Constructor – Shuttle-system trimmer produktion og lager hos Lynddahl

Andre udfordringer var manglen på plads, tidskrævende arbejdsprocesser i produktionen og et endog meget højt antal af reolskader. Med standard pallereoler var der kun plads til 200 tons råmaterialer, genopfyldning af råvarer i produktionen tog tid, og den høje truckintensitet betød mange påkørsler på reolerne.

Løsning
Constructors løsning består af to shuttle systemer, et til opbevaring af råmaterialer i big bags og et til opbevaring af færdigvarer. Hvert system har 2 shuttler, men de anvendes forskelligt. I systemet med råvarer anvendes den ene shuttle ved skift af big bag’en. Når sækken er tom, fjernes emballagen, shuttlen sættes ind i truckgangen og henter den næste big bag. Herefter tages shuttlen ud af systemet, og sækken tilsluttes rørsystemet.

Den anden shuttle anvendes både til indlagring direkte fra lastbil, og til at flytte big bags frem i systemet og gøre plads til nye. I systemet til færdigvarer anvendes begge shuttler til at transportere pallerne fra indlagring frem mod pluk. For begge systemer gælder at det i dag kun er nødvendigt med én håndtering inden henholdsvis produktion/forsendelse.

Med shuttle-systemet var Lynddahl i stand til at fjerne alle råmaterialer fra produktionen og opbevare dem i et tilstødende lagerlokale. Herfra transporteres de nu til produktionen via et rørsystem. Dette har givet en helt afgørende tidsbesparelse i forhold til udskiftning af big bag’en, helt op til 2/3 af tiden er skåret væk.

En anden fordel ved shuttle-systemerne er at antallet af reolskader er gået ned til et minimum. Der er ikke længere brug for truckkørsel inde i reolerne, shuttlerne klarer arbejdet. Sidst men ikke mindst har Lynddahl opnået en overraskende indtægt med den nye løsning.

Et shuttle-system kræver paller af en god kvalitet hvilket betyder at de paller der nu anvendes, er så gode at de kan genbruges. Og når Lynddahl returnerer pallerne til leverandørerne får de et vist beløb tilbage.

Fordele ved løsningen fra Constructor:
Al opbevaring er nu samlet et sted, nær ved produktionen
Store tidsbesparelser i håndteringen af big bags
Øget lagerkapacitet: tre gange så meget på samme plads
Lean produktion da råvarematerialerne nu opbevares separat
Kraftig reduktion i antal reolskader
Lynddahl i Ribe er en af Nordeuropas største og mest velkendte virksomheder inden for udvikling, design, ekstrudering og produktion af slanger, profiler og bio medier. Produktionen kører døgnet rundt hele året, hvilket fordrer en smidig og velfungerende lagerlogistik da der dagligt ankommer og afgår gods. www.lynddahl.dk

LÆS også: Constructor – Danfoss – Bedre ergonomi med palleudtræk
Constructor Danmark A/S's Firmaprofil