Varmegenvinding

Social ansvarlighed tvinger producenter til at finde nye måder at reducere deres CO2-udledning og energiforbrug på. Indlysende trin, som brugen af ​​lavenergipærer og automatiseret opvarmning, giver nogle øjeblikkelige kulstofbesparelser. Men selv når disse skridt er taget, er der fortsat et pres for at reducere yderligere.

Bortset fra den negative påvirkning af CO2-produktionen på miljøet, er der også den økonomiske byrde ved energiforbrug. Af denne grund udforsker produktionsvirksomheder aktivt måder at sænke deres CO2-fodaftryk og forbedre energieffektiviteten.

Et område, der giver producenterne en betydelig mulighed for at reducere CO2-udledningen, er genvinding af spildvarmen fra luftkompressorer. Denne tilgang har vundet et vis indpas i Europa. Forskning viser, at der kan opnås betydelige fordele. Erfaringerne fra dem, der allerede forfølger denne strategi, bekræfter disse data.

Statistikker viser, at trykluft typisk tegner sig for omkring 12 % af de samlede energiomkostninger for industriproducenter. For nogle kan tallet nå helt op på 40 %. Imidlertid kan 70-94 % af energien, der forbruges af kompressorer, genvindes. Uden nogen form for genvinding går denne energi tabt gennem stråling til atmosfæren eller gennem kølesystemer. Værdien af kulstofækvivalenter for hver kW sparet energi gør denne driftsomkostning til et levedygtigt mål for omkostningsbesparende CO2-reduktionsforanstaltninger.

Sådan genereres varm luft under komprimering af trykluft

Komprimering af luft genererer varme. Det er en naturlig konsekvens af at tvinge flere luftmolekyler ind i det samme rum. Problemet er, at luften skal afkøles, før den kan bruges. I mange systemer afkøles luften mellem kompressionstrinene og så igen til sidst. Mellemkølere fjerner varme mellem første og andet trin, og efterkølere fjerner varme efter andet trin.

Sådan kan varme genvindes i trykluftsystemer

Kølere fjerner varme fra trykluft ved hjælp af luft, vand eller olie. De arbejder på et varmeudvekslingssystem. Luften overfører varme til kølemediet i en køler designet til kompressorens flowhastighed og energioverførselskrav. Der er forskellige typer kølesystemer, der anvendes i luftkompressorer. Hver enkelt har fordele og ulemper, og nogle kan genvinde op til 94 % af forsyningsenergien til luftkompressoren

Varmegenvindingens uudnyttede potentiale

Erfaring viser både de økonomiske og miljømæssige muligheder ved at investere i varmegenvinding af trykluft, men alligevel mangler de fleste industrivirksomheder endnu at omfavne og realisere fordelene ved teknologien. Det anslås faktisk, at 90 % af alle industrielle luftkompressorer kunne udstyres med varmegenvindingssystemer. Og som nævnt ovenfor kan 70-94 % af forsyningsenergien til en kompressor genvindes.

For at illustrere det store uudnyttede potentiale ved tryklufts varmegenvinding er det beregnet, at teknologien kan spare 1,99 % af det samlede industrielle elforbrug i f.eks. Storbritannien. Hvis den statistik ikke er overbevisende nok, svarer det til at fjerne emissionerne fra 913.000 diesel-/benzinbiler om året eller genvinde den energi, der kræves til at drive 1.544 millioner husstandes elforbrug om året. Hvis det nu ikke er et overbevisende argument for varmegenvinding af trykluft, er det svært at sige, hvad det er.

*Beregninger er baseret på det samlede industrielt elforbrug i Storbritannien, og et gennemsnit på 10% af det industrielle elforbrug bliver brugt af kompressorer.

*Cirka 70 % af energien kan genvindes fra olieindsprøjtede skruekompressorer og op til 94 % fra oliefri vandkølede skruekompressorer.

Kedelvand blæses ned for at kontrollere mængden af total dissolved solids (TDS) i kedlen. Dette vand er under tryk, varmt og snavset, hvilket skaber store mængder flashdamp og mulige bortskaffelsesproblemer. Et varmegenvindingssystem kan genvinde store mængder energi under denne vigtige proces.

Nedblæsningsvand har en række egenskaber:

Det er beskidt, hvilket betyder at:

• Vandet er generelt uegnet til andre anvendelser.
• Det snavsede vand kan udgøre et bortskaffelsesproblem.

Det er varmt, hvilket betyder at:

• En del af vandet vil blinke til damp ved atmosfærisk tryk.
• Det varme vand kan udgøre et bortskaffelsesproblem. For eksempel kan der være en betydelig mængde at bortskaffe.

Et system til varmegenvinding kan løse mange af disse problemer.

Energiflowhastighed ved nedblæsning

Ved at bruge data fra nedblæsningsberegningen, eksempel 3.12.5, kan mængden af energi, der sendes til nedblæsning, beregnes ved hjælp af damptabellerne.

Bemærk: 1 kJ/s = 1 kW

Eksempel 3.13.1

For at få energi flowhastighed i kW:

For at sætte energiflowhastigheden i sammenhæng, er det gennemsnitlige husholdningscentralvarmesystem i Nordvesteuropa vurderet til ca. 13 kW, så energiflow nedblæsning i eksempel 3.13.1 er tilstrækkelig til at opvarme 19 huse.

For klarhedens skyld bruger ovenstående beregning damptabeller, hvor vand ved 0°C er referencepunktet.

Mere nyt fra Spirax Sarco

I virkeligheden vil efterfyldningsvand til erstatning for nedblæsningen blive tilført ved en temperatur, der er højere end dette, så energiudblæsningen bliver lidt mindre. Hvis f.eks. efterfyldningsvandet var på 10°C, ville den nedblæste energi være 228 kW.

Flash damp

Bundblæsningsvandet, der frigives fra kedlen, er vand ved den mætningstemperatur, der passer til kedeltrykket. For kedlen i eksempel 3.13.1 - 10 bar g er denne temperatur 184 °C. Det er klart, at vand ikke kan eksistere ved 184 °C under atmosfæriske forhold, fordi der er et overskud af entalpi eller energi i bundblæsningsvandet.

Forudsat at nedblæsningsvandet frigives til et flashdampsystem, der opererer ved 0,5 bar g, kan damptabeller bruges til at kvantificere dette energioverskud:

Denne overskydende energi fordamper en del af vandet til damp, og dampen omtales som flashdamp.

Mængden af flashdamp bestemmes let ved beregning eller kan aflæses fra tabeller eller diagrammer.

Eksempel 3.13.2

Den specifikke fordampningsentalpi ved 0,5 bar g (hfg) fra damptabeller er 2.226 kJ/kg.

Derfor vil 14,1 % af vandet, der blæses ned fra kedlen, ændre sig til damp, når dets tryk falder fra 10 til 0,5 bar g over nedblæsningsventilen.

Der er to muligheder:

1. Udluft denne flashdamp til atmosfæren via nedblæsningsbeholderen med det tilhørende spild af energi og potentielt vand af god kvalitet fra den kondenserede damp.

2. Udnyt energien i flash-dampen, og genvind vand ved at kondensere flash-dampen. Det er nyttigt at kvantificere energiflowhastigheden i flashdampen. Dette kan gøres ved hjælp af damptabeller.

Eksempel 3.13.3.

Sammenlign dette med den energi på 241 kW, der blæses ned fra kedlen.

Denne flashdamp kan muligvis bruges: I dette eksempel repræsenterer den cirka 49 % af energiflowhastigheden i nedblæsningen og 14,1 % af det nedblæste vand.

Ved at bruge værdier fra damptabeller til ovenstående beregninger antages det, at fødevand vil blive tilført ved en temperatur på 0 °C. For større nøjagtighed bør den faktiske ændring i fødevandstemperaturen bruges.

Genvinding og brug af flashdamp

Flashdampen bliver tilgængelig til genvinding ved flashbeholderen. Det betyder egentligt, at flashbeholderen har et område, hvor hastigheden er lav nok til at tillade det varme vand og flashdampen at blive adskilt og derfra ledes til forskellige dele af anlægget.

Udformningen af flashbeholderen er vigtig ikke kun ud fra et damp-/vandadskillelsessynspunkt, men strukturelt bør den designes og bygges efter en anerkendt trykbeholderstandard, såsom PD 5500.

Dette er ikke kun god ingeniørskik. Kedelinspektøren vil også insistere på dette, hvis anlægget skal forsikres.

Det mest oplagte sted for flashdampen at blive brugt er i kedlens fødetank, som normalt er i nærheden.

Vandtemperaturen i fødetanken er vigtig. Hvis den er for lav, kræves der kemikalier for at fjerne ilt fra vandet; hvis den er for høj, kan fødevandspumpen kavitere. Det er klart, at hvis varmegenvinding sandsynligvis vil resultere i en for høj fødetanktemperatur, er det ikke praktisk at udlede flashdamp i tanken. Andre løsninger er mulige, såsom fødevandsopvarmning på tryksiden af fødepumpen eller opvarmning af udstødningsluften.

Figur 3.13.2 viser en simpel installation, som gør genvinding af de 97 kW energiflow og 157 kg/h kedelvand ekstremt omkostningseffektivt.

Følgende udstyr er påkrævet

• Flashenhed - Producenter vil have størrelsesdiagrammer for flashenheder. Bemærk: damphastigheden i den øverste del af beholderen bør ikke overstige 3 m/s.
• Vandudladere til at dræne beholderen - En kuglevandudlader er ideel til denne applikation, da den frigiver det resterende nedblæsningsvand, så snart det når udladeren.

Flashenheden arbejder ved lavt tryk, så der er praktisk talt ingen energi til at løfte den resterende nedblæsning efter vandudladeren, så dette skal drænes af tyngdekraften gennem fælden og afgangsrør.

Bemærk: På grund af det lave tryk vil vandudladeren være ret stor. Dette har den yderligere fordel, at det er usandsynligt, at den bliver blokeret af de faste stoffer i det resterende nedblæsningsvand.

Nogle gange kan man med fordel installere en snavssamler før vandudladeren; til denne applikation skal filterhætten være forsynet med en nedblæsningsventil for at forenkle vedligeholdelsen, og snavssamleren bør ikke være for finmasket.

Vacuumafbryder - Der vil være tilfælde, hvor kedlen ikke behøver nedblæsning. På disse tidspunkter vil enhver damp i flashbeholderen og tilhørende rørledninger kondensere, og et vakuum vil blive dannet. Hvis dette vakuum ikke udløses, vil der blive trukket vand fra kedlens fødebeholder ind i rørsystemet. Når kedlen blæser ned igen, vil dette vand blive presset langs røret med høj hastighed, og der vil opstå vandslag.

En vakuumafbryder monteret på afløbshovedet vil beskytte mod denne risiko.

Dampfordelingsudstyr - Korrekt fordeling af flashdampen i fødevandstanken er meget vigtig for at sikre kondensering og vand- og varmegenvinding. Det udstyr, der kræves til at gøre dette, omfatter, i rækkefølge efter effektivitet:

1. Atmosfærisk aflufter

2. Dampfordeler

3. Spargerør

Varmegenvinding ved hjælp af varmevekslere

Varmegenvinding fra resterende nedblæsning

Omkring 40 % af energien ved kedelblæsning kan genvindes ved brug af en flashenhed og tilhørende udstyr; der er dog mulighed for yderligere varmegenvinding fra selve restblæsningen.

Fortsat fra eksempel 3.13.3, hvis flashbeholderen arbejder ved et tryk på 0,5 bar g, betyder dette, at den resterende nedblæsning passerer gennem flashenhedens kuglevandudlader ved ca. 105 °C. Yderligere nyttig energi kan genvindes fra den resterende nedblæsning, før den sendes til dræning. Den bedste metode til dette er, at føre det gennem en varmeveksler, der opvarmer efterfyldningsvand på vej til fødetanken. Denne fremgangsmåde afkøler typisk den resterende nedblæsning til ca. 20°C. Dette system genvinder ikke kun energien i udblæsningsvandet, det afkøler også vandet, før det udledes i afløbssystemet.

Eksempel 3.13.4 (fortsat fra eksempel 3.13.3)

En typisk løsning til varmegenvinding kan ses på figur 3.13.3.

Designhensyn

Et problem med løsningen på figur 3.13.3 er, at den samtidige strøm af indkommende koldt efterfyldningsvand og resterende nedblæsning fra flashenheden muligvis ikke kan garanteres.

En god løsning er vist på figur 3.13.4, hvor en koldtvands-pausetank bruges som køleplade. En termostat bruges til at styre en lille cirkulationspumpe, så når den resterende nedblæsning er ved en tilstrækkelig høj temperatur, pumpes vand gennem varmeveksleren, hvilket hæver den gennemsnitlige tanktemperatur og sparer energi.

Hvis temperaturen på nedblæsningsudløbet, der forlader varmeveksleren, kan være over 43 °C, skal det ledes til nedblæsningsbeholderen i stedet for direkte til spildevandsafløbet.

Den bedst egnede varmeveksler

Pladevarmevekslere er bedst egnede til denne anvendelse, da de er meget kompakte og lette at vedligeholde.

Erfaringen viser, at de højere hastigheder og turbulens i pladevarmevekslere er med til at holde dem rene, og derfor er demontering sjældent nødvendig. Men skulle der være behov for rengøring, er det relativt ligetil at åbne varmeveksleren og rense pladerne.

Rengøringen af en shell-and-tube varmeveksler er mere kompleks og vil involvere en komplet afinstallation, og ofte kan selve rørene ikke fjernes så man kan komme til at rengøre.

Når varmegenvinding sker gennem flashdamp og kondensat, bliver 82 % af den samlede energi indeholdt i den oprindelige nedblæsning genvundet. Derudover er 14 % (i vægt) af vandet genvundet, hvilket bidrager til yderligere besparelser.

Med en varmegenvinding på mere end 80%, er AM 1000 blevet tildelt Passivhaus´ ”Passivhaus Component Certification”.

Med en varmegenvinding på mere end 80%, er AM 1000 blevet tildelt Passivhaus´ ”Passivhaus Component Certification”. Dette gør, at enheden kan bruges til Passivhaus-bygninger, samtidig med at den er idéel for projekter med fokus på energieffektivitet og bæredygtighed.

Passivhaus er en frivillig standard, der sikrer komfort og energieffektivitet i bygninger, og støtter reduktionen af en bygnings økologiske fodaftryk og økonomiske udgifter. Passivhaus-standarden er højt respekteret på grund af sin ambition om ultra-lave energistandarder, og certificerer kun de komponenter som kan opfylde de strenge kriterier.

For at bygninger skal kunne opfylde Passivhaus-standarden og opnå det nødvendige varmegenvindingsniveau, må bygningerne være lufttætte og opfylde kravene om rumopvarmning. Som følge af at moderne bygninger bliver mere lufttætte, kan indeklimaet let påvirkes – noget som fremhæver ventilationens afgørende rolle i Passivhaus-bygninger. Dermed bliver mekanisk ventilation idéelt for at støtte og håndtere luftkvaliteten i bygningen, sådan at bortkastet energi bliver reduceret til et minimum.

For Airmaster betyder certificeringen af AM 1000 at selskabet nu kan tilbyde anlægget til Passivhaus-bygninger og projekter, eftersom ventilationsanlægget er i stand til at forbedre indeklimaet uden at påvirke den termiske komfort.

Projektet er skabt i samarbejde med Energinord og Schneider Electric, der er meget stolte af nomineringen.
Produktionen hos Coloerprint, der er en del Stibo Printing Solutions, fokuserer på storvolumen-opgaver til det skandinaviske marked. Nøgleordene i produktionen er effektivitet, fleksibilitet, kvalitet og sikkerhed. Hertil lægges en aktiv indsats i at mindske miljøbelastningen fra produktionen af tryksager.

En af udfordringerne hos Stibo Printing Solutions ift. at indfri deres ambition om miljøhensyn i produktionen var manglende overblik over energiforbrug i driften af deres tekniske installationer. Derfor var effektiv styring og overvågning en nødvendighed.
En oplagt løsning til overblik og styring var en opgradering fra det eksisterende BMS-system Sigma til Schneider Electrics BMS-system StruxureWare.

"Med opgradering til StruxureWare har Stibo Printing Solutions fået et meget større overblik over deres tekniske installationer samt en række nye værktøjer til energistyring. De får direkte besked, hvis der opstår en fejl og kan hurtigt reagere, så energiforbruget ikke stikker af," siger Leonard Flint fra Schneider Electric, som har fulgt det ambitiøse energiprojekt tæt.

Løsning med varmegenvinding

Ud over overblik har man fokuseret på energibesparelser, Stibo Printing Solutions's store trykkerimaskiner bruger nemlig høj varme til tørring af trykfarven på papiret. Derfor har Stibo Printing Solutions og Schneider Electric haft et særligt fokus på varmegenvinding.

Tørreovnene i produktionen kører ved ca. 300 grader og overskudsvarmen blev tidligere ledt direkte ud af bygningen. Nu genanvendes varmen relativt enkelt ved hjælp af en række spjæld i produktionen. Det betyder, at overskudsvarmen anvendes i stedet for klimabelastende gasfyr til tørring af trykfarven.

"Løsningen mindsker ikke alene miljøbelastningen, men giver også en økonomisk besparelse på 100.000 – 150.000 kr. om måneden. En besparelser, der dog er underlagt afgifter," forklarer Poul Mikkelsen, Teknisk Direktør hos Stibo Printing Solutions.

Fremtiden

Schneider Electric's løsning med varmegenvinding og StruxureWare har givet økonomisk overskud samt større overblik af installationer. Det basale er dermed på plads for Stibo Printing Solutions, der har fået yderligere mod på at udvikle og effektivisere produktionen.

Derfor er næste skridt at installere det intelligente BMS-system på flere af Stibo Printing Solutions's bygninger. Overordnet er der i hele koncernen, Stibo Graphic, fokus på at få koblet deres bygninger op på et fælles system for at lette virksomhedens energistyring, skabe overblik og indfri besparelsespotentialet til gavn for økonomi og miljø. Energiprisen bliver uddelt på Energiforum 2017 den 7. marts

DUKA ONE Pro 50 er et 1-rums varmegenvindingsaggregat med en varmegenvindingsgrad op til 97%. Den består af en murgennemføring med keramisk veksler, udvendig stormskærm, indvendig lav-energi tovejs-ventilator samt en fjernbetjening. Da den kører skiftevis i indblæsnings- og udsugnings funktion, så kan varmen fra boligen overføres under udsugnings funktionen til den keramiske veksler. Når ventilatoren vender. Altså genbruges varmen ved, at udeluften forvarmes, mens den passerer veksleren. Nem betjening gør, at du nemt kan tilpasse DUKA ONE Pro 50 efter dine behov.

Enheden har en indbygget DX Coil, som genanvender op til 77 procent af varmen fra den luft, der er på vej ud af klimaanlægget. Bioxigen® luftrensesystemet forbedrer også luftkvaliteten.

Varmegenindvindingssystemet kan være med til at reducere belastningen på klimaløsninger, der er installeret i kommercielle bygninger som fx hoteller, kontorbygninger og restauranter. Ved at opfange overskudsvarmen, kan ejerne af bygningen opnå en bedre energieffektivitet, og det bliver billigere for dem at opretholde en komfortabel rumtemperatur.

"Den nye enhed med DX Coil udnytter al den naturlige varme, hvilket letter belastningen på klimasystemet, og gør det mere energieffektivt. De vaskbare G4-filtre og luftrensesystemet er unikke salgsargumenter, som leverer renere og sundere luft til bygningen," siger Tomas Bærholm, landechef for Panasonic Heating & Cooling Danmark.

Når luften udenfor har den rigtige temperatur, kan klimasystemet koble varmegenindvindingen fra, og den friske luft bliver da trukket direkte ind i bygningen. Bioxigen luftrensesystemet arbejder kontinuerligt og renser luften for bakterier og anden luftforurening.

Enheden leveres komplet med DX Coil (R410A-gas), magnetventil, freon-filter, temperatursensorer på væske- og gasrørene samt NTC-sensor på luftmængden ind og ud. Den indbyggede elektriske boks er udstyret med et kredskort (PCB), som kontrollerer den interne viftehastighed og kommunikationen mellem udendørs- og indendørsenheden.

Takket være energitilskuddet mindskes også anlægsudgifterne markant. "Rigtigt mange små og mellemstore virksomheder har et kæmpe potentiale, som bare venter på at blive realiseret," vurderer energiauktion.dk, der formidler energibesparelsesprojekter.

Ældre ventilationsanlæg udgør nogle af de største energislugere i bygningsmassen, og opgradering af ventilationsløsningerne til moderne systemer med varmegenvinding er derfor blevet gængs praksis i forbindelse med bl.a. energirenoveringer og opførelse af nye tilbygninger.

Alligevel vurderer onlinemarkedspladsen energiauktion.dk, der formidler boligejeres og virksomheders energibesparelsesprojekter til forsyningsselskaberne med henblik på opnåelse af energitilskud, at netop ventilationsudskiftninger stadig rummer et stort uudnyttet potentiale.

Spar 85 pct. af strømmen…
- Udskiftning af ventilation sker stadig i altovervejende grad i tillæg til andre forbedringer, selv om besparelsesperspektiverne i en ventilationsudskiftning i sig selv er meget omfattende. Rigtigt mange især små og mellemstore virksomheder har nogle muligheder liggende her, som bare venter på at blive udnyttet, lyder det fra commercial director Kenneth Lykkedal Larsen Wang fra energiauktion.dk.

Årsagen til det store besparelsespotentiale er først og fremmest, at ventilationssystemer med varmegenvinding reducerer de daglige driftsomkostninger betragteligt. Eksempelvis bruger mikroventilationssystemet MicroVent fra InVentilate, der i 2012 vandt Ingeniørernes Produktpris, 85 pct. mindre strøm end et traditionelt kanalbaseret ventilationsanlæg takket være sit rørløse design. Her samarbejder minimum to ventilationsenheder om at udskifte lokaleluften direkte gennem ydervæggen.

…og få energitilskud oveni

Derudover spiller muligheden for energitilskud en vigtig rolle i at gøre investeringen i udskiftning af ventilationen økonomisk attraktiv. Forsyningsselskaberne yder således tilskud på 40-50 øre pr. sparet kWh i forbindelse med energibesparelsesprojekter, og det kontante tilskud kan f.eks. ses som en reduktion af anlægsudgifterne.
- Især to faktorer spiller ind i forhold til at optimere størrelsen af tilskuddet. For det første skal projektet være veldokumenteret med beregninger af de forventede energibesparelser fra enten en rådgivende ingeniør eller energikonsulent. Og for det andet er projektets omfang vigtigt. Jo større projektet og energibesparelsen er, jo bedre, forklarer Kenneth Lykkedal Larsen Wang.  

