Derfor bør alle produktionsledere kende til OPC

Dette billede illustrere Derfor bør alle produktionsledere kende til OPC

Er du produktionsleder? Og har du aldrig hørt om OPC før? Så kan du godt smide alt, du har i hænderne, og i stedet bruge to minutter af din tid på at læse med her. Her kommer vi nemlig nærmere ind på, hvad OPC er, og hvordan du kan gøre brug af denne protokol til at optimere produktionen. Og når du er færdig med denne artikel, kan du meget vel ende med at bruge mere tid på at sætte dig endnu mere ind i OPC. Så er du advaret på forhånd!

Hvad er OPC?

OPC (Open Platform Communications) er, som navnet også antyder, en kommunikationsplatform, der lader produktionsvirksomhedernes forskellige enheder kommunikere og udveksle data med hinanden på en sikker måde. Protokollen er ikke afhængig af at køre på en bestemt platform, men kan derimod sende data på kryds og tværs uden hensyntagen til specifikke platforme.

For at kunne foretage denne kommunikation, er platformen afhængig af en såkaldt PLC (Programmable Logic Controller); en lille enhed, der så at sige oversætter hardwareprotokoller til OPC-protokollen. Sagt på en anden måde – PLC strømliner data fra dine forskellige hardwareenheder, så de kommer fælles ind som OPC-protokol på OPC-platformen.

Hvorfor er OPC smart?

Det smarte ved OPC er først og fremmest, at protokollen lader alle dine hardwareenheder udveksle data på kryds og tværs. Du slipper derfor for at skulle køre med flere forskellige servere og softwaresystemer, men kan i stedet nøjes med en enkelt OPC-server. Og også på softwaresiden er der fordele, da en hvilken som helst OPC-software vil kunne kommunikere med serveren og dermed produktionshardwaren i din produktionslinje.

Du får således et mere optimeret dataflow i produktionen samtidig