Stål

Stål
Stål – En afgørende rolle i industrien
Stål er en af de mest anvendte materialer i industrien og spiller en afgørende rolle i produktionen af alt fra bygninger og biler til maskiner og infrastruktur. Det er kendt for sin høje styrke, holdbarhed og fleksibilitet, hvilket gør det til et uundværligt materiale i moderne produktionsprocesser.
Stål er en legering af jern indh. kulstof. Andre legeringselementer er bla. silicium, mangan, titan, chrom, nikkel mfl. kan indgå for at forbedre legeringens egenskaber i en bestemt retning. Legeringselementerne har stor indflydelse på stålet – derfor opdeles stålene ofte løseligt i grupper.
Leverandører af Stål:
A/S Scanmarc
Høgevej 2-4
6705 Esbjerg Ø
Tlf.: 46 73 01 00
E-mail mail@scanmarc.dk
Ahlsell
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Tlf.: 96 30 60 00
E-mail: ahlsell@ahlsell.dk
ahlsell.dk/da
Celsa Steel Service A/S
Frodebjergvej 6
3650 Ølstykke
Tlf.: +45 47 16 00 30
EBI A/S
Sylvestervej 7
2610 Rødovre
Tlf.: +45 4497 8111
E-mail: salg@ebi.dk
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev
Tlf.: +45 3695 1230
E-mail: lemu@lemu.dk
lemu.dk
Simik ApS
Værkstedsvej 7
4230 Skælskør
Tlf.: 21 91 96 34
E-mail: kn@simik.dk
Mere viden:
Egenskaber og Fordele
Stål kombinerer flere unikke egenskaber, der gør det særligt velegnet til industrielle anvendelser:
- Høj Styrke og Lav Vægt: Med sin høje styrke-til-vægt-forhold er det ideelt til konstruktioner, der kræver robusthed uden at øge vægten betydeligt.
- Fleksibilitet: kan formes, skæres og svejses med stor præcision, hvilket giver alsidighed i design og produktion.
- Korrosionsbestandighed: Ved tilsætning af legeringer som krom og nikkel kan rustfrit stål opnå høj modstandsdygtighed over for korrosion.
- Genanvendelighed: Stål er 100% genanvendeligt, hvilket gør det til et miljøvenligt valg.
Anvendelser i Industrien
Stål anvendes i en bred vifte af industrier, herunder:
- Byggeri:
- Stål anvendes til bærende konstruktioner som broer, skyskrabere og stadioner.
- Prefabrikerede stålrammer muliggør hurtigere og mere effektiv konstruktion.
- Transport:
- Produktion af biler, lastbiler, skibe og tog er afhængig af ståls styrke og holdbarhed.
- Stål anvendes også i infrastrukturen til jernbaner og havne.
- Energisektoren:
- Stål spiller en nøglerolle i fremstilling af vindmøller, olieplatforme og kraftværker.
- Det anvendes også til rørledninger og trykbeholdere.
- Fremstillingsindustrien:
- Maskindele, værktøjer og udstyr fremstilles ofte i stål på grund af dets slidstyrke og formbarhed.
Avancerede Bearbejdningsteknologier
Moderne bearbejdningsteknologier har øget anvendeligheden af stål yderligere. Især 3D laserskæring og rørlaserskæring er blevet populære i industrien for deres præcision og effektivitet:
- 3D laserskæring: Muliggør komplicerede skæremønstre og -former med minimal spild.
- Rørlaserskæring: Ideelt til skæring af rør og profiler, hvilket sparer tid og forbedrer produktkvaliteten.
Fremtiden for Stål i Industrien
Efterspørgslen efter stål forventes at fortsætte med at vokse i takt med udviklingen af nye teknologier og krav til bæredygtighed. Innovationer inden for legeringer, overfladebehandlinger og produktionsteknologier vil yderligere forbedre ståls anvendelsesmuligheder.
For virksomheder, der arbejder med stål, er det essentielt at udnytte moderne værktøjer og teknologier for at opretholde konkurrenceevnen. Uanset om det drejer sig om konstruktion, transport eller energiproduktion, forbliver stål en hjørnesten i den industrielle verden.
Stålet er en legering af jern og kulstof, hvor kulstoffetindholdet normalt er mindre end 2%. Det er en af de mest anvendte materialer i verden på grund af dets styrke, holdbarhed og alsidighed.