Han understreger desuden, at når man vil opnå energitilskud til sit energibesparelsesprojekt, skal der først ansøges om tilskud hos et forsyningsselskab, og ansøgningen skal være godkendt, før selve arbejdet påbegyndes, og materialer m.m. indkøbes. Ellers mister man muligheden for at opnå tilskud.

Brenderup Højskole på Fyn udvidede i foråret 2013 faciliteterne med et nyt musikhus i højskolens have med musiklokale og lydstudie til de studerende. Som undervisningslokale skulle musiklokalet ventileres med varmegenvinding ifølge BR10-krav, og med glasfacade fra gulv til loft var det samtidig nødvendigt med en ventilationsløsning, som diskret kunne indbygges uden at skæmme lokalet. Derfor valgte rådgiveren det rørløse mikroventilationsanlæg MicroVent fra Ikast-virksomheden InVentilate.
Udfordringer med rørsystemer
- Kravet om varmegenvinding betød, at vi ikke kunne benytte os af naturlig ventilation i rummet. Derfor måtte vi installere et mekanisk anlæg. Imidlertid kan mekaniske anlæg hurtigt blive meget omfattende i kraft af lange rørsystemer og bøjninger, som kræver stor blæserkapacitet, forklarer rådgivende ingeniør Hans Astrup Nielsen, som var Brenderup Højskoles rådgiver på byggesagen.
- Der er bl.a. risiko for, at der opstår lydspredningsproblemer og problemer i forhold til brandspredning. Derudover siger erfaringen, at de store rørsystemer kan forårsage udfordringer med isolering og kondensvand, når rørene f.eks. føres gennem kolde tagrum, fortsætter han.  
Et genialt og enkelt system
Hans Astrup Nielsen påpeger, at MicroVent-anlægget, netop fordi det er rørløst, giver en række fordele i forhold til de rørbaserede ventilationssystemer: Ikke alene er MicroVent væsentligt lettere at få passet ind i rummet og montere, men det giver også et lavere energiforbrug.  
- MicroVent-anlægget er genialt, fordi det fungerer uden de store rørsystemer. De små enheder indbygges i ydervæggen og arbejder sammen parvis om at sikre tilstrækkelig luftudskiftning og varmegenvinding. Enhederne kan placeres umiddelbart over et vinduesparti, og derefter indstilles de nemt til at udskifte lokaleluften med frisk luft direkte udefra efter behov. Dét at systemet på alle måder er så enkelt at arbejde med, er meget tiltalende, understreger han.   
Meget positive erfaringer
Ventilationssystemet i Brenderup Højskoles musiklokale består af 8 par MicroVent-enheder, som er placeret umiddelbart under loftet over de 8 vinduer, som inddeler musiklokalets glasfacade. De er udstyret med et intelligent styringssystem, som f.eks. kan indstilles til at regulere lokalets CO2-niveau efter antallet af mennesker, som bruger det.
- Vores erfaringer med MicroVent har været så positive, at vi efterfølgende har anvendt denne løsning i andre byggeprojekter, bl.a. i et større undervisningsbyggeri, hvor MicroVent efter planen skal ventilere billedkunstlokalet. Det skyldes først og fremmest, at systemet både giver en nem og diskret indbygning, men også at det bruger betydeligt mindre strøm, slutter Hans Astrup Nielsen. 
MicroVent blev i 2012 tildelt Ingeniørernes Produktpris for sit innovative energibesparende design, der betyder, at anlægget giver driftsbesparelser på 85 pct. i forhold til kanalbaserede ventilationsanlæg.  
For yderligere information, kontakt:
Morten Lundehøj | direktør og arkitekt, InVentilate ApS |
+ Tlf. 45 60 13 98 37 | E-mail: ml@inventilate.com