Sprøjtestøbeværktøj
Sprøjtestøbeværktøj – Præcision og Effektivitet i Produktionen
Sprøjtestøbeværktøj er en essentiel komponent inden for moderne fremstillingsindustrier, der anvendes til at skabe præcise og ensartede plastkomponenter i masseproduktion. Dette avancerede værktøj spiller en afgørende rolle i processen med sprøjtestøbning, hvor flydende plastmateriale injiceres ind i formen og hærdes for at danne den ønskede del. Med avanceret teknologi og ekspertise muliggør sprøjtestøbeværktøj produktion af alt fra små plastkomponenter til store og komplekse emner med enestående præcision og kvalitet.
Værktøjskonstruktion er gennemførelse af en række aktiviteter, der skal føre til fremstilling af sprøjtestøbeværktøj, der kan producere plastemner af den ønskede kvalitet til en acceptabel pris. I forbindelse med værktøjskonstruktionen skal konstruktøren inddrage følgende forhold i sine overvejelser: valg af værktøjsmateriale, værktøjsfremstilling, procesteknik og produktionsforhold.
Leverandører af Sprøjtestøbeværktøj:
Carmo A / S
Højvangen 19
3060 Espergærde
Tlf:. +45 49 12 21 00
E-mail: denmark@carmo.dk
Gibo Plast A/S
Ferrodanvej 14
Postboks 87
6900 Skjern
Tlf: 87 82 87 00
E-mail: post@gibo.dk
Norner AS
Asdalstrand 291
3962 Stathelle, Norge
Tlf.: +47 35578000
E.mail: post@norner.no
Mere viden om sprøjtestøbeværktøj:
Sprøjtestøbeværktøjer og deres opbygning.
Den mest almindelige formtype er topladeform. Formen består af en fast og en bevægelig formpart. Det vil sige, at formen kun har én skilleflade. Den faste part opspændes på støbemaskinens faste maskinplade, hvorfra plastmassen sprøjtes ind i formen via sprøjtedysen. Den bevægelige formpart opspændes på støbemaskinens bevægelige maskinplan, hvor udstøder/udkastersektionen sidder. Det er normalt her, man har alle de bevægelige dele - derfor benævnelsen bevægelig formpart. Normalt placerer man styresøjlerne i den faste formpart, således at emnet ikke skal komme til at hænge på søjlerne, når emnet skal afformes. Det er også normalt, at man placerer kernen eller kernerne i den bevægelige formpart, fordi plastmateriale udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling. Ved at placere kernen i den bevægelige formpart sikrer man, at emnet følger med kernen og slipper den faste formpart, samt at emnet sidder, hvor den lettest kan afformes.
Man skelner imellem to forskellige plasttyper.
- Termoplastisk materiale.
- Termohærdende materiale.
Termoplastisk materiale er et granulat, som smelter ved en bestemt temperatur. Plastmaterialet sprøjtes ind i en form, hvor det får lov til at størkne, hvorefter emnet stødes ud af formen. Termoplastisk materiale kan genanvendes og kan tilføres nyt granulat i en vis procentdel. Termohærdende materiale er et granulat, som smelter og udhærder, når det tilføres varme. Termohærdende materiale kan ikke genanvendes. Under sprøjtestøbning behandles kun termoplastisk materiale.
Sprøjteenheden består af en snekke, som kan skydes frem og tilbage. Når snekken roterer, transporteres der materiale frem til varmezonen, hvor plastmaterialet smelter for derefter at blive sprøjtet ind i formværktøjet.
Lukkeenheden skal holde værktøjet lukket, imens plastmaterialet sprøjtes ind i formen under et stort tryk. Lukkeenheden skal kunne lukke værktøjet med så stort lukketryk, at der ikke opstår finner under støbeprocessen.
Teknologisk Institut – Genbrug for en grønnere plastindustri
Formværktøj i metal. Foto: Skyfish.
En stigende interesse for genbrug i plastindustrien åbner nye muligheder for at reducere CO2-aftrykket og forlænge levetiden af værktøjer.
I en tid, hvor verdens ressourcer er under pres, bliver det stadigt vigtigere at tænke bæredygtighed og genbrug ind i vores produktion af teknologi og komponenter.
Genanvendelse har længe været et uomgængeligt fokuspunkt for bæredygtig produktion, men nu oplever Teknologisk Institut også en øget interesse for genbrug som en metode til at reducere CO2-aftrykket og forlænge levetiden af værktøjer og komponenter.
De to udtryk kan synes ens, men det er vigtigt at kende forskellen. Når man genanvender, nedbryder man et produkt eller materiale til råstoffer, som derefter kan bruges til at skabe nye og måske radikalt anderledes produkter. Når man genbruger, undergår emnet minimal bearbejdning – f.eks. via reparationer eller renovering – og får således forlænget levetiden i sin oprindelige funktion.
Styrker bæredygtighed og sparer ressourcer
At genbrug vinder frem som bæredygtig løsning er ikke så underligt, fortæller Mette Schmøkel, der er centerchef på Teknologisk Institut:
”Genbrug er ofte væsentligt bedre for CO2-regnskabet end genanvendelse. Når værktøjer og komponenter repareres eller opgraderes, undgår man den energiintensive proces, der kræves for at nedbryde og genskabe grundmaterialet. I plastindustrien er det særligt relevant, da mange af de anvendte værktøjer, såsom sprøjtestøbeforme, er dyre og tidskrævende at producere,” siger hun.
Genbrug er særligt fordelagtigt, når emnet kan repareres relativt let. Det kunne fx være sprøjtestøbeforme, som er blevet unøjagtige af slid.
”Ved at renovere formene i stedet for at omsmelte dem, kan man bevare deres oprindelige struktur og funktion. Dette sparer ikke kun på materialer, men også på de betydelige energiomkostninger forbundet med at fremstille nye forme. Det giver i sidste ende en mere bæredygtig produktionscyklus, hvor ressourcer udnyttes maximalt, før de kasseres," siger Henrik Horup Reitz, som er forretningsleder på Teknologisk Institut.
Proaktiv bæredygtighed
For at maksimere fordelene ved genbrug kan plastindustrien drage fordel af forebyggende teknologier som avancerede overfladebelægninger. Overfladebelægningerne er beskyttende og funktionelle lag, der påføres værktøjer for at reducere slid, forbedre slip-egenskaber og forlænge levetiden. På Teknologisk Institut i Aarhus har de udviklet en innovativ farveindikatorløsning, hvor belægningen skifter farve, når den yderste funktionelle belægning er ved at være slidt af. På den måde kan værktøjet udtages af produktionen og renoveres ved at fjerne den gamle belægning og påføre en ny, inden der slides helt ned i grundmaterialet.
"Ved at implementere sådanne løsninger kan vi sikre, at produktionen forbliver både effektiv og bæredygtig. Farveindikatorerne giver en visuel indikation på, hvornår det er tid til renovering – værktøjet skifter simpelthen farve, hvor overfladebelægningen er ved at være slidt – hvilket forhindrer, at man kommer til at slide direkte på værktøjet. Farveskiftet advarer os i god tid, så vi kan fjerne resterne af den oprindelige belægning og påføre en ny overfladebelægning, før selve værktøjet tager skade. På den måde kan man helt proaktivt undgå mere omfattende reparationer eller nyfremstilling,” siger Henrik Horup Reitz.
”Skulle man have et værktøj uden en overfladebehandling med farveindikator, har vi ofte alligevel gode muligheder for at rede et slidt værktøj, fordi vi har mulighed for at pålægge slidstærke belægninger i tykkelser på op til 20-30 µm. Dette kan ofte gøres lokalt, eller man kan fjerne overskydende belægning ved gnistning eller slibning”, fortsætter Henrik Horup Reitz.
Genbrug i plastindustrien er med andre ord en praktisk tilgang til at reducere miljøpåvirkningen og forlænge værktøjernes levetid. Ved at fokusere på reparation, opgradering og forebyggelse frem for kassation kan virksomheder opnå betydelige besparelser både økonomisk og miljømæssigt.
