PVC

PVC er et af de mest anvendte plastmaterialer. På verdensplan var det årlige forbrug opgjort til 35 millioner tons i 2009, heraf stod Europa for omkring 8 millioner tons, hvilket nogenlunde svarer til 15 % af det samlede plastforbrug.

 

 

 

Leverandører af og viden om PVC:


AAG Aalborg Gummivarefabrik A/S

Sundsholmen 3
9400 Nørresundby
Tlf.: 98 15 80 22
E-mail: info@aag.world

web

Kompetencer: Teknisk gummi, gummidug og plader, pakninger, måtter, profiler og tætningslister, vibrationsdæmpning, plast og skum, støbte emner, gulve og underlag, staldprodukter, lim og klæb, afskærmning, beskyttelse, vulkanisering, fendere, industrislanger

Læs mere om AAG | Aalborg Gummivarefabrik A/S


REMA TIP TOP Danmark A/S

Ambolten 27
6000 Kolding
Tlf.: 75 52 81 33
E-mail: tiptop@tiptop.dk

www.tiptop.dk

Kompetencer: Båndservice, Båndrensning, Rensesystemer, Tromler, Båndruller, Slitagebeskyttelse, Sigteteknik, Gummisold, Møllepansring, Polyurethan, Gummi, Transportbånd, Korrosionsbeskyttelse, Flakelining, PVC-Transportbånd, Tromlemotor, Støjdæmpning, 2-komponentlim, Coating, Gummiprofiler, Industrigummi, Polyuretanbelægninger, PVC

Læs mere om REMA TIP TOP Danmark A/S


ROYKON

Navervej 8
7000 Fredericia
Tlf.: 75 945 955
E-mail: post@roykon.dk

web

Kompetencer: Ventiler, afspærringsventiler, reguleringsventiler, aftapningshaner, kuglehaner, trykregulatorer, flanger, fødevarefittings, gevindfittings, koblinger, kompressions fittings, måleinstrumenter, presfittings, pneumatik, PVC, rør og rørholdere, slanger, slangefittings, spændebånd, svejs, VA, vandfiltre, vibrationsdæmpere, tilbehør, adaptere, pumper, spuleudstyr, sluser og måtter, tragte og målebægre, personlige værnemidler

Læs mere om ROYKON


Radiflex ApS

Møllehaven 18
4040 Jyllinge
Tlf.: +45 46 73 00 55
E-mail: contact@radiflex.dk

www.radiflex.dk

Kompetencer: Dansk producent af krympeflex, Krympeslanger, krympemuffesæt, Krympeflex i Miniboks, kold krymp, Ende muffer, Wrap around, Flet strømper, Teflon slanger, PVC slanger, Medicinske slanger, Profiler, Konnektorer, Limtape, Kabelstrips, Klip og Opmærkning

Læs mere om Radiflex ApS


SBK Viborg A/S

Mariendalsvej 16B
8800  Viborg
Tlf.: 8844 7040
E-mail: Viborg@sbk-belt.dk

www.sbk-belt.dk

Kompetencer: Transportbånd, tilbehør til transportbånd, båndskrabere, elevatorbånd, elevatorkopper, kopbolte, samlere, afstandsskiver, rørkoblinger, rørbøjninger, sikkerhedskomponenter, sikkerhedssystemer, eksplosionspaneler, kontraventiler, magnetseparatorer, inspektionsluger, teknisk gummi, skydespjæld, PVC og PU bånd

Læs mere om SBK Viborg A/S


Hvordan bruger man PVC?




Hvis du har nogen forbindelse til bygningsindustrien, er der en god chance for, at du allerede på et eller andet tidspunkt er stødt på PVC. Det er nemlig særligt her, at materialet bliver brugt meget. Det har dog mange egenskaber, hvorfor det også er muligt at finde i mange andre sammenhænge.

Hvad er det for et materiale?

Måske sidder du lige nu og tænker: ”Hvad er PVC?” I så fald er det nok på sin plads at gøre klart, hvad det rent faktisk er, vi taler om.

Det tre bogstaver er en forkortelse for polyvinylklorid, men det er også almindeligt kendt i folkemunde som vinyl. Det er altså en form for plastik.

Det er et bæredygtigt materiale, da det kan smeltes om og bruges igen og igen. Det betyder altså også, at det bliver formbart, når det varmes op, hvorfor det også nogle gange kaldes termoplast.

Hvor bruges det i byggerier?

Hvis man bruger plast i et byggeri, så er der en stor sandsynlighed for, at det er polyvinylklorid, der bruges. Det er nemlig den form for plast, man ser mest af i byggerier.

Det bruges både udendørs og indendørs, og så bruges det også både over og under jorden. Derfor kan du altså finde det i blandt andet:

  • Tagrender
  • Gulve
  • Afløbsrør
  • Og kabelisolering

Det er dog kun nogle få eksempler på, hvordan dette alsidige materiale kan bruges.

Hvor bruges det ellers?

Det er dog ikke kun i byggerier, at det er muligt at finde polyvinylklorid. I dens blødere form findes det nemlig også i alt fra blodposer til regnjakker. Det skyldes også i høj grad, at det, som mange andre former for plastik, er et godt, modstandsdygtigt materiale.

I de medicinske sammenhænge, hvor der ofte er specifikke krav til egenskaber og kvalitet, er polyvinylklorid også et af de få materialer, man rent faktisk kan bruge.


PVC Informationsrådet – Biobaseret PVC gør børnehave bæredygtig




Göteborg Kommune bygger første fossilfri børnehave, der er klar til leg og læring i 2021. Børnehavens rørsystemer bliver produceret i klimavenlig, biobaseret og genanvendelig PVC, hvilket giver en CO2-besparelse på 90% i forhold til traditionelle rørmaterialer.

I Göteborg har man sat sig som mål at blive en klimaneutral by i 2050. Som model for hvordan bygninger kan blive klimaneutrale, har man i første omgang besluttet sig for at bygge en fossilfri børnehave. ‘Håbet’, som bliver navnet på børnehaven, åbner i 2021.

Maria Perzon fra rådgivningsfirmaet Bengt Dahlgren, der leder projektet, udtalte ved projektets start: “Vi har brug for hjælp fra byggebranchen og materialeproducenterne til at nå vores mål, og vi har brug for de mest innovative produkter og løsninger på markedet.” Øvrige krav til byggeprodukterne var, at de skulle være genanvendelige og vurderes ud fra en livscyklusbetragtning, herunder transport til byggepladsen.

Når det gælder rørsystemerne, som er centrale for ethvert byggeri, kom hjælpen i form af bæredygtige, biobaserede PVC-rør. Rørene er udviklet af rørproducenten Pipelife i samarbejde med Europas største PVC-producent INOVYN. INOVYN har i flere år arbejdet på at erstatte fossile råvarer med fornybare ressourcer. Det er nu lykkedes, idet affald fra træindustrien erstatter olie i det nye produkt BIOVYN, som er certificeret af The Roundtable of Sustainable Materials.

PVC er den mest anvendte plast i byggeriet, hvor den bruges til en lang række produkter som rør, vinduer, gulve, kabler, tagbelægninger og tagrender. Langtidsholdbarhed, genanvendelighed og lethed er kendetegn ved PVC. Et PVC-kloakrør forventes fx at kunne holde i mindst 100 år, og forsøg viser, at det kan genanvendes mindst ti gange. Ingen andre plastmaterialer har vist sig at kunne matche en sådan levetid og genanvendelsesevne.

Ud fra en livscyklusbetragtning har de lette PVC-rør også en klar fordel i forhold til traditionelle materialer som metal og beton. Klimabelastningen ved transporten mindskes, når man vælger PVC.

PVC-industrien i Europa har investeret massivt i indsamling og genanvendelse gennem de seneste to årtier. I Europa er der siden 2000 indsamlet og genanvendt over 5 millioner tons PVC gennem VinylPlus.

Ifølge Miljøstyrelsen eksisterer der allerede i dag i Danmark en velfungerende indsamlingsordning for hårdt PVC-byggeaffald, nemlig WUPPI-ordningen. WUPPI-ordningen sikrer, at den hårde PVC fra bygge- og genbrugspladser kan blive indsamlet til genanvendelse.

Det skal understreges, at den biobaserede PVC, som anvendes i børnehaven, er bio-BASERET og ikke bio-NEDBRYDELIG. Var rørene bionedbrygelige ville de forgå, og derved miste deres funktion inden for kort tid


Ny kampagne sætter fokus på PVC’ens klimafordele




I forlængelse af klimapartnerskabernes anbefalinger lancerer PVC Informationsrådet klimakampagne. Netop PVC-plast har stort potentiale til at bidrage til opfyldelse af klimamålene. Kampagnen bygger primært på de resultater, som den europæiske PVC-industri har opnået gennem miljøprogrammet VinylPlus

Plast er nærmest blevet symbol på klimaudfordringen, da plast kræver olie at producere og genererer CO2, når det forbrændes. Samtidig er plast et synligt affaldsproblem, særligt når det ender i naturen. På den anden side kan plastmaterialer bidrage til klimareduktioner ved fx at forlænge fødevarers holdbarhed, og plastprodukter kan være langtidsholdbare og egner sig fortrinligt til genanvendelse.

Netop holdbarhed og genanvendelse er egenskaber, som knytter sig til PVC-plast. PVC er jo det mest anvendte materiale i byggeriet – her anvendes 70% af de omkring fem millioner tons PVC, der produceres i Europa hvert år. Samtidig har PVC-industrien arbejdet målrettet på at udfase uønskede stoffer og øge genanvendelsen gennem de seneste to årtier gennem miljøprogrammet VinylPlus, der samler hele værdikæden af PVC-relaterede virksomheder. Programmet har kostet investeringer i milliardklassen. 

En frivillig aftale, der virker

VinylPlus-programmet udmærker sig ved at være en frivillig industri-aftale der fungerer, og det har blandt andet medført, at FN og EU-Kommissionen anser PVC-industrien som rollemodel for andre industrier og som frontløber for cirkulær økonomi.

PVC-materialets unikke egenskaber og VinylPlus-programmets resultater er basis for en ny kampagne fra PVC Informationsrådet, der lægger sig i direkte forlængelse af Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomis anbefalinger.

Direktør i PVC Informationsrådet Ole Grøndahl Hansen uddyber: "Da vi læste klimapartnerskabets rapport, slog det os, at PVC-plast kan bidrage til opfyldelse af overraskende mange af målene som partnerskabet opstiller. Eksempelvis når det gælder langtidsholdbare og genanvendelige byggeprodukter, udvikling af biobaserede materialer, samt udvikling af nye tilsætningsstoffer, der muliggør genanvendelse.”

Kampagnen vil bestå af faktaark og videoer, der i kort form forklarer koblingen mellem PVC og klima. Målgruppen er relevante folketingsudvalg, miljømyndigheder, kommunale beslutningstagere, grønne organisationer, erhvervslivet og andre med interesse for plast og klima.


VinylPlus Sustainability Forum 2017 – På vej mod cirkulær økonomi




PVC-industrien gør reelle fremskridt hen imod bæredygtighed, og den bidrager positivt til den cirkulære økonomi. Dette var hovedbudskabet som de delegerede fik med sig hjem efter det femte VinylPlus Sustainability Forum 2017, der fandt sted i den tyske hovedstad Berlin i dagene 10. og 11. maj

Årets forum var arrangeret af VinylPlus, der er den europæiske PVC-industris bæredygtighedsprogram. Under temaet "På vej mod cirkulær økonomi" blev nogle af de mange vækstmuligheder der ligger for PVC-sektoren udforsket. 

På baggrund af Europa-Kommissionens cirkulære økonomipakke fokuserede flere præsentationer og paneldiskussioner på, hvordan vinylindustrien tackler vigtige bæredygtighedsproblemer. Specielt fokus havde håndteringen af de såkaldte nedarvede tilsætningsstoffer i genanvendt PVC.
Forummet tiltrak mere end 170 interessenter fra 30 lande. Der var repræsentanter  fra universiteter, regeringsorganer, FN, Europa-Kommissionen, designere, arkitekter samt fra alle sektorer i PVC-industrien.

Formanden for VinylPlus, Josef Ertl, sagde i sin åbningstale, at "debatten om, hvordan Europa kan overgå til en cirkulær økonomi, placeres højt på den politiske dagsorden. Jeg er sikker på, at de fleste vil være enige om, at et bæredygtigt samfund uden en cirkulær økonomi er svært at forestille sig. De unikke egenskaber ved PVC giver os mulighed for at yde et stærkt bidrag til et mere miljømæssigt, bæredygtigt og ressourceeffektivt Europa. Og vores unikke samarbejdsmodel, VinylPlus, der samler hele PVC-værdikæden, er den rigtige platform for bæredygtighed og cirkulær økonomi i PVC-industrien. "

Skiftet fra et overvejende lineært til et stort set cirkulært økonomisk system vil 'dramatisk ændre', hvordan virksomheder og værdikæder samarbejder, og hvordan vi producerer og forbruger varer, sagde Josef Ertl: "I den forbindelse skal vi sikre, at hele produktets livscyklus betragtes, ikke kun aspekter ved slutningen af livscyklussen. "

Josef Ertl opfordrede de politiske ledere til at arbejde tæt sammen med PVC-industrien for at sikre, at potentielle negative virkninger af beslutninger undgås, og tilføjede: "Det skal sikres, at processen udvikles jævnt uden for mange friktioner. Vi i PVC- og plastindustrien vil støtte en sådan tilgang."

Michael Kundel, formand for de europæiske plastforarbejdene virksomheder (EuPC), udtalte, at det er ”strengt nødvendigt” med en klar vej henimod, hvordan vi håndterer PVC-affaldet, hvis affaldets potentiale skal udnyttes i fremtiden. Han opfordrede PVC-industrien og de politiske beslutningstagere til at "samarbejde fuldt ud og etablere en ramme, der opfylder målene om en bæredygtig fremtid".

Han tilføjede: "VinylPlus’ frivillige aftale har sat en ramme og kan fungere som en køreplan for, hvordan man skaber en mere bæredygtig fremtid med plastmaterialer gennem hele værdikæden. Ved at være den succesfulde pioner, kan VinylPlus tjene som en rollemodel for andre plasttyper."
I sin opdatering omkring Agenda 2030 og den cirkulære økonomi skitserede Christophe Yvetot, der er repræsentant for FN’s Industrielle Udviklingsorganisation i EU, hvordan PVC bidrager til "less-is-more"-visionen gennem materialets lange holdbarhed og genanvendelighed, hvilket gør materialet velegnet i fremtidige byudviklinger.

I sin fremlæggelsen af 2016-resultaterne fremhævede VinylPlus-direktør Brigitte Dero resultaterne fra en "samlet PVC-værdikæde" inden for VinylPlus-programmet.  Sidste års genanvendelsesresultat, hvor 568.696 tons PVC blev genanvendt, blev specielt fremhævet. Samlet betyder det, at takket være VinylPlus er mere end 3,5 millioner tons PVC blevet genanvendt siden 2000.

Fremskridt på tilsætningsstoffer omfatter blandt andet udviklingen af Additives Sustainability Footprint (ASF), der er en videnskabsbaseret metode til vurdering af bæredygtig anvendelse af tilsætningsstoffer i PVC-produkter. Den første ASF vil blive færdiggjort for vinduesprofiler i år. Den vil blive efterfulgt af en ASF for bløde PVC-produkter.

Brigitte Dero sagde: "Gennem VinylPlus’ frivillige aftale kan vi tilbyde løsninger på spørgsmål, der rejses i diskussionen om EU’s kommende plaststrategi. I 2016 gennemførte vi reelle fremskridt hen imod vores bæredygtighedsmål med hensyn til sikkerhed og kvalitet af regenerat. Oveni fik vi anerkendelse fra eksterne interessenter om, at VinylPlus kan betragtes som en forløber for den cirkulære økonomi."

Diskussionen fokuserede også på cirkulære økonomipolitikker, både regionalt og europæisk og deres potentielle indvirkning på plastindustrien som helhed. Werner Bosmans, EU-Kommissionen, Generaldirektoratet for miljø, opdaterede de delegerede om EU's strategi for plast i en cirkulær økonomi. Cees Luttikhuizen, seniorpolitisk rådgiver ved det hollandske ministerium for infrastruktur og miljø, vurderede virkningen af REACH for affald og den cirkulære økonomi.
De to hovedtalere Norbert Kurilla, statssekretær ved det slovakiske miljøministerium, og Alexander Janz fra det tyske forbundsministerium for miljø, fremhævede bedste praksis og udvikling i retning af en cirkulær økonomi i deres respektive lande. Janz sagde: "De mange mulige anvendelser af plast har gjort den til en integreret del af vores daglige liv.

Det er netop af den grund, at vi nu mere end nogensinde skal styrke den bæredygtige håndtering af plast gennem hele værdikæden og dermed mindske de negative virkninger for miljøet og menneskers sundhed.”

I sine afsluttende bemærkninger konkluderede Josef Ertl, at ”innovation er den vigtigste drivkraft, der skaber måder hvorpå vi kan reducere emissioner og forbrug af råmaterialer og ressourcer. Det forbedrer energi- og omkostningseffektivitet, og det øger produkternes levetid. Innovation vil fremme genanvendelsen af plast. Gennem VinylPlus’ frivillige aftale, der dækker hele værdikæden, bidrager vi til at overvinde de udfordringer, vi står overfor i den cirkulære økonomi.

VinylPlus er det frivillige engagement i den europæiske PVC-industri. Programmet etablerer en langsigtet ramme for bæredygtig udvikling af PVC-industrien ved at tackle en række kritiske udfordringer i EU-28, Norge og Schweiz.


PVC Informationsrådet – Kun EU kan få uønskede stoffer væk fra byggemarkederne




Forbrugerrådets undersøgelse synliggør absurd lovgivning

Forbrugerrådet Tænk offentliggør i dag en undersøgelse, der viser at en række danske byggemarkeder ikke har styr på indholdet af kemikalier i de plastprodukter de forhandler. Forbrugerrådet dokumenterer, at mange af byggemarkederne har haft svært ved at fremskaffe valid information om kemikalieindholdet, som de ifølge loven er forpligtet til.

Da de nævnte produkter alle er fremstillet i PVC, vil vi som danske repræsentanter for den europæiske PVC-industri bidrage med supplerende oplysninger, der kan kaste lys over kompleksiteten i denne sag.

Byggemarkederne sælger fuldt lovlige produkter
For det første er det værd at understrege, at de stoffer som Forbrugerrådet har fundet i byggemarkederne IKKE er ulovlige at sælge, hvis produkterne er fremstillet i lande udenfor EU. I EU har vi en lovgivning der kræver, at man skal fremføre virkelig gode argumenter hvis man som europæisk virksomhed ønsker at sælge produkter, der indeholder disse stoffer. Årsagen er at der i dag findes brugbare og udmærkede alternativer til ftalaterne. Denne regel gælder ikke for virksomheder udenfor EU.

Absurd situation
Problemet opstår fordi globaliseringen har medført, at flere og flere af den type produkter som Forbrugerrådet har analyseret produceres udenfor EU. Hvis vi tager ftalaten DEHP som eksempel, har europæiske PVC-virksomheder så godt som udfaset dette stof. Dette er ikke tilfældet i for eksempel Kina, hvor DEHP fortsat er den mest anvendte blødgører i PVC-produkter. Det er selvsagt en absurd situation, at innovative europæiske virksomheder sejles agtertud af virksomheder uden for EU, som ikke skal leve op til samme strenge og fornuftige krav.

Der er ingen vej uden om EU
Danmark har flere gange forsøgt at komme disse stoffer til livs. Men det har vist sig, at et lille land som Danmark simpelthen ikke er i stand til at diktere indholdet af kemikalier i den ufatteligt store mængde produkter, som vi forbrugere omgiver os med. For eksempel viste en analyse foretaget af Dansk Erhverv, at 75% af varerne i en typisk elektronik- eller hårde hvidevare-butik ville forsvinde fra hylderne, hvis Danmark forbød disse stoffer.

Hvis vi skal væk fra disse uønskede stoffer, er det tvingende nødvendigt at det sker på EU-niveau. Hvis EU står samlet overfor asiatiske producenter og kræver udfasning, så sker der noget. Heldigvis har Danmark taget konsekvensen og har sammen med EUs kemikalieagentur ECHA fremsat forslag om et forbud. Miljøstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at forslaget forventes vedtaget inden 2019 og få virkning fra 2020. Vi må håbe, at Danmark får held med at påvirke de andre lande til at gå den vej


Hvad skete der egentlig med PVC-sagen?




PVC Informationsrådets direktør fortæller om de seneste 20 års miljøfremskridt

Hvordan går det egentlig med PVC? Plastmaterialet der i 1990’erne var genstand for det helt store miljøopgør. Vi møder direktør Ole Grøndahl Hansen i Industriens Hus, hvor han leder PVC Informationsrådet. Ole Grøndahl har gennem mere end 20 år arbejdet med at informere om PVC. Da kampene i den såkaldte PVC-krig i 1995 var på sit højeste, blev han i ansat som repræsentant for den europæiske PVC-industri, der hvert år sender 5 millioner tons af plastmaterialet på markedet i Europa.

”Vi kan med stolthed sige, at grundfortællingen om PVC er en positiv industri- og miljøhistorie” siger Ole Grøndahl. ”Fra at være en udskældt industri, der var isoleret, selvtilstrækkelig og miljøbelastende, er PVC-industrien i dag inkluderende, dialogorienteret og miljøansvarlig. Som konsekvens har synet på vores produkter også ændret sig. I dag anses specielt de langtidsholdbare og vedligeholdelsesfri PVC-produkter, som i vid udstrækning anvendes i byggeriet, som en del af løsningen på fremtidens klimaudfordringer. Vores materiale vælges, fordi netop PVC har nogle unikke tekniske egenskaber, når det gælder byggeri, og så er det prisbilligt. Og måske vigtigst i dag, hvor den cirkulære økonomi er højt på dagsordenen, så egner PVC sig fortrinligt til genanvendelse.”

Rejsen mod bæredygtig udvikling
Som svar på spørgsmålet om, hvorfor PVC-industrien ikke gjorde noget ved problemerne tidligere, siger Ole Grøndahl, at miljødiskussionen i halvfemserne var væsensforskellig fra, hvad den er i dag. Fra at være konfrontatorisk, hvor industrien forsøgte at betvivle mange af de bekymringer, som NGO’er men også Miljøstyrelsen fremsatte, er nu blevet afløst af en mere konsensuspræget tilgang. Begge lejre var skyldige i overdrivelser, men nu er man enige om de fleste mål: Tungmetallerne skal ud, de klassificerede ftalater skal væk, og så skal så meget som muligt PVC genanvendes i stedet for at sendes til forbrænding eller deponi.
Ole Grøndahl fastsætter årtusindskiftet som skelsættende dato for rejsen mod bæredygtig udvikling: ”I slutningen af 1990’erne overskyggede miljøproblemer som dioxin, saltsyre, VCM, manglende genanvendelse og brug af tungmetaller og uønskede ftalater totalt PVC-produkternes fordele. En reel krig mellem NGO’er og miljømyndigheder på den ene side og PVC-industrien på den anden udspillede sig.” Med ryggen mod muren måtte PVC-industrien sande, at den måtte gøre noget ved problemerne. I 2000 vedtog hele den europæiske PVC-værdikæde en frivillig aftale om et ambitiøst miljøprogram, VinylPlus, til at tage hånd om miljøproblemerne.

Frontløber for den cirkulære økonomi
Ved hjælp af store investeringer på omkring 100 millioner euro er det bl.a. lykkes at lave et genanvendelsesprogram, hvor mere end 3 mio. tons PVC er blevet genanvendt siden år 2000. Desuden er tungmetaller udfaset, problemerne med dioxin er løst, og forbruget af klassificerede ftalater er stærkt dalende. Ifølge Ole Grøndahl er succesfulde frivillige aftaler indenfor industrien sjældne: ”Derfor fremhæver EU nu den europæiske PVC-industri som en frontløber for den cirkulære økonomi, og FN har også anerkendt det ambitiøse genanvendelsesmål på 800.000 tons PVC per år i 2020.”

PVC er fremtidens materiale
I dag er PVC det mest anvendte plastmateriale i byggeriet og sundhedssektoren grundet dets kvalitet, fleksibilitet og prisbillighed. Desuden er PVC et foretrukket materiale blandt kunstnere, designere og arkitekter. Faktisk har PVC udviklet sig til at blive fremtidens materiale: ”PVC er velpositioneret i den bæredygtige fremtid, idet mere end halvdelen af materialet udgøres af salt – en uudtømmelig ressource. Desuden kan PVC genanvendes igen og igen,” slutter Ole Grøndahl.

Faktaboks
I Danmark står virksomhederne Wavin, Uponor, Plastmo, Primo og Icopal bag selskabet WUPPI, der indsamler hårdt PVC-byggeaffald til genanvendelse. PVC Informationsrådet er dansk videnscenter for PVC. Rådet blev oprettet i 1995 og repræsenterer den europæiske PVC-industri i Danmark. PVC Informationsrådet har til huse i Industriens Hus, hvor det deler kontor med Plastindustrien. Direktør er mag.art. Ole Grøndahl Hansen.