Navnenyt – Svanehøj ansætter Global HR Manager

Dette billede illustrere Navnenyt – Svanehøj ansætter Global HR Manager

Tina Donslund er ansat i en nyoprettet stilling som Global HR Manager i Svanehøj Danmark A/S, der er specialist i marinepumper og instrumentering til opbevaring af flydende gas. 

Tina Donslund kommer fra en stilling som Head of People & Talents hos Trackunit A/S. Hun har en solid baggrund som HR-leder og har siden 2001 haft forskellige ledende HR-stillinger i en række forskellige virksomheder – primært indenfor Tech hos blandt andet GomSpace, BAE Systems (ETI) og Skanska. 

Hos Svanehøj skal Tina Donslund drive et professionelt HR set-up og understøtte arbejdet med at skabe en stærk organisationskultur, hvor medarbejderne er i fokus når det gælder læring og trivsel. Herunder arbejde med employer branding, talentudvikling og rekruttering på tværs af Svanehøjs lokationer i Danmark, Frankrig, UK, Japan, Singapore og Kina.

Om Svanehøj Danmark A/S

Svanehøj blev grundlagt i 1928 af F. Dam – en dansk marineingeniør, som efter mange år til søs besluttede at gå i land for at bruge sin erfaring til at udvikle pumper til marineindustrien.

I dag designer og producerer Svanehøj specialiserede deepwell pumper til vitale applikationer inden for fuel, cargo (gas, P&C) og offshore samt high-end målesystemer til LNG- og LPG-tanke på såvel skibe som landbaserede terminaler. Svanehøj er også en førende udbyder af inspektion, service og kalibrering af cargo-udstyr på gas- og P&C-tankskibe.

Find Leverandører af Pumper her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger