KONGSKILDE INDUSTRIES Produktlancering – Component Pick-Up Unit, CPU

Den nye Component Pick-Up Unit hjælper med at automatisere det interne flow af færdige produkter ved at transportere plastkomponenter som f.eks. skruelåg til mælk, vand, sodavand og sportsdrikke og andre lignende produkter. CPU-systemet er specielt udviklet til skånsomt at opsamle små plastkomponenter ved at suge dem gennem et rør-/slangesystem. Det konfigurerede rørsystem består af stålrør og fleksible slanger.

“Den nye pick-up-enhed supplerer det produktsortiment, vi har til transport af færdige komponenter”, forklarer R&D-chef Steen Hansen. “Systemet opsamler skånsomt komponenter i større mængder fra lageret og transporterer dem til dit produktions- eller pakkeområde. Det er helt op til dig! Du bestemmer selv, hvor mange komponenter der skal frigives pr. batch – og hvor mange batches pr. time”.

Systemet anvender den frekvensstyrede blæser, MultiAir® FC, forbundet med vores CVL vakuumenhed til opsamling, adskillelse og aflevering af materiale. Producenterne kan nu både hurtigt og effektivt flytte deres færdige produkter i specifikke partier til vibrationsfødere, beholdere, kasser, siloer osv.

Kongskilde Industries har specialiseret sig i pneumatisk transport af materialer og komponenter inden for plast- og emballageindustrien på verdensplan. Kongskilde Industries A/S har  salgskontorer i 9 lande og beskæftiger mere end 200 medarbejdere. Kongskilde har fremstillet blæsere siden 1949. Mere end 70 år senere udnytter vi fortsat luftens kraft

LÆS også: KONGSKILDE INDUSTRIES INDVIER VIRKSOMHEDENS SENESTE INVESTRING OG FEJRER 70-ÅRS JUBILÆUM
Kongskilde Industries A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *