Luftskibe og droner skal gøre fremtidens energi billigere

I vindmøllebranchen hedder én af de helt store udgiftsposter logistik, for det er en omstændelig affære at fragte de gigantiske vindmølledele med lastbiler og skibe.

Derfor forskes der ivrigt i at reducere omkostningerne, og nogle løsningsforslag er mere spektakulære end andre, men ikke desto mindre kan de blive virkelighed.

Inden for en overskuelig fremtid kan tonstunge vindmølledele komme til at svære over os i luftskibe i tre kilometers højde fra produktionsstedet direkte til vindmøllesitet.

Idéen kommer fra to danske arkitekter, der er medlem af det nordjyske vindenerginetværk Hub North, og der lægges vægt på, at luftskibene skal drives frem af solceller eller på anden vis være CO2-neutrale og naturligvis være akkurat lige så manøvrerbare som almindelige fly.

– Vi er i den heldige situation, at vindenergibranchen vokser over hele verden, og vindmøllerne bliver både større og mere effektive. Men de større, tungere dele giver samtidig en udfordring i forhold transport og forurening, især via vejene, siger Henrik Wadmann, projektleder i erhvervsnetværket for den nordjyske vindmøllebranche, Hub North.

Han finder derfor udsigten til dels at bruge luftskibe til transport ”ekstremt spændende”. Henrik Wadmann ser det som et glanseksempel på, hvad der kan komme ud af tingene, når forskellige faggrupper arbejder sammen om innovation.

– Jeg er selv ingeniør, og vi har det med at tænke på en bestemt måde. Derfor er det altid godt at få andre faggruppers øjne på vindmøllebranchen og få skæve idéer ind. Det kan forekomme som noget fra Georg Georgløs’ værksted, men rent faktisk holder idéerne vand teknisk, og investorer viser interesse, så jeg ser frem til at følge den konkrete udvikling, siger han.

Prisbelønnet afgangsprojekt

Medlemmet er design- og innovationsbureauet Kirt x Thomsen, og de var de første i verden til at præsentere visioner om luftskibe til transport af vindmølledele, Knarr Cargo Airship.

Det var i forbindelse med afgangsprøven fra Arkitektskolen i Aarhus, at de to indehavere Rune Kirt og Mads Thomsen fremlagde, hvad der i starten blev betragtet som lidt for vidtløftige idéer, selvom luftskibsteknologi er blevet anvendt til overvågning inden for forsvaret i mange årtier.

Men snart begyndte de fornemme arkitektur- og innovationspriser at regne ned over projektet, og de to arkitekter fik en adgangsbillet til Vestas udviklingsafdeling, hvor de arbejdede med forskellige innovationsprojekter og så forretningsgrundlaget og behovet for det nuværende firma, Kirt x Thomsen.

– Vi ville lave en CO2-neutral løsning til vindmølletransport og samtidig effektivisere den komplekse logistik. Derfor undersøgte vi, hvordan luftskibet kunne bryde den logistiske mur, som vindmøllesektoren har ramt, siger Rune Kirt, CEO og partner ved Kirt x Thomsen.

Han fortæller, at flere luftskibsvirksomheder arbejder med at skabe en prototype, som til at starte med vil kunne løfte mellem 10 og 60 tons, afhængig af luftskibsteknologien. Rune Kirt mener ikke, der vil gå mere end to-tre år, før de første luftskibe til tung last er en realitet.

– Britiske Airlander foretager testflyvninger i fuld offentlighed med deres kommende ti-tonner. Og længere ude i fremtiden er jeg sikker på, vi vil se luftskibe, der løfter op til 1.000 tons. Det bliver mere og mere aktuelt, eftersom vindmølleteknologien vinder frem i selv de mest uvejsomme terræner, hvor det er meget vanskeligt at sejle eller køre til, siger Rune Kirt.

Innovation eller beskæring

Ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet og tidligere A.P. Møller-Maersk-mand Thomas Poulsen ser positivt på luftskibe som en mulighed for at reducere omkostningerne ved logistikken i vindmøllebranchen.

Ifølge hans forskning er logistikomkostningerne ved at sætte en havvindmøllepark op fra idé gennem konstruktion, vedligeholdelsesfasen samt frem til vindmøllen skal tages ned 18 procent. Et tal, der naturligvis varierer i forhold til, om der er tale om onshore, offshore eller kystnære vindmøller.

– Jeg kan ikke udtale mig konkret om teknologien i forhold til de pågældende luftskibe, men jeg forsker bl.a. i, hvordan man kan reducere omkostningerne i vindmølleindustrien. Her er der to muligheder: Enten at beskære omkostninger eksempelvis via LEAN-processer eller at skabe innovation. Luftskibe kunne være et bud på det sidste, siger han.

Han nævner desuden droner som en innovativ måde at reducere omkostningerne ved servicering af vindmøller, da det kan spare virksomhederne for rutinemæssige serviceopgaver, hvor det ikke er nødvendigt.

– Droner kender vi mest fra forsvarsindustrien, men det kunne sagtens bidrage til omkostningsreduktion i vindmølleindustrien, ligesom vi ser begyndende tegn på inden for f.eks. offshore olie og gas. Det er positivt, at vi er åbne over for at bruge teknologier fra andre industrier og arbejde på tværs af faggrupper. Vi har brug for nytænkning for at reducere omkostningerne, der ellers bliver en forhindring for udbredelsen af vindenergi og dermed den grønne omstilling på verdensplan.

Kirt x Thomsen har siden flyttet fokus fra udvikling af luftskibe til fordel for at koncentrere sig om andre innovationsprojekter og arkitektfirmaets kerneydelse, nemlig at visualisere nye, grønne energiprojekter af kompleks karakter for andre virksomheder blandt andet med henblik på at skaffe finansiering internt og eksternt.