Teknologisk Institut – Temperatur – måling og kalibrering

Ved en lille stikprøveundersøgelse af bygninger inden nedrivning fandt eksperter fra Teknologisk Institut PFAS i “betydelige mængder”.

Få den relevante teoretiske viden og praktisk træning i forbindelse med temperaturmåling.

På kurset lærer du bl.a. hvordan du vedligeholder og kalibrerer udstyret samt bruger det korrekt – og så lærer du også hvilke fejl- og usikkerhedskilder, der indgår i de enkelte målinger. De måletekniske pointer demonstreres gennem en række praktiske demonstrationer eller hands-on deltagerinvolverende øvelser på det af Teknologisk Institut medbragte udstyr. Deltagerne er velkomne til at medbringe eget udstyr.

Deltagerprofil

Kursets form og indhold er specielt tilrettelagt for medarbejdere i laboratorier og produktionsafdelinger, fx operatører, installatører, produktionsteknikere og kvalitetsmedarbejdere samt andet teknisk personale, som arbejder med måling, test, prøvning eller kalibrering. Vi forventer, at du har praktisk erfaring med temperaturmåling.

Underviser

Søren Lindholt Andersen er fysiker og ansat i Center for Installation og Kalibrering på Teknologisk Institut, hvor han er ansvarlig for det Nationale Referencelaboratorium for Kontakttermometri. Han arbejder med måleteknik, kalibrering og usikkerhedsberegning, og deltager i forsknings- og udviklingsprojekter indenfor temperaturmåling med henblik på at bringe den nyeste viden i anvendelse i industrien. Desuden er han en erfaren formidler og underviser.

Læs mere her