Vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien er en interesse- og brancheorganisation med mere end 240 medlemmer i hele landet.

Brancheorganisationen favner både vindmøllefabrikanter, energiselskaber og den brede skare af virksomheder, der leverer komponenter, service og rådgivning.

Vindmølleindustrien er indgang til netværk i og på tværs af branchen. Vi varetager vores medlemmers interesser og skaber rammerne for de fora, hvor de kan udnytte potentialet i videndeling og udveksling af erfaringer med aktører både i og udenfor industrien.

Vindmølleindustrien taler desuden sine medlemmers interesser på den politiske scene både nationalt og internationalt.

se mere på www.windpower.org


Arbejdsgiverne – Tænker vindmølleproducenterne for kortsigtet?




Af Henrik Nørskov Hamann Juel, industrikonsulent i Arbejdsgiverne

Underleverandører til vindmølleproducenter er under så hårdt prispres, at flere er tvunget til at sige nej til ordrer for at undgå tab. Det økonomiske mål omkring prisen for en fremtidig kWh er tilsyneladende på plads for vindmølleproducenterne for, at de kan blive konkurrencedygtige i forhold til andre energiformer.

De konsoliderer sig i øjeblikket med henblik på at opnå stordriftsfordele og tilstræber ad denne kanal at opnå omkostningsreduktioner. Det øger magtforholdet i denne del af supplychain-kæden. Spørgsmålet er hvorledes producenterne vil opnå deres endelige økonomiske mål for en pris på en fremtidig kilowatt-time?

De danske underleverandører presses så hårdt på priserne, at det tvinger dem til at automatisere og investere i robotteknologi. Det er positivt for udviklingen af denne industri set i forhold til konkurrencen fra udenlandske konkurrenter. Presset har dog været så markant, at mange underleverandører er kommet til den konklusion, at der er en økonomisk grænse for samarbejdet med vindmølleindustrien.

Flere underleverandører er i gang med at skifte strategi og ændre i kundeporteføljen, så vindmølleproducenter udgør en mindre del af totalen. De gør sig mindre afhængige af vindmølleproducenterne. Det burde give anledning til overvejelser om hvorvidt, at vindmølleproducenternes forsyningsstrategi er den rette til at opnå de ambitiøse mål for prisen på en kilowatt-time?

Anvendes magtforholdet blot til at prispresse underleverandørerne kan det betyde kortsigtede relationer med en fare for, at en vigtig fremstillingsviden forsvinder i værdikæden. Påtænker producenterne et længerevarende samarbejde for at sikre en base af leverandører, kan det give det økonomiske incitament til at videreudvikle fremstillingsprocessen til gavn for både producenterne og underleverandører.

Mange underleverandørerne oplever samarbejdet med vindmølleproducenterne som et hadkærligheds forhold. Underleverandørerne bliver ikke brugt, hvis prisen ikke er konkurrencedygtig, men kontaktes dog alligevel i situationer, hvor vindmølleproducenterne har behov for god kvalitet, fleksibilitet og hurtig levering uanset prisen. Det er et tegn på, at underleverandørerne er svære at undvære for vindmølleproducenterne. Derfor bør producenterne overveje muligheden for et samarbejde, hvor begge parter opnår langsigtede økonomiske gevinster


Danmarks Vindmølleforening – Kommunalpolitikere kortslutter planlægning for vindmøller




Landvindmøller er - som det fremgår af Energistyrelsens spritnye Basisfremskrivning 2017 - helt essentielle for realiseringen af regeringens målsætning om 50 % vedvarende energi i 2030. Det er kommunerne, der som planmyndighed skal bane vejen for, at regeringens mål kan realiseres.

Det forudsætter lokalpolitikere, der nøgternt påtager sig ansvaret for implementering af den nationale klima- og energipolitik. Dem bliver der færre af, efterhånden som vi nærmer os kommunalvalget i efteråret. I Viborg sagde et flertal nej til at behandle et projekt, Tønder droppede et 100 MW stort projekt og Esbjerg skrotter en 127 MW vindmølleplan.
 
Mønstret går igen fra kommune til kommune: De bedst egnede vindmølleområder er typisk blevet udlagt år tilbage uden større diskussioner. Når konkrete projekter ønskes realiseret, starter balladen. Avisspalter og sociale medier fyldes med indlæg om sundhedsskader, ulidelige støjgener, værditab osv. Der demonstreres ved byrådsmøder og lægges pres på lokalpolitikere. ”Vi lytter til borgerne”, siger disse, og stopper derefter vindmølleprojekter uden offentlig høring og inden der er etableret et fuldstændigt plangrundlag.
 
”Al respekt for det kommunale selvstyre, men lige nu oplever vi en decideret kortslutning af demokratiske processer omkring planlægning for vindmøller,” siger Christian Kjær, direktør for Danmarks Vindmølleforening. ”De få borgere, der råber højest, lyttes der til, og flertallets ønsker ignoreres. I Viborg, Tønder og Esbjerg undlod man at gennemføre planprocessen, hvorved høringsforløbet ikke blev gennemført, og der forelå derfor ingen faglig, forvaltningsmæssig vurdering af protesterne, som i nogle tilfælde var baseret på myter”.
 
I Viborg - hvor et Apple-datacenter vil øge elforbruget svarende til 175.000 danske gennemsnitsboliger -mener borgmesteren ikke, at det er belyst godt nok, hvordan den lavfrekvente støj fra vindmøller påvirker omgivelserne. Dette er i modstrid med Sundhedsministeriets udmelding om, at der ikke er fundet nogen sammenhæng. I et svar på en henvendelse fra Haderslevs borgmester skrev tre daværende ministre i juni 2016 (sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt), at ”ud fra den nuværende videnskabelige litteratur på området er der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke sundhedsfagligt belæg for at sige, at vindmøllestøj medfører negative helbredseffekter”. Og ministrene fortsætter: ”på den baggrund er det vores klare opfattelse, at kommunernes arbejde med planlægning af vindmøller kan fortsætte.”
 
I Tønder begrunder et byrådsmedlem sit nej til vindmøller med, at vindmøller er årsag til celleforandringer på langt sigt. Der er ikke skyggen af fagligt belæg for denne påstand. I Esbjerg tillægger borgmesteren ikke Sundhedsstyrelsens udmelding nogen værdi - han ved, at naboskab til vindmøller går ud over borgernes velbefindende.
 
Kommunalpolitikere, der siger nej til vindmøller i egen kommune, henviser ofte til, at der i stedet bør etableres flere havvindvindmøller, vel vidende at disse samfundsøkonomisk er dyrere end landmøller. Energinet.dk har i ”Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030” beregnet, at en realisering af blot halvdelen af potentialet for landvind kan spare samfundet for ca. 3 milliarder kr. om året i år 2030. Til sammenligning vil samme beløb kunne spares ved at hæve pensionsalderen med yderligere knap 5 måneder.
 
”Set i lyset af, at der i Tønder, Esbjerg og måske Haderslev droppes opsætning af en effekt svarende til en halv Kriegers Flak havvindmøllepark, er der behov for en opstramning af sammenhængen mellem regeringens målsætning om 50 % vedvarende energi i 2030 og kommunernes proces for realisering af disse,” lyder opfordringen fra Christian Kjær. ”Det kunne være via krav om, at planprocesser skal gennemføres, så brug af faktuel viden sikres. Det kan også overvejes, om planlægningsopgaven kan ligge et andet sted. Jeg håber på en vis selvransagelse blandt kommunalpolitikere, når disse torsdag og fredag på Kommunalpolitisk Topmøde 2017 i Aalborg berømmer kommunestyret som forandringsmotoren for velfærd og vækst.”


Danmarks Vindmølleforening – Politikere: Energistyrelsen tænder advarselslampe




Energistyrelsen kommer med en usædvanlig skarp advarsel mod politisk passivitet i sin årlige basisfremskrivning af energiforbrug og -produktion.

Hvis der ikke tages nye initiativer, vil den grønne omstilling og udbygningen med landvindmøller gå i stå frem mod 2020.
Det gælder den eksisterende opstillingsordning for nye vindmøller på land, en række andre EU-støtteordninger og sidst, men ikke mindst Energiforliget, der udløber i 2020. Stort set hele energisektoren har hidtil forgæves opfordret regering og ministeren Lars Chr. Lilleholt til at melde ud, hvad der skal ske efter 2020.

Hvis intet fortsat sker, fortæller Basisfremskrivning 2017 usædvanlig kontant, hvordan det så går: Der er ikke vedtaget nye havvindmølleparker og udbygningen med landvindmøller ventes at stoppe efter bortfaldet af støtte hertil i 2018. Regeringens mål om, at vedvarende energi skal dække mindst halvdelen af energiforbruget i 2030, kræver yderligere energipolitiske initiativer.
Basisfremskrivningen 2017 forudser nu også en markant stigning i elforbruget og advarer om, at det vil blive dækket af øget elimport og kulforbrug - mens andelen af vedvarende energi falder.

Endelig ser det også sort ud for 2030-målet omkring udledning af drivhusgasser og de danske EU-forpligtelser. Basisfremskrivningen viser øget drivhusgasudledning, bl.a. som følge af det stigende kulforbrug.

Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt glæder sig i en kommentar på ny over, at ”den grønne omstilling er på rette vej”, men medgiver, at der er brug for nye initiativer frem mod 2030. Og dem vil han præsentere i løbet af efteråret. Forinden vil ministeren se anbefalingerne fra regeringens seneste ekspertudvalg, Energikommissionen, og ifølge ministeren lade dem indgå I beslutningsgrundlaget.

”Danmark kommer flot i mål i 2020, når det gælder vores mål for vedvarende energi, siger direktør i Danmarks Vindmølleforening Christian Kjær. ”Siden 2010 har Danmark øget sin andel af vedvarende energi fra 20 til 29 % i 2015, hovedsageligt med højere produktion af vindkraft og stigende import af biomasse. Vi når også lige akkurat vores klimamål for 2020 med det yderste af neglene. Det er resultaterne af tidligere tiders forudsigelige og stabile rammevilkår i energisektoren som var forankrede i brede politiske aftaler.

Den stabilitet og forudsigelighed er hastigt på retur, og hvad angår vindmøller er usikkerheden total i øjeblikket. Energiforsyningen i Danmark er på vej ind i et hårnålesving, med en stagnerende andel vedvarende energi, en stigning i anvendelsen af fossile brændsler - hovedsageligt kul - og en øget import. Energistyrelsen hejser med sin nye fremskrivning en kraftigt lysende advarselslampe, som bør tages
alvorligt af regering og Folketing. Hvis der ikke reageres hurtigt vil det skade Danmarks økonomi, vores energiforsyningssikkerhed og vores miljø.”