Jernstøbning
Jernstøbning
Jernstøbning er en proces, hvor smeltet jern hældes i forme. Dette for at skabe komponenter og strukturer i forskellige former og størrelser. Det er en af de ældste fremstillingsmetoder, der stadig anvendes bredt i dag på grund af dens effektivitet og evne til at producere komplekse og robuste dele.
Processen begynder med opvarmning af jern til en høj temperatur, så det bliver flydende. Smeltet jern hældes derefter i en form, der er lavet af sand, metal eller andet materiale, som kan modstå høje temperaturer. Formen indeholder et negativt aftryk af den ønskede del, hvilket sikrer, at det smeltede jern fylder alle hulrum og skaber den præcise form.
Leverandører af Jernstøbning:
A/S Metalcentret
Ejby Industrivej 100
2600 Glostrup
Tlf.: (+45) 43 63 21 22
E-mail: mail@metalcentret.dk
MC Uldall Maskinfabrik
Niels Bohrs Vej 41
8660 Skanderborg
Tlf.: 86 57 20 11
E-mail: mculdall@mculdall.dk
Stantræk A/S
Sønderskovvej 14
8520 Lystrup
Tlf.: +45 86 22 03 77
E-mail: info@stantraek.dk
Mere viden:
Når jernet er hældt i formen, afkøles det og størkner, hvilket resulterer i en solid metalgenstand. Efter størkning fjernes formen, og det støbte emne gennemgår yderligere bearbejdning, såsom afgratning, slibning og eventuel efterbehandling for at opnå den ønskede finish og dimensioner.
Jernstøbning anvendes i mange industrier, herunder bilindustrien, maskinbygning, byggeri og energi. Typiske anvendelser omfatter motorblokke, rørfittings, maskindele og bygningskomponenter. Fordelene ved jernstøbning inkluderer evnen til at producere komplekse former, høj styrke og holdbarhed samt relativt lave produktionsomkostninger.
Ulemperne kan være, at processen kræver betydelige mængder energi og kan være miljøskadelig, hvis ikke der tages hensyn til emissioner og affaldshåndtering. Derudover kan præcisionsstøbning være vanskelig at opnå uden avanceret udstyr og ekspertise.
Samlet set er jernstøbning en kritisk proces i mange moderne fremstillingsindustrier. Det tilbyder en effektiv metode til at skabe stærke, holdbare komponenter, der kan modstå betydelige belastninger og miljømæssige påvirkninger. Med korrekt styring kan jernstøbning være både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig.
TASSO – Ny investering reducerer jernstøberis energiforbrug
TASSO har investeret i fem nye oxyfuel-opvarmningssystemer til jernstøberiets støbelinjer og transportskeer.
TASSO har investeret i fem nye oxyfuel-opvarmningssystemer til jernstøberiets støbelinjer og transportskeer. Med den nye investering reducerer TASSO sit hidtidige energiforbrug til opvarmning af støbejern med op til 75 procent og effektiviserer herudover produktionstiden samt forbedrer arbejdsmiljøet i støberiet.
På trods af titlen som Danmarks ældste jernstøberi er TASSO i Odense stadig blandt de førende i sin branche, når det kommer til den grønne omstilling. TASSO har blandt andet deltaget projekter som Klimaklar SMV og Fra Filantropi til Forretning.
Derfor arbejder TASSO ikke overraskende på løbende at nedbringe sit energiforbrug og tager med en ny investering nu et stort skridt i det arbejde. Jernstøberiet har nemlig foretaget en større investering i fem nye oxyfuel-opvarmningssystemer til sine støbelinjer og transportskeer, og det kan potentielt reducere energiforbruget til opvarmning af støbejern med hele trefjerdedele.
- På baggrund af vores research og beregninger tyder alt nemlig på, at de kan reducere energiforbruget til opvarmning af vores støbelinjer og transportskeer med op til 75 procent, lyder det fra Technical Manager hos TASSO, Bjarne Faurbye.
De nye opvarmningssystemer – også kaldet brændere – er stadig ved at blive implementeret i produktionen hos TASSO, men indledende tests og inspirationsbesøg hos andre virksomheder har vakt stor optimisme, fortæller Bjarne Faurbye:
- Selvom vi fortsat befinder os i opstartsfasen, så har vi har store forventninger til de nye brændere. Vi har hos støberier i Tyskland set, hvad de kan præstere, og kan se lignende positive resultater i de indledende tests, vi har udført i vores egen produktion. Så vi har en stor tro på, at det bliver en succes.
Med den nye investering udskifter TASSO sine hidtidige oliedrevne brændere til nu at køre på oxyfuel, som er en blanding af ilt og naturgas. TASSO har dog fået forbedret sine nye brændere, så de også kan køre på brint, så virksomheden ikke bliver afhængig af naturgas.
