Stål

Hvordan bygger man rammen for et af verdens største robotcentre? Svaret er millimeterpræcision i stål. Og mange trappetrin.

Hos Give Steel har vi netop leveret stål til TC Anlæg A/S, der er hovedentreprenør på projektet til Syddansk Universitet - University of Southern Denmark's nye Center for Large Structure Production (LSP) i Lindø Industripark – et unikt forsknings- og testcenter, hvor kæmperobotter fremover skal udvikles og testes til den maritime sektor, energibranchen samt bygge- og anlægsbranchen.

Projektet er kendetegnet ved store proportioner og skarpe præcisionskrav, hvor vi har leveret:

• Testhallens bærende stålkonstruktion og kranportal
• Skinner til kranmontage produceret og monteret med tolerance på max. 1 mm
• En udendørs trappe på 53 meter og 161 trin – den længste trappe, vi nogensinde har beregnet, tegnet, produceret og leveret
• 466 tons stål til testcenter, administrationsbygning og lager

Undervejs har vi haft et supergodt og konstruktivt samarbejde med ISC Consulting Engineers, hvor vi i fællesskab har håndteret og løst en række tekniske udfordringer.

Fra kranportalens millimetertolerancer til trappens arkitektoniske udtryk viser projektet, hvordan avanceret stålkonstruktion kan forenes med design og funktionalitet.

Vil du vide mere? Så læs hele casen her

Teknologisk Institut - Danmark har ledet udviklingen af en ny europæisk standard, der kan hjælpe virksomheder med at mindske metalforbruget med op til 15 procent. Med metoden kan virksomheder måle såkaldte restspændinger i metalstrukturer, hvilket kan give både økonomiske og miljømæssige fordele.

Stål er et af de mest anvendte materialer i energi-, bygge- og transportsektoren, da det både er stærkt og formbart. Men produktionen af stål udleder samtidig store mængder af CO2, og fremstillingen af stål står for hele syv procent af verdens samlede CO2-udledning.

Nu er der udkommet en ny standard, udviklet af Dansk Standard og Teknologisk Institut, der kan hjælpe industrien med at undgå at kassere stålkomponenter unødigt. I daglig tale hedder den DS/CEN/TS 18094, mens det fulde navn for standarden er: Ikke-destruktiv prøvning – Prøvningsmetode til bestemmelse af egenspændinger ved synkrotron røntgendiffraktion.

En standard er et fælles sæt retningslinjer og krav, som industrien kan benytte til at sikre kvalitet, sikkerhed, udvikling og effektivitet i deres produkter og processer.

- Standarder er en slags sprogkode, som sikrer at alle er enige om kravene, en struktur skal leve op til. Uden en standard for at måle restspændinger, har man været tvunget til at overdimensionere metalstrukturer eller skrotte brugte komponenter, som egentlig godt kunne fungere mange år endnu.  Det gælder især inden for industrier som luftfart, vindmøller samt olie og gas, hvor levetid, driftssikkerhed og produktsikkerhed er i højsædet, siger Nikolaj Zangenberg, centerchef på Teknologisk Institut og projektleder på det Europæiske EASI-STRESS projekt.

Når man producerer stål, er man nødt til at tage hensyn til restspændinger (også kaldet for tøjninger), som dannes under materialebehandling og brug. Restspændinger har stor indflydelse på stålets egenskaber som fx modstand mod brud. Spændingerne kan skabe revner og desuden være kimen for korrosionsangreb. Begge dele kan i værste fald føre til knækkede komponenter og kortere levetid af strukturerne.

Harmonisere metoderne
Metoden, som den nye standard bygger på, anvender specielle høj-energi røntgenfaciliteter, hvor røntgenstrålerne passerer igennem materialet og afslører usynlige problemer i materialet.

- I forskningsverdenen har man gennem flere årtier brugt smarte metoder til at aflæse rest-spændinger uden at skulle opskære komponenterne. Men disse metoder er ikke blevet systematisk valideret til industrielt brug. Da vi kiggede nærmere på problemstillingen, indså vi, at nye standarder kunne harmonisere metoderne på tværs af landegrænser og øge tilliden til teknikkerne, siger Nikolaj Zangenberg,

Selvom Teknologisk Institut fandt metoden nyttig, var industrien mere skeptisk og ønskede mere dokumentation for at være sikre på, at metoden rent faktisk virkede. Derfor fremlagde Teknologisk Institut og Dansk Standard et forslag om at udvikle en europæisk standard baseret på metoden.

Central dansk rolle
Forslaget blev godkendt på europæisk niveau, og Danmark har gennem de seneste år haft en central rolle i arbejdet, hvor både Teknologisk Institut og Siemens Gamesa fra dansk side har bidraget til at udforme den endelige standard. Med en standard for målemetoden kan virksomheder nu være sikre på, at resultatet lever op til deres kvalitetskrav, samtidig med den kan bruges til at optimere deres produktdesign. Det gør, at virksomheder både kan forbedre produktiviteten og bidrage til en mere bæredygtig industri.

- Formålet med dette projekt har været at skabe fælles retningslinjer på tværs af Europa, som industrien har tillid til, når de måler restspændinger. Det er nemlig helt afgørende, at virksomheder kan reducere deres ressourceforbrug uden at gå på kompromis med materialernes holdbarhed, siger Maria Skou, direktør for international politik i Dansk Standard, og fortsætter:

- Og det er det, standarder kan – de validerer og bringer nye metoder og forskning på markedet, hvilket gør det lettere for virksomheder at udvikle, producere og sælge deres produkter. Med denne standard for restspændinger kan industrien både spare tid og materialer, samtidig med at de styrker bæredygtigheden.

FAKTA: 
Hvad er en standard?
En standard sikrer et solidt fundament til at opnå compliance, sikkerhed, udvikling og effektivitet. De stiller krav til produkters ydeevne, beskriver fagudtryk og anviser metoder til fx prøvning af holdbarhed. Standarder udvikles i en demokratisk proces og sikrer et fælles sprog på tværs af markeder. Når man anvender en standard, giver man under forstået et løfte om, at man vil sikre hinanden, samfundet og fremtiden.

Med de nye, skærpede klimakrav til byggeri, som trådte i kraft ved årsskiftet, er der kommet et loft for, hvor meget CO2 nye bygninger må udlede

Klimakravene gælder for alt byggeri, som har fået byggetilladelse i 2023, og for nybyggeri som er større end 1.000 kvm er der en grænseværdi for CO2-udledningen. Kravene betyder blandt andet, at klimapåvirkningen skal dokumenteres med en såkaldt livscyklusvurdering (LCA). Det har stor indflydelse på hverdagen ude på byggepladserne og ikke mindst i bygherrers, rådgiveres og entreprenørers projektkontorer, og der er kommet stor opmærksomhed på miljødata for byggematerialer, herunder stål:

”Med de nye krav er det afgørende at sikre sig, at ens stålleverandører kan dokumentere klimaegenskaber og sporbarhed for sine produkter med valide data. Det handler om ansvarlighed, om lovgivning og også om økonomi. I yderste konsekvens risikerer man et byggestop, eller at et færdigt byggeri ikke kan tages i brug, fordi dokumentationen mangler”, siger Director Uve Edemann fra Lemvigh-Müllers stålafdeling.

Krav skaber spørgsmål

De nye krav har givet mærkbart mere travlhed hos Lemvigh-Müller:

”Vi oplever en meget stor interesse for stål produceret med mindre CO2-udledning, og vi får især mange spørgsmål om, hvordan man dokumenterer byggeståls klimaegenskaber,” siger Uve Edemann.

Et komplekst regnestykke

Lemvigh-Müller kan dokumentere klimapåvirkningen for en lang række af de stålprodukter, virksomheden leverer til byggebranchen, i form af miljøvaredeklarationer – EPD’er – og materialecertifikater ifølge branchestandarden EN 10204 fra stålværkerne.

”Klimapåvirkningen er et kompliceret regnestykke, men vi har den viden og de data, der skal til for at hjælpe vores kunder med dokumentationen,” siger Uve Edemann.

Et af de parametre, Lemvigh-Müller har særligt fokus på, er den faktiske genanvendelsesprocent i stål produceret i elektriske lysbueovne, såkaldt EAF-stål. Den ståltype er i princippet hovedsagelig skrotbaseret og dermed mindre miljøbelastende end stål produceret i højovne. Alligevel kan skrotandelen være forskellig fra producent til producent.

Bæredygtighed er konkurrenceparameter

Lemvigh-Müllers bæredygtighedschef, Pernille Kiær, ser lav klimapåvirkning som et vigtig konkurrenceparameter i fremtiden, både i byggeriet og industrien.

”Byggeriet har fået stort fokus på at reducere CO2-udledningen, og det er en god udvikling, for sektoren står for en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledning. Men alle kommer til at forholde sig til krav om transparens i forhold til bæredygtighed og miljøpåvirkning. Derfor har vi tæt fokus på, hvordan vi kan hjælpe vores kunder med at imødekomme fremtidens krav og på, hvordan vi selv kan drive vores forretning mere bæredygtigt,” siger Pernille Kiær.

Arbejder bredt med bæredygtighed

På bæredygtighedsområdet har Lemvigh-Müller blandt andet fokus på at reducere CO2 fra transport. Virksomheden driver også flere videnskoncepter, som hjælper virksomheder med at udvikle deres forretning i forhold til at understøtte den grønne omstilling. Desuden tilbyder Lemvigh-Müller kurser inden for bæredygtighedsaspekter som klimaledelse og -regnskab.

Hvis du er kunde hos Lemvigh-Müller, kan du hente EPD’er for stål her