Vink Moulding overtager CK Produktion, Billund

Dette billede illustrere Vink Moulding overtager CK Produktion, Billund

Vink Plast ApS har med virkning per 1. november overtaget samtlige aktiviteter i CK Produktion A/S, Billund.

CK-Produktion er etableret i 1978, og har siden udviklet sig som en meget veldreven og respekteret virksomhed indenfor sprøjtestøbning, fuldt certificeret under ISO 9.001 og 14.001. Fabrikken råder over 43 tidssvarende maskiner i størrelsen 30 – 650 Ton samt alt moderne hjælpeudstyr som 3D-scanner, folie applikation, printer mv.. CK Produktion beskæftiger i dag 45 ansatte og fortsætter under samme CK-navn og logo.

Vink Moulding, tidligere DD-Plast med hovedsæde i Lystrup ved Aarhus, har i dag 26 ansatte som beskæftiger sig med sprøjtestøbning, vakuumformning og CNC-bearbejdning og montage af emner.

Med dette opkøb indleder CK Produktion og Vink en spændende ny tid, hvor Vink yderligere vil fokusere og styrke sin position indenfor sprøjtestøbning og vakuumformning til glæde for kunder, ansatte og leverandører.

Andreas Haahr indtræder med umiddelbar virkning som direktør efter tidligere ejer og direktør, Alfred Skov Madsen, og varetager således den daglige ledelse af både CK Produktion og Vink Moulding. Ved spørgsmål eller andet, kan al henvendelse rettes til Andreas Haahr på mobil +45 2065 7777

Find leverandører af sprøjtestøbning her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger