Pesticider

Pesticider

Pesticider er kemiske stoffer, forbindelser eller biologiske agenser, der bruges til at kontrollere skadedyr, ukrudt, sygdomsfremkaldende organismer og skadegørere, der kan skade afgrøder, planter, husdyr, menneskers sundhed og miljøet. Pesticiderne spiller en afgørende rolle i moderne landbrug og skadedyrsbekæmpelse, da de kan hjælpe med at øge landbrugsproduktionen ved at reducere tab forårsaget af skadedyr og sygdomme.

Leverandører af Pesticider:

Borup Kemi I/S

Bækgårdsvej 53
4140 Borup
Tlf.: 57 56 00 20
E-mail: kontakt@borupkemi.dk

www.borupkemi.dk

Se hele vores produktprogram og profil her

RAMCON

Bregnerødvej 132
3460 Birkerød
Tlf.: 45 94 20 00
E-mail: ramcon@ramcon.dk

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden:

Der er forskellige typer:

  1. Insekticider: Disse pesticider er designet til at kontrollere insektskadedyr, såsom insekter, myrer, fluer, lopper og møl.
  2. Herbicider: Herbicider bruges til at dræbe eller kontrollere ukrudt, uønskede planter, der kan konkurrere med afgrøder om ressourcer som vand og næringsstoffer.
  3. Fungicider: Fungicider er beregnet til at bekæmpe svampesygdomme, der kan påvirke planter og afgrøder.
  4. Rodenticider: Rodenticider er beregnet til at kontrollere gnavere som rotter og mus.
  5. Nematodicider: Disse pesticider er designet til at bekæmpe nematoder, mikroskopiske orme, der kan beskadige planterødder.
  6. Akaricider: Akaricider bruges til at kontrollere skadedyr som mider.

Fordele:

  • Øget afgrødeproduktion: Pesticiderne kan hjælpe med at beskytte afgrøder mod skadedyr og sygdomme, hvilket kan føre til større afgrødeudbytter og mere pålidelig fødevareforsyning.
  • Sygdomsbekæmpelse: Pesticiderne kan bidrage til at reducere spredningen af plantesygdomme, der kan skade afgrøder.

Ulemper:

  • Miljøpåvirkning: Overdreven brug af pesticiderne kan føre til forurening af jord, vandløb og grundvand. Dette kan have skadelige virkninger på økosystemer og dyreliv.
  • Sundhedsrisici: Nogle pesticider kan udgøre risici for menneskers sundhed, især hvis de anvendes ukorrekt eller i høje doser.
  • Resistensudvikling: Skadedyr og organismer kan udvikle resistens over for pesticider over tid, hvilket kan reducere deres effektivitet.
  • Dræbning af nyttige organismer: Pesticiderne kan påvirke ikke-målrettede organismer som bier, som er vigtige for bestøvning af afgrøder.

Pesticidbrug kræver en afbalanceret tilgang, hvor fordelene og risiciene vurderes omhyggeligt. Der er bestræbelser på at udvikle mere bæredygtige og miljøvenlige skadedyrsbekæmpelsesmetoder, der reducerer afhængigheden af ​​kemiske pesticider.


DANVA – Pesticidrester i grundvandet betyder højere vandpriser




Rester af endnu et pesticid i grundvand er fundet i forbindelse med undersøgelser for jord-forurening. DANVA ærgrer sig over, at politikerne i årevis har tilsidesat forsigtighedsprin-cippet i forbindelse med pesticider, så vandselskaberne nu må arbejde på højtryk for at holde drikkevandet rent. Ekstraudgifter til vandværkerne giver højere vandpriser

Chlorothalonil-amidsulfonsyre hedder det nye stof, der nu bliver en del af den obligatoriske analysepakke, som vandselskaberne skal anvende. Det er en konsekvens af, at stoffet er fundet af regionerne i forbindelse med analyser for punktkildeforureninger.

"Hvis det viser sig at være nødvendigt for et vandværk at rense, ser det heldigvis ud til, at stoffet kan tages med kulfilter. Dermed kan det holdes ude af drikkevandet. Derfor er der ingen grund til bekymring for vandkunderne, hvis Chlorothalonil-amidsulfonsyre skulle dukke op i drikkevandsboringer," siger direktør i DANVA. Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

"Men vi ærgrer os over, at politikerne i årevis har været for lemfældige med at forfægte forsigtighedsprincippet, selv om vi har presset på. Konsekvensen er, at vandselskaberne nu må arbejde på højtryk for at levere rent drikkevand til danskerne. Udgifterne til den øgede indsats vil blive en ekstra byrde for danskernes pengepung."

Efter myndighederne siden sommeren 2017 ved en tilfældighed blev overrasket over fund af ikke tidligere sete stoffer i grundvandet, er der politisk indgået aftale om sprøjtefri boringsnære beskyttelsesområder. Desuden er der iværksat et større analyseprogram, der skal sikre, at man får et klart billede af hvilke stoffer, der er i grundvandet. Betalingen til lodsejerne for kompensation på grund af sprøjtefrihed skal betales af danskerne. De skal også betale for de eventuelle ekstra udgifter, vandselskaber får, når de skal håndtere nye stoffer.

"Der er ingen tvivl om, at når man analyserer for flere stoffer, så bliver der flere fund. Det er den situation, vi står i. Virkeligheden er også, at når, man skal håndtere flere stoffer, så giver det et større ressourceforbrug. Hvor meget vandprisen vil stige, kan man ikke sige generelt, men vandkunderne må forvente, at det sker," siger Carl-Emil Larsen.

Regionerne har fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre på 106 lokaliteter under punktkilder. Stoffet er dog også fundet i prøver fra tre drikkevandsboringer. Men her er man i gang med at gennemføre kontrolanalyser, der skal vise et endeligt billede.

Miljøministeriet har udsendt krav til alle kommuner om, at chlorothalonil-amidsulfonsyre skal på den obligatoriske liste over de stoffer, som vandselskaberne skal teste for.

"Jeg vil gerne rose ministeriet for, at det har reageret hurtigt i denne sag. Det siger mig noget om, at man er på vej til at agere efter forsigtighedsprincippet, som vi har arbejdet for i mange år, skulle være gældende," siger Carl-Emil Larsen.

Chlorothalonil-amidsulfonsyre er et nedbrydningsprodukt fra et svampemiddel, som har været godkendt i Danmark 1982-2000 til brug ved dyrkning af hvede, ærter, løg, porre, solbær, ribs og jordbær på friland, samt agurker og prydplanter på friland og i væksthuse



Cookie-indstillinger