Freon

Freon

Freon er en generisk term, der ofte blev brugt til at henvise til forskellige kemikalier inden for fluorerede kulbrinter (CFC’er), hydrochlorofluorocarboner (HCFC’er) og hydrofluorocarboner (HFC’er). Disse kemikalier var tidligere almindeligt anvendt som kølemidler, drivhusgasser, skumblæsemidler og i andre industrielle og forbrugerapplikationer. De blev ofte brugt i aircondition, køleskabe, skumisolering og mere på grund af deres egenskaber som kølemidler.

Leverandører af Freon:

Borup Kemi I/S

Bækgårdsvej 53
4140 Borup
Tlf.: 57 56 00 20
E-mail: kontakt@borupkemi.dk

www.borupkemi.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

RAMCON

Bregnerødvej 132
3460 Birkerød
Tlf.: 45 94 20 00
E-mail: ramcon@ramcon.dk

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden:

Mange lande og internationale organisationer har arbejdet på at erstatte de problematiske CFC'er, HCFC'er og nogle HFC'er med mere miljøvenlige alternativer, der har mindre potentiale til at skade ozonlaget eller bidrage til drivhuseffekten. Disse alternativer inkluderer stoffer som hydrofluorolefiner (HFO'er) og naturlige kølemidler som ammoniak og kulbrinter.

I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at "Freon" ikke længere er et specifikt varemærke, da CFC'er og mange andre fluorerede kulbrinter gradvist er blevet faset ud på grund af deres miljømæssige påvirkning. Så når man taler om kølemidler eller kemikalier i denne sammenhæng, er det bedre at identificere dem ved deres specifikke navn eller kemiske formel for at undgå forvirring.

Desværre har brugen af Freon betydelige miljømæssige konsekvenser. Freon, især CFC'er, bidrager til nedbrydningen af ozonlaget, som beskytter Jorden mod skadelige ultraviolette stråler. Dette førte til vedtagelsen af Montreal-protokollen i 1987, som krævede en gradvis udfasning af CFC'er og andre ozonlagsnedbrydende stoffer. HFC'er, en nyere generation af Freon, påvirker ikke ozonlaget, men de er stærke drivhusgasser, der bidrager til global opvarmning.

Som følge heraf er der blevet udviklet og implementeret alternative kølemidler og drivmidler med lavere miljøpåvirkning. Disse inkluderer hydrofluorolefiner (HFO'er) og naturlige kølemidler som ammoniak og kuldioxid. På trods af udfasningen af mange typer Freon, bruges visse varianter stadig i specifikke applikationer. Freons historie og anvendelse illustrerer balancen mellem teknologisk nytte og miljømæssig ansvarlighed, der er nødvendig i moderne industri.


Teknologisk Institut – Udledning af klimaskadelige gasser i jorden kan afværges med nyt teknologikoncept




Teknologisk Institut – Udledning af klimaskadelige gasser i jorden kan afværges med nyt teknologikoncept

Gamle nedgravede fjernvarmerør med CFC-gasser vil med tiden udlede klimagasser svarende til 40 procent af et års årlig CO2-udledning i Danmark. Det kan et nyt teknologikoncept forhindre, hvis det understøttes af lovgivning og investeringer i opskalering.

Et netop overstået projektsamarbejde mellem Teknologisk Institut, Dan Jord A/S, Eldan Recycling A/S, Stena Recycling A/S og GasDetect ApS har resulteret i udviklingen af et teknologikoncept, der sikrer et stærkt reduceret udslip af CFC-gasser ved opgravning og behandling af gamle fjernvarmerør. Konceptet baner samtidig vej for genanvendelse af de plastbaserede materialer i rørene, hvor man hidtil kun har genanvendt stålet.

26.000 km fjernvarmerør lækker klimagasser
Klimamæssigt er gamle fjernvarmerør et problem på grund af deres indhold af gassen CFC. CFC kendes også som freon, som det frem til 1987 var normalt at bruge i isoleringsmaterialet til fjernvarmerør. Det betyder, at der i dag er bundet op imod 4.000 ton CFC-gasser i vores fjernvarme-net alene i Danmark. Over tid siver gassen ud af de gamle fjernvarmerør og ender i atmosfæren, hvor den nedbryder ozonlaget og har en drivhuseffekt, der er 4.000 gange kraftigere end CO2.

– Der ligger 26.000 km fjernvarmerør begravet i den danske jord. Indholdet af CFC-gasser i rørene svarer til over 40 procent af et års CO2-udledning i Danmark, så det er ikke uvæsentligt, at vi som samfund forholder os til, hvad der skal ske med rørene, siger Bjørn Malmgren-Hansen, seniorspecialist og projektleder ved Teknologisk Institut.

Stort potentiale for genanvendelse og CO2-besparelser
Hvis det nye behandlingskoncept bliver opskaleret, er det muligt både at genanvende materialerne i rørene og forhindre større udslip af CFC-gasser. Konceptet består blandt andet af en sensor, der kan registrere, om der er CFC i isoleringsskummet – det har betydning for den indledende forsortering af rørene.

– Forsorteringen foregår manuelt, ved at man scanner de enkelte rør for indhold af CFC. Det vil kræve flere mandetimer. Derfor har vi i projektet haft fokus på, at sensoren er nem at tage i anvendelse og bruge i det daglige. Det betyder, at vi står med et koncept, der kan skaleres, hvis der indføres krav til behandling af rørene, siger Rasmus Birch Sørensen fra Dan Jord A/S.

Ud over CFC-skanneren, der er udviklet af projektdeltageren Gasdetekt ApS, er der i projektet udviklet metoder til at genanvende plastmaterialet HDPE og undersøgt muligheder for genanvendelse af PUR-skummet.

Teknologisk Institut vurderer i projektrapporten, der er under udgivelse, at der med det nye koncept kan spares en betragtelig mængde CO2, omkring 28 ton CO2 per ton behandlede fjernvarmerør, hvis man behandler alle opgravede rør og udvinder plastmaterialer til genanvendelse.

Ny lovgivning kan skabe et nyt marked
Nedgravede CFC-holdige fjernvarmerør er ikke kun et problem i Danmark, men også i andre lande hvor fjernvarme er udbredt, fx i de andre nordiske lande, Tyskland og Baltikum. Der har hidtil ikke været koncepter tilgængelige, som kan håndtere rørene på forsvarlig og bæredygtig vis.

– Der har været flere initiativer til nyttiggørelse af plastmaterialerne i fjernvarmerør de sidste 25 år, men mens der på den sammenlignelige fraktion kølemøbler er en skarp lovgivning, som sikrer oparbejdning, er det ikke tilfældet for fjernvarmerør. Men nu er der teknologisk set banet vej for det, fortæller Bjørn Malmgren-Hansen fra Teknologisk Institut.

Af samme årsag håber genanvendelsesvirksomhederne Stena Recycling og Eldan Recycling, der har deltaget i projektet, at det nye koncept kan bane vej for ny lovgivning.

– Vi har i dette projektsamarbejde udviklet et koncept til et oparbejdningsanlæg til at kunne håndtere fjernvarmerør. Det betyder, at vi kan neddele dem og sikre, at den størst mulige andel af plast, skum og stål kan udsorteres til genanvendelse. Så vi er klar til at færdigudvikle processen, hvis der fra politisk side tages initiativer til at gøre noget ved problemet, siger Jan Kjær fra Eldan Recycling.

Også hos Stena Recycling ser man rammevilkårene for behandling af fjernvarmerør som en vigtig drivkraft for anvendelsen af den udviklede metode.

– Måske skulle man skele til reglerne for behandling af kølemøbler, hvor der jo er specifikke krav til sikker destruktion af CFC-indholdet fra såvel kompressor som skum. Hvis det derudover bliver et lovkrav, at man skal fjerne de ældre CFC-holdige rør, så står vi med væsentlig større materialemængder og dermed også langt større plastressourcer, som kan blive behandlet og genanvendt, siger Jacob Kristensen fra Stena Recycling.

Projektet har modtaget støtte fra MUDP under Miljøministeriet og er udført i samarbejde mellem Teknologisk Institut, Dan Jord A/S, Eldan Recycling A/S, Stena Recycling A/S og GasDetect ApS.

Fakta

Genanvendelsespotentialet ved behandling af alle nedgravede fjernvarmerør i Danmark og besparelsen i udledningen af CFC ventes at udgøre:

  • 125.000 ton stål
  • 50.000 ton hård plast
  • 30.000 ton PUR
  • 4.000 ton CFC (svarende til 8 mio. ton CO2)

Indholdet af CFC-gasser i rørene svarer til over 40 procent af et års CO2-udledning i Danmark. Tallet på 40 procent fremkommer ved at sammenholde mængden af CFC-gasser i fjernvarmerørene, som er estimeret til 4000 ton (af typen Freon-11), svarende til 18 mio. tons CO2-ækvivalenter, med Danmarks CO2-udledning, som i 2022 var på 44 mio. ton.



Cookie-indstillinger