Fremstillingen af stålet indebærer at smelte jernmalm sammen med kulstof og andre legeringselementer ved meget høje temperaturer i en proces, der kaldes stålproduktion. Tilsætning af forskellige legeringselementer som nikkel, chrom, mangan og molybdæn kan ændre stålets egenskaber, herunder dets styrke, sejhed, korrosionsbestandighed og varmebestandighed.
Stål har mange fordelagtige egenskaber, herunder:
- Styrke: Stål er kendt for sin høje trækstyrke, hvilket gør det i stand til at modstå store belastninger uden at deformeres eller brydes.
- Holdbarhed: Stål er meget holdbart og kan modstå eksterne påvirkninger som tryk, stød og slitage. Det er også modstandsdygtigt over for korrosion, især rust, afhængigt af legeringens sammensætning og eventuelle beskyttende overfladebehandlinger.
- Alsidighed: Stål kan formes og bearbejdes på forskellige måder, hvilket gør det nemt at fremstille i forskellige former og størrelser. Det kan svejses, støbes, valsede, trækkes og bukkes til at opfylde specifikke krav i forskellige industrier.
- Bred anvendelse: Stål anvendes i mange forskellige sektorer og industrier, herunder byggeri, transport (som biler, skibe og jernbaner), maskiner, energi, emballage, værktøjer og mange flere.
Stål findes i forskellige typer, såsom kulstofstål, rustfrit stål og legeringsstål, hver med forskellige egenskaber og anvendelser. Valget af ståltype afhænger af den specifikke anvendelse, miljømæssige faktorer og kravene til styrke, korrosionsbestandighed og andre egenskaber.
Ny europæisk standard skal hjælpe virksomheder med at reducere metalforbruget

Metoden, som den nye standard bygger på, anvender specielle høj-energi røntgenfaciliteter, hvor røntgenstrålerne passerer igennem materialet og afslører usynlige problemer i materialet. Som ved denne opstilling til ikke-destruktiv måling af rest-spændinger på Deutsches Elektronen-Synchrotron (DESY) i Hamburg. Foto: Teknologisk Institut
Teknologisk Institut - Danmark har ledet udviklingen af en ny europæisk standard, der kan hjælpe virksomheder med at mindske metalforbruget med op til 15 procent. Med metoden kan virksomheder måle såkaldte restspændinger i metalstrukturer, hvilket kan give både økonomiske og miljømæssige fordele.
Stål er et af de mest anvendte materialer i energi-, bygge- og transportsektoren, da det både er stærkt og formbart. Men produktionen af stål udleder samtidig store mængder af CO2, og fremstillingen af stål står for hele syv procent af verdens samlede CO2-udledning.
Nu er der udkommet en ny standard, udviklet af Dansk Standard og Teknologisk Institut, der kan hjælpe industrien med at undgå at kassere stålkomponenter unødigt. I daglig tale hedder den DS/CEN/TS 18094, mens det fulde navn for standarden er: Ikke-destruktiv prøvning – Prøvningsmetode til bestemmelse af egenspændinger ved synkrotron røntgendiffraktion.
En standard er et fælles sæt retningslinjer og krav, som industrien kan benytte til at sikre kvalitet, sikkerhed, udvikling og effektivitet i deres produkter og processer.
- Standarder er en slags sprogkode, som sikrer at alle er enige om kravene, en struktur skal leve op til. Uden en standard for at måle restspændinger, har man været tvunget til at overdimensionere metalstrukturer eller skrotte brugte komponenter, som egentlig godt kunne fungere mange år endnu. Det gælder især inden for industrier som luftfart, vindmøller samt olie og gas, hvor levetid, driftssikkerhed og produktsikkerhed er i højsædet, siger Nikolaj Zangenberg, centerchef på Teknologisk Institut og projektleder på det Europæiske EASI-STRESS projekt.
Når man producerer stål, er man nødt til at tage hensyn til restspændinger (også kaldet for tøjninger), som dannes under materialebehandling og brug. Restspændinger har stor indflydelse på stålets egenskaber som fx modstand mod brud. Spændingerne kan skabe revner og desuden være kimen for korrosionsangreb. Begge dele kan i værste fald føre til knækkede komponenter og kortere levetid af strukturerne.
Harmonisere metoderne
Metoden, som den nye standard bygger på, anvender specielle høj-energi røntgenfaciliteter, hvor røntgenstrålerne passerer igennem materialet og afslører usynlige problemer i materialet.
- I forskningsverdenen har man gennem flere årtier brugt smarte metoder til at aflæse rest-spændinger uden at skulle opskære komponenterne. Men disse metoder er ikke blevet systematisk valideret til industrielt brug. Da vi kiggede nærmere på problemstillingen, indså vi, at nye standarder kunne harmonisere metoderne på tværs af landegrænser og øge tilliden til teknikkerne, siger Nikolaj Zangenberg,
Selvom Teknologisk Institut fandt metoden nyttig, var industrien mere skeptisk og ønskede mere dokumentation for at være sikre på, at metoden rent faktisk virkede. Derfor fremlagde Teknologisk Institut og Dansk Standard et forslag om at udvikle en europæisk standard baseret på metoden.
Central dansk rolle
Forslaget blev godkendt på europæisk niveau, og Danmark har gennem de seneste år haft en central rolle i arbejdet, hvor både Teknologisk Institut og Siemens Gamesa fra dansk side har bidraget til at udforme den endelige standard. Med en standard for målemetoden kan virksomheder nu være sikre på, at resultatet lever op til deres kvalitetskrav, samtidig med den kan bruges til at optimere deres produktdesign. Det gør, at virksomheder både kan forbedre produktiviteten og bidrage til en mere bæredygtig industri.
- Formålet med dette projekt har været at skabe fælles retningslinjer på tværs af Europa, som industrien har tillid til, når de måler restspændinger. Det er nemlig helt afgørende, at virksomheder kan reducere deres ressourceforbrug uden at gå på kompromis med materialernes holdbarhed, siger Maria Skou, direktør for international politik i Dansk Standard, og fortsætter:
- Og det er det, standarder kan – de validerer og bringer nye metoder og forskning på markedet, hvilket gør det lettere for virksomheder at udvikle, producere og sælge deres produkter. Med denne standard for restspændinger kan industrien både spare tid og materialer, samtidig med at de styrker bæredygtigheden.
FAKTA:
Hvad er en standard?
En standard sikrer et solidt fundament til at opnå compliance, sikkerhed, udvikling og effektivitet. De stiller krav til produkters ydeevne, beskriver fagudtryk og anviser metoder til fx prøvning af holdbarhed. Standarder udvikles i en demokratisk proces og sikrer et fælles sprog på tværs af markeder. Når man anvender en standard, giver man under forstået et løfte om, at man vil sikre hinanden, samfundet og fremtiden.
Lemvigh-Müller – Få hjælp til dokumentationen af ståls klimapåvirkning

Med de nye, skærpede klimakrav til byggeri, som trådte i kraft ved årsskiftet, er der kommet et loft for, hvor meget CO2 nye bygninger må udlede
Klimakravene gælder for alt byggeri, som har fået byggetilladelse i 2023, og for nybyggeri som er større end 1.000 kvm er der en grænseværdi for CO2-udledningen. Kravene betyder blandt andet, at klimapåvirkningen skal dokumenteres med en såkaldt livscyklusvurdering (LCA). Det har stor indflydelse på hverdagen ude på byggepladserne og ikke mindst i bygherrers, rådgiveres og entreprenørers projektkontorer, og der er kommet stor opmærksomhed på miljødata for byggematerialer, herunder stål:
”Med de nye krav er det afgørende at sikre sig, at ens stålleverandører kan dokumentere klimaegenskaber og sporbarhed for sine produkter med valide data. Det handler om ansvarlighed, om lovgivning og også om økonomi. I yderste konsekvens risikerer man et byggestop, eller at et færdigt byggeri ikke kan tages i brug, fordi dokumentationen mangler”, siger Director Uve Edemann fra Lemvigh-Müllers stålafdeling.
Krav skaber spørgsmål
De nye krav har givet mærkbart mere travlhed hos Lemvigh-Müller:
”Vi oplever en meget stor interesse for stål produceret med mindre CO2-udledning, og vi får især mange spørgsmål om, hvordan man dokumenterer byggeståls klimaegenskaber,” siger Uve Edemann.
Et komplekst regnestykke
Lemvigh-Müller kan dokumentere klimapåvirkningen for en lang række af de stålprodukter, virksomheden leverer til byggebranchen, i form af miljøvaredeklarationer – EPD’er – og materialecertifikater ifølge branchestandarden EN 10204 fra stålværkerne.
”Klimapåvirkningen er et kompliceret regnestykke, men vi har den viden og de data, der skal til for at hjælpe vores kunder med dokumentationen,” siger Uve Edemann.
Et af de parametre, Lemvigh-Müller har særligt fokus på, er den faktiske genanvendelsesprocent i stål produceret i elektriske lysbueovne, såkaldt EAF-stål. Den ståltype er i princippet hovedsagelig skrotbaseret og dermed mindre miljøbelastende end stål produceret i højovne. Alligevel kan skrotandelen være forskellig fra producent til producent.
Bæredygtighed er konkurrenceparameter
Lemvigh-Müllers bæredygtighedschef, Pernille Kiær, ser lav klimapåvirkning som et vigtig konkurrenceparameter i fremtiden, både i byggeriet og industrien.
”Byggeriet har fået stort fokus på at reducere CO2-udledningen, og det er en god udvikling, for sektoren står for en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledning. Men alle kommer til at forholde sig til krav om transparens i forhold til bæredygtighed og miljøpåvirkning. Derfor har vi tæt fokus på, hvordan vi kan hjælpe vores kunder med at imødekomme fremtidens krav og på, hvordan vi selv kan drive vores forretning mere bæredygtigt,” siger Pernille Kiær.
Arbejder bredt med bæredygtighed
På bæredygtighedsområdet har Lemvigh-Müller blandt andet fokus på at reducere CO2 fra transport. Virksomheden driver også flere videnskoncepter, som hjælper virksomheder med at udvikle deres forretning i forhold til at understøtte den grønne omstilling. Desuden tilbyder Lemvigh-Müller kurser inden for bæredygtighedsaspekter som klimaledelse og -regnskab.
Hvis du er kunde hos Lemvigh-Müller, kan du hente EPD’er for stål her
Lindab samarbejder med SSAB om fossilfrit stål

SSAB og Lindab tager endnu et skridt i deres partnerskab gennem et samarbejde om fossilfrit stål. Fra 2026 vil SSAB levere fossilfrit stål til Lindab, til brug i ventilationsanlæg og byggematerialer.
Sammen arbejder de to virksomheder på introduktionen af SSABs fossilfri stål til Lindab. Stål har en lang levetid, er holdbart og er 100% genanvendeligt. Det er egenskaber, der efterspørges inden for ventilations- og byggeprodukter af høj kvalitet.
"Jeg er glad for at byde Lindab velkommen som partner for fossilfrit stål. Sammen bidrager vi til reduceret kuldioxidudledning i bygge- og ventilationssektoren og styrker konkurrenceevnen, samtidig med at produkternes høje kvalitet fastholdes," siger Martin Lindqvist, administrerende direktør for SSAB. "Vi bygger en fossilfri værdikæde hele vejen til slutkunden."
"For os i Lindab er spørgsmålet om fossilfrit stål centralt i vores bæredygtighedsarbejde. Det er den enkeltstående handling, der har størst effekt på miljøet. Lindab koncernen har gennem længere tid haft et tæt forhold til SSAB, og vi er meget glade for samarbejdet om fossilfrit stål. Vi ser frem til at kunne tilbyde vores kunder samme høje kvalitet som altid, men med en endnu stærkere bæredygtighedsprofil," siger Heino Juhl, administrerende direktør i Lindab.
I 2026 har SSAB til hensigt at forsyne markedet med fossilfrit stål i kommerciel skala efter omlægning af Oxelösunds højovne til produktion med en lysbueovn. SSABs stålproduktion er baseret på jernsvampe fremstillet ved hjælp af HYBRIT-teknologi. Det betyder, at kul og koks, som traditionelt har været brugt til jernmalmsbaseret stålproduktion, erstattes af fossilfri el og brintgas. Processen eliminerer stort set kuldioxidemissioner i stålproduktionen.
SSAB, LKAB og Vattenfall skabte HYBRIT, Hydrogen Breakthrough Ironmaking Technology, 2016 med det mål at udvikle en teknologi til fossilfri jern- og stålproduktion.
Nyheder og Indlæg om Stål
Seneste om Stål