Genbrug

Den danske anlægs- og nedrivningsvirksomhed Tscherning har renoveret deres hovedsæde i Hedehusene ved at bruge genbrugsmaterialer fra egne nedrivninger og upcyclede produkter.

Efter to års ombygning slår Tscherning dørene op for deres nye cirkulært transformerede hovedkontor. Det sker ved en indvielse med reception, taler og besøg af blandt andet borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler.

"Vi er utrolig stolte af, hvordan vi har formået at genbruge materialer på en ny og anderledes måde og glæder os til at vise vores nye hovedkontor frem i dag. Der ligger mange tanker og overvejelser bag projektet. Målet har været at skabe et hus, der både understøtter trivsel, et udviklende arbejdsmiljø og tydeligt viser husets identitet som et genbrugshus. Det synes vi i den grad, at vi er lykkedes med," siger CEO og ejer Søren Tscherning, som i tæt samarbejde med arkitekt My Lunsjö fra 3XN GXN har valgt genbrugsmaterialer og byggeløsninger til det nye hovedkontor.

Bygningen bestod oprindeligt af 673 kvadratmeter kontorareal og en uopvarmet lagerhal på 442 kvadratmeter, og det er nu blevet ombygget til kontorarbejdspladser, mødelokaler og kantineområde. Der er stort set kun brugt genbrugsmaterialer i ombygningen, og flere af dem kommer fra Tschernings egne nedrivningsprojekter.

Materialer tæller blandt andet genanvendte loftspaneler og tegl, træklodser til vægge og betonelementer til indskudte dæk og bærende vægge. Skrivebordene er lavet af gamle gymnastiksalsgulve, stolene i kantinen er støbt af opsamlede fiskenet og fustager, og kantinebordene er lavet af bolværker fra danske havne samt affaldstræ.

Det kræver, at man tænker ud af boksen, når man skal ombygge med mest muligt genbrugsmaterialer. Renoveringsprojektet har givet Søren Tscherning en masse værdifuld viden om, hvordan man bygger med genbrugsmaterialer.

"Vi har uden tvivl lært en masse af at ombygge vores hovedkontor, og de erfaringer tager vi med os videre. Det er helt afgørende i forhold til bæredygtighed i byggebranchen, at vi bliver bedre til at bygge med genbrugsmaterialer. Vi håber, at ombygningen af vores hovedkontor kan være med til at vise vejen og inspirere andre virksomheder, som står overfor et renoveringsprojekt," siger CEO og ejer Søren Tscherning.

På UN17 Village genbruger CG Jensen tagteglsten fra en J. Jensen-renovering til at beklæde facaden på en af bygningerne.

Teglstenene stammer fra et renoveringsprojekt, som J. Jensen udfører på en række boligkarreer fra 1960’erne i Ringparken i Roskilde.

Projektchef Morten Erfurt Hansen fra Byggeri Øst fortæller, at teglstenene skal bruges til beklædning af den nederste del af bygning C i den bæredygtige landsby. Det drejer sig om godt 1.000 m², som pakkes i paller a 120 stk. i Ringparken, hvor hver karre giver cirka 18 paller med tagsten.

Der går imidlertid halvandet år, inden bygningen skal opføres, og indtil da har man lavet en aftale med en landmand i Høng om, at teglstenene kan opbevares i hans maskinhal.

Nogle af genbrugs-teglene et dog allerede taget i brug til beklædning af en mockup, som simulerer en prøvebolig, som interesserede kan besøge på UN17. På mockupen, fremvises også de andre facadematerialer, som anvendes på de i alt fem bygninger, som får hver deres udtryk.

Cirkulært genbrug inden for familien

Anvendelsen af bæredygtige og genanvendte byggematerialer er blandt de tiltag, som er med til at reducere bebyggelsens samlede klimaaftryk betragteligt.

Projektchef Morten Erfurt Hansen fremhæver, at CG Jensen har været heldige, at få fingrene i teglstenene, da projekter med 1.000 m²ens teglsten, som kan genbruges, ikke ligefrem hænger på træerne. At det netop er J. Jensen, der er leveringsdygtig i den store mængde genbrugstegl, gør, at man ligefrem kan tale om cirkulært genbrug inden for familien. 

Morten Erfurt Hansen fortæller også, at man har tænkt kreativt for at kunne benytte teglene til beklædning, idet de oprindeligt har fungeret som tagtegl:

”Vi borer et lille hul i nakken på teglstenene, og med en lille skrue samt en speciel sideclips holdes de fast både foroven og i siden, så de ikke kan løsne sig, hvis vinden får fat i dem.”

CG Jensen opfører UN17 Village i totalentreprise på den yderste spids af Ørestad Syd. Projektet omfatter cirka 370 boliger, badehus, spisehus og delecentral. Grunden er på cirka 15.000 m², og de samlede etagemeter bliver cirka 35.000 m². Alle anlægs- funderings-, jord-, kloak-, beton-, stål- og gartnerarbejder udføres i egenproduktion.

En ny teknologi gør det muligt at upcycle mask – et restprodukt fra ølproduktionen – og omdanne det til designerstole.

Forbrugerne stiller store krav til bæredygtighed og genanvendelse, og det får mange virksomheder til at tænke i nye baner. Ølbryggerierne er ingen undtagelse, og her har man især fokus på upcycling af restprodukter fra ølproduktionen.

Barstol af mask og genbrugsplast
Teknologisk Institut har hjulpet møbelproducenten Mater og arkitekt Eva Harlou med at udvikle en barstol af mask og genbrugsplast i samarbejde med Carlsberg.

– Vi har kigget på mask, fordi det er et fiberbaseret affaldsprodukt med lav værdi, idet det typisk anvendes som dyrefoder i Danmark. Den største udfordring var at omdanne masken til et stabilt materiale, som i kombination med affaldsplast egnede sig til møbelproduktion. Gennem vores samarbejde med Teknologisk Institut er vi nået i mål med et stolesæde, der er bæredygtigt, slidstærkt, vandafvisende og kan granuleres og genanvendes igen op til tre gange, siger Eva Harlou.

Find møbelbeslag her

Udcycling og cirkulær økonomi
Upcycling og cirkulær økonomi er en markant trend i dansk erhvervsliv lige nu, og det har længe været et af Teknologisk Instituts fokusområder. Instituttet hjælper virksomheder inden for fx fødevareområdet med at give affald som citronskaller, tang og rapspressekager nye anvendelsesmuligheder. Og nu er turen kommet til fiberbaserede materialer som mask, der er særdeles velegnet sammen med affaldsplast fra industrien.

– Når vi har tørret masken, blander vi den sammen med genanvendt plast og centrifugerer blandingen ved høj temperatur i en særlig maskine, vi har lånt af Københavns Universitet. Herefter hælder vi blandingen i et formpresningsværktøj, som omdanner massen til et færdigt sæde, fortæller Lars Jeffers-Hansen, sektionsleder på Teknologisk Institut.

Bæredygtig produktionsfilosofi
Eva Harlou har designet stolen for Mater, og den bliver lanceret i denne uge til møbelmessen 3daysofdesign. Mater er gennem de sidste 10 år kendt for at skabe møbler ud af naturlige og genanvendte materialer med afsæt i en bæredygtig produktionsfilosofi,. Stolen i mask er en af virksomhedens nye satsninger indenfor cirkulær produktion.

– Det er Maters klare målsætning at knytte stærke bånd til en række af Danmarks store industrivirksomheder, hvor vi sammen med partnere, som Teknologisk Institut, udvikler nye produkter baseret på affaldsstrømme. Mask Stool understreger Maters position som førende inden for det cirkulære, hvor vi konstant udvikler nye metoder og lykkes med at integrere dem i de produkter, vi lancerer. Netop kombinationen af maskfiber og genbrugsplast tror vi på vil sætte nye standarder inden for cirkulær produktion, siger Henrik Marstrand, CEO og founder af Mater

Lanceres til 3daysofdesign
Oplev den nye stol til 3daysofdesign den 3. - 5. september på hotel Villa Copenhagen. Der er gratis adgang til messen, og alle designinteresserede er velkomne.

Mask-stolen er en del af et projekt, hvor Teknologisk Institut samarbejder med Københavns Universitet om at udvikle en teknologi til fremstilling af kompositter. Udstyret er finansieret af VKR-fonden.

Infoboks: Mask er et restprodukt fra ølbrygningen og anvendes typisk til dyrefoder. Kort fortalt brygger man øl ved at opvarme malt i vand – en proces, der kaldes mæskning. Man står tilbage med urten, når den flydende del er siet fra. Urten er en væske med et højt sukkerindhold, som bliver til øl, når man tilsætter humle og gærer væsken. De faste dele, der er tilovers fra mæskningen, kaldes mask.