiseringen fremadrettet.

Intelligente og autonome robotter, som varer fire år, har fået bevilliget 4.672.000 kroner per år fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Som en del af indsatsen vil Teknologisk Institut åbne et nyt laboratorie i Odense, der udelukkende vil kigge nærmere på brugen og udviklingen af intelligente og autonome robotter. Laboratoriet bliver åbnet til ROBOTBRAG 2021 den 26. august.


Universal Robots forbedrer UR10e-løfteevne med 25 procent




UR 10e, Universal Robots’ bedst sælgende robot, bliver nu relanceret med en øget løfteevne på 25 procent. Opgraderingen gør robotten i stand til at håndtere flere opgaver og at øge kundernes overordnede produktivitet.

Universal Robots lancerer en forbedret udgave af bestselleren UR10e med en løfteevne på nu 12,5 kg. mod tidligere 10 kg. Forbedringen af UR-klassikeren skaber nye anvendelsesmuligheder inden for palletering, maskinpasning og pakning. Prisen på UR10e forbliver uændret.

- Universal Robots udvikler løbende vores produkter baseret på samtaler med vores kunder samt vores forventninger til nye udviklinger inden for automatisering. Vores kunder har allerede implementeret UR cobots i en bred vifte af palleteringsfunktioner. De har samtidig identificeret nye muligheder for at anvende vores UR10e i opgaver med tungere løft, siger Kim Povlsen, president for Universal Robots og fortsætter:

- Som svar på dette behov har vi forbedret UR10e-robotten til at håndtere tungere emner. Dermed giver vi kunderne en række nye anvendelsesmuligheder.

Den forbedrede UR10e bevarer sit lille format, intuitive brugergrænseflade, stabilitet og gennemtestede ydeevne. Men den forbedrede løfteevne bevirker, at brugerne nu kan udføre flere opgaver med robotten.

UR10e kan eksempelvis indsættes i palleteringsfunktioner, hvor man kan implementere en griber på op mod 2,5 kg og stadig have 10 kg. ydeevne til rådighed. Den nye version af robotten fjerner også mere vægt og gentagne løft fra medarbejdernes skuldre og kan dermed forbedre ergonomien og arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.

- Mennesker er ikke designet til gentagne løft, men vores cobots klarer let opgaven. Ved at overtage slidsomme løft, kan UR cobots øge produktiviteten, styrke kvaliteten og hjælpe virksomhederne med i højere grad at udnytte medarbejdernes kreative evner, mens de skaber bedre et bedre arbejdsmiljø, siger Kim Povlsen.

Positive tilbagemeldinger
Feedbacken fra UR-partnere rundt om i verden har været yderst positive. Eksempelvis har MBO Postpress Solutions i Tyskland integreret UR10e som en del af virksomhedens skræddersyede stablingsløsning.

- Med forbedringen af UR10e gør vi vores løsning endnu mere profitabel for vores kunder, da de kan inkludere tungere pakker i deres flows, eksempelvis indbundne kataloger og brochurer, siger Sebastian König, Head of Research & Development hos MBO Postpress Solutions GmbH.

Den opdaterede UR10e er også kompatibel med produkter fra UR+økosystemet, hvor eksterne udviklere løbende tilføjer nye hard- og softwareapplikationer, som konstant øger robotternes anvendelsesmuligheder og gør det lettere at komme i gang med automatisering.

Det er allerede nu muligt at lægge ordrer på UR10e hos Universal Robots´ distributører, og forsendelserne af de nye UR10e´ere er planlagt til anden halvdel af juni.


Universal Robots udnævner i2r A/S til certificeret integrator i Danmark




I år kan automationsvirksomheden i2r A/S, Søborg fejre 20-års jubilæum, og allerede 1. maj havde det sjællandske automationshus grund til at fejre en stor anerkendelse: Universal Robots har netop udnævnt i2r til CSI - Certificeret System Integrator i Danmark.

Siden 2001 har i2r været blandt de førende automationshuse på Sjælland. Baggrunden for udnævnelsen er den brede automationserfaring med indgående viden om dataintegration samt ekspertisen inden for integration af UR cobots. i2r har succes med konceptet fra idé til muligt robotprojekt, baseret på standard robotudstyr, med løsninger tilpasset behovene, i tæt samarbejde med kunden.

Direktør og projektchef i i2r Ib Laugesen, der i 1998 blev uddannet som civilingeniør inden for robotteknologi på DTU glæder sig over anerkendelsen. Ib Laugesen påpeger at i2r er en uafhængig teknologipartner for østdanske industrivirksomheder, der ønsker at få omsat teknologiske muligheder til konkrete løsninger:

-Robotteknologi er ikke længere forbeholdt de få. Robotter er i dag blevet meget lettere at komme i gang med, og de opgaver de kan udføre, er nu mere mangfoldige end nogen sinde, fordi der sker en plug-and-play-standardisering. Udviklingen inden for robotter går rigtigt stærkt, og det skærper kravene til vores viden. Som integrator bestræber vi os på at være helt opdateret, så vi kan rådgive kunderne bedst muligt. Det handler om, at vi kan håndtere komplicerede produktionsudfordringer, med nemme robotløsninger.

i2rs stab er højtuddannede fagfolk med forretningsforståelse og brancheerfaring. Medarbejderne er primært ingeniører med baggrund inden for automation og IT, maskiner, kemi og produktion. Derfor er virksomheden i dag specialister indenfor udvikling af automationsprojekter til et bredt udsnit af industrivirksomheder på Sjælland. i2r har et bredt branchemæssigt fokus, og Ib Laugesen ser certificeringen som et kvalitetsstempel, der åbner nye strategiske muligheder for i2r:

- Vi har en klar ambition om at få flere robotter i arbejde hos østdanske industrivirksomheder. Jeg er glad for den anerkendelse, at i2r nu er udnævnt til Universal Robots CSI. I praksis betyder det, at vi lettere og hurtigere kan trække på en bred faglig sparring om det seneste nye inden for fleksibel produktionsteknologi, som er Universal Robots adelsmærke.

Anerkendelse fra Universal Robots
Om baggrunden for at udnævne i2r A/S til CSI, beretter Michael Hjertebjerg, Landechef, Universal Robots.

- En del virksomheder har et godt afsæt for at komme i gang med robotteknologi, men der er fortsat en række barrierer, som hæmmer udbredelsen. En del mangler måske lige den sparring, præcis hvor i produktionen en robotløsning kan skabe størst værdi. Fordi i2r har et højt kompetenceniveau og fingeren på den robotteknologiske puls, kan de medvirke til at barrierer nedbrydes og skabe mere værdi for virksomheden.

Udnævnelsen af i2r sker i samarbejde med Universal Robots ́ landsdækkende distributør Technicon.


Universal Robots udnævner Kjærgaard A/S som første certificerede integrator i Danmark




Nu bliver det endnu lettere at komme i gang med automatisering. Industrispecialisten Kjærgaard A/S med kontorer over hele Danmark og mere end 170 ansatte udnævnes nu til certificeret integrator af robotarme fra Universal Robots. Kjærgaard har gennemgået en række uddannelsesniveauer som sikrer, at virksomhedens ansatte har den mest opdaterede og dybdegående forståelse af UR-produkterne. Dermed kan Kjærgaard rådgive virksomhederne om at optimere anvendelse af deres cobots og hjælpe dem med at automatisere endnu mere krævende og komplekse processer.

- Med udnævnelsen af Kjærgaard A/S som UR-integrator får de danske SMV´er nu adgang til en yderst kompetent partner, hvor man kan være sikker på at møde det højeste serviceniveau. Med udnævnelsen anerkender vi også den store indsats fra Kjærgaards side og den store UR-kompetence, som virksomheden har opbygget, siger Michael Hjertebjerg, sales development manager hos UR i Danmark.

Udnævnelsen af Kjærgaard sker i samarbejde med Universal Robots´ landsdækkende distributør Technicon, som også formidler kontakten til Kjærgaard og bringer virksomhedens specialister på banen på rette tidspunkt i kundens automatiseringsproces.

Hos Kjærgaard ser man store perspektiver i certificeringen.

- Vi er utroligt glade og stolte over anerkendelsen fra Universal Robots. Frem for alt giver den virksomhederne en tryghed for, at de anvender en UR-specialist med de rette kompetencer til at løse netop den enkelte virksomheds udfordringer. Kompleksitetspresset stiger i industriel automatisering, og virksomhederne skal mestre høj produktivitet, såvel som præcision og hurtig omstillingsevne. Her spiller cobots en nøglerolle, og vi kan hjælpe virksomhederne godt i gang med en løsning, som passer til deres udfordringer, siger Morten Winther Juhlin, divisionschef hos Kjærgaard A/S.

Morten Winther Juhlin fremhæver også, at virksomheder, der allerede har installeret UR-baserede løsninger, kan have glæde af et friskt perspektiv fra en certificeret integrator.

- Med den rigtige rådgivning kan anvendelsespaletten for cobots ofte udvides. Cobots er super produktive, og mulighederne vokser dag for dag. Men i en udfordrende periode med Covid-19 og stort driftfokus risikerer nogle virksomheder at overse lidt af den fleksibilitet og omstillingsevne, som robotterne også indeholder. Ofte kan de mere, end man umiddelbart tror, og vi kan hjælpe med at aktivere cobots i nye funktioner, siger Morten.

Udnævnelsen af Kjærgaard A/S til certificeret Universal Robots system integrator (CSI) skete onsdag 1. februar 2021 og blev foretaget af Michael Hjertebjerg fra Universal Robots Danmark.


KUKA’s ekstraordinære grønne år




2020 blev det år, hvor KUKA Nordic med glæde kunne notere, at produktionen af elektriske drivsystemer til køretøjer, fartøjer og andre maskiner virkelig tog fart i Norden.

KUKA Nordic har leveret løsninger og produkter til såvel slutkunder som systempartnere, hvor leverancernes fokus har været grøn omstilling for industri og samfund.

Blandt disse projekter finder vi to af verdens største batterifabrikker med maritimt fokus, som producerer batterisystemer til fremdrift af fartøjer. De ligger i Trondheim og Bergen.

En nordisk virksomhed har bestilt robotter, som skal benyttes til at montere aggregater til produktion af brintgas. Brintgas vil være en stor del af den elektriske omstilling, og vil muliggøre at blandt andet tunge køretøjer kan elektrificeres.

I Sverige fik virksomheden en ordre på robotter til friktionsrotationssvejsning (FSW) fra en større lastbilsproducent. Også her er det elektrificering, der er i fokus – robotterne skal benyttes til at sammenføje batterier.

– Til en kunde i Finland leverer vi robotter til to batterifabrikker, siger Joacim Lorentsson, CEO KUKA Cluster Nordic & Russia.
– Desuden leverede vi laser- og håndteringsrobotter til et svensk batterilaboratorium.

Alt i alt ser vi dette som et resultat af vores satsning på forskning og udvikling af nye teknologier og fremstillingsmetoder. Det gør, at vi kan tilbyde både partnere og slutkunder produkter og løsninger, som ligger helt i forkanten, til at producere elektriske drivsystemkomponenter såsom batterier, brændselsceller og elektriske drivsystemer.

Sammen med vores partnere ser vi tillidsfuldt frem til de kommende år og den fortsatte grønne energiomstilling, som sker inden for industri- og transportsektoren.

At vi er med til at bidrage til denne grønne omstilling er en ekstra bonus i vores arbejde, og som det ser ud netop nu, vil der komme meget mere af dette i fremtiden.


Universal Robots når milepæl med 50.000 solgte robotter




Den Odensebaserede robotproducent Universal Robots fejrer et nyt niveau i det globale salg af sine samarbejdende robotter. Enhed nummer 50.000 er nu leveret til den tyske virksomhed VEMA Gmbh.

Universal Robots styrker sin globale førerposition med salget af sin såkaldte cobot, en samarbejdende robot, nummer 50.000. Enheden blev leveret til den sydtyske produktionsvirksomhed VEMA i Krauchenwies-Göggingen og skal hjælpe virksomheden med at styrke produktiviteten og medarbejdernes sikkerhed.

Robotten blev leveret af Jürgen von Hollen, CEO hos Universal Robots, der overrakte enheden til VEMA som led i markeringen af milepælen.

- Vi har arbejdet hårdt i de sidste 15 år på at udvikle et helt nyt markedsområde med en mission om at gøre det nemmere for især mindre og mellemstore virksomheder at automatisere opgaver, som de før troede måske var for dyre eller for komplekse for robotter at løse, siger Jürgen von Hollen og forklarer, hvordan Universal Robots har skabt et globalt distributionsnetværk, et nyt økosystem og i sidste instans en helt ny forretningsmodel.

- Som en pionér i dette marked har vi lagt mange kræfter i at skabe opmærksomhed, påvirke vanetænkning og at ændre opfattelsen af robotternes muligheder.

Jürgen von Hollen peger på VEMA som et godt eksempel på, hvordan Universal Robots er lykkedes med sin mission:

- VEMA var på udkig efter en konkurrencedygtig, fleksibel og brugervenlig automatiseringsløsning, som de selv kunne implementere, programmere og håndtere. Alt dette fandt de i UR´s cobot.

De såkaldte cobots vurderes at være det hurtigst voksende segment inden for industriel automatisering med en forventet årlige vækstrate på 30.37 pct. mellem 2020 – 2025. Det viser en analyse fra Research and Markets udgivet i oktober 2020.

Cobots styrker produktivitet og kvalitet
VEMA’s nye kollaborative robot vil indgå i virksomheden sammen med tre andre UR Cobots, der allerede er installeret til at varetage diverse gribefunktioner på virksomhedens produktionslinjer.

Christian Veser, adm. direktør, i VEMA, glæder sig over at modtage milepæls-robotten og forklarer, hvordan cobots har gjort virksomheden i stand til at indføre treholdsskift og drive virksomheden i alle døgnets timer.

- Vi har øget vores produktivitet markant og samtidig forbedret kvaliteten, siger Christian Veser, og fortsætter.

- Vores medarbejdere skånes for fysisk slid og kan i stedet fokusere mere på kvalitetskontrol.  Igennem Covid-19 har det også været en stor fordel, at robotterne ikke behøver overholde minimumsafstand eller være i karantæne. De kan altid arbejde, siger Christian Veser og tilføjer, at man i virksomheden er så glade for deres cobots, at de har navngivet dem.

- De første tre robotter hedder Elfriede, Günther and Bruno. Vi kalder vores nye cobot Jürgen for at markere det faktum, at UR´s CEO kom her personligt og leverede den.

Jürgen von Hollen forlader UR med udgangen af 2020 efter fire år i spidsen for selskabet.

- Det er et stort privilegium at slutte min tid i selskabet med markeringen af denne milepæl, siger Jürgen von Hollen og fortsætter:

- Vi er kommet langt, men der er stadig enormt potentiale i markedet for både velkendte og nye anvendelsesmuligheder for cobots. Med afsæt i vores førende kundebase lærer vi konstant fra vores kunder og anvender en datadrevet tilgang i udviklingen af vores cobots. Det er en tilgang, som jeg vurderer, vil være en stor styrke i årene fremover.

Gregory Smith, leder af Teradyne’s Industrial Automation Group, indtræder som CEO i Universal Robots, indtil en permanent CEO for selskabet er udpeget.


Står din virksomhed overfor automatisering af produktionen?




Annonce - I løbet af de fleste produktionsvirksomheders levetid kommer der et tidspunkt, hvor man er nødt til at forholde sig til automatisering. Nogle virksomheder vælger at omfavne automatiseringen og sætter alt ind på en fuld automatisering af produktionsvirksomheden, mens andre kan være mere tilbageholdende. Der kan være flere årsager til denne tilbageholdenhed, men ofte har den grobund i, at virksomhedsejerne har svært ved at gennemskue potentialet af automatiseringen.

Fødevarer, møbler, biler… og meget andet

Flere virksomheder, der har et uforløst potentiale ved at automatisere, kommer derfor aldrig udover startrampen. Og det er en skam – erfaringerne fra andre virksomheders automatisering viser nemlig, at det er helt oplagt at automatisere i en lang række brancher.

Lad os tage udgangspunkt i automatisering ved implementering af industrirobotter i produktionen. Denne type robotter dækker blandt andet over kollaborative robotarme, som med fordel kan anvendes i en lang række industrier. Det kunne f.eks. være:

-          Fødevarer og landbrug

-          Møbler og udstyr

-          Elektronik og teknologi

-          Metal og maskinbearbejdning

-          Bilbranchen

-          Plastik og polymerer

-          Lægemidler og kemi

-          Videnskab og forskning

Som det ses, er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til brug af industrirobotter. Men hvad er det så, at industrirobotterne helt præcist kan hjælpe med?

Lad industrirobotterne klare de trivielle opgaver

Industrirobotter – og herunder også kollaborative robotarme – kommer først og fremmest til sin ret, når det drejer sig om trivielle og ensformige arbejdsopgaver, hvor der er mange gentagne bevægelser, eller hvor bevægelserne kræver nøje præcision.

Det kan f.eks. være en rutinepræget løfteopgave, hvor mange emner skal løftes fra en placering til en anden i løbet af en arbejdsdag. Her vil en industrirobot stort set altid være mere effektiv end et menneske, der skal udføre samme opgave. Et andet eksempel kunne være, at der skal skrues en bolt på mange emner i løbet af en dag. Også her vil industrirobotten grundet de mange gentagelser klare sig bedre end et menneske.

Tager robotterne menneskernes arbejde?

Ofte er et andet argument for ikke at automatisere med industrirobotter, at robotterne koster arbejdspladser. Dette argument har været hørt i flere andre sammenhænge – tænk blot på internettet, bilen og dampmaskinen. Så længe, der har været industri, har det været en frygt, at teknologien kostede arbejdspladser. Det har dog altid vist sig ikke at være tilfældet; heller ikke for robotter. Den myte er punkteret utallige gange på danske industriarbejdspladser. Når industrivirksomheder introducerer industrirobotter i produktionen, er de således ikke skyld i færre arbejdspladser, men tværtimod med til at skabe flere. Det er værd at tænke over næste gang, din virksomhed overvejer at automatisere ved hjælp af industrirobotter.


Robotbranchen valfartede til København til OnRobots afsløring




ABB. Kuka. Universal Robots. Kawasaki. Yaskawa. Mitsubishi. Der var repræsentanter fra stort set alle robotproducenter til stede, da OnRobot præsenterede sit nyeste produkt. Også en lang række salgspartnere fra hele Nordeuropa havde prioriteret at få det hele med, da OnRobot blandt andet kunne løfte sløret for, hvordan arbejdspladser nu kan automatisere poleringsopgaverne på en enkel og hurtig måde. Ved samme event i København fortalte OnRobots CEO Enrico Krog Iversen, at robotvirksomheden nu er ved at udbygge sin produktionskapacitet til en årlig global produktion af 100.000 styk.

Troen på fremtiden er stærk hos den danske virksomhed OnRobot, som nu udvider sin fabrik i Odense med 1320 kvadratmeter og tilsvarende opskalerer på sine andre lokationer i blandt andet Ungarn. Inden 2020 er omme er OnRobot klar til at producere 100.000 af sine produkter, der gør robotter af alle fabrikater i stand til at udføre mange nye opgaver.

Den globale industris sult på at automatisere er nemlig ikke blevet mindre som følge af coronapandemien.

”Fremstillingsindustriens forsyningskæder bliver nu gentænkt i vid udstrækning, og det stiller øgede krav til automatisering, når det skal blive rentabelt at producere i lande med højere lønomkostninger og et mindre udbud af relevant arbejdskraft. Derfor udvikler vi i OnRobot teknologier, der kan automatisere 80-85 procent af alle de typiske arbejdsopgaver i en almindelig fabrik, fortalte Enrico Krog Iversen, CEO i OnRobot til nøglepersoner fra robotindustrien, der deltog i den eksklusive event i København.

I år viser OnRobots salgskurver tocifrede vækstrater, og de ventes at accelerere yderligere, i takt med at verden for kommer på ret køl efter corona-chokbølgerne. Produktporteføljen tæller nu 15 løsninger til fleksibel automation med cobots af alle fabrikater.

Alle produkter skal overfladebehandles

Vikram Kumar, General Manager, med ansvar for OnRobots markeder i Skandinavien, Storbritannien og Østeuropa, præsenterede på eventen i København det nyeste robotværktøj til at skærpe konkurrenceevnen i industrien. OnRobot Sander hedder nyskabelsen, som kan automatisere overfladebehandling af produkter, f.eks. slibning og polering. Den rummer også betydelige arbejdsmiljøgevinster på et felt, hvor man hidtil har måttet slide på medarbejderes hænder og skuldre, når de udfører ensidigt gentaget arbejde.
”Jeg ser et kæmpe potentiale i et produkt som OnRobot Sander i næsten enhver industri. For alle produkter, som vi omgiver os med, har en overflade, og de skal have en flot bearbejdet finish for at kunne afsættes, ”siger Casper Hansen, CEO i Technicon, der er en af de virksomheder, der sælger OnRobots robotudstyr til fremstillingsindustrien i Danmark.

Blandt producenter var responsen på det nye produkt, at det imødekommer et oplagt urealiseret automationspotentiale, som producenterne allerede efterspørger. Slibning og polering foregår i dag mestendels manuelt på arbejdspladserne i fremstillingsindustrien.

”Vi får allerede mange henvendelser fra producenter, der ønsker at automatisere poleringsopgaver, så for os som robotleverandør, er OnRobot Sander et særdeles spændende produkt, ” siger Tara Baker, Sales Channel Manager hos KUKA i England.

Også hos Danmarks største automationshus BILA står man på spring til at fortælle sine kunder om de nye automationsmuligheder, OnRobot har åbnet med OnRobot Sander.

”Jeg ser meget frem til at tage en dialog med BILAs kunder om, hvordan de kan automatisere overfladebehandling af emner i en kollaboration robotapplikation med OnRobot Sander. Det vil være relevant i mange af de brancher, som vi hjælper med at optimere og automatisere,” konkluderede Mikael Schade, afdelingsleder i BILA.

Årets bedste robotløsning kåret

Trods rejserestriktioner og besværlige regler om karantæne, mundbind, tiltrak OnRobot deltagere fra stort set hele Nordeuropa til sin event; både Finland, England, Sverige og Danmark var repræsenteret og i konkurrencen om Årets Kollaborative Robotapplikation kom vinderen i år fra Finland, fra Oy Machine Tool Co i Helsinki, der havde bygget en løsning på en maskinfabrik, hvor to flittige cobots betjente to CNC-maskiner i døgndrift. Det var med cobots fra Danmark af fabrikatet Universal Robots udstyret med robotgribere fra OnRobot


Den nye KR 4 AGILUS fra KUKA – Kompakt ydeevne overalt, hvor behovet eksisterer




Den nye, ultrakompakte robot KR 4 AGILUS fra KUKA imponerer med sin fantastiske præcision, lille opstillingsareal og lave vedligeholdelsesbehov.

Med den nye KR 4 AGILUS præsenterer KUKA en stærk kandidat til førstepladsen på toplisten over små robotter fra oktober og fremefter. Den kompakte robot tilbyder høj ydeevne til en favorabel pris. Den er optimalt designet til standardarbejdsområdet på 600 x 600 mm, som er traditionelt inden for elektronikfremstilling og til en mængde håndteringsopgaver – også inden for andre industrier.

I små automationsceller, i produktionsmiljøer med begrænset plads, til scenarier med høje krav – den nye lille KR 4 AGILUS-robot fra KUKA leverer. Potentialet for automatiserede produktionsprocesser er stort set uendeligt med den nye model i nyttelastkategorien op til 4 kg – ikke kun i elektronikindustrien, men også inden for mange andre sektorer. Robotten kan installeres i enhver position, for eksempel på gulvet, væggen eller loftet, og i enhver vinkel.

Flere funktioner, flere egenskaber – med lave pladskrav

Robotten flytter laster på op til 4 kg hurtigt og sikkert. Med dens forøgede rækkevidde på 600 mm har den endnu flere anvendelsesområder – sammenlignet med tidligere generationer er arbejdsområdet blevet udvidet med næsten 40 %. Samtidig kan den levere den højeste præcision på minimalt areal.

KR 4 AGILUS viser sin kraft, hvad angår gentagelsesnøjagtighed og cyklustider: Med en maksimal afvigelse på 0,02 mm pr. arbejdstrin og en cyklustid på mindre end 0,4 sekunder (i den lille Adept-cyklus) regnes robotten blandt lederne inden for sin klasse. Hvad angår vedligeholdelseskravene har den derimod en mere beskeden tilgang, idet den opnår sin maksimale brugslevetid med en minimal vedligeholdelsesindsats.

Den nye KR 4 AGILUS kan håndtere næsten ethvert miljø

KR 4 AGILUS har beskyttelsesklasse IP40 og er derfor velegnet til brug inden for sit komfortområde ved temperaturer mellem 0 og 55 grader. Driftssikkerheden er testet af TÜV. Det europæiske CE-mærke og blandt andet det amerikanske UL-certificeringsmærke vidner om pålidelig kvalitet. Brugere af KR 4 AGILUS behøver ikke engang at bekymre sig om følsomme komponenter: Da den er beskyttet mod ukontrollerede elektrostatiske ladninger og udladninger (ESD), er den også yderst velegnet til sensitive opgaver.

Ydeevne overalt, hvor behovet eksisterer

"Med KR 4 AGILUS udfylder vi ikke blot et tomrum i KUKA's portefølje", siger Markus Hollfelder-Asam, porteføljechef hos KUKA. "Vi leverer en ny lille robot i 4 kg-klassen, som er en rigtig 'big hitter', yderst velegnet til en bred vifte af automatiseringsopgaver – inden for elektronikindustrien og mange andre sektorer."

Takket være et alsidigt udvalg af grænseflader, kan der tilsluttes talrige perifere enheder til KR 4 AGILUS, hvilket udvider de potentielle anvendelsesområder. Og det bedste? Den lille robot har den sidste nye styringsteknologi fra KUKA, KR C5 micro med den sidste nye KSS 8.7-systemsoftware, hvormed opgaver kan styres og løses endnu mere effektivt.


Robot-startup trodser krisen og lancerer verdensnyhed




Når Happtec i dag forlader startup programmet under Odense Robotics som flyvefærdig iværksætter, sker det samtidig med lanceringen af et banebrydende produkt til produktionsvirksomheder. Gennem et accellerator forløb for robotiværksættere er Happtec blevet tunet til den globale robotscene og trimmet til vækst. Med Happtec Smart Gateway vil robotspiren gøre agil og fleksibel produktion nemt tilgængeligt for produktioner i alle størrelser.

I juni 2018 så Happtec dagens lys, og få måneder efter blev iværksætteren blåstemplet til en af de eftertragtede pladser i Odense Robotics Startup Hub, hvor virksomheden med ph.d. Andreas Holmetoft Lyder i spidsen og den nordjyske robotvirksomhed, Technicon i ryggen, startede udviklingen af forretningsideen. Siden er softwarespecialisten Bjarke Kirkelykke Skjølstrup kommet til.

Igennem den specialiserede startup forløb i Odense Robotics Startup Hub hos Teknologisk Institut for Robotteknologi, har Happtec på 18 måneder taget det banebrydende koncept fra ide til færdigt produkt. Nu trodser de krisen og sender det færdigudviklede produkt på markedet.

Teknologi skal tale sammen

I fremstillingsindustrien er manglende "connectivity" blandt de sværeste udfordringer for at indføre ny produktionsteknologi. Det vil sige, eksisterende og nyt produktionsudstyr, både hardware- og softwaremæssigt, sjældent er forbundet og "taler" ikke sammen. Manglen på "connectivity" forårsager ikke bare tab af dyr viden om produktionen, men er også årsag til at produktionsudstyret ikke bliver udnyttet optimalt.

Men netop det, vender Happtec nu markant op og ned på, og lancerer, som de første, HappTec Smart Gateway:

-  Happtec er et konkret eksempel på hvor robotudviklingen er på vej hen. Det er en ny og banebrydende måde at øge automatisering og styrke produktioner på, som der er et stort potentiale i, siger Mikkel Christoffersen, klyngedirektør Odense Robotics.

Happtecs Smart Gateway er en lille boks, der nemt og enkelt forbinder flere produktionsenheder. Koblingen foregår via en cloudbaseret portal, hvor programmer hentes, hvorefter Smart Gateway kan monitorere produktionsudstyr og opsamle produktionsdata. Ideen er inspireret af Smartphone og apps og kræver ingen forudgående programmering.

Den brugervenlige løsning spiller sammen med Universal Robots cobots. Happtecs Smart Gateway kan desuden udvides til at anvende big data og AI.

Værdifuld sparring

Undervejs i forløbet har Happtec haft adgang til specialiserede forretningsudviklere og teknologieksperter, der har bistået med sparring om forretningsmodel, finansiering, programmering, kunstig intelligens og opsætning af supply chain:

- Takket være 360 graders professionel sparring i Hubben har vi kunnet koncentrere kræfterne om hurtig udvikling. Netop tempoet og professionalismen i alle led har gjort, at vi er klar til at gå på markedet og levere den bedste service for vores kunder, siger Andreas Holmetoft Lyder.

Begge parter er enige om, at det har været et værdifuldt forløb, og Andreas Holmetoft Lyder mener, at der netop nu er brug for at være langt mere fleksibel og agil i fremstillingsindustrien. Han påpeger at alt for omfattende ressourcer spildes grundet et uudnyttet, ineffektivt og ufleksibelt produktionsapparat, der ikke er forbundet i tilstrækkelig grad:

- Mere end nogensinde har produktionsvirksomheder behov for øget fleksibilitet, bedre tilbagebetalingstid og fordele i en mere agil produktion. Det gælder uanset størrelse, branche eller beliggenhed. Vi ser et stort potentiale for at Smart Gatewayen vinder indpas i mange virksomheder i løbet af de næste tre års tid, siger Andreas Holmetoft Lyder.

FAKTA OM HAPPTEC

  • Stiftet juni 2018
  • Eget af Technicon ApS og Andreas Holmetoft Lyder i fællesskab
  • Fra 1 til 3 ansatte
  • Udvikling og salg via hovedkontor i Odense

Ny global robot-analyse – Danmark er verdens hurtigst voksende robotnation




Danmark har på få år udviklet sig til at være verdens hurtigst voksende robotnation inden for industrirobotter, målt på eksport

Det viser en ny analyse, der sammenligner den danske robotindustri med verdens øvrige førende robotproducerende lande. Fra 2014 til 2018 er Danmarks eksport af industrirobotter seksdoblet - ingen andre lande i verden kommer i nærheden af de vækstrater. Danmarks roboteksport er nu større end lande som USA, Sverige og Holland.

En netop offentliggjort analyse undersøger den samlede eksport af industrirobotter på tværs af verdens ni førende robotnationer. Analysen sammenligner Danmarks eksport med lande som Sydkorea, Japan, USA, Tyskland, Holland, Sverige, og viser, at Danmarks eksportvækst langt overgår de øvrige robotnationer.

I perioden fra 2014 til 2018 er Danmarks eksport af industrirobotter seksdoblet, og den danske roboteksport er nu på niveau med Kinas og højere end nationer som USA, Sverige og Holland. Danmarks eksplosive vækst forklares med Danmarks unikke og specialiserede styrkeposition inden for såkaldte kollaborative robotter. Ifølge rapporten forudser de globale vækstprognoser, at markedet for denne type robotter vil vokse op til omkring 79 mia. kroner i 2027.

- Vi oplever meget stor efterspørgsel på vores robotter fra hele verden, og imens andre lande har store hjemmemarkeder, er Danmark afhængig af at eksportere til udlandet. Vi forventer efterspørgslen vil fortsætte med at stige markant i de kommende år, så den vigtigste opgave for både virksomheder og politikere er at sikre fortsat adgang til kvalificeret arbejdskraft og øge ambitionerne for forskning i international klasse, hvis vi skal følge med udviklingen, siger Jürgen von Hollen, President hos Universal Robots.

Den opgave tager Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel gerne på sig:

Det væksteventyr, som robotbranchen på Fyn er i gang med, er hele Danmarks væksteventyr. Derfor skal vi som politikere – både lokalt og fra Christiansborg – arbejde benhårdt på, at robotbranchen kan skaffe de nødvendige medarbejdere. Vi skal have flere unge ind i techfagene, og vi skal særligt have de unge kvinder med, siger Peter Rahbæk Juel.

Førende inden for forskning
Ser man på den danske robotforskning og viden, som kan omsættes til innovative, kommercielle robot-løsninger, så har Danmark også her taget kvantespring de seneste år. Det er særligt Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, der har investeret i robotforskning. Siden 2013 er antallet af videnskabelige artikler nær firdoblet, og i 2018 blev der for første gang publiceret flere videnskabelige forskningsartikler fra Danmark end fra Sverige og Holland. Det sker samtidig med, at der i stigende grad refereres til danske forskningsartikler indenfor robotområdet:

SDU har investeret trecifrede millionbeløb i robotforskningen, og har dermed i mere end 30 år bidraget afgørende til udviklingen af robotteknologi i Danmark og til dansk eksport af robotudstyr. Udover at være en succes for erhvervsliv og beskæftigelse, har satsningen betydet, at vi også er internationalt førende indenfor robotteknologi. Men skal dansk robotindustri bevare konkurrencekraften i forhold til de øvrige robotnationer, er der behov for, at vi fortsat investerer massivt i forskning og innovation, siger Henrik Dam, rektor på Syddansk Universitet

Analysen viser videre, at netop samarbejdet mellem robotvirksomheder og de danske vidensinstitutioner er afgørende for, at Danmark hjemtager forsknings- og udviklingsmidler fra EU’s rammeprogram Horizon 2020, der bidrager til at styrke Danmarks innovationsevne på robotområdet. Siden 2014 er der sammenlagt hjemtaget knap en halv milliard kroner i forsknings- og udviklingsmidler fra Horizon 2020.


KUKA – Ny lineær robot forenkler automatiseringsprocesser på en række områder




KUKA udvider sin produktfamilie med et omfattende udbud af lineære robotter. Det nye skud på stammen, KR80L, medvirker til at optimere kundernes automatiseringsbehov på en række områder

Automatisering bliver stadig vigtigere inden for maskinbetjening og materialehåndtering. Enkel og nøjagtig bevægelse er et vigtigt krav til de lineære robotter, som benyttes til forskellige automatiseringsopgaver.

– Vores nye lineære robot KR80L vil give kunderne endnu flere muligheder for at automatisere deres smarte fabrik på en omkostningseffektiv måde, siger Joacim Lorentsson, salgschef hos KUKA Nordic.

KUKA's lineære robotter skaber fleksible løsninger.

KR80L kan for eksempel arbejde på et område på op til 45 meter og udstyres med flere ekstra aksler. Det kan også lade sig gøre at montere en
seksakset robot på en portalrobot og på den måde opnå en ekstrem fleksibel løsning til svejse- og maskinapplikationer. Den lineære robot er desuden hævet over arbejdsfladen, hvilket sparer utroligt meget plads.
– Dette gør den specielt velegnet til maskinbetjening og materialehåndtering over både små og store arbejdsområder.

Effektivitet og enkelhed udmærker KUKA's nye lineære robotter. Takket være forskellige slaglængder og tilvalg kobles forskellige maskiners og anlægs processer effektivt sammen.
– KUKA's lineære robotter benytter samme robotstyring, KRC4, som KUKA's industrirobotter, hvilket indebærer, at operatøren desuden meget let kan programmere robotten, siger Joacim Lorentsson.


Robotics Alliance – Ny national alliance skal styrke robot- og automationsindustrien




Erhvervsorganisationer og innovationsnetværk på tværs af Danmarks robot- og automationsindustri lancerer i dag partnerskabet Robotics Alliance

Robotics Alliance vil samle nationale og regionale erhvervsfremmeindsatser under ét og skabe en enklere, stærkere og mere fokuseret platform for branchens indsatser. Alt sammen med det klare mål at sikre de bedste vækstbetingelser for den boomende danske robot- og automationsindustri.

Robot- og automationsindustrien i Danmark er under hastig udvikling. Antallet af virksomheder og medarbejdere stiger og på få år er branchen vokset til at være en dansk milliardindustri, der nu er blandt verdenes førende indenfor udvikling af robotteknologi. Derfor tager det landsdækkende innovationsnetværk RoboCluster og erhvervs- og klyngeorganisationerne Odense Robotics, Sønderborg Vækstråd og UAS Denmark, som de første partnere, idag et vigtigt skridt mod én samlet erhvervsfremmeindsats for den danske robot- og automationsindustri og lancerer det nationale partnerskab Robotics Alliance. Initiativet støttes yderligere af BrainsBusiness i Aalborg:

  • Dét faktum, at der er skabt en ny global vækstindustri i Danmark, stiller helt nye krav til, hvordan vi udformer den offentlige erhvervsfremmeindsats, siger initiativtagerne bag Robotics Alliance. - Samtidig peger en ny erhvervsfremmelov på, at der er brug for en mere enkel og fokuseret indsats. Derfor har vi vurderet, at vi kan give den bedste hjælp til virksomhederne ved at pulje vores kompetencer og ressourcer i et nationalt partnerskab, fortæller partnernes direktører. 

I løbet af de seneste 20 år er det lykkedes den danske robotindustri at blive blandt de førende på det globale marked for udvikling og produktion af robotteknologi. Det betyder, at antallet af virksomheder og medarbejdere stiger år efter år. Industrien beskæftiger idag mere end 8.500 fuldtidsansatte med stigende jobprognoser og voksende milliardeksport. Samtidig er den danske robotindustri blevet en magnet for danske og udenlandske investeringer. 

  • Den danske robotindustri er en styrkeposition for Danmark, og det er afgørende, at vi skaber de bedst mulige rammer for virksomhederne. Der er et enormt globalt marked for robotter, og Danmark har skabt en global førerposition på et højteknologisk marked. Det skal vi værne om, og som interesseorganisation for mange af disse virksomheder er vi glade for, at mange gode kræfter nu samles om at gøre Danmark til et robotland i verdensklasse, siger Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri.

Virksomheder bakker op

Robotics Alliance vil sikre optimale rammebetingelser for branchen og skabe et dansk økosystem for robotter, droner og automation i international klasse. I kredsen er der enighed om, at hovedfokus skal være på at “lægge et ekstra lag” ovenpå de lokale indsatser og løfte nationale indsatser i flok - så som forskning og innovation, eksport og sikre kvalificeret arbejdskraft til de danske robot- og automationsvirksomheder. Blandt virksomhederne bliver nyheden modtaget positivt:

  • Jeg hilser Robotics Alliance varmt velkommen. I Danmark er vi rigtig dygtige til robotter og automation og det skal vi blive ved med at udvikle. Jeg tror, at rigtig mange virksomheder, herunder også min egen, kan få stor gavn af det brede partnerskab. Jeg kan kun se det som ren win-win for hele branchen, siger Casper Hansen, Adm. Direktør for Technicon i Hobro.

Partnerne, som i dag er gået sammen i Robotics Alliance, er ikke de eneste. Planen er, at det nationale partnerskab løbende bliver udvidet med flere partnere, der skal være med at sikre større sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen og at virksomheder uanset geografi bliver en del af indsatsen


Vil robotter overtage vores jobs?




Teknologien udvikler sig hastigt, og det kan virke som, at mennesker bliver overflødige

Automatisering, netsammenkoblede Industry 4.0-robotter og kunstig intelligens udvikler sig tilsyneladende så hurtigt, at det ikke er underligt, hvis vi føler, at den sidste opgave, vi har, er at slukke lyset, når vi forlader vores arbejdsplads. Men er det i virkeligheden det, der er ved at ske?

Med teknologiske fremskridt kommer prognoser, idéer og tanker, der er designet til at forudse, hvordan den nære og den fjerne fremtid kommer til at se ud. Som samfund har vi været her mange gange før. Da vores kontorer gik over til computere i 1980'erne, blev det forudsagt, at en stor række jobs ville forsvinde, og at papir snart ville blive overflødigt. Nu, hvor vi er et stykke inde i det 21. århundrede, ansætter arbejdsgivere stadig mennesker, og skrivebordene er stadig fyldt med papir.

Forudsigelser har en tendens til at fremhæve de positive og negative ekstremer. Ja, computere gjorde nogle stillinger unødvendige, men der blev i stedet skabt helt nye stillinger inden for IT og software for at erstatte dem. Og papirforbruget er helt sikkert blevet reduceret, men er dog ikke blevet sendt til historiens skraldespand. Så, hvis vi kigger på det lidt mere pragmatisk, hvilke jobs kommer robotterne så til at overtage, hvis de i det hele taget kommer til at overtage nogen?

Til dato har de fleste robotter påtaget sig gentagelsesprægede opgaver, hvor de er blevet programmerede til præcist at gentage processer med at samle komponenter op og placere dem eller male en bils karosseri. Sådanne opgaver er krævende for mennesker, enten fordi de er udmattende, indebærer dårlige arbejdsstillinger eller er skadelige for åndedrættet. Robotter kan påtage sig sådanne opgaver uden pauser og med maksimal præcision, hvilket resulterer i et større antal produkter i bedre kvalitet.

Men med tilføjelsen af flere følesanser, f.eks. via kraft- og momentmålere, kan robotter nu håndtere opgaver, der typisk kræver en mere fintfølende fornemmelse. Robotter kan f.eks. slibe og polere uensartede genstande, en opgave, som en kompetent operatør tidligere ville have haft ansvaret for. I sådanne situationer er der absolut grund til bekymring over, at en persons job erstattes.

I nogle tilfælde kan robotter arbejde side om side med os med opgaver, der overordnet set ikke er mentalt krævende eller farlige for mennesker. Ingeniører hos Ocado Technology er ved at udvikle en samarbejdsrobot, der hedder SecondHands, og som er udviklet til at understøtte teknikere med reparationsarbejde. Målet er at sikre, at robotten er proaktiv, når den understøtter arbejdet, og er opmærksom på sine omgivelser, hvilket gør den til en kompetent partner i den aktivitet, der arbejdes med. I et logistikcenter kan robotten på en sikker måde også arbejde med visuelle vurderinger af udstyr, der er i drift, hvilket ellers kan være for farligt for mennesker.

Inden for medicin kan samarbejdsrobotter også få en vigtig rolle. En positioneringsrobot, der er blevet udviklet af Medineering GmbH, kan sikre, at en række robotværktøjer fastholdes i en præcis position under invasiv kirurgi. Det første værktøj – en Endoscopic Guidance Robot – sikrer rystelsesfri positionering og præcis undgåelse af følsomt væv under operative indgreb. Denne tredje hånd erstatter ikke et medlem af operationsteamet under proceduren. Til gengæld frigør den ressourcer til de andre opgaver, der kræves af operationsteamet og reducerer samtidig omkostningerne til sådanne indgreb.

Andre slags robotter kan fysiske understøtte mennesker med gentagelsesprægede opgaver, der typisk medfører belastningsskader, men som de robotter, vi har nu, ikke kan oplæres i. Cray X er et exoskelet, der er udviket af German Bionic Systems, som kan anvendes til rygstøtte og hjælp under løft. At holde elværktøjer og arbejde under et køretøj på en produktionslinje kan være krævende for muskler og led. Sådanne exoskeletter støtter kroppen, mindsker belastninger og øger komforten under arbejdet.

Andre robotter findes inden for software som chatbots. Disse robotter understøttes af Deep Learning og kan arbejde med et vist niveau af naturlig sprogforståelse og interaktion. Mange virksomheder begynder med at teste disse robotter internt og bruger dem f.eks. til at håndtere IT-forespørgsler. Ved at følge en 80:20-regel kan de besvare mange almindeligt forekommende spørgsmål, der stilles, og samtidig genkende og videresende spørgsmål, der kræver menneskelig interaktion.

Ligesom med de mange teknologiske revolutioner, som menneskeheden har oplevet, er det ikke sandsynligt, at robotter overtager alle jobs. De mere enkle, hverdagsagtige og gentagelsesprægede opgaver er dog helt sikkert mest i farezonen. Men ligesom med computerrevolutionen vil væksten inden for robotteknologi og udviklingen af deres evner åbne for et væld af muligheder. Samfund og regeringer er forpligtede til at forstå disse ændringer og deres effekt og sikre, at vi er forberedte.

Og til en vis grad sker det allerede. Mange lande over hele verden har etableret STEM-programmer, der skaber mere opmærksom på robotteknologi inden for videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik. Det vil sikre, at næste generation af afgangselever er forberedte på en verden med flere robotinteraktioner. Og efterhånden som flere og flere stillinger i visse brancher er udsatte for at blive erstattet af robotter, er regeringer nødsagede til at sikre, at industrier og samfund har etableret de fornødne strukturer til at understøtte det med f.eks. efteruddannelser og omskoling.


Automation Modules – Plug and Play robotsystemer er vejen frem




Er det pengene værd at få lavet et skræddersyet robotsystem, eller er det bedre at købe et køreklar robotsystem?
Tit bliver robotsystemer speciallavet og kun kan klare et formål. Forretningsverdenen ændrer sig hele tiden, og et speciallavet robotsystem kan hurtigt blive forældet til opgaverne. Disse konstruktioner tager også tid at planlægge og bygge, da stort set alt skal laves fra bunden. Det koster tid og penge og har ofte lang indkøringstid. Derfor er et Plug and Play system ofte den bedste løsning. Med et Plug and Play system får du et standardprodukt, som med små justeringer kan tilpasses din forretning Med robotcellesystemet fra Automation Modules, får du en køreklar robotcelle. Du sparer en masse implementeringstid, og er klar til at producere allerede efter en 1 dags opstilling og 1 dags kursus. Automation Modules har lavet et fleksibelt robotcellesystem, der kan tilpasses efter dine behov.

KUKA lancerer en ny generation af deres mest successfulde robot serie




Kunder nyder godt af KR QUANTECs optimerede portefølje, kortere leveringstider, maksimeret fleksibilitet og lavere samlede ejerskabsomkostninger (total cost of ownership, TCO)

Automatiseringsspecialist KUKA har optimeret deres hidtil bedst sælgende produktserie: KR QUANTEC. Den nye generation kan bestilles fra januar og fremefter med den indledende leveringsstart planlagt til april 2019. Serien er blandt andet blevet optimeret hvad angår ydeevne, omkostningseffektivitet og fleksibilitet og tilbyder stadig den største nyttelast- og rækkeviddeportefølje på markedet inden for kategorien for høje nyttelaster.

KUKAs bedst sælgende robot bliver endnu bedre. Sidan lanceringen på markedet i 2010 er der blevet leveret over 100.000 robotter i KR QUANTEC-serien. Årsagerne til dette er høj pålidelighed og "universalrobottens" unikt brede spektrum af anvendelser i forhold til konkurrenternes. Robotterne er med deres nyttelast på mellem 120 og 300 kg designet til brug inden for næsten hvert eneste markedssegment – såsom bilindustrien, støberisektoren og det medicinske område, samt til bearbejdnings- og håndteringsopgaver.

"Vi har benyttet os af vores erfaring inden for området dynamisk automatisering til omstilling af KR QUANTEC-serien. Resultatet er en pålidelig, alsidig og effektiv kvalitetsløsning til morgendagens produktionslandskab.

Med den nye KR QUANTEC-generation, investerer kunderne allerede i dag i deres fremtidige produktion", siger Wolfgang Bildl, den ansvarlige produktleder.

Øget fleksibilitet, lavere udgifter, kortere leveringstider

Den nye generation af KR QUANTEC er blevet optimeret med en lang række forskellige forbedringer.

For eksempel er leveringtiderne blevet reduceret væsentligt som følge af et slankere modulsystem. "Samtidig med at vi har forbedret vores leveringstider kan vi også tilbyde vores kunder fleksible, skræddersyede robotter, der udgør en sund investering i fremtiden. Dette skyldes hovedsageligt en mulighed for at opgradere nyttelasten, høj tilpasning via varianter til særlige formål og tekniske optimeringer såsom kortere stopafstande eller et optimeret arbejdsområde", siger Wolfgang Bildl.

Det opdaterede design fører til en lavere samlet ejerskabsomkostning (TCO, total cost of ownership), eftersom tidligere vedligeholdelsestiltag er blevet delvist elimineret.

KR QUANTEC vil også være lettere at vedligeholde over længere tid: Nedetider og vedligeholdelseskrav minimeres via inkorporering af et nyt kabel- og energiforsyningssystemkoncept, samt en reduktion af antallet af reservedele (nøgleord: optimeret modulsystem). Den nye KR QUANTEC tilbyder derfor endnu højere tilgængelighed og en hurtigere opstartsfase.

Softwaretilføjelser: Nye bevægelsesmodes for optimal proceskvalitet

Den nye KR QUANTEC-generation er udstyret til yderligere "bevægelsesmodes". Disse findes som softwaretilføjelser, som sikrer optimal robotbevægelse til specifikke anvendelser. "Path-mode" giver mulighed for CP-bevægelse med større nøjagtighed og præcision, mens "dynamisk mode" øger hastigheden, hvorved cyklustiden ved flaskehalse i produktionslinjerne reduceres.

Bevægelsesmodes styrer robottens bevægelse dynamisk og udvider dens egenskaber, hvilket sikrer optimal proceskvalitet. De første bevægelsesmodes er planlagt at være tilgængelige i det andet halvår af 2019 og kan let indlæses via robottens controller.


DIRA – Danmark ligger stadig i toppen over lande der anvender flest robotter




Danmark ligger stadig i toppen, når det kommer til anvendelse af robotter. Det viser spritnye tal fra the International Federation of Robotics (IFR) årlige rapport, der netop er offentliggjort

I 2017 blev der blevet installeret rekordmange robotter – både globalt og i Danmark. Tal fra rapporten, som er indsamlet af blandt andre DIRA - Dansk Robot Netværk, viser, at der i 2017 blev installeret 774 nye robotter i Danmark, hvilket er 3% mere end i 2016.

Det er især vores høje lønninger og krav om bedre produktivitet, der er incitamenter til automatisering.

 - En af grundene til, at vi har så mange robotter i Danmark, er vores høje lønninger. Vi er et af de steder i verden, hvor det først kan betale sig at automatisere processer, uddyber Søren Peter Johansen, der er sekretariatsleder for DIRA, og tilføjer:

- Den øgede produktivitet, som automatiseringen resulterer i, gør det muligt for danske virksomheder at konkurrere med resten af verden. Det medfører et mersalg, der kræver flere hænder i de processer, der ikke kan automatiseres. Således er automatiseringen i Danmark indirekte med til at fastholde og skabe flere arbejdspladser herhjemme.

Små- og mellemstore virksomheder har taget robotterne til sig
Rapporten viser også, at der i 2009 var 132 robotter i Danmark per 10.000 medarbejdere, hvor der i 2017 var 230 robotter per 10.000 medarbejdere. Danmark overgås dermed i Europa kun af Tyskland med 322 robotter per 10.000 medarbejdere og Sverige med 240 robotter per 10.000 medarbejdere i fremstillingsindustrien.

Det er et højt tal taget i betragtning, at der ikke eksisterer nogle bilproducenter i Danmark, fortæller Søren Peter Johansen.

- Vi har rigtig mange robotter i Danmark, og ser man bort fra automobil- og elektronikindustrien, er vi formodentligt det land i verden med flest robotter per medarbejder, og det er på trods af, at vi kun har få store produktionsvirksomheder, siger Søren Peter Johansen og tilføjer:

- Det er et tegn på, at de små- og mellemstore virksomheder i Danmark har taget robotterne til sig.