- Størstedelen af gassen, vi vil anvende, vil være biogas. I 2022 bestod cirka 30 procent af alt gassen i det danske i naturgasnettet af biogas, og den andel vil stige markant i de kommende år, hvilket på sigt vil medføre en yderligere CO2-reducering, siger Bjarne Faurbye
Optimering af støberiprocessen er dog ikke den eneste fordel, som den nye investering bringer med sig. De nye brændere reducerer ligeledes støjniveauet i støberiet markant:
- Vores hidtidige oliebrændere har behov for at suge store mængder luft ind, og det kan godt larme og buldre i støberiet. Dét behov har de nye opvarmningssystemer ikke, og de har derfor ikke det samme støjniveau, hvilket virkelig vil forbedre arbejdsmiljøet for vores medarbejdere, lyder det afslutningsvist fra Bjarne Faurbye.
Jernstøberi vil øge produktivitet gennem samarbejde med universitet
En matematisk model udviklet af en ph.d.-studerende og de rette procesmålinger skal øge produktiviteten og sikre ensartet kvalitet af strengstøbt støbejern fra Tasso i Odense.
En større forståelse for den komplicerede proces, som støbning af støbejern udgør, skal sikre grundlaget for en fremtidig automatisering og digitalisering af produktionen på støberiet Tasso. Forståelsen skabes i et samarbejde mellem virksomheden og DTU.
Tasso producerer strengstøbt støbejern til brug i bl.a. pumper, kompressorer og industrimaskiner og har gennem tiden samarbejdet med både DTU og Syddansk Universitet om flere mindre opgaver. Det har været så stor en succes, at det har banet vejen for en treårig ansættelse af en erhvervs ph.d.-studerende, Ashish Chawla fra DTU Mekanik.
”Min opgave er at sikre en øget automatisering af virksomhedens støbeproces, som både vil forbedre kvaliteten og give en mere robust og bæredygtig produktion. Den første del af arbejdet har bestået i at udvikle en matematisk model af processen, der bygger på et fundament af videnskab og fysiske love,” siger Ashish Chawla.
Ved hjælp af modellens simuleringer får virksomheden adgang til en større forståelse af den størkning, der sker i støbeproces. Det giver mulighed for at styre processen og dermed gøre den så ensartet og forudsigelig som muligt.
Virksomhed får nyeste viden
Det næste skridt bliver at identificere og undersøge de kritiske parametre i processen. Herefter kan en strategi for kontrollen af den fastlægges. Den gennemføres ved hjælp af data fra sensorer placeret i produktionen, statistiske teknikker og kunstig intelligens.
Kristian B. Pedersen, der er direktør for Tasso, vil klart anbefale andre SMV’ere at samarbejde med universiteter om konkrete udviklingsprojekter. Det giver adgang til både de dygtigste eksperter og den nyeste viden inden for området.
”Det har fra dag et skabt værdi for vores virksomhed at samarbejde med DTU om at ansætte Ashish som ph.d. studerende. Værdiskabelsen går også den anden vej. Universitet får et indblik i de problemstillinger, danske virksomheder er optaget af, og dermed opnår ikke kun de og vi en fordel, men hele samfundet får en gevinst ved projektet,” siger Kristian B. Pedersen.
Den betragtning er Niels Skat Tiedje, lektor på DTU Mekanik og vejleder for Ashish Chawla enig i.
”Samarbejder med virksomheder har stor betydning både for vores forskning og i undervisningen af kommende ingeniører. De studerende er glade for konkrete eksempler på opgaver og arbejdsområder, de senere kan møde som færdiguddannede. Samtidig er det videnskabeligt udfordrende at arbejde med intelligent processtyring og udvikling af tilstrækkeligt præcise modeller på et støberi, hvor de meget høje temperaturer omkring 1400 grader gør det vanskeligt at sikre de rette måledata,” siger Niels Skat Tiedje.
Studerende glade for rigtige opgaver
Mange af de studerende, som Tasso tidligere har arbejdet sammen med om mindre studieopgaver, har da også sat pris på at få lov til at arbejde med udfordringer, der er reelle og væsentlige at få løst for virksomheden.
Det har også været en vigtig motivation for Ashish Chawla.
”Jeg finder det utrolig spændende at være bindeled mellem videnskaben og forskerne på den ene side og virksomheden på den anden side. Målet er det samme for begge parter, men den akademiske og erhvervsmæssige verden tilgår problemstillingerne forskelligt. Den rolle trives jeg godt i. Det giver grundlag for den bedste innovationsproces, man kan tænke sig,” siger Ashish Chawla.