Produal – Standarder, love og anbefalinger adresserer i stigende grad indendørsluftkvalitet

EU-Parlamentet og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har konkluderet, at jo bedre luftkvaliteten er, jo bedre er folks helbred. Konklusionen er baseret på videnskabelig og medicinsk forskning. I denne artikel diskuterer vi, hvordan dette har motiveret flere aktører til at lade betingelser for god indendørsluftkvalitet indgå i anbefalinger, standarder og regulativer.

PM-partikler er et af de farligste forurenende stoffer i forhold til luftkvalitet

Når der er tale om indendørsluft, opregner EU Public Health otte faktorer, der bestemmer luftkvaliteten: temperatur, luftfugtighed, ventilation, luftbårne partikler, mikrober, radon samt kæledyr og skadedyr. Verdenssundhedsorganisationen har konkluderet, at PM-partikler er et af de farligste forurenende stoffer i forhold til luftkvalitet. 

Vidste du? PM 2.5 henviser til en kategori af forurenende stoffer i partikelform, der er på 2,5 mikroner eller mindre i størrelse. Almindelige indendørskilder omfatter opvarmning med træ og kul, dampe fra madlavning og endda stearinlys. 

PM 2.5-partikler er ekstremt skadelige, og Verdenssundhedsorganisationen har derfor strammet sine anbefalinger om PM 2.5-niveauer to gange. Senest i 2021.

Verdenssundhedsorganisationens PM 2.5-retningslinjer:

  • Den maksimale årlige grænse må ikke overstige 5 μg/m3 (tidligere 10 μg/m3).
  • Den daglige PM 2.5-grænse må ikke overstige 15 μg/m3 (tidligere 25 μg/m3).

Det er afgørende at opnå og fastholde disse niveauer både udendørs og indendørs. Selvom indendørsluftkvaliteten er ringe, kan vi kontrollere skadelige faktorer i forhold til luftkvaliteten indendørs ved hjælp af regelmæssig måling og tilstrækkelig filtrering.

Indendørsluftkvalitet adresseres mere og mere i forskellige love

Alle europæiske land har love om luftkvaliteten på arbejdspladsen. Standarder for tilstrækkelig indendørsluftkvalitet ville være vigtig, især i områder, hvor forureningen er meget høj. Dette kort viser meget høje PM 2.5-niveauer i Østeuropa, Norditalien og på Balkan. Standarderne for indendørsluftkvalitet varierer meget i forskellige lande.

Kort over luftkvaliteten i europæiske byer, der vedligeholdes af Det Europæiske Miljøagentur, overvåger PM 2.5-niveauer i de største byer. 

I Polen dikterer arbejdslovgivningen f.eks., at arbejdsgiveren skal stille et passende arbejdsmiljø til rådighed i forhold til antallet af medarbejdere og den type arbejde, der udføres på stedet. Derudover er der vedtaget love i forhold til bl.a. minimumtemperaturen for voksne og de maksimale luftfugtigheds- og temperaturniveauer for unge medarbejdere på arbejdspladsen.

På den anden side fremgår det mere specifikt af den belgiske arbejdslovgivning, at arbejdsgiveren skal udføre en risikoanalyse af indendørsluftkvaliteten og tage højde for alle forskellige forureningskilder. Arbejdsgiveren skal tage de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at koncentrationen af CO2 på arbejdspladsen generelt er mindre end 900 ppm.

EU-Parlamentet er også begyndt at interessere sig for skadeligheden af forurening, især de fine partikler, og har bemærket, at der er behov for at forbedre den europæiske lovgivning om luftkvaliteten for at få landene til at overvåge og håndtere luftkvaliteten bedre. EPBD (European Energy Performance of Buildings Directive), der tidligere primært henviste til bygningernes energiydelse, er blevet ændret og henviser nu til aspekter i forhold til helbred og velvære. 

Derudover går certificeringsstandarder i retning mod sundere indendørsluftkvalitet

Bygningscertificeringssystemer er blevet etableret som et værktøj til at klassificere, verificere og muliggøre en sammenligning af bygningers ydelse i forhold til miljø og bæredygtighed. En vigtig del af certificeringen er en ekstern vurdering, der skal sikre, at bygningen er designet, bygget og drevet som tiltænkt.

De mest velkendte miljøcertificeringsstandarder for bygninger (WELLLEEDBREEAM og DGNB) henviser også til luftkvalitet. Især WELL, der er det første system, der udelukkende fokuserer på sundheden og velværet for de personer, der opholder sig i bygninger, henviser f.eks. i detaljer til koncentration af CO2, CO, TVOC og fine PM-partikler.

RESET er en interessant standard til certificering af erhvervsbygninger, og dens rolle og betydning steg under COVID-19. Læs også: Hvad har vi lært om indendørsluftkvalitet under pandemien?

RESET fremhæver vigtigheden af indendørsluftkvalitet ved kontinuerligt at overvåge, måle og vise data til bygningernes brugere, især om koncentrationerne af PM 2.5, TVOC, CO2, og CO samt statussen for temperatur og luftfugtighed. Den kræver især, at sensorer og transmittere skal dække 80 % de områder i bygningen, hvor folk almindeligvis opholder sig.

Kontinuerlig måling er vigtig for at få sund luft

Som vi har set, er der mange, der har reageret på vigtigheden af indendørsluftkvalitet. Ved at overholde myndighedernes love, der er baseret på retningslinjerne fra EU-Parlamentet og Verdenssundhedsorganisationen, og ved at tage højde for anbefalinger fra certificeringsstandarder kan vi sikre, at den luft, vi indånder, er sund. Selvom anvendelsen af disse vigtige standarder varierer fra land til land, forstår vi, at den mest pålidelige måde at kende indendørsluftkvaliteten på er at måle de hovedfaktorer, der påvirker den.

Vi hjælper dig med at forstå din organisations indendørsluftkvalitet ved at tilbyde et bredt udvalg af sensorer og transmittere, der nøjagtigt måler de allervigtigste parametre: CO2, TVOC og PM 2.5. Ved at måle kan du tage afgørende og øjeblikkelig handling, så du kan sikre indendørsluftkvaliteten i din ejendom nu og i fremtiden.

Lær mere om vores transmittere ››

Maciej Czajka
Application Engineer
Ekspert i BMS og controllere, passioneret i forhold til bygninger og forbedring af indendørsluftkvalitet

LÆS også: Produal præsenterer ny optisk partikelføler
Produal's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.