Danmark skal fortsat kæmpe for titlen som robotnation
De positive tal er dog ikke en anledning til at læne sig tilbage, siger Søren Peter Johansen.

- Det må dog ikke være en sovepude for virksomhederne. Når vi kigger på udviklingen globalt, ser vi, at stigningen i Asien gennem flere år har været tocifret. Derfor er der fortsat brug for, at danske virksomheder investerer i automatisering, så vi fremadrettet kan konkurrere med den fremadstormende industri fra f.eks. Asien, afslutter han


Øget montagefleksibilitet med ABB’s nye loftmonterede SCARA robot




ABB introducerer ny hurtig, præcis og omkostningseffektiv loftmonteret SCARA robot, der sparer plads og øger montagefleksibiliteten

Robottens væsentligste applikationer er:

-          Montage og test

-          Materialehåndtering

-          Pick & place opgaver

Af fordele kan bl.a. nævnes:

-          Pladsbesparelse og øget fleksibilitet

-          Høj gentagelsesnøjagtighed via ABB's enestående motion controle

-          Høj cyklustid medfører øget produktivitet


Universal Robots forærer guld-cobot væk




For at fejre sit forrygende globale salg af samarbejdende robotter, vil Universal Robots forære en unik og gratis guld-cobot til den kunde, som bestiller cobot nummer 25.000

25.000 solgte cobots på verdensplan – det skal fejres! Derfor forærer Universal Robots sin første og eneste guldversion af deres poplære cobot væk til den heldige kunde, hvis ordreseddel noteres i salgssystemet med det magiske nummer, 25.000.

Denne specielle cobot fremstilles kun i ét eksemplar. Den har led i varm guldfarvet lak og bliver dermed en helt anderledes version af Universal Robots' ellers ikoniske blå og grå cobots. Guldcobotten vil blive fremstillet som enten UR3, UR5 eller UR10 model, alt efter hvad ordre nummer 25.000 er på.

"Med denne historiske milepæl fejrer vi Universal Robots' evne til at sætte vores kunder i stand til at skabe succes, innovation og positive ændringer på arbejdspladsen med de kollaborative robotter," siger Jürgen von Hollen, president for Universal Robots. Han fortsætter:

"Guldversionen af vores robot afspejler vores fortsatte engagement for at gøre robotteknologens enorme potentiale tilgængeligt for alle."

Siden lanceringen af den første cobot i december 2008 er Universal Robots' cobots blevet brugt i utallige brancher fra fødevareproduktion til videnskabelig research. Cobots udfører opgaver som industriel montage, "pick and place" og kvalitetseftersyn. Universal Robots har til dato solgt mere end 21.000 robotter og er global brancheleder.

I modsætning til konventionelle robotløsninger er Universal Robots' cobots skabt til at arbejde hånd i hånd med mennesker. Det giver maksimal effektivitet og skaber flere muligheder for samarbejde mellem ansatte og robotter. De ekstremt alsidige cobots kan klare en lang række opgaver og har den hurtigste tilbagebetalingstid i branchen. Det gør dem til en realistisk mulighed også for mindre virksomheder.

Ved at koble menneskelig opfindsomhed og det høje niveau af præcision, som robotautomatisering kræver, har Universal Robots transformeret automatisering verden rundt, én cobot ad gangen


Teknologisk Institut – Det danske robotmiljø får nøglerolle i stor europæisk robotsatsning




Danmark, der efterhånden beskæftiger tusinder af ansatte inden for robotbranchen, kommer nu til at få en hovedrolle i et stort, europæisk robotprogram
Intet mindre end fjorten partnere – heriblandt tre danske – fra otte forskellige lande har iværksat Robot Union: Det første europæiske robot-accelerationsprogram finansieret af EU med et formål om at opdage, støtte og finansiere projekter i robotindustrien. I løbet af de næste tre år vil Robot Union udvælge 40 startups eller små og mellemstore virksomheder, der skal udvikle innovative robotprojekter inden for fire industrisektorer: Fremstilling, agro-fødevarer, sundhed og civil infrastruktur. De tre danske partnere i projektet er Odense Kommune, MADE og Teknologisk Institut. - Robot Union er med til at cementere Danmarks plads på den europæiske robotscene ved at udvide det i forvejen stærke udbud af tilbud til start- og scale-ups inden for robotics. Gennem projektet vil danske og europæiske robotvirksomheder kunne få adgang til teknologi og knowhow hos Teknologisk Institut, siger centerchef ved Robotteknologi på Teknologisk Institut, Kurt Nielsen. Hver af de udvalgte virksomheder vil modtage op til 223.000 euro – godt 1,6 mio. kr. – til de indledende finansieringsfaser samt adgang til teknologisk udviklingsstøtte fra europæiske teknologicentre. Det drejer sig om Teknologisk Institut i Danmark, VTT Technical Research Centre of Finland, TU DELFT i Holland, Tecnalia i Spanien og PIAP i Polen. De virksomheder, der præsterer bedst, kan opnå yderligere 7,5 mio. kr. i ekstern venture funding. - Det er virkelig stærkt, at det lokalt forankrede robotinvestornetværk nu får en europæisk dimension, som er med til at understrege vores ambition om at være førende inden for robotteknologi på verdensplan, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, om projektet. Robot Union adresserer to hovedudfordringer, som er med til at forhindre udviklingen og markedsoptagelsen af robotteknologier: De stigende omkostninger ved udvikling af en prototype og manglen på bevidsthed omkring det store potentiale, som robotteknologi repræsenterer for entreprenører og startups. En af de øvrige danske partnere i Robot Union er MADE – Manufacturing Academy of Denmark. Siden lanceringen i 2014 har MADE drevet forsknings- og innovationsprojekter, blandt andet inden for brugen af robotter i industrien, hvor store virksomheder, små nichevirksomheder, teknologiske specialister og forskere samarbejder om at løse konkrete udfordringer i industrien. - Den samarbejdsmodel og de gode erfaringer, vi har med modellen, gør vi nu brug af i Robot Union. Vi forbinder de små robotvirksomheder, som vi har mange af i Danmark, med store virksomheder inden for sektorer, der efterspørger flere automationsløsninger, siger Merete Nørby, der er international chefkonsulent hos MADE

Teknologisk Institut – Samarbejdende robotter skal være lettere at sikkerhedsgodkende




Vejen til sikkerhedsgodkendelse af samarbejdende robotter skal være kortere. Nyt, fælleseuropæisk projekt skal løfte arbejdsmiljøet for de såkaldte cobots

Markedet for robotter, der arbejder tæt sammen med mennesker, forventes at stige voldsomt i de kommende år. Lige nu kan proceduren for sikkerhedscertificeringen af disse robotter dog være uoverskuelig og meget tidskrævende. Fem europæiske vidensinstitutter - med danske Teknologisk Institut i spidsen – er derfor gået sammen med en fælles mission om at gøre det langt nemmere at løfte arbejdsmiljøet og produktiviteten med kollaborative robotter.

Initiativet hedder COVR og finansieres af EU. COVR skal bidrage til at øge sikkerheden for mennesker og robotter, der deler arbejdsrum i produktioner rundt omkring i verden.

- Kollaborative robotter er ikke ude i fremtiden. Markedsparate teknologier er klar til at blive sat ind i produktionen allerede nu. En af hovedårsagerne, til at vi ikke ser flere sande kollaborative robotter i brug, er, at sikkerhedscertificeringen er meget kompleks, siger centerchef og projektkoordinator Kurt Nielsen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Hvis ikke lovgivning og standarder på området bliver nemme at tilgå, forstå og anvende, så ender de med at forhindre implementeringen af kollaborative robotter. Derfor er et af projektets hovedformål således at levere en samlet, overskuelig ramme for sikkerhedsgodkendelse af kollaborative robotter, som er tilgængelig for alle.

- Med så mange forskellige Direktiver og standarder hersker der meget tvivl om, hvilke tests der er nødvendige for at kunne garantere sikkerheden af en kollaborativ robot.
Vi er nødt til at ensrette godkendelsesmetoder – og i virkeligheden hele tilgangen til sikkerhed – på en mere effektiv måde, som er fyldestgørende for alle involverede i godkendelsesprocessen, siger Kurt Nielsen.

Lige nu er der ifølge José Saenz fra Fraunhofer IFF i Tyskland – en af partnerne i projektet - ikke nok folk, der kender til og forstår sikkerhedsstandarderne vedrørende robotteknologi.

- Der findes ikke en veletableret praksis, når det kommer til at verificere sikkerheden for kollaborative robotter, og generelt er det for vanskeligt for virksomheder at bringe nye, kollaborative robotter ind i deres produktion, siger han.

COVR består af Teknologisk Institut, italienske National Research Council, tyske Fraunhofer IFF, franske Alternative Energies and Atomic Energy Commission og hollandske Roessingh Research and Development.

Alle med en idé relateret til sikker kollaborativ robotteknologi er inviteret til at være med i projektet. De kan nemlig søge om en såkaldt ”Award” - enten alene eller i et konsortium. Til hver Award hører der en finansiering på op til €60.000 – knap 450.000 kroner - med. Første mulighed for at søge om en Award bliver i efteråret 2018


Hoyer – Robotter leverer sterilt udstyr til operationer




Danske Gibotech, der fremstiller robotter og automatiksystemer, skal levere en sterilcentral til Rigshospitalet i København. I hospitalets nederste etage er det fremover robotter, der skal fragte rene instrumenter frem til operationsstuen

Når kirurger og sygeplejersker skal bruge skalpeller, sakse og lignende ved operationer, er det essentielt, at udstyret er rent og sterilt. Hidtil har det været en manuel opgave at levere det sterile udstyr, men fra udgangen af 2018 bliver menneskelige hænder erstattet af AGV´er, shuttle-transportvogne, lagerrobotter og miniloads i en fuldt automatiseret sterilcentral på Rigshospitalet, udviklet af logistikvirksomheden Gibotech. En lignende central er også på vej ved Herlev Hospital.

– Tidligere var hospitalerne afhængige af, at der var personale til rådighed til at pakke udstyr og vogne til operationerne.  Hvis én var syg eller noget gik galt, stod der måske et helt hold på operationsstuerne, der ikke kunne komme i gang. Fremover kører det hele fuldautomatisk, fortæller Mikkel Bjerregaard, der er Sales Director i Gibotech. 

Fuldautomatik og præcision

I det nye automationssystem booker hospitalets ansatte operationsudstyr samtidig med, at de bestiller en operation. Systemet sørger for, at vogne i kælderen står klar til at blive kørt til operationsstuen på den planlagte dag. Dermed sikrer man, at operationerne bliver udført på den aftalte tid.

– Containerne, hvori operationsudstyret bliver transporteret, åbnes og tømmes automatisk. En tur igennem autoklaven sikrer, at udstyret er sterilt og softwaren holder styr på, at containeren kommer til den rigtige operationsstue. Automationssystemet overvåger steriliseringsdataene og sikrer, at udstyret bliver sendt til re-sterilisering, hvis det overskrider tidsbegrænsningen, forklarer Mikkel Bjerregaard.

Sterilcentralen skal, udover at servicere hospitalet i Danmarks hovedstad, også forsyne mindre hospitaler i regionen. Disse hospitaler nedlægger deres egen sterilcentral og får leveret udstyr fra automationscentralen i Rigshospitalets kælder.

Proaktivt samarbejde

Gibotech konstruerer i høj grad selv baner, gribere og udstyr, ligesom de selv udvikler softwaren til systemet. De designer banerne helt ned i detaljen, og indkøber specifikke dele fra forskellige underleverandører. Én af underleverandørerne til projektet er Hoyer, der har leveret tandremme og hjul.

– Hoyer har leveret en samlet pakke, der både indeholder produkter af høj kvalitet og specialviden. Vores konstruktører blev inviteret med til fabrikken i Italien. Vi vurderer det selvfølgelig positivt, at Hoyer går proaktivt ind i samarbejdet, siger Mikkel Bjerregaard.

Også hos Hoyer har man været glade for samarbejdet. Med udgangspunkt i Gibotechs krav og ønsker til remmenes funktion og anvendelsesmiljø blev de indledende løsningsforslag hurtigt og sikkert tilpasset, så den færdig løsning kom på plads.   

­– Vi har samarbejdet tæt med Gibotech for at sikre, at vi kunne opfylde deres krav til kvalitet, levetid og driftssikkerhed. Da dimensioneringen og typen var på plads, kunne vi sammen med vores leverandører komme med de bedste løsninger. Under besøget på fabrikken i Italien kunne medarbejdere i Gibotech se, hvordan remmene bliver produceret, og hvad de skal være opmærksomme på, når de designer nye systemer fremadrettet, siger Carsten Jakobsen, Key Account Manager i Hoyer Transmissions.

Fakta om sterilcentralen

  • I miniload-lageret flytter robotter 100 kasser ind og ud hver time
  • Der er 12.880 lagerpladser, og kasserne bliver plukket i op til 22 meters højde.
  • Hoyer har leveret tandremme af 2 forskellige typer samt de hjul, der driver remmene.

Fakta om Gibotech

  • Gibotech udviklede i 2011 en sterilcentral til Gentofte Sygehus og har siden da markeret sig som vigtig aktør på markedet for logistikløsninger i hospitalssektoren.
  • Foruden sterilcentralen på Rigshospitalet, skal Gibotech også automatisere sterilcentralen på Herlev Hospital. De to sterilcentraler koster hver 500 mio. kr. og bliver fulgt med stor international interesse.

Universal Robot – Samarbejdende robotter er for alvor flyttet ind hos mindre produktionsvirksomheder




Indtil for ret få år siden var robotteknologi forbeholdt de store produktionsvirksomheder

Men inden for de seneste år har flere og flere mindre virksomheder taget en ny generation af lette, samarbejdende robotter (cobots) i brug i produktionen.

Det er en tendens, man tydeligt oplever hos Universal Robots. Mindre produktionsvirksomheder har ofte brug for løbende at kunne omstille produktionen. For de fleste er det umuligt at have dedikerede samle- og pakkelinjer, og mange flytter ansvaret for emballering rundt mellem et begrænset antal medarbejdere, fortæller Per Kloster Poulsen, Regional Sales Director for Skandinavien og Storbritannien hos Universal Robots.

”Med robotteknologi i produktionen kan de gentagne manuelle opgaver som emballering, pakning og palletering håndteres langt hurtigere. Medarbejderne kan frigøres fra det belastende arbejde og i stedet tage sig af andre ting. Det betyder mere afvekslende arbejde, og ældre medarbejdere kan blive længere på arbejdspladsen,” siger Per Kloster Poulsen.

Alsidige robotter udfører forskellige opgaver
En af de ting, der gør robotterne anvendelige i de mindre virksomheder, er deres alsidighed. Robotterne, som både er holdbare og nemt kan flyttes rundt på arbejdspladsen, har typisk en løfteevne på mellem 3 og 10 kilo og kan integreres med et stort antal sensorer, gribere og andre værktøjer.

”De små, samarbejdende robotter er utroligt alsidige, og på den måde kan de bruges i hele fabrikken,” forklarer Per Kloster Poulsen og uddyber: ”En mindre produktionsvirksomhed kan for eksempel bruge en letvægtsrobot til at samle produkter fra transportbåndet og stable dem på en palle – og ved hjælp af integrerede sensorer og gribere sikrer man, at den korrekte mængde produkter stables. På blot få minutter kan robotten omprogrammeres og flyttes, og tilbehøret kan modificeres til at emballere hele pallen med plastik.”

Nem programmering og omprogrammering
En anden væsentlig årsag til, at letvægtsrobotterne for alvor er ved at finde vej til de mindre virksomheder, er økonomien. Der er ingen af de traditionelle omkostninger til specialprogrammering, opsætning og afskærmning af robotterne, og den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for de fleksible letvægtsrobotter er derfor i nogle tilfælde mindre end seks måneder.

”Letvægtsrobotterne er intuitive og nemme at programmere. Det gør dem perfekte til mindre produktioner og mange gentagne opgaver. Hvis arbejdsgangen ændrer sig, kan produktionsvirksomhederne nemt og hurtigt omprogrammere og omstille robotterne til andre opgaver på fabrikken – og det kan gøres af stort set alle medarbejdere, også selv om de ikke har erfaring med robotteknologi,” udtaler Per Kloster Poulsen.


Robotter skal sortere storskraldet




Når borgerne fremover sætter gamle møbler og skrammel ud til storskrald, så skal det sorteres af robotter

Det er målet med et projekt, der netop har modtaget 12,8 mio. kroner i tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriet. I alt er der givet tilskud for 46,7 mio. kroner til projekter, der skal udvikle ny miljøteknologi.

Gamle tørrestativer, sofaer og brædder, som bliver hentet som storskrald hos danskerne, ender for det meste med at blive brændt. I et nyt projekt vil Vestforbrænding i Glostrup udvikle et anlæg med robotter, der automatisk kan sortere storskraldet. Hvis det lykkes, vil det være det første anlæg af sin art i verden og vil betyde, at langt mere affald kan genanvendes.

Projektet er et af to såkaldte fyrtårnsprojekter og er støttet med 12,8 mio. kroner af Miljø- og Fødevareministeriets pulje til udvikling af miljøteknologi. Målet med projektet er at genanvende 12.500 ton storskrald mere end i dag, hvilket svarer til, at yderligere tre pct. af husholdningernes affald kan genanvendes
- Det er vigtigt, at vi finder smartere måder at håndtere affaldet på og får genanvendt mere. Dansk miljøteknologi er med langt fremme, når det gælder om at løse miljøproblemer. Det skal vi bakke op om. På den måde får vi selv gavn af de gode idéer, samtidig med at vi skaber eksport og arbejdspladser for danske virksomheder. Projektet på Vestforbrænding åbner mulighed for at genanvende en type affald, som lige nu ikke bliver genanvendt. Forhåbentligt kan det føre til, at vi kan genanvende flere slags affald og dermed udnytte ressourcerne i affaldet bedre, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

I alt er der uddelt 46,7 mio. kroner til projekter under Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Programmet (MUDP). 19 mio. kroner går til to fyrtårnsprojekter, som bl.a. handler om store demonstrationsprojekter i fuld skala, mens en række små- og mellemstore projekter har modtaget ca. 28 mio. kroner.

Mindre vandspil, energibesparelser og bedre vandkvalitet
Det andet fyrtårnsprojekt i årets støtterunde handler om en mere ressourcebesparende måde at filtrere vand på et vandværk. Aarhus Vand vil optimere produktionen af drikkevand ved at teste en bedre måde til sandfiltrering. Det skal give vandværkerne en større kapacitet, en halvering af vandspildet i produktionen, energibesparelser og bedre vandkvalitet. I første omgang vil Aarhus vand lave forsøg på to vandværker i Aarhus og Odense.

De to projekter har et stort eksport- og erhvervspotentiale, og det er netop elementer, som MUDP-bestyrelsen har et stort fokus på.
- Vi har store forventninger til potentialet i de to projekter. Vi kan se, at MUDP-tilskud ofte fører til øget beskæftigelse og eksport hos virksomhederne, og det ser jeg stor mulighed for i de nye fyrtårnsprojekter, siger MUDPs næstformand, Jørn Rasmussen.

En evaluering af MUDP viste i oktober, at de 336 virksomheder, der siden 2006 har deltaget i MUDP-projekterne, har haft en vækst i beskæftigelsen på 11 pct. samtidig med at beskæftigelsen er faldet med fire pct. i hele det danske erhvervsliv. For hver million støttekroner forventer virksomhederne at have seks ansatte - heraf tre ny-ansættelser - beskæftiget med teknologien 2 år efter projektafslutning.

Mange virksomheder kigger ud over landets grænser, når de modtager MUDP-støtte. Deltagerne forventer, at 56 pct. af den øgede omsætning tre år efter projektafslutning skal afsættes i udlandet.

 


Mikro-robotter i hjernen skal bekæmpe Parkinsons




Forskere fra Aarhus Universitet har lige startet et kæmpe EU-projekt op, der har til formål at udvikle mikroskopiske LED-robotter, som kan kurere bevægelsesforstyrrelser inde fra selve hjernen

Med en saltvandsindsprøjtning på over 28 mio. kr. fra det prestigefyldte EU-rammeprogram Future and Emerging Technologies (FET) håber danske forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet at udvikle en lille bitte robot, som har potentiale til at blive et kvantespring inden for helbredelsen af bevægelsesforstyrrelser som eksempelvis Parkinsons sygdom.
 
Projektet, som har fået navnet STARDUST, har nemlig til formål at udvikle trådløst kontrollerede mikroskopiske anordninger, der inde fra selve hjernen kan belyse udvalgte neuroner med LED-lys og medicinere udvalgte hjerneceller. Noget, der aldrig er blevet gjort før:
 
"Hidtil er elektrisk stimulering blevet brugt i hjernen på en måde, hvor alle neuroner i det målrettede område bliver påvirket. Med dette projekt rammer vi kun udvalgte, individuelle neuroner ved hjælp af optogenetik med en trådløs mikroskala-robot," siger Farshad Moradi, lektor ved Institut for Ingeniørvirksomhed, Aarhus Universitet.
 
Hvis projektet lykkes, bliver robotten, som blot måler 0,2 x 0,2 x 0,2 millimeter, uhyre alsidig, idet den både kan modulere hjernens kredsløbsaktiviteter med kunstigt lys, levere lægemiddelstoffer direkte til hjernen og måle signaler fra hjernecellerne. Strømforsyningen er trådløs, idet robotten skal høste energi fra ultralyd ved hjælp af en piezoelektrisk enhed.
 
"Den største udfordring bliver at fodre robotten med tilstrækkelig energi. Derfor er vi nødt til at bruge meget, meget effektive materialer og enormt strømbesparende elektriske kredsløb," siger Farshad Moradi.
 
Projektet startede op den første november og løber i fire år. STARDUST finansieres af FET, som er en del af EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020.
 
"Hvis vi lykkes med dette projekt, kan det få enorm betydning for den kliniske behandling af en lang række lidelser, der spænder fra Parkinsons sygdom til kræft," siger institutleder Thomas Toftegaard, Institut for Ingeniørvidenskab.


KUKA – Enklere robotinstallation med KUKAs nye ready-to-use-pakke




Automatisering med robotter er en voksende trend i industrien. For at imødekomme behovene i den nye æra har KUKA udviklet konceptet Ready2_Use, som består af prækonfigurerede pakkeløsninger, som kræver færre forkundskaber i robotprogrammering og integration

En vigtig del af KUKAs strategi for fremtiden er at se ud over den enkelte Robot ved at imødekomme kundernes behov for effektivisering i produktionsprocessen. Et led i det arbejde er at skabe forskellige, færdigintegrerede Ready2_Use-løsninger, som gør det lettere at installere og sætte en robot i drift.

- Med Ready2_Use vil vi bidrage til, at virksomheder lettere kan automatisere deres produktionsprocesser for at spare både tid og penge, siger Joacim Lorentsson, salgschef hos KUKA Nordic.

Vi vil tilbyde pakker til vidt forskellige automatiserede oplysninger, f.eks. Til svejsning, materialehåndtering og maskinforarbejdning. 
 
KUKA lancerer nu den første del af konceptet, Ready2_Grip, som er en udstyrspakke inklusive pneumatiske gribere beregnet til anvendelse med KUKAs robotserie KR AGILUS. I alt findes 20 forskellige Ready2_Grip-pakker med hardware og software tilpasset ud fra brugerens behov.
 
- Ready2_Grip medfører mange fordele for kunden. Den er testet og dokumenteret ved levering, hvilket mindsker risikoen for fejl og sparer dyrebar tid, da den kan tages i brug i produktionen med det samme, siger Joacim Lorentsson og konstaterer:

- Takket være vores Ready2_Use-løsninger kan kunderne effektivisere sine robotinvesteringer og på den måde hurtigere skifte til ny lønsom teknik


Teknologisk Institut – Ny robot kan trække ribben fra brystflæsk




DMRI, Teknologisk Institut, har udviklet en robot, som kan trække singleribs fra svine brystflæsk. Det kan erstatte belastende arbejde på slagterierne.

Danish Meat Research Institute, DMRI, på Teknologisk Institut har udviklet en robot, som automatisk kan trække enkelte ribben fri fra svinebrystflæsk. Derved kan slagterierne automatisere en belastende arbejdsgang, hvor slagteriarbejderne i dag manuelt løsner ribben fra brystflæsket inden det videreforarbejdes til det japanske og koreanske marked.

- Udstyret har længe været efterspurgt, da det vil fjerne flere belastende arbejdsfunktioner og derigennem øge produktiviteten og samtidig forbedre arbejdsmiljøet på slagterierne, siger faglig leder Carsten Jensen, DMRI, Teknologisk Institut.

I singleribs udstyret scannes brystflæsket først gennem en røntgen scanner. Det indscannede 2D billede analyseres og bearbejdes i en computer. Derefter sendes ordrer til en industrirobot, der fører et specialværktøj ned til brystflæskets ribben og løsner dem tre ad gangen - indtil alle 12 ribben er løsnet. Konceptet fik stor interesse på IFFA messen i Tyskland sidste år.

DMRI og det ny fusionerede Frontmatec, Tandslet, har indgået en aftale om færdigudvikling, salg og service af den nye avancerede robot, som forventes klar til implementering på den første slagtelinje først i 2018

- Udviklingen er et godt eksempel på DMRI's nye udviklingsstrategi, som fokuserer udviklingsindsatsen på standardplatforme, samtidig med at den sikrer, at det færdige produkt er tilpasset de enkelte slagterivirksomheder og som dermed gør teknologien relevant for mange kunder. Udviklingen er nu i langt højere grad brugerdrevet, og på den måde opnås der både hurtigere udviklingstider og synergi i forhold til samarbejdspartnernes ressourceforbrug, konstaterer Carsten Jensen.

Samarbejdsaftalen mellem Frontmatec og DMRI blev underskrevet den 17. marts 2017 af managing director Andreas Jensen, Frontmatec, Tandslet, og faglig leder, Carsten Jensen, DMRI, Teknologisk Institut


Schneider Electric – Innovativ pakkerobot giver nye muligheder for fleksibilitet i produktionen




Nordbo Systems har i samarbejde med Schneider Electric bygget en innovativ robot, som kan bringe automation ind i endnu flere virksomheder. Med stor mobilitet og hurtig omstilling til nye opgaver bringer Nordbo Cube nu nemt smart machines og automation ind i produktionshaller af alle størrelser. Chokoladegiganten Toms Group har med stor tilfredshed testet maskinen i sin produktion

Mere automation er fremtiden for danske produktionsvirksomheder, hvis de skal øge konkurrenceevnen og overleve i et globalt marked med hård konkurrence. Derfor har Nordbo Systems i tæt samarbejde med Schneider Electric udviklet den revolutionerende nye robot Nordbo Cube. Den baner vejen for, at smarte robotter nu også kan flytte ind i produktionshallerne hos de mindre og mellemstore virksomheder.

En af de unikke fordele ved Nordbo Cube er, at robotten på meget kort tid kan flyttes og omstilles til andre opgaver. Netop det åbner dørene til de mindre og mellemstore produktionsvirksomheder, som ikke har automatiseret deres produktion i samme omfang som de store virksomheder, fortæller Leo Zhou fra Nordbo Systems:
"Udfordringen for de mindre og mellemstore virksomheder har hidtil været, at deres produktion ikke er stor nok til, at det har kunnet betale sig at investere i en robot. Dermed er de gået glip af de gevinster og det potentiale,der ligger i øget automatisering af manuelle arbejdsprocesser," siger Leo Zhou. 

God business case
Nu kan virksomheder investere i en enkelt robot og bruge den til flere forskellige opgaver i løbet af fx en uge. Med en størrelse på kun 1 x 1 x 2 meter kan Nordbo Cube på få minutter flyttes til en ny produktions- eller pakkelinje. Og takket være smart programmering med teach-funktion kan robotten hurtigt lære den nye arbejdsopgave og sættes i drift - uden at slutkunden skal have fat i en programmør til at skrive et nyt program.

"Konceptet er mobilt, modulært og skalerbart, og robotten giver effektivitet og besparelser her og nu. Investeringen er tjent hjem igen meget hurtigt. Det er en god business case, også for de mange virksomheder, som ikke har 24/7-drift på alle deres produktionslinjer," siger Leo Zhou.
En virksomhed med flere produktionslinjer, der ikke er i drift hele tiden, er den kendte, danske chokoladeproducent Toms Group. Her har teknisk projektleder Ole Larsen og hans kolleger testet den innovative robot, og resultaterne er positive. Ole Larsen fortæller:
"Vi har et ønske om at effektivisere nogle af processerne i vores produktion og pakning. Men en del af vores produktion er sæsonbetinget, og det har indtil nu stået i vejen for vores ønske om at automatisere."

Nye muligheder
Ole Larsen fra Toms Group forklarer, at der er ikke fornuftig økonomi i at investere store summer i en robot, som er fastmonteret til en bestemt produktionslinje, hvor den kun kan udføre én bestemt opgave. Men Nordbo Cube åbner nye muligheder, og Toms Group har testet robotten til pick & place på to forskellige produktionslinjer.

"Den har ansporet os til at se med friske øjne på, hvordan vi kan automatisere processer, så det giver mening for os. Business case'n ser helt anderledes ud, når vi kan bruge en robot til flere forskellige opgaver, hvor og når vi har behov for det," siger Ole Larsen.
Han tilføjer, at de to tests er forløbet tilfredsstillende, og han forventer at køre et tredje testforløb sammen med Nordbo Systems.

Skoleeksempel på innovation
Hos Schneider Electric er Jan Kalhøj, Vice President for industrisegmentet, begejstret for samarbejdet med Nordbo Systems - og ikke mindst de nye muligheder, den innovative robot giver:
"I Schneider Electric fokuserer vi knivskarpt på at udvikle komponenter og løsninger til smart machines. Vi vil gøre intelligent automation tilgængelig for så mange virksomheder som muligt. Nordbo Cube er et skoleeksempel på innovation, som virkelig skaber værdi for slutkunderne," siger Jan Kalhøj.

Kortere udviklingstid - fordele til slutkunden
Schneider Electric har leveret praktisk taget alle dele til Nordbo Cube: En PacDrive P4 Compact deltarobot, en kraftfuld PacDrive 3 LMC 201 motion controller, Lexium servodrev, Magelis operatørpanel og ikke mindst den integrerede software SoMachine Motion.

"Alene det, at softwaren er integreret gennem hele applikationen, er en stor fordel for os som udviklere. Vi har en kortere udviklingstid, og vi kan designe et meget brugervenligt interface til slutkunden," siger Leo Zhou fra Nordbo Systems.
Han fremhæver også fordelene ved den meget kraftfulde LMC 201 motion controller, som har indbygget conveyor belt sync og desuden håndterer visionssystemet i applikationen. Det eliminerer behovet for at investere i flere controllere og sparer plads i styreskabet - altsammen til slutkundens fordel


KUKA – Branchens største robot hos Multicut




Den største Kuka-installation i Danmark, og samtidig branchens største robot, står hos Multicut A/S i Vildbjerg, hvor den supporterer et FMS-anlæg med fire CNC-bearbejdningscentre i den helt store og tunge ende

På de første seks måneder har den store Kuka-robot hos Multicut allerede flyttet godt 10.000 tons ind og rundt i bearbejdningscellerne samt ud igen.
"Det er ubestridt den største robot, som vi har haft med at gøre, og således også en karl, der kan tage ved, og få flyttet emnerne ind og ud af arbejdsstationerne," siger QRS´ tekniske chef Hans Jørgen Gam, der har stået for robotdelen ved Multicuts FMS-celle.
 
Den sidste station, inden emnerne forlader FMS-anlægget, omfatter således en anden, mindre Kuka-robot, som fræser og afgrater hullernes kanter, så de bliver helt glatte, og herefter er klar til brug. Fræse- og afgraterobotten anvender Kukas Force Torque Sensor-system, så operationen kan kompensere for emnernes rimeligt store variationer.
Hans Jørgen Gam er i forvejen godt inde i virksomhedens robot-brug, hvor det er blevet til mange installationer ved maskinerne gennem årene. Alle er de fra Kuka, og opstillet i umiddelbar tilknytning til Mazak-maskiner.

"Det store anlæg, hvor der indgår fire Vision Wide V-Tec-maskiner, som Multicut selv har hjemkøbt fra producenten på Taiwan, er en løsning, hvor de store, tunge emner skal håndteres og slutbearbejdes. Der findes flere varianter, så vi har også skabt forskellige fiksturer ligesom robottens aggregater er tilpasset de forskellige emnestørrelser," fortæller Hans Jørgen Gam.
 
For QRS er det en sand Turn Key-løsning, hvor man i samarbejde med Multicut har fundet frem til ønskerne, og så specificeret en løsning, der stemmer overens med de krav, der er stillet. I hallen er der arbejdet intensivt over seks uger, så man kunne tage spån i henhold til planen, seks uger efter at opstillingen var indledt.

SIKKERHED I FOKUS
Selv om installationen er gået hurtigt, og der er kørt emner igennem hele tiden, er der sideløbende optimeret i FMS-cellen.
"Vi har stort set hele vejen igennem projektet fået den næsten ubemandede drift til at snurre. Noget har vi så kunnet gøre bedre hen af vejen, gennem den løbende dialog med Multicut, men helt grundlæggende, så er den plan, som vi sammen har lagt, også den plan, der er realiseret," siger Hans Jørgen Gam.
 
Sikkerhed i produktionen har været vigtig. Det nytter ikke noget, at der bliver boret flere huller, hvis det samtidig også betyder, at det skaber risiko for fejl. Her er robotten et stort aktiv:

"Det er naturligvis vigtigt, at arbejdsgangene passer, så robotten loader ét sted, samtidig med at de tre øvrige centre kører, så vi får høj udnyttelse af maskinkapaciteten. Vi har udnyttet Kuka-robottens styring fuld ud, så der både er sikkerhed for at emnet placeres rigtigt forud for bearbejdningen, og efterkontrol, når vi tager emnet ud igen," siger Hans Jørgen Gam.
Når emnerne er så store, og ikke 100 procent plane, som det er tilfældet her, så skal der ikke meget til for at hullet kan flytte sig. Det er der imidlertid taget højde for, så der bores, nøjagtigt dér, hvor der skal bores.
 
Multicut har opstillet ønskerne til hvor meget, der skal igennem, og så har Hans Jørgen Gam stort set haft frie hænder til at få det til at ske.
På sikkerhedssiden har Kuka og QRS således bidraget med øget personsikkerhed gennem Kuka Safe-Operation, der er en indbygget sikkerheds-PLC samt en stor del lysgitre og sikkerhedsskannere, som sammen danner rammen om en sikker arbejdsplads. Kuka Safe-Operation er  således omdrejningspunktet i områdesikring, sikring af arbejdszoner og også en stor del af samarbejdet mellem de to robotter.

TAKT-TIDER SOM PASSER
"Vi kunne godt køre hurtigere med robotterne, men det kunne føre til ventetid, eller alternativt større risiko for fejl. Med opstillingen, hvor der indgår 4 maskiner, der er parret to og to, så kommer der et output på den rigtige side af det ønskede og med den maksimale processikkerhed, så brok-emner kan undgås," siger Hans Jørgen Gam.
Udfordringer har der været. Eksempelvis er det ikke bare at åbne for maskinen og ilægge emnet:

"Det er altså rigtigt store emner, som vi arbejder med. Så når de skal ind og ud, og der er begrænset plads, så udfordres robotten. Det er der imidlertid også fundet løsninger på, så den tid, det tager ekstra med de største emner, den finder vi så ved at transportkørslen sker hurtigere, så flowet fortsat er tilpasset fremstillingen af mindre emner, i maskinerne ved siden af, og outputtet samlet optimalt," forklarer Hans Jørgen Gam.

Alt efter slutkundens behov kan der køres det ønskede antal emner, da de lades i sæt, og både inden og efter bearbejdning er i tilpassede stativer, der kan sendes direkte videre til montagen.

"Der kan være behov, så det er mindre størrelser, der skal produceres på alle fire maskiner på én gang, eller det kan være uafhængigt, så der kan produceres fire forskellige emnestørrelser i centrene. Det afstemmes med behovet for hvilke størrelser der skal igennem. Der er valgt to store centre, og to lidt mindre, så de største emner kan køres på de store, samtidig med at der kan køres produktion af mindre på de to andre," siger Hans Jørgen Gam.
Det er et bevidst valg, truffet af Multicut, som naturligt er afstemt af forventningerne til produktionen.

KOMMER HELT TÆT PÅ
For QRS i almindelighed og Hans Jørgen Gam i særdeleshed er det et privilegium at arbejde for Multicut:
"Vi kommer helt tæt på de udfordringer, som vores løsning skal anvendes til. Den opbyggede, gensidige tillid gør, at vi også får lov at vise, hvad robotterne kan, og omvendt, så får vi den nødvendige indsigt, som gør, at vi kan komme med de rigtige forslag," siger Hans Jørgen Gam, og fortsætter:

"Multicut ved godt, hvad det er de, som de gerne vil have, men de lytter også til os, når vi har idéer til at opnå det, så det bliver et sandt samarbejde, hvor vi sammen får det maksimale ud af virksomhedens investeringer."
Det mangeårige samarbejde er et godt fundament, og giver gensidig respekt og engagement, som lige får det lidt ekstra ud af løsningen, som man måske ellers ville overse i de teoretiske overvejelser inden et projekts igangsættelse.

Udgangspunktet på godt 10.000 tons ind i FMS-anlægget og ud igen, som færdige emner, på de første seks måneder, blev nået, og således er løsningen indkørt, så Multicut kan imødekomme efterspørgslen på emnerne


Nyt pilotprojekt skal bane vejen for flere robotter




Pilotprojekt skal være med til at forbedre produktudvikling og branding i robotindustrien igennem brugerinddragelse og dermed kickstarte brugen af robotteknologi flere steder i erhvervslivet.

Med støtte fra Industriens Fond skal de tre innovationsnetværk InnoBYG, RoboCluster og BrandBase arbejde sammen om at klarlægge udfordringer og formidle viden om, hvordan man udvikler og markedsfører robotteknologi til potentielle købere, der ikke er vant til at arbejde med robotter.

Projektet, der forventes at vare cirka et års tid, har modtaget en bevilling på næsten 1,3 mio. kroner fra Industriens Fond, og det økonomiske rygstød skal gøre robotindustrien bedre til at ramme kundernes efterspørgsel.

- Robotindustrien skal tættere på kunderne og deres behov. Det er vurderingen, at robotproducenter skal være mindre produktfokuserede men mere fokusere på de problemer og udfordringer, som robotter kan løse hos kunderne. Ved at involvere antropologer, robotingeniører og potentielle kunder i samme projekt er det ambitionen, at det nedbryder barrierer. Ved at formidle de innovative løsninger der bliver ud af det møde, ventes også robotproducenterne at få fuld valuta for branchens ellers gode produkter og løsninger, lyder det fra Mads Lebech, administrerende direktør i Industriens Fond. Pilotprojektet udspringer af Industriens Fonds særlige temaindkaldelse om innovation, som Fonden gennemførte sidste år. Gennem blandt andet antropologiske studier skal ingeniørtunge virksomheder væk fra den meget produktorienterede synsvinkel over i en mere markedsorienteret synsvinkel med brugeren i centrum. Her vil virksomhederne få mulighed for at flytte sig fra et marked, der udelukkende konkurrerer på pris til et marked, hvor man konkurrerer på kvalitets- og værdimæssige parametre. Robotteknologi kan nemlig også være løsningen på samfundsrelaterede problemer som eksempelvis arbejdsmiljø og bæredygtighed, og det er de udfordringer som robotudviklere i højere grad skal adressere i tæt samarbejde med deres kunder.

Flere robotter skal i spil Mange brancher i Danmark er stadigvæk kendetegnet ved at have flere manuelle arbejdsgange – eksempelvis plejesektoren, transportsektoren og landbruget. I nærværende projekt tages der udgangspunkt i byggebranchen, som både eksemplificerer en række generelle problematikker og er ekstremt konkurrenceudsat. Byggebranchen har et stort behov for at positionere sig på andre værdier end pris alene på det globale marked. Men selvom robotteknologi har potentiale til at ’disrupte’ de traditionelle tænkemåder og løfte branchen, er der i øjeblikket få robotter ude på de danske byggepladser. Her indgår de kun i mindre skala som en del af en større digital tankegang, hvor 3D-print, droner, digital opmåling og brug af digitale bygningsmodeller udgør en stadig større andel.

NCC, en af nordens største entreprenører, deltager i pilotprojektet, og er allerede godt i gang med at ændre deres måde at tænke byggeri på:

- Vi deltager i projektet for at sprede noget af den viden ud, som vi allerede på nuværende tidspunkt har inden for brugen af digitale teknologier på vores byggepladser og for at få nye input til, hvordan vi kan bruge robotter og droner i byggeriet. I og med at vi i stigende grad benytter os af digitale bygningsmodeller og arbejdsmetoder, så bevæger vi os væk fra den traditionelle måde at tænke byggeri på, lyder det fra Mikkel Nygaard Rønne, der er Chef VDC Koordinator hos NCC Danmark og har ansvaret for at digitalisere de danske byggepladser i NCC.

- I dette konkrete projekt tages der fat om byggebranchen. Men tanken er, at de metoder og erfaringer som opsamles her, skal kunne benyttes i flere sammenhænge og dermed komme flere virksomheder til gavn – også i andre brancher, fastslår administrerende direktør Mads Lebech fra Industriens Fond.

Antropologer sætter brugeren i centrum For at kunne udvikle og implementere teknologi, er det vigtigt at forstå det set-up, teknologien skal indgå i. Derfor går man i pilotprojektet nu i gang med at lave antropologiske undersøgelser af hvilke praktiske og mentale barrierer, der er i forbindelse med implementering af robotteknologi i byggebranchen. Både entreprenører, udførende håndværkere og robotudviklere vil blive inddraget i pilotprojektet for at skabe en forståelse for hele den værdikæde, teknogien skal indgå i.

Pilotprojektets primære målgruppe er små og mellemstore virksomheder, der udvikler robot- automationsløsninger. En af projektets deltagere, virksomheden Robot at Work har udviklet en platform til at lave 3D-design på facader og overflader, som kan være med til at åbne op for nye former for arkitektur med robotter.

- Som robotvirksomhed kan vi være med til at skabe helt nye muligheder i byggeret, både hvad angår optimering af processer, kvalitetssikring og forbedring af arbejdsmiljøet. Vi håber, at vi igennem projektet her, kan blive endnu klogere på, hvordan vi skal videreudvikle vores produkt. Vi tror nemlig på, at vi får det mest levedygtige produkt igennem en tæt dialog med dem, der skal bruge det, udtaler Finn Christensen, CEO i Robot at Work.

Innovationsguide til fremtidens byggeri Udover undersøgelser ude hos virksomhederne og afholdelse af workshops skal pilotprojektet munde ud i en praktisk guide, der skal vejlede de små og mellemstore robotvirksomheder i, hvordan man udvikler robotteknologi og gode løsninger med brugeren i centrum.

- Vi forventer, at projektet kan være med til at give robotindustrien indsigt i, hvordan de kan skille sig ud på det internationale marked og skabe værdi gennem produktudvikling og innovation med brugeren i centrum. Og så skal projektet selvfølgelig også være med til at åbne begge branchers øjne for de muligheder, der ligger i et tæt fremtidigt samarbejde omkring robot- og automatiseringsløsninger til byggeriet, lyder det fra Bjarke Nielsen, leder af RoboCluster.


Universal Robots – Hver robot henter en kvart million om året




15.600 ledige stillinger blev aldrig besat, da de blev opslået af danske virksomheder i foråret 2016. Og når arbejdskraften bliver svær at skaffe nok af, så kommer robotterne virkelig til deres ret. Det har et stigende antal virksomheder i den danske industri nu opdaget. Derfor oplever den danske robotproducent, Universal Robots, og deres danske forhandler BILA Robotics nu et boom i efterspørgslen på fleksible robotter, der også kan løse kapacitetsproblemer ved sæsonudsving

Ingen har lyst til at gå glip af ordrer, jobskabelse og vækst. Derfor er lysten til at investere og kompetenceudvikle er stærkt stigende i den danske industri, der nu for alvor opgraderet deres produktion fra industri 3.0 til industri 4.0. Det handler om at være gearet til et stadigt mere omskifteligt og utålmodigt marked, der kræver effektiv produktion mindre stykserier og flere produktvarianter.

”De stigende krav til stor fleksibilitet og hurtige omstillinger i industrien matcher rigtigt godt med vores samarbejdende robotter, der kan bruges til mange af de relativt simple opgaver i små- og mellemstore fremstillingsvirksomheder. Derfor ser vi nu, at mange virksomheder gearer deres produktionskapacitet med vores intuitive cobots. Og medarbejderne er som regel godt tilfredse med at lade robotter minimere overarbejdet eller de skæve vagter”, konstaterer Per Kloster Poulsen, Regional Sales Director, Universal Robots.

Robotter som pengemaskiner
Beskæftigelsen i den private sektor har haft pilen opad siden foråret 2013, og virksomhederne har oplevet, at flere og flere job er vanskelige at besætte, ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Udover at robotter er et nyttigt værktøj mod flaskehalsproblemer, så får de også mundvigene op hos de budgetansvarlige.

“For hver robot-arm vores kunder installerer, tjener de mellem en kvart og en halv million om året. Det gør de, fordi robot-armen gør det muligt for medarbejderne at mangedoble deres produktivitet,” siger Jan Bisgaard, CEO hos BILA Robotics, der som forhandler af Universal Robots leverer robotarmene UR3, UR5 og UR10 til både integratorer, maskinbyggere og slutbrugere i den danske industri.

Robotterne hjælper
En af de virksomheder, der bruger fleksibel dansk robotteknologi til at tjene penge med, er Dancake. Herfra fortæller produktionschef Palle Jessen, at han i marts implementerede en UR10-robot, som nu varetager fire mands manuelle arbejdsopgaver.

Hos LEO Pharma har de samarbejdende robotter også vundet indpas som en effektiv ekstra arm i produktionen. Her forbedrer robotteknologien arbejdsmiljøet og er således også en langsigtet investering i trivsel og fastholdelse. Det forlyder, at de berørte medarbejdere hos LEO Pharma er mægtig glade for det nye ”værktøj” UR10-robotten, fordi den laver det ensidige arbejde, som de selv før varetog, og de undgår således mange tunge løft.

Robot-armene, som blandt andre Dancake og LEO Pharma anvender, er produceret af Universal Robots i virksomhedens hovedkvarter i Odense, hvor al udvikling produktion og montage er samlet.

”I bund og grund er det meget mere og andet end robotter, vi leverer til slutbrugerne: Det er lavere produktionsomkostninger og større fleksibilitet i deres produktion. Der er en meget enkel forklaring på, at Universal Robots kan tilbyde robotbranchens hurtigste tilbagebetalingstid; Vi har eksempler på alt mellem 30 og 360 dages tilbagebetalingstid. Det skyldes simpelthen summen af den hurtige opsætning, nemmere programmering og fleksible omstilling samt den lave købspris,” siger Per Kloster Poulsen


Dansk investor satser millioner på følesans til robotter




Når robotter i stigende grad arbejder tæt sammen med mennesker, skal de med stor præcision kunne mærke deres omgivelser

Derfor stormer udviklingen af sensorteknologier frem. Nu investerer den danske robot-investor Enrico Krog Iversen et større beløb ind i sensorbranchens absolutte frontløber OptoForce. Samtidig geninvesterer to kapitalfonde i selskabet, som spås stejle vækstkurver som følge af det globale boom i robotindustrien.

En bølge af automation ruller ud over verden i disse år. Robotterne bliver brugt til at imødegå stigende lønomkostninger og mangel på arbejdskraft, og de løser også arbejdsmiljøproblemer, når de overtager manuelle, opslidende arbejdsopgaver.
 
De mange nye opgaver til robotterne sætter helt nye standarder for teknologiens følsomhed og sikkerhed. Og det kan OptoForces teknologi levere. OptoForce har nemlig opfundet en patenteret, banebrydende sensorløsning på blot 160 gram, som slår alle andre tilgængelige teknologier på præcision, pris, robusthed og fleksibilitet. 
 
Det forklarer CEO i OptoForce, Ákos Dömötör:
"Mange opgaver kræver en menneskehånds fingerfærdighed. Hos OptoForce tilstræber vi at give den følesans til robotterne. Vi har været verdensomspændte fra dag ét, og vi forventer minimum at fordoble vores omsætning hvert år, hvilket betyder, at vi vokser hurtigere end selve industrien. Faktisk mener vi, at force control generelt vokser hurtigere end robotteknologien og den industrielle automatisering. Men det giver mening - en masse opgaver er allerede automatiserede og dem, der er tilbage, kræver ny teknologisk udvikling. Force control er det næste logiske skridt. Det er grunden til, at den får så meget opmærksomhed nu. Vi er der, hvor det sker lige nu."
 
OptoForces kunder fordeler sig i dag på alle verdensdele, og de unikke sensorer anvendes inden for pleje- og servicesektoren og i industrien, hvor især montageopgaver er en udfordring at automatisere.
 
"Industrielle robotter kan bevæge sig med 0.02mm præcision nu - men det er ikke nok til mange programmer. Nye robotter skal kunne mærke, om de udfører opgaven rigtigt. Montageopgaver kræver at robotterne kan mærke om de placerer objektet det rette sted, eller hvis objektet skal vendes," siger Akos Dömötör.
 
Kæmpe potentiale
Markedspotentialet i OptoForce var let at få øje på for den danske investor, Enrico Krog Iversen, der efter et meget indbringende salg af den revolutionerende robotproducent Universal Robots til amerikanske Teradyne i foråret 2015 er på udkig efter nye lovende selskaber i robotindustrien.
 
"Jeg vælger at investere en pæn portion kapital i OptoForce, fordi jeg tror på, at deres unikke teknologi kan skabe værdi i fremtidens industrielle automation. Det store paradigmeskifte, der sker nu, er at robotter samarbejder med medarbejdere, og det stiller helt andre krav til robotteknologien," siger Enrico Krog Iversen, der i dag driver EKI Management. 
 
Udover Enrico Krog Iversen og venturefondene har flere andre investorer vist interesse for OptoForce og lokket med større kapitalindsprøjtninger, end den som danskeren, Day One Venture Capital Fund Management og Finext Startup nu skyder ind i selskabet. Men det afgørende for OptoForce var i sidste ende, at der var tale om "kloge penge" og engagerede investorer, der investerer hjerteblod i sensorvirksomheden.
 
Det med de kloge penge vil Enrico Krog Iversen honorere. OptoForce får adgang til den erfarne robotdirektørs viden, erfaring og globale netværk.
 
"Jeg træder ind i bestyrelsen for at pleje min investering - og for at hjælpe med at sikre det rigtige industrielle fokus. Og jeg forventer at kunne introducere virksomheden til dele af mit internationale netværk," siger Enrico Krog Iversen. 
 
Et perfekt match 
Hos OptoForce oplever ledelsen allerede, at matchet med den danske robot-investor er det helt rette:
"Vi er meget heldige, at Enrico Krog Iversen lige havde solgt sin aktiepost i UR for nylig og vælger at arbejde med en virksomhed som vores. De sidste par måneder har han allerede hjulpet os ved at stille de rigtige spørgsmål. Vi er meget glade for at arbejde sammen med ham," siger Ákos Dömötör.
 
Samtidig med Enrico Krog Iversens investering i OptoForce, vælger selskabets to eksisterende investorer at indskyde endnu en portion kapital.
 
 "Vi er nået et punkt, hvor vi ser robotteknologi- og industriel automatiseringsområdet eksplodere. Jeg har ledsaget teamet på flere robotteknologimesser og konferencer i Asien og Europa og begejstringen er tydelig. Kollaborativ robotteknologi, med Universal Robots i spidsen, muliggør automatisering af små produktionsvirksomheder, den installerede base af industrielle robotter vokser med enorm hastighed og kinesiske firmaer køber vestlige aktiver," siger Aurel Pasztor, medejer af Day One Venture Capital Fund Management Ltd.
"Det er med glæde, at vi kan byde Enrico Krog Iversen velkommen om bord. Hans vision og fokus i forhold til at opbygge hurtigt-voksende selskaber indenfor robotteknologi er exceptionel. Hovedparten af nystartede robotteknologi-virksomheder i servicesektoren leder stadig efter den rette forretningsmodel. Universal Robots har været den eneste nystartede virksomhed indenfor industriel robotteknologi med imponerende vækst grundet en innovativ tilgang. Opstartsvirksomheden i en garage i Odense endte med at blive en global markedsleder i det kollaborative robotmarked. Det skyldes langt hen ad vejen Enricos indsats. Visionen, erfaringen og det globale netværk han tilføjer OptoForce er en meget værdifuld tilføjelse til virksomheden."
 
Hos det andet ventureselskab, Finext Startup, er direktør Iván Halász også overbevist om, at investeringen i OptoForce vil lønne sig.
"Virksomheden har oversteget forventningerne og har set solid vækst med mange trofaste og tilfredse kunder. OpfoForces teknologi er robust og firmaets F&U-indsats har været produktiv og effektiv. Optoforces force sensing-teknologi har potentiale til at skabe og revolutionere industrier," siger direktør Iván Halász.


DanRobotics – Opgrader din robot og spar penge




Har du et ABB robotanlæg med en styring fra 1998 eller derefter?

Oplever du fejlmeldinger eller problemer med anlægget? Så kan en opgradering af styringen spare dig for en masse besvær og ekstra omkostninger.

Der kan være penge at spare ved at opgradere styringen på dit robotanlæg til den nyeste på markedet. Hos DanRobotics A/S har vi specialiseret os i at servicere og optimere robotanlæg og står klar med egen serviceafdeling.

Fordele ved en ny styring:

  • Brugervenligt interface & design
  • Let at lære & med dansk interface
  • Adgang til de nyeste software features
  • Flere kommunikationsmuligheder
  • Mulighed for mere hukommelse
  • Forøget drift sikkerhed
  • Væsentligt lavere energiforbrug

Robotanlæg med en styring fra 1998-2005:

Er dit robotanlæg etableret mellem 1998 og 2005? Så anbefaler vi en opgradering af styringen. Ved at udskifte forældede styringer med den nyeste på markedet, kan man med særdeles lave omkostninger opnå en markant forlænget levetid og en øget produktivitet. Desuden sikrer en moderne og lettere boks med brugervenligt design og færre knapper en enorm tidsbesparelse og en mere effektiv betjening.

Hos DanRobotics A/S ved vi hvor vigtigt det er for vores kunder, at deres robotanlæg kører som det skal, er pålidelig og skaber værdi.  Derfor sætter vi fokus på muligheden for at opgradere din robot.

For yderligere informationer og konkret vejledning i forhold til netop dit robotanlæg kontakt Göran Persson direkte på tlf. +45 20 46 56 09 eller send en mail til på gpe@danrobotics.dk


Teknologisk Institut – Robotter med supersanser skal sortere affald til genbrug




Lynhurtige robotter med avanceret sensorteknologi skal nu sortere genanvendelige råvarer ud af affaldet. Potentialet er at finde genanvendelige ressourcer for milliarder, vurderer Teknologisk Institut.

Det er nu muligt at sætte robotter til fuldautomatisk at sortere affald og derved sikre, at brugbare materialer, som kan bruges til nye råstoffer, bliver genanvendt. Både med traditionelt husholdningsaffald, som ellers går til forbrænding, men også til præcist finde fx guld i elektronikskrot.   

- Der går hvert år værdier for omkring fem milliarder kroner tabt i skraldet. Ved at udnytte nutidens teknologi vil vi kunne hive en stor del af den værdi ud, samtidig med at vi skåner miljøet og de mennesker, som i dag står og udsorterer manuelt, siger projektleder Nils H. Nilsson fra Teknologisk Institut.  
Den affaldssortering, som foregår i dag, udføres ofte i en kombination af lavteknologiske maskiner og manuel arbejdskraft. Ensidigt, opslidende og ofte uhygiejnisk arbejde, som resulterer i kun delvist brugbare råvarer med varierende renhedsgrad.

Teknologisk Institut har bl.a. gennem projektet INNOSORT de seneste år arbejdet med at udvikle en række nye metoder til automatiseret affaldssortering, og er nu nået så langt, at der tydeligt kan ses lys for enden af lossepladsen.

- Med de resultater, vi har opnået indtil videre, er vi ikke i tvivl om, at fremtidens affaldssortering i høj grad er automatiseret. Robotterne er blevet lynhurtige, og de har superkræfter. Ikke engang Superman's røntgensyn ville kunne hamle op med de mange spektre, som de automatiske sorteringsrobotter anvender til at analysere forbipasserende affald på brøkdele af et sekund, siger robotkonsulent Mikkel Viager, Teknologisk Institut.

Især inden for sortering af elektronikaffald er potentialet til at tage og føle på. Der bliver i Danmark hvert år indsamlet ca. 75.000 tons elektronikaffald fra husholdninger i Danmark. Det elektronikaffald er fuld af guld. Fisker man f.eks. blot 41 mobiltelefoner ud, har man samme mængde guld, som der findes i et helt ton malm fra en guldmine.

I affaldsbranchen ser man robot-sortering af affald som en mulighed for at kunne gøre genbrug af fx plastic og metal fra husholdningsaffald mere økonomisk rentabelt, end det er i dag.

- Teknologianvendelse er et af de redskaber, vi fremadrettet kan anvende i affaldssorteringen til forbedret arbejdsmiljø og øget effektivitet i driften - både for at opnå flere sorterede ton i timen, men også opnå større renhed og mere kvalitet i affaldsressourcerne. Faktorer der til sammen bidrager til bedre økonomi og bedre miljø, siger projektleder Jesper Vange Heinzl fra Dansk Affald.

Yderligere oplysninger: Projektleder Nils H. Nilsson, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1825, mail: nhn@teknologisk.dk og konsulent Mikkel Viager, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2027, mail: mivi@teknologisk.dk


AAU – Exoskeletter skal sikre en aktiv alderdom




Forskere fra Aalborg Universitet er med i et internationalt projekt, der skal udvikle bærbare robotskeletter til ældre, så de kan blive ved med at være aktive i længere tid. - Tænk på det som et stykke værktøj, ikke som en robot, siger forsker.

Verdens befolkning bliver ældre og ældre. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil der være over to milliarder mennesker, der er over 60 år gamle i 2050. Og jo ældre vi bliver, desto svagere bliver vores kroppe. Det er baggrunden for, at et internationalt hold af forskere og virksomheder arbejder på at udvikle et exoskelet, der er målrettet ældre medborgere, så de kan forblive aktive i længere tid.

- Mange ældre er mentalt friske og ønsker at blive ved med at være aktive, men deres fysiske formåen bliver ringere og ringere, forklarer lektor Shaoping Bai fra Institut for Mekanik og Produktion på AAU. - Det her et forsøg på at supplere de ældres kræfter, så de kan blive ved med at være mobile og selvhjulpne i længere tid.

Spænd skelettet på

Et exoskelet er populært sagt en form for letvægts-robotskelet med små elektromotorer, som man kan spænde fast på kroppen. På den måde får kroppen støtte, samtidig med at motorerne giver ekstra kræfter til at udføre forskellige former for bevægelse. Lidt på samme måde som når man sætter sig i sadlen på en batteridrevet el-cykel, hvor motorhjælpen er afhængig af, hvor kraftigt man tramper i pedalerne.

Ved hjælp af en række avancerede sensorer registrerer exoskelettet eksempelvis, om man vil løfte armen eller strække albuen, og aktiverer de små motorer, der fungerer lidt på samme måde som servostyringen i en bil; bevægelserne bliver lettere, og man behøver ikke bruge ret mange kræfter på dem.

Exoskeletter findes i dag i et vist omfang som medicinske hjælpemidler for mennesker, der har mistet førligheden. Blandt andet blev åbningskampen ved Verdensmesterskaberne i fodbold i Brasilien sidste år officielt sparket i gang af en 29-årig mand, der var lammet fra hoften og ned. Stående på sidelinjen iført et exoskelet var han i stand til at sparke bolden hen til kampens dommer, så han kunne sætte kampen i gang.

Ikke medicinsk udstyr

De exoskeletter, forskerne på Aalborg Universitet arbejder på at udvikle, er dog ikke beregnet til mennesker, der er lammede eller på anden måde invaliderede. Målgruppen er primært aktive ældre, der for eksempel gerne vil blive ved med at kunne ordne have, gå ture og klare sig i eget hjem i længere tid.

- Der findes nogle meget avancerede og meget kostbare exoskeletter, der er udviklet til den medicinske verden, forklarer Shaoping Bai, - men det er ikke det, vi arbejder på at udvikle. Det produkt, vi ender med, bliver mere noget, man tager på en halv time eller en time, hvis man skal løse en opgave, som man ikke længere kan klare.

Knoglerne udenpå huden

En menneskekrop er meget kompleks, og derfor står forskerne overfor en stor opgave når de skal designe et bærbart robotskelet, der skal efterligne kroppens bevægelser.

- Vores led sidder jo indeni kroppen, men med exoskelettet kommer støtten til at sidde udenpå, forklarer Simon Christensen, der er tilknyttet projektet som ph.d.-studerende. - Det er en stor designmæssig udfordring at skulle lave noget, der føles naturligt og komfortabelt for brugeren. 

Sociale udfordringer

Målgruppen for exoskeletterne er ældre medborgere; en gruppe, der normalt ikke er de første til at omfavne ny teknologi. Derfor er forskerholdet meget opmærksom på at inddrage brugerne i udviklingen af den nye teknologi.

- Det er vigtigt, at man som bruger ikke føler, at exoskelettet er stærkere end én selv - forstået på den måde, at det kan tage magten fra en, siger Shaoping Bai. - Sensorerne skal være fintfølende nok til at kunne afgøre, hvor meget motorerne skal hjælpe til. Det er faktisk den største udfordring rent mekanisk.

- Der er selvfølgelig også en social udfordring i forhold til hvorvidt vores potentielle slutbrugere vil acceptere at bruge teknologien, siger Shaoping Bai. - Derfor kalder vi det for et redskab i stedet for en robot. Bare ordet robot vil holde de mere konservative fra at prøve det. Det lugter af Robocop eller Iron Man. Vi vil gerne have at man tænker på det som et stykke værktøj eller som et hjælpemiddel i stedet.

Ikke for mange kræfter

Forskerholdet har været opmærksomme på, at exoskeletterne ikke skulle give brugerne alt for mange kræfter. I princippet giver et robotskelet med hjælpemotorer mulighed for at den, der bærer det, får nærmest overmenneskelige kræfter. Men for mange kræfter gør brugeren utryg, fortæller Shaoping Bai. Derfor er elektromotorernes ydelse begrænset til maksimalt 30-50 procent.

- Det er helt afgørende, at du har fornemmelsen af, at det er dig, der kontrollerer robotten og ikke omvendt, siger han. - Du skal være stærkere end det skelet, du har på, og det har vi dimensioneret motorerne efter.

På markedet om fem år

Samarbejdet om AXO-Suit, som robotskelettet hedder, har været i gang i ti måneder og forventer at kunne præsentere den første bærbare prototype allerede i løbet af et år. Ved projektets udløb om godt to år skal der være en fuldt funktionsdygtig model klar.

- Om fem år forventer vi, at der vil være kommercielt tilgængelige modeller på markedet, siger Shaoping Bai. - Vi forventer ikke, at det er noget, man ser alle steder om fem år, men der vil det være tilgængeligt for almindelige forbrugere på markedet. Det er det, vi arbejder på sammen med vores partnere i Sverige, Irland og Belgien. Der er helt klart et kommercielt potentiale i det også


DIRA – tager sikkerheden seriøst! Gør du? Så læs her…




DIRA Sikkerhedsfolder er en let forståelig 2-siders sag, der henvender sig til virksomheder og andre, der gerne vil have grundlæggende viden om robotsikkerhed. Den giver det første overblik over sikkerhed, regler og standarder i forbindelse med installation af robotter og automatisering. Således er DIRA Sikkerhedsfolder det første doklument man bør tage fat i, hvis man overvejer robotter og automatisering.
DIRA Sikkerhedsfolder findes (til både tryk og print), sammen med relevant dokumentation på adressen: www.dira.dk Gem dette link, for det er her du fremover vil finde de mest elementære oplysninger vedr. sikkerhed ifm robotter og automatisering. DIRA Sikkerhedsfolder må bruges af alle, uanset om de er medlem af DIRA eller ej... Giv den til kunder, med dit firmastempel i. Så er det DIG de henvender sig til når de vi, have en sikker robot-installation. DIRA Sikkerhedsfolder kommer med posten til alle primære DIRA medlemmer i den kommende tid.

ABB – Verdens første samarbejdende robot kommer til Danmark




Den 22.-24. september kan du møde verdens første samarbejdende toarmede robot. Det sker på HI-messen i Herning.

YuMi®, der er udviklet af den globale teknologivirksomhed ABB, kan arbejde side om side med mennesker og er så nem at bruge, at den kan styres fra en almindelig tablet.

En verdensstjerne kommer til Danmark. Den avancerede YuMi-robot, der er udviklet af ABB, besøger nemlig årets HI-messe i Herning.

YuMi er en toarmet robot, der bliver kaldt verdens første samarbejdende industrirobot. Den er udstyret med "øjne" (integreret vision), så den kan identificere emner, "hænder" (gribere) og 14 akser, der gør den i stand til at efterligne menneskelige bevægelser.

Ændrer måden, vi tænker produktion på
YuMi hører til en ny generation af robotter, der kan revolutionere moderne industriproduktion. Det forklarer forretningsdirektør for ABB's danske robotafdeling, Steffen Enemark:
"YuMi er designet til en verden, hvor robotter og mennesker sidder ved siden af hinanden og arbejder tæt sammen. Den kan bl.a. løse de opgaver, som er nedslidende og vanskelige at udføre for mennesker. Og jeg er overbevist om, at YuMi vil påvirke måden, vi tænker produktion på, og medvirke til at udbrede robotteknologi i både små og store virksomheder", siger han.

YuMi kan håndtere selv de mindste genstande og er så præcis, at den kan tråde en nål. Derfor er den oplagt at anvende til samle- og monteringsarbejde - alene eller i samarbejde med mennesker - eksempelvis inden for elektronik- og legetøjsindustrien.

Er hurtig og nem at bruge
Med sine kun 38 kg og indbygget controller frem for kabler er YuMi let at flytte rundt på. Og der er ikke behov for timelang programmering, når den skal gøres klar til en ny opgave.
"Det særlige ved YuMi er også, at den er så nem at håndtere. Det kræver ikke stor teknisk snilde og viden at installere den, og når først der er strøm på, kan den hurtigt programmeres fra en almindelig tablet. På den måde er YuMi en vaskeægte plug and play-robot" fortsætter Steffen Enemark.
Du kan møde - og prøve - YuMi på ABB's stand på HI-messen, der finder sted i Messecenter Herning den 22.-24. september og åbnes af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Fakta om Yumi
• YuMi er det seneste skud på stammen i ABB's robotfamilie, der har eksisteret siden 1974. I dag er mere end 250.000 ABB-robotter, installeret i industriproduktion over hele verden.
• Navnet YuMi er en sammentrækning af ordene "you" og "me" og skal symbolisere, at robotten er udviklet til at arbejde tæt sammen med mennesker.
• YuMi kan med sine to øjne identificere genstande og håndtere dem med de to arme, der er udstyret med sugekopper og gribe-fingre. Den arbejder både hurtigere og langt mere præcist end lignende robotter på markedet.
• YuMi er er et led i ABB-koncernens Next Level Strategy, som handler om at sætte fart på bæredygtig vækst.
• I 2025 vil avancerede robotter kunne medvirke til at øge produktiviteten med 30 pct. i en række lande, viser beregninger fra det internationale konsulenthus Boston Consulting Group (BCG). YuMi er et vigtigt bidrag til den udvikling. 
• YuMi blev lanceret ved Hannover-messen i foråret 2015, hvor den blandt andet trykkede hænder med den tyske forbundskansler, Angela Merkel.


Nem og hurtig idriftsættelse af robotter




B&R udvider porteføljen inden for mapp teknologi til også at omfatte robot kinematik.

B&R's portefølje inden for mapp teknologi udvides til også at omfatte funktionsblokke til de mest gængse robot-kinematik modeller. Det betyder, at robotter kan tages i drift meget hurtigere, og samtidig gøres vedligehold og diagnostik væsentligt lettere.
De nye robot-funktioner i mapp omfatter både seriel og parallel robot kinematik, såsom SCARA og delta robotter. Brugerfladen er baseret på den velkendte IEC 61131 programmeringsmetoder. Da robot funktionerne integreres direkte i det samlede system, er der ikke behov for en særskilt robotstyring.
Konfiguration i stedet for programmering
Den faktiske robot-kinematik er konfigureret med et web-baseret grafisk interface. Programmering i traditionel forstand er ikke nødvendig. Selv manuelle bevægelser som jogging og punkt-til-punkt-bevægelser af tool center pointet er mulig med mapp blokke. Teknikere kan køre diagnostik på robotten via det nemme web-interfacet.
mapp teknologien består af individuelle blokke, der strømliner og forenkler udviklingen af ny software. Blokkene giver grundlæggende funktioner, der kan konfigureres grafisk. Hvert enkelt mapp komponent henter de nødvendige data, fra andre komponenter, ved hjælp af clinet-server princippet. Med mapp teknologi kan udviklingstiden til applikationssoftwaren reduceres med op til 67%


ABB opkøber Gomtec og udvider portefølje af collaborative robotter




Tyske Gomtec har innovativ teknologi- og engineeringekspertise som understøtter ABB’s skifte mod collaborative robotter

 ABB, førende inden for kraft- og automationsteknologier, har opkøbt Gomtec GmbH for at udvide sin portefølje inden for collaborative robotter. De to parter har valgt ikke at offentliggøre de finansielle detaljer omkring overtagelsen.

Gomtec, baseret I München, Tyskland, er en privateget virksomhed som udvikler mekatroniske systemer, der kombinerer mekanisk, elektrisk, telekommunikation, kontrol- og computerengineering til kunder i en række forskellige industrier. Virksomheden har 25 medarbejdere.

Opkøbet af Gomtec er endnu et skridt i ABB-koncernens Next Level-strategi, som skal accelerere bæredygtig værdiskabelse. Strategien er bygget op omkring ABB's tre fokusområder; profitabel vækst, konsekvent ledelse og forretningsdrevet samarbejde. ABB vil skabe væksten ved at centrere sine aktiviteter på de markeder, hvor der er vækst, styrke sin konkurrenceevne og reducere risiko i sine forretningsmodeller.

Opkøbet af Gomtec kompletterer ABB's portefølje på menneskelig collaborativ robotteknologi, der allerede inkluderer YuMi, verdens første rigtige to-armede samarbejsrobot, designet til at udvide bruge af automation i småpartssamlinger i elektronikindustrien. ABB introducerede officielt YuMi mandag den 13. april på Hannover-messen.

"Vi ser en trend mod at mennesker og robotter arbejder side om side på måder, som ikke før har været mulige, siger Pekka Tiitinen, Direktør for ABB's Discrete Motion and Control-division. "Med opkøbet af Gomtec kan vi accelerere udvidelsen af vores forretning på både nye og eksisterende markeder, også den traditionelle industri søger nye måder at øge deres fleksibilitet, agilitet og konkurrencedygtighed".

ABB og Gomtecs fælles passion for innovation og robotteknologi vil skubbe på udviklingen af nye teknologier, der udfordrer den måde industrien ser på menneske- og robotsamarbejde.

"Vi har fundet den bedste partner til det næste skridt på vores rejse", sagde Bernd Gombert, CEO for Gomtec. "ABB's globale rækkevidde og installerede base vil hjælpe os med at få innovative robotter og løsninger ud på det hastigt voksende marked for automatiseret samarbejde".

ABB er en førende leverandør af robotter, modulerbar produktionssystemer og service. Et stærkt fokus på løsninger hjælper vores kunder med at forbedre deres produktivitet, produktkvalitet og arbejdssikkerhed. ABB har installeret mere end 250.000 robotter globalt.

ABB (www.abb.com) er førende inden for kraft- og automationsteknologier, der forbedrer ydeevnen inden for forsyning, industri, transport og infrastruktur med mindst mulig påvirkning af miljøet. ABB-koncernen opererer i omkring 100 lande og beskæftiger ca. 145.000 medarbejdere. I Danmark tæller ABB ca. 550 medarbejdere.


Robotterne bygger ud i Odense




Robotteknologi i Odense har vokseværk. Teknologisk Institut udvider således deres nuværende faciliteter med en ekstra hal, som skal fungere som robotindustriens innovationshal. Odenses borgmester er glad for udvidelsen og forudser, at den kan skabe flere job og vækst i Danmark.

- Vi har gennem længere tid ønsket en mere afskærmet innovationshal til vores robotingeniører, siger centerchef Kurt Nielsen fra Teknologisk Institut, hvorefter lidt af sløret til årsagen bag løftes.

- Vi bliver flere og flere medarbejdere, og det kræver naturligvis plads. Derudover oplever vi et stigende behov for et rum til lidt mere fortrolighedspræget udvikling, fortæller centerchef Troels Oliver Vilms Pedersen fra Teknologisk Institut, der ikke kan fortælle mere om, hvad det indebærer.

En vej til verdenseliten

Teknologisk Institut udvider således deres faciliteter med 70 procent til en total på 2000 kvadratmeter. Den ny robot-innovationshal, som forventes færdigbygget til sommer, skal sikre vide rammer for produktudvikling af både velfærdsteknologi og mere industriel robotteknologi - helt fra ide til pilot-produktion. - Hovedtanken er at skabe endnu bedre betingelser for iværksættere, samtidig med at vi får et stærkt, rummeligt arbejdsrum til - i tæt samarbejde med virksomheder - at skabe endnu bedre vilkår for produktiviteten i dansk industri, siger Kurt Nielsen.

- Den fynske robotforskning og innovation er i færd med at etablere sig i verdenseliten inden for flere grene af robotteknologi. Denne hal vil kun forstærke Danmarks position i den globale udvikling, siger Troels Oliver Vilms Pedersen. Han tilføjer, at innovationshallen også vil give fornyet styrke til en af Teknologisk Instituts nyere arbejdsgrene - velfærdsteknologi.

- Velfærdsteknologien rummer et guldminefelt af gevinster for det danske samfund, som vi nu får endnu bedre forudsætninger for at folde ud fremadrettet, pointerer Troels Oliver Vilms Pedersen.

Odense er robotland

Fyn har siden 90'erne opbygget en spirende industri og unik forskning inden for robotteknologi centreret omkring Odense. Teknologisk Instituts robotaktiviteter er eksempelvis vokset fra 2 til 70 medarbejdere inden for de seneste 10 år.

Det er en udvikling, som glæder den odenseanske borgmester Anker Boye.

- Teknologisk Institut har længe været en af bannerførerne i de robotteknologiske landvindinger, som tager sit udspring i Odense. Den her udvidelse er ikke kun godt nyt for Odense, men også Fyn og hele Danmark, siger borgmester Anker Boye og fortsætter. - Jeg glæder mig personligt til at se, hvad der kommer til at rulle ud fra den nye innovationshal. Det gælder både de konkrete teknologiske løsninger og de nye job, der forhåbentligt bliver skabt i det fynske og danske erhvervsliv. Anker Boye tror også, at udvidelsen i et større perspektiv kan være med til at udvikle og forbedre Fyns position som Nordeuropas centrum for innovativ robotteknologi.


Flerarmede robotter skal forbedre produktionsprocesser




Et nyt forskningsprojekt vil udvikle industrielle letvægtsrobotter til innovativt produktionsudstyr. Robotterne er såkaldte parallelrobotter, som kan tilgodese de krav, som stilles af markedet for fleksibel og adaptiv produktion. De nye RAGNAR© Robotter udvikles i et samarbejde mellem Blue WorkForce og Aalborg Universitet.

Strenge pladskrav, høj hastighed, integrationsomkostninger og kompleksitet samt robusthed ved hyppige produktskift fører til relativt ringe udbytte af den robotteknologi, der i dag er til rådighed. Teknologidesign inden for moderne robotautomatisering udgør en betydelig udfordring.  

Den mest avancerede udvikling inden for robotautomatisering har således ikke på en stabil og effektiv måde kunnet håndtere de forskelligartede råvarer og procesvariabler, der er kendetegnende for moderne produktion. Dette skyldes bl.a. et kompromis mellem bred anvendelighed og høj ydelse. Præ-designede robotter udgør ofte en begrænsende faktor i realisering og optimering af øget effektivitet og produktivitet i industrien.  

Målet med projektet er at bygge en biologisk optimeret og generelt kundetilpasset robot, der kan tilgodese et voksende marked. Idéen er konceptmæssigt undersøgt og patentanmeldt. Forskningen i projektet skal validere konceptets holdbarhed gennem videnskabelige metodiske studier og metodeudvikling inden for kompleks multimodal optimering. Det er et afgørende parameter for effektivt at kunne udbrede den nye type af robotter til en lang række håndterings-, proces- og pakkeindustrier inden for fødevarer, kompositemner, 3D-printning, logistik og medicinalprodukter.  

Parterne vil inddrage Big Data-principper fra en række betydelige brugervirksomheder som input til optimeringen; herved skabes der direkte sammenhæng mellem de fysiske og de dynamiske forhold og de beregnede designparametre. Det forventes, at det vha. den udviklede optimeringsmetode vil blive muligt at målrette robotterne under et fælles design- og fremstillingskoncept, således at der kan udbydes et attraktivt alternativ til de nuværende standarddesigns. Parterne har stærke relationer til de industrivirksomheder, robotterne er rettet imod.      

Kontaktoplysninger: 

Aalborg Universitet, Guanglei Wu, erhvervspostdoc, tlf. 5012 9128
Blue WorkForce A/S, 9900 Frederikshavn, Preben Hjørnet, CEO, tlf. 2460 9899
Aalborg Universitet, Shaoping Bai, lektor, tlf. 9940 9291  

Budget:  2 millioner kr
InnovationsFondens investering: 1,1 millioner kr.
Varighed: 2 år


Ny specialfremstillet portalrobot sparer Arla Høgelund for mange tunge løft




Arla Høgelund ønskede sig oprindeligt en robot, der kunne løfte plastkasser og paller fra en stak, og over i den bestående vaskemaskine

Ny specialfremstillet portalrobot sparer Arla Høgelund for mange tunge løft
Arla Høgelund ønskede sig oprindeligt en robot, der kunne løfte plastkasser og paller fra en stak, og over i den bestående vaskemaskine. EGATEC A/S gik ind i løsningen, og efter at fordele og ulemper blev vejet mod hinanden, kom EGATEC A/S med et forslag til en løsning, som bestod af en specialfremstillet portalrobot.
Forslaget blev optimeret gennem et åbent samarbejde med kunden, og løsningen blev både velfungerende og ekstremt pladsbesparende. EGATEC A/S konstruerede løsningen helt færdig i 3D, og dette blev brugt til grundlag for et design review med både produktion, sikkerhedsorganisation og vedligehold.
Herefter blev anlægget fremstillet, monteret og testet ved EGATEC A/S inden levering. I løbet af en lille uge blev anlægget monteret, og sparer nu Arla Høgelund for mange tunge løft hver dag, samtidig med, at bufferkapaciteten er blevet væsentligt udvidet.
Sikkerheden har været vurderet fra projektopstart, og sikkerheden fungerer derfor i dag som en integreret del af maskinen. Da maskinen skal vaskes jævnligt, er der i designet taget hensyn til at dette kan ske så enkelt som muligt, ligesom der ikke er brugt fotoceller på anlægget, da erfaringen viser, at de ikke kan holde til det rengøringsmiddel der bruges. Løsningen sparer Arla Høgelund for mange tunge løft hver dag, og håndteringen foretages i dag udelukkende af truckpersonale.
Kort om EGATEC A/S:
EGATEC A/S blev etableret i 2003 og firmaet består nu af 16 ingeniører og teknikere, der brænder for at udvikle en optimal løsning for dig, leveret til aftalt tid. Vores fokusområder er alt inden for udvikling af specialmaskiner og robotløsninger til automatisering. EGATEC A/S har desuden egen montage- og testhal, der sikrer, at alle maskiner og robotter er testet inden opsætning.
------------
For mere information kontakt venligst:
Carsten Lauritsen
Tlf.: 20 18 41 92
Mail: cal@egatec.dk


Robotdragt beskytter din robot i ekstremt miljø




Robotter bruges tit i miljøer, hvor der er brug for at beskytte robotten mod omgivelserne. Selvom at moderne industrirobotter er robuste maskiner, der er konstrueret til at kunne køre hurtigt, stabilt og præcist 24 timer i døgnet, 365 dage om året, så giver det.....

Robotdragt beskytter din robot i ekstremt miljø
Robotter bruges tit i miljøer, hvor der er brug for at beskytte robotten mod omgivelserne. Selvom at moderne industrirobotter er robuste maskiner, der er konstrueret til at kunne køre hurtigt, stabilt og præcist 24 timer i døgnet, 365 dage om året, så giver det faktisk god mening at iklæde robotten beskyttelsesdragt, på samme måde som mennesker har arbejdstøj.
Stigende efterspørgsel på robotdragter har fået den fynske virksomhed EGATEC A/S til at sikre sig forhandlingsretten til beskyttelsesdragter fra tyske RPS i hele Skandinavien. Iført beskyttelsesdragt kan robotter klare opgaver i krævende miljøer med støv, fugt, kemikalier samt høje og lave temperaturer. Brug af beskyttelsesdragt betyder også lettere vedligehold og længere levetid for robotten. EGATEC A/S har stor erfaring inden for robotdragter til beskyttelse mod sandblæsning og det har vist sig at være en god idé at beskytte sin robot mod dette, da sandblæsning er med til at forkorte robottens levetid.
Dragterne fås til alle robottyper og der kan leveres til malerobotter og svejserobotter. Herudover kan der specielfremstilles dragter til diverse industrirobotter og elementer med mekaniske funktioner. Dragterne kan leveres med eller uden systemer der bevirker, at dragten trykfyldt under drift.
EGATEC A/S har desuden stor erfaring inden for fremstilling af robotter og specialmaskiner i bl.a. fødevarebranchen. EGATEC A/S har forhandlet robotdragter i flere år, og kan derfor udvikle en robot der, udstyret med en robotdragt, kan arbejde i ekstreme miljøer.
Kort om EGATEC A/S:
EGATEC A/S blev etableret i 2003 og firmaet består nu af 16 ingeniører og teknikere, der brænder for at udvikle en optimal løsning for dig, leveret til aftalt tid. Vores fokusområder er alt inden for udvikling af specialmaskiner og robotløsninger til automatisering. EGATEC A/S har desuden egen montage- og testhal, der sikrer, at alle maskiner og robotter er testet inden opsætning.

------------
For mere information kontakt venligst:
Finn Hahn
Tlf.: 61 61 10 66
Mail: fh@egatec.dk


Den første rustfri robotmodel til medicinalbranchen er blevet lanceret




På en stor messe i Japan blev der lanceret en ny robotmodel til brug inden for hovedsagligt medicinalbranchen, men robotmodellen er også meget anvendelig indenfor food branchen.

Den første rustfri robotmodel til medicinalbranchen er blevet lanceret
På en stor messe i Japan blev der lanceret en ny robotmodel til brug inden for hovedsagligt medicinalbranchen, men robotmodellen er også meget anvendelig indenfor food branchen.
D. 6.-8. November 2013 blev den internationale robotudstilling iREX afholdt i Tokyo. Temaet var 'Making a Future with Robot', og på dansk vil det nok give mest mening at kalde temaet 'Fremtiden er robotter'. Der var over 334 virksomheder til stede, og i løbet af messen kom der knap 104.000 besøgende, som kunne opleve alle de mange forskellige robotter. Nogle af de opgaver, som robotterne kunne lave, var blandt andre håndtering af reagensglas, palletering af kasser, sortering af terninger, og en af de mest interessante robotter kunne samle en bil.
Kawasaki satser på medicinalbranchen
Kawasaki er som noget nyt begyndt at satse på medicinalbranchen som et strategisk vækstområde. Japan har i forhold til nabolandene Korea og Kina været præget af lavvækst de seneste to årtier, og det nye fokus skal være med til at sætte vækst i landet.
Derfor har Japanske Kawasaki Heavy Industries indgået et partnerskab med producenten af medicoudstyr Sysmex med henblik på at fremstille robotter til medicinalindustrien. Virksomheden har gennem selskabet Kawasaki Robotics, som producerer industrirobotter, valgt at etablere selskabet Medicaroid Corporation.
Den nye robotmodel MSR05N er produceret i rustfrit stål, hvilket betyder, at den er meget hygiejnevenlig og modstandsdygtig overfor bakterier. Derudover er robotten designet med en hul armkonstruktion, som gør, at kablerne er trukket indvendigt. Dette fjerner risikoen for at kablerne griber fat i det omgivende materiel og sikrer at hverken kabler eller omgivelserne bliver beskadigede. I forhold til tidligere modeller med skarpe kanter og hjørner, så har den nye model mange runde og bløde former. Dette gør tilsammen, at bakterier og skidt undgår at sætte sig fast, og derved er den også nemmere at rengøre, hvilket er essentielt inden for food og medicinalbranchen.
Den 7 aksede model kræver ikke meget plads. Den er meget bevægelig og kan nemt bevæge sig på et meget snævert område.
Kawasaki robotter forhandles i Danmark, Sverige og Norge af BILA A/S.
Vil du vide mere om den nye robotmodel til food og medicinalbranchen, så kontakt venligst Sales Manager Lars Skaarup Rasmussen på tlf. 2030 5177 eller på mail lsr@bila.dk