Dan-iso – Fra affald til teknisk isolering

Løsningen er fundet – stift PUR-skum kan nu genanvendes

Dan-iso A/S ved Aars, der producerer rørisolering i PUR, har skabt unikke resultater med genvinding af overskudsmateriale fra produktionen. Dan-iso har udviklet en konstruktiv produktionsmetode, hvor 45 % af vægten på det færdige emne består af regenerat. Regenerat i form af rigid PUR, hvor Dan-iso kan genvinde produktionsspildet, der således skaber værdi i stedet for at forlade fabrikken som affald. CO2-udledning og olieforbrug reduceres samlet set, når regenerat føres tilbage i nye produkter og bidrager til en mere bæredygtig produktion.

Tidligere har det været forbundet med meget store tekniske udfordringer at genvinde rigidt polyuretanskum på en måde, hvor materialets vigtigste tekniske egenskaber bliver bevaret. Industriel genvinding af PUR har været minimal og de bedste nyheder fra branchen har tidligere lydt på indhold af regenerat på 2-10 %.

Dan-isos succes med upcycling er resultatet af en intensiv udviklingsproces, hvor reduktion af restprodukter og nyt liv til affald har været det primære formål. Dan-iso har i processen arbejdet med 2 metoder, som har givet gode resultater. Den ene teknologi er nu moden til at blive implementeret i produktionen og levere grønnere isolering. Med de nyeste resultater, er det således lykkedes at støbe produkter med høj grad af genbrug, der samtidigt besidderfuldt tilsvarende isoleringsværdi og materialeegenskaber som almindeligt formstøbt PUR.

Har du spørgsmål?

Kontakt direktør Erik H. Møller på 29479433

Fakta:

Dan-iso A/S, der primært producerer isolering til industrien og fjernvarmebranchen, arbejder mod en mere cirkulær økonomi. Konkret arbejdes med tiltag, der lægger sig op ad FNs verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, mål 9: Industri innovation og infrastruktur – med fokus på bæredygtig innovation og mål 7: Bæredygtig energi – med fokus på energieffektivitet.

LÆS også: Ny mand i spidsen for Dan-iso A/S
Dan-Iso A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger