Ventilation og affugtning

Køb bogen her

Et vandværk er en kold bygning, hvor temperaturen året rundt ligger omkring 10°C, og sammen med store mængder vand vil dette normalt medføre høj relativ luftfugtighed og risiko for kondensering.

Fugt og kondensvand øger risikoen for korrosion og fejl på de elektriske installationer, og fugtige vægge og konstruktioner er god grobund for bakterier og mugdannelser.

Disse problemer løses ved at etablere effektiv ventilation i alle rum. Ventilationsluften bør renses inden indsugning, og alle ventilationshuller skal afdækkes med net eller filtre for at hindre indtrængning af insekter og andre urenheder.

I lokaler med store kolde overflader, hvor luftfugtigheden kan kondensere, som f.eks. på stålbeholdere, rør og betonfiltervægge, bør der installeres affugtning for at holde anlægget tørt.

Hvor det er muligt, adskilles de fugtafgivende anlæg fra øvrige anlæg. Ved åbne filteranlæg kan frontåbningen mod filtrene f.eks. adskilles med glas, således at indkigget bevares, mens fugten holdes inde over filtrene, hvorfra der kan etableres særskilt naturlig eller mekanisk ventilation.

Med affugtning menes at nedbringe vandindholdet i luften til et niveau, hvor fugten ikke kondenserer på de kolde overflader.

Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft.

På en sommerdag med 20°C og en relativ fugtighed på 60% indeholder hver kubikmeter ventilationsluft, der suges ind i vandværket, ca. 14 ml vand. Når luften nedkøles til vandværkstemperatur på ca. 10°C, kan luften kun indeholde ca. 9 ml vand pr. m³. Den overskydende vandmængde vil derfor kondensere på de kolde i vandværket, hvis der ikke installeres affugtning.

Installering af affugtningsanlæg reducerer behovet for ventilation i vandværket væsentligt, og affugtning kan helt eliminere ventilationsbehovet i mange fugtige eller våde rum. Energiforbruget til affugtning behøver ikke være større end til mekanisk ventilation.