Serverrum

Serverrum - Leverandører af serverrum finder du i listen på denne side. Leder du efter noget andet end serverrum, så brug søgefeltet under denne boks.

Leverandører af og viden om serverrum:


S-CONNECT ApS

Voldbjergvej 12A, ST
8240 Risskov
Tlf: 86 99 79 96
Mail: info@s-connect.dk

www.s-connect.dk

Kompetencer: Panel PC, Embedded PC, industri monitors, in-vehicle PCs, switches, device servers, routers, gateways, LoRa, media players, industri antenner, Cloud Gate, smart IoT gateways, touch PC, converters, I/O moduler, KVM extenders, console management server, intelligent PDU

Læs mere om S-CONNECT ApS


Eaton – Nyt fremtidssikret datacenter sparer lokal antenneforening for 50 mandetimer om året


30.maj 2022


En årlig besparelse på 50 mandetimer og en kundeservice i topklasse er blot to af gevinsterne, som Kalundborg Antennelaug fik ud af at modernisere deres datacenter. Power-management virksomheden Eaton leverede infrastrukturen.

Selv i Danmark kan der ske udfald i strømmen, og det koster hvert år mange virksomheder dyrt – både i tabt fortjeneste og skader på it-udstyr. Men for en antenneforening er nedetid særligt forretningskritisk. Derfor er det alfa og omega at have det helt rigtige setup og moderne udstyr, der er rustet til at håndtere skiftende belastninger.

Kalundborgegnens Antennelaug har trofast leveret netværk og tv til 10.200 indbyggere i Kalundborg og omegn de sidste 40 år. I 2019 besluttede de at give deres it-udstyr en make-over og investere i nyt, moderne udstyr til at sikre deres brugere optimal service - både nu og i fremtiden. Den lokale antenneforening fik derfor hjælp af Eaton og konsulentvirksomheden Inservio til at vælge den helt rigtige indmad til det nye datacenter.

Opgaven viste sig dog hurtigt at være mere omfattende. For antennelaugets gamle hovedbygning fra 1960’erne, som netop var blevet udbygget for at gøre plads til det nye udstyr, viste sig hverken at kunne holde stand mod regn, temperaturstigninger eller brand. Løsningen blev derfor en helt ny bygning til det nye udstyr ved siden af den gamle.

Fra 26 mini UPS’er til én større UPS
Infrastrukturen i det nye datacenter er blevet vendt 180 grader med fokus på enklere, mere driftssikre og dermed mere økonomiske løsninger.

Eaton udskiftede derfor hele antenneforeningens tidligere setup, der bestod af 26 mindre UPS’er med hver sin batteripakke tilkoblet til én enkelt større UPS. Valget faldt på det trefasede 93PM UPS-anlæg, der viste sig at være det perfekte match. Generelt er der rigtig mange fordele ved at udskifte mange mindre UPS’er til et setup med én enkelt større UPS:

”Først og fremmest minimerer det driftsrisici, da der er langt færre fejlmuligheder og mindre behov for vedligehold. Og så er den nye UPS mere energieffektiv end de ældre UPS’er. Mens den tidligere generation af UPS’er i gennemsnit er 90 procent energieffektive, kan den nye Eaton 93 PM UPS opnå hele 99 procent energieffektivitet,” fortæller Bozidar Dedic, der er ET og IT Channel Manager hos Eaton, som har været en af hovedleverandørerne på projektet.

Som led i moderniseringen er der også blevet installeret 16 Eaton Power Distribution Units (PDU’er), 2 i hvert rackskab. PDU’erne gør det langt lettere at overvåge belastningen og driften, da de giver adgang til hele 80 målepunkter, der kan advare, før en eventuel overbelastning sker, og dermed forhindre alvorlige fejl. Samtidig giver det en langt større viden om og forståelse for selve installationen, som gør det lettere at være proaktiv.

Besparelse på 50 mandetimer om året og falkeblik over driften

Overflytningen til den nye bygning blev påbegyndt i marts 2021 og forventes fuldendt inden for tre år. Men Kalundborg Antennelaug kan allerede nu mærke effekterne på blandt andet deres ressourceforbrug.

”Det nye setup sparer mig i omegnen af 50 timer om året, som jeg førhen skulle bruge på vedligehold. Nu har jeg et helt andet overblik over sikkerhedstilstanden og driften, som betyder, at vi hver måned skal bruge langt færre mandetimer på eftersyn, udskiftning af batterier og kodning af nye enheder. Og så er de nye løsninger tilmed pladsbesparende,” siger Daniel Badeby, der er forretningsfører for Kalundborgegnens Antennelaug.

”Vi brugte også Eatons alarmsystemer i vores gamle setup og havde et ønske om at fortsætte med Eaton som foretrukken leverandør. Både fordi produkterne er pålidelige og af høj kvalitet, men også fordi servicen er fantastisk, selv for en mindre kunde som os,” fortsætter han.

Og der er udsigter til flere besparelser for Kalundborgegnens Antennelaug, fortæller Bozidar Dedic fra Eaton. For i gennemsnit tager det under to år, før UPS’en har tilbagebetalt sig selv gennem den kontinuerlige besparelse, den giver på driften.

”Og hertil kan man lægge den besparelse, man opnår ved ikke at skulle transportere overskydende varme væk fra UPS’ens tab. Det er ikke kun godt for bundlinjen, men også for klimaet.”

Som en ekstra bonus skal Kalundborgegnens Antennelaug ikke bekymre sig, om en eventuel udvidelse af datacentret i fremtiden, da løsningen er langt mere fleksibel og nemmere at håndtere.
Læs mere om Eatons UPS-løsninger her.


Schneider Electric annoncerer, at IP-klassificerede EcoStruxure™-mikrodatacentre er kommet til Europa




Schneider Electric er førende inden for digital transformation af energistyring og automatisering og har annonceret, at R-serie af EcoStruxure™-mikrodatacentre til barske indendørsmiljøer vil være tilgængelig i Europa i juni 2021. De nye IP-klassificerede mikrodatacentre tilbyder en robust løsning, der er hurtig at implementere, og som hjælper med at administrere Edge computing-infrastruktur i udfordrende industrielle miljøer og produktionsmiljøer. En virtuel begivenhed for professionelle i industrien finder stedden 18. maj 2021, hvor de undersøger, hvordan Edge-computing hjælper føde- og drikkevarevirksomheder med at fremskynde virksomhedernes robusthed, ydeevne og bæredygtighed.

I takt med at flere industrielle operatører implementerer Industri 4.0-teknologier for at øge produktiviteten, sikkerheden og automatiseringen, er mikrodatacentre blevet mere og mere essentielle for at håndtere alt fra konvergensen mellem IT og OT til aktivering af IIoT-applikationer - hvilket gør IT på fabriksgulvet mere pålideligt og nemmere at implementere. Som en del af lanceringen fås seks nye modeller i størrelserne 16U, 24U og 42U for at give fleksibilitet og skalerbarhed.

"I takt med at Industri 4.0 og avancerede automatiseringsteknologier fortsætter med at drive transformationen inden for industrielle miljøer, skal IT implementeres tættere på brugsstedet, hvilket giver øget produktivitet og effektivitet," sagde Rob McKernan, SVP, Secure Power Division, Schneider Electric, Europa. "Tilgængeligheden af vores nye IP-klassificerede løsninger til R-serien af EcoStruxure-mikrodatacentre vil hjælpe industriproducenter og distributører i hele regionen med virkelig at høste fordelene ved forbedret ydeevne og pålidelighed på fabriksgulvet."

EcoStruxure-løsninger til mikrodatacentre får industrielle systemer på markedet hurtigere, mere effektivt og med lavere omkostninger

EcoStruxure-løsninger til mikrodatacentre er konfigurerbare, færdigpakkede, lukkede racksystemer, der omfatter strøm, køling, sikkerhed og styring. De kan give besparelser på op til 40 % i tekniske omkostninger i felten, få systemer på markedet 20 % hurtigere og reducere vedligeholdelsesomkostningerne med 7 %. Mikrodatacentre udnytter den eksisterende infrastruktur og kan potentielt reducere kapitalomkostningerne med 48 % i forhold til et traditionelt byggeri. Den nye R-serie styrker disse fordele og hjælper kunderne med at løse problemer, fordi de:

  • Er bygget til at modstå barske indendørsmiljøer og anvendelser med minimale indtrængningsbeskyttelsesklassificeringer på IP54. Industrielle Edge-miljøer kan være udfordrende med høje niveauer af støv, fugt og store temperaturudsving.
  • Kan fjernadministreres med Schneider Electrics portefølje af software og digitale tjenester, når der er begrænset til ingen IT-medarbejdere på stedet. EcoStruxure IT, en åben, leverandør-agnostisk platform, giver brugerne magt og fleksibilitet til selv eller med en partner at styre kritisk infrastruktur eller til at give Schneider Electrics serviceteknikere mulighed for at administrere aktiverne for dem.
  • Er udstyret med sikkerhedsfunktioner såsom adgangskontrol, indtrængningsregistrering og sikkerhedskamera, der gør det muligt at gå til usikrede steder.
  • Kan standardisere dit design på tværs af flere miljøer med en enkelt alt-i-ét-løsning, der er nemmere at implementere og vedligeholde end forskellige systemer.

Få mere at vide om den nye R-serie af EcoStruxure-mikrodatacentre

Den nye R-serie fås via mySchneider IT Solutions Partners og Schneider Electrics salgsrepræsentanter. Besøg hjemmeside for flere oplysninger om Schneider Electrics nye IP-klassificerede R-serie af EcoStruxure-mikrodatacentre til barske indendørsmiljøer.

Hvad er industriel Edge-computing?

For at industrioperatører kan udnytte fordelene ved øget automatisering, kan de ikke stole på cloud-teknologi alene til at levere den robusthed og hastighed, som kunstig intelligens, maskinlæring og andre Industry 4.0-teknologier kræver. Lokale Edge-datacentre er kapslinger/ områder/ faciliteter til IT-infrastruktur, der distribueres geografisk for at muliggøre slutpunkter på netværket. Når man befinder sig i industrielle miljøer som f.eks. et produktionsanlæg eller et distributionscenter, kaldes denne applikation "industriel Edge-computing". Analytikere har identificeret Edge som mere og mere vigtig.


Teracom satser på colocation og vælger datacenter fra Schneider Electric for at sikre oppetiden




Komplet datacenter-løsning fra Schneider Electric skal garantere driften for kunderne hos Teracom, der er førende leverandør af kritisk infrastruktur til broadcast og data

56 års konstant drift uden én eneste ikke-planlagt afbrydelse. Det lyder for de fleste som en ønskedrøm. Men for Teracom, som driver det landsdækkende sendenet til tv, radio, beredskab og data, er sikker og stabil drift 24/7/365 en del af virksomhedens DNA.

Derfor er barren sat højt for Teracoms nye satsning på datacentre til colocation services i enterpriseklassen.

- Vi stiller meget høje krav til kvaliteten af det udstyr, vi bygger vores nye datacentre med, fastslår Kim Reesen, IT-Manager hos Teracom.

For at leve op til sine egne krav har Teracom valgt Schneider Electrics løsninger til sine nye datacentre. Leverancen omfatter blandt andet køleanlæg, rackskabe, PDU'er, in-row køling, UPS-anlæg og software-suiten StruxureWare til overvågning og optimering af driften.

Det første datacenter er netop færdigt i Hove, mere præcist ved foden af den 300 meter høje Hove-sender. Her har Teracom etableret et topmoderne datacenter med 40 rackskabe, bestykket fra ende til anden med Schneider Electrics udstyr til datacentre.

Ude og 'sparke dæk'

Valget af Schneider Electric er resultatet af et grundigt udbudsarbejde.

- Vi var ikke blot i dialog med flere forskellige producenter og leverandører. Vi var ude og 'sparke dæk', altså se, røre og prøve udstyr fra de forskellige producenter, fortæller Kim Reesen, der i sidste ende valgte Schneider Electric.

- Der er ikke så mange producenter i markedet, der kan levere den kvalitet, vi ønsker. Med produkter fra Schneider Electric får vi en løsning, hvor alle komponenter passer og arbejder optimalt sammen, siger han.

Datacentret i Hove er det første af mellem 8 og 12 datacentre, Teracom planlægger at etablere over hele landet. Alle bliver placeret på Teracoms eksisterende sites, hvorfra medievirksomheder og myndigheder sender lyd, billede og data til både private borgere og virksomheder i Danmark.

Et stærkt tilbud

En del af baggrunden for, at Teracom udvider forretningen med at tilbyde colocation-services, er, at der er overskydende plads, fordi kundernes sendeudstyr fylder mindre og mindre. Kim Reesen forklarer:

- Vi har ledige kvadratmeter i isolerede, brandsikre rum. Vi har et meget konkurrencedygtigt, redundant netværk, som når hver en krog af landet. Vi har mange års dokumenteret succes med en oppetid på 100 procent, og sikkerheden er i top på alle vores sites. Derfor er det naturligt for os at udnytte det til at gå ind på colocation-markedet med et stærkt tilbud til virksomheder, der har brug for garanteret oppetid og høj tilgængelighed.

Netop oppetid er altafgørende for Teracom, der sammen med Schneider Electric har designet det nye datacenter med skarpt fokus på sikkerhed for uafbrudt drift i alle tænkelige situationer.

- Dobbelt el-forsyning, redundans på køl, UPS-anlæg og dieselgenerator giver os redundans på n+2-niveau hvilket svarer til kravene i Tier III-standarden for datacentre. Det er et niveau, der svarer til vores egne kvalitetskrav og til kvaliteten af den service, vi nu går ud og tilbyder enterprisekunderne og serviceudbyderne, forklarer Kim Reesen.

Energieffektiv UPS giver store besparelser

Til backup-forsyningen har Teracom valgt Schneider Electrics nyeste generation af UPS-anlæg, Galaxy VM med den unikke ECOnversion-teknologi, som giver et meget lavt energitab i installationen. Resultatet er maksimal driftssikkerhed og store energibesparelser.

- Energieffektivitet spiller selvfølgelig også en rolle, både for økonomien og hensynet til miljøet. I den kontekst er Galaxy VM det helt rigtige valg. Kombineret med konstant overvågning og styring af bl.a. køl og effekt via StruxureWare har vi vished for, at vi udnytter energien optimalt. Det gavner både vores forretning og vores kunders, siger Kim Reesen.

FAKTA

Projekt:

  • Nyt datacenter til colocation-services - første af op til 12 centre

Løsning:

  • Køleanlæg
  • Rackskabe
  • PDU'er
  • In-row køling
  • UPS-anlæg
  • StruxureWare software til overvågning og optimering af drift i realtid
  • Rådgivning om dimensionering og design

Kundefordele: 

  • Gennemtænkt løsning med produkter af højeste kvalitet
  • Dobbelt redundans n+2 = garanteret høj oppetid
  • Fokus på kvalitet understøtter forretningens strategi
  • Energieffektivt design
  • Overvågning og optimering af drift og energiforbrug i realtid

Danskudviklet software optimerer køling i datacentre med unik overvågning




Schneider Electric føjer nyt modul til softwareløsningen StruxureWare for Data Centers. Data Center Operation: Cooling Optimize optimerer kølingen og giver driftsansvarlige et værdifuldt billede af både status nu og de fremtidige behov. Softwaren er udviklet i Schneider Electrics globale udviklingscenter i Kolding

Udgifter til køling er en af de absolut tungeste poster på budgettet i ethvert datacenter, uanset størrelsen. Det er nemlig langt fra ligetil at køle optimalt uden at bruge unødig energi, men nu kommer Schneider Electric datacenter-operatørerne til hjælp. Den kommer i form af en dansk udviklet softwareløsning: Data Center Operation: Cooling Optimize, som kan give markante besparelser på datacentres driftsbudgetter.

"Den globale tendens er, at datacentre bliver større, og de tegner sig samlet for hele tre procent af verdens samlede strømforbrug. Når en stor del af det forbrug går til køling, er der åbenlyse fordele for alle ved at optimere kølingen," forklarer Søren Brogaard Jensen fra Schneider Electric.

Han er Vice President for Enterprise Software and Managed Services - en global division i Schneider Electric, som er specialiseret i udvikling af software og UPS-løsninger til datacentre og andre kritiske installationer. Afdelingen har hjemme i Kolding, og det er lige netop her, den nye, avancerede software er udviklet.

"Data Center Operation: Cooling Optimize er helt unik, for softwaren overvåger og optimerer flow, temperatur og en lang række andre parametre i realtid. Og ikke nok med det: Cooling Optimize kan også forudse fremtidige behov og bruges som planlægningsværktøj," siger Søren Brogaard Jensen.

Energien bliver spildt på at overkøle
Schneider Electric er blandt andet kendt for StruxureWare for Data Centers - en meget udbredt softwaresuite til overvågning og styring af datacentre. Med det nye modul til suiten, Data Center Operation: Cooling Optimize, tager Schneider Electric nu energioptimeringen af de strømslugende serverrum et stort skridt videre.

"De fleste kølesystemer til datacentre er indrettet med fokus på at forsyne de varmeste racks med tilstrækkelig kold luft. Det betyder omvendt, at en stor del af energien bliver spildt på at overkøle resten af serverne i rummet. Men fordi den driftsansvarlige ikke har et klart billede af de komplekse luftstrømme, der er i et datacenter, tør han eller hun ikke skrue ned for kølingen af frygt for overophedning og termiske nedbrud," siger Søren Brogaard Jensen.

Her træder Data Center Operation: Cooling Optimize til og giver den ansvarlige det optimale overblik. I kombination med trådløse sensorer i datacentret leverer softwaren information om alle nødvendige faktorer, som påvirker temperaturen og dermed har betydning for driften.

Lærer gennem kunstig intelligens
Softwaren giver ifølge Søren Brogaard Jensen helt nye muligheder, fordi den har indbygget kunstig intelligens:

"Den overvåger og analyserer hver eneste hændelse og ændring i et såkaldt closed loop-system. Med andre ord lærer systemet og bliver klogere hele tiden. Dermed kan Data Center Operation: Cooling Optimize forudse fremtidige behov for kapacitet og give et præcist billede af kommende kølebehov, hvis antallet af servere i datacentret - eller deres placering - bliver ændret," siger han.

Data Center Operation: Cooling Optimize har allerede bevist sin værdi i et stort, internationalt datacenter, hvor softwaren i en test gjorde det muligt at slukke for 13 CRAC-køleenheder og nedsætte forbruget af strøm til køling med hele 37 % - uden at gå på kompromis med oppetiden. Efter den vellykkede test besluttede kunden at rulle løsningen fuldt ud og forventer nu at spare helt op til 40 % af energiforbruget til køling