G.A. Hansen udnævner ny salgschef

G.A. Hansen udnævner ny salgschef

G.A. Hansen A/S, der er førende leverandør af udstyr til overfladebehandling til industrien i Norden, udnævner pr. 1. oktober 2023 Jesper Johannessen, 38 år til salgschef.

Han får det overordnede ansvar for komponent- og projektsalg i Danmark og Norden af GA Hansens produktlinjer inden for overfladebehandling til industrien.

Finn Christensen fortsætter sin udadvendte rolle som Senior Sales Specialist og vil arbejde i parløb med Jesper Johannessen de næste år. Finn Christensen kom til GA Hansen A/S i 1985 som servicetekniker og blev i kraft af sit stærke initiativ og kundeegenskaber i 1998 udnævnt til salgschef og i 2017 udnævnt til salgsdirektør. Finn Christensen er partner i virksomheden og fortsætter i ledergruppen med at arbejde med kundekontakt, salg og strategi.

-Vi er glade for at kunne udnævne Jesper Johannessen til salgschef. Han skal løfte en vigtig opgave i samarbejde med Finn Christensen, og det er han godt rustet til, siger Dan Borup Iversen, adm. direktør i G.A. Hansen A/S. Han fortsætter:

-Jesper har siden han startede hos os vist en stærk kundefokus med en unik kombination af struktur, forretningsforståelse og analytisk tilgang parret med et positivt sind. Det er egenskaber, der sammen med vores stærke varemærker og løsninger skal skabe grundlaget for vores vækstplaner for de kommende år.

-Jeg ser frem til de næste år at køre parløb med Finn Christensen. Finn har som salgsdirektør gennem sine mange år opbygget et tæt kontaktnet og personlige relationer i virksomhederne, og dem glæder jeg mig til at lære endnu bedre at kende, siger Jesper Johannessen.

Jesper Johannesen kom til G.A. Hansen A/S i foråret 2019 som Account Manager. I foråret 2023 blev han udnævnt til Key Account Manager og pr. 1. oktober forfremmet til salgschef.

Fremgang i nysalg og service

G.A. Hansen A/S er ved at lukke bøgerne for regnskabsåret 2022/2023 med en positiv salgsudvikling på knap 10 procent på både komponent-, projektsalg, After Sales og service. Væksten kommer oven på et rekordår 2021/2022 for virksomheden. Salg og service er navnlig rettet mod at styrke kundernes driftsstabilitet, kvalitet og økonomi.

Virksomheder i Danmark og Sverige investerer i nye anlæg og komponenter til overfladebehandling og opgraderer eksisterende anlæg. Ikke mindst båret af en stærk tendens til en øget hjemflagning af produktionen kombineret med øgede krav til fleksibel produktion og driftsøkonomi.

Sverige har igennem en årrække været et klart voksende marked for G.A. Hansen A/S.

Virksomheden har salgs- og serviceorganisation i Herlev, Viborg samt Värnamo i Sverige. Virksomheden repræsenterer blandt andet schweiziske Gema i Danmark og Sverige samt en række andre kendte varemærker som Reiter, Graco, Titan, Walther og Range&Heine.

G.A. Hansen A/S har i mere end 45 år været en af Danmarks førende leverandører af udstyr og anlæg til industriel overfladebehandling af metal-, træ- og plastoverflader. Virksomheden beskæftiger 21 medarbejdere heraf 8 i det helejede datterselskab Hansen-Icoma AB i Sverige.

LÆS også: G. A. Hansen leverer maleanlæg til Troldtekt
G.A. Hansen A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger