Kulstofstål
Kulstofstål
Betegnelsen dækker stål, hvis egenskaber i overvejende grad er bestemt af kulstofindholdet. For så vidt kan alt ulegeret stål henregnes under kulstofstål, men sædvanligvis benyttes betegnelsen kun om stål med relativt højt kulstofindhold, som f.eks. 0,30% kulstof – Resistenstabel – Resistenstabellen er en vejledning til valg af materialer – Formler, formelsamlinger og teknisk viden
Leverandører af Kulstofstål:
Accord Industries AS
Strandveien 39
N-3050 Mjøndalen - Norway
Mob: +45 4247 0468
E-mail: lars@accordindustries.no
Ahlsell
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Tlf.: 96 30 60 00
E-mail: ahlsell@ahlsell.dk
www.ahlsell.dk/da
EBI A/S
Sylvestervej 7
2610 Rødovre
Tlf.: +45 4497 8111
E-mail: salg@ebi.dk
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev
Tlf.: +45 3695 1230
E-mail: lemu@lemu.dk
www.lemu.dk
Simik ApS
Værkstedsvej 7
4230 Skælskør
Tlf.: 21 91 96 34
E-mail: kn@simik.dk
Mere viden om kulstof:
Kulstof skal sikre nye materialer til industrien
Kulstofmaterialet graphen har vist en række unikke mekaniske, termiske og elektriske egenskaber. Teknologisk Institut forsøger at forædle teknologien, så den kan bruges i plastmaterialer til 3D-print. Forhåbentlig vil det betyde en ny industriel revoloution, vurderer Instituttets forskere. Graphen er en meget tynd og fin kulstofstruktur, der er hårdere end diamant, 100 gange stærkere end det bedste stål og bedre ledende end kobber. På Teknologisk Institut arbejder man for øjeblikket intenst på at aflure kulstoffet dets muligheder. - Målet er at vi bliver i stand til at implementere graphen i plastikkomposit-materialer. Når det sker, kan vi fremstille materialer som både er stærkere og mere alsidige, fordi deres fysiske egenskaber kan tunes ved at kontrollere indholdet af de særlige kulstofstrukturer, forklarer ph.d og konsulent Jonas Ørbæk Hansen fra TI's afdeling for produktudvikling
mere viden om kulstofstål:
Kulstofstål er en jern-kulstof-legering med indtil 1,7% kulstof (C) og i alt ca. 1% silicium (Si) og mangan (Mn). De bløde, svejsbare stål med indtil 0,25% C anvendes som konstruktionsstål, de øvrige som maskinstål og værktøjsstål, ofte i forbindelse med indsatshærdning og sejhærdning. Kulstofstål har været kendt siden oldtiden; stål fra før ca. 1875 indeholdt dog hverken silicium eller mangan. Til gengæld indeholdt de ofte fosfor, der kunne føre til koldkørhed. Af særlig god kvalitet var digestål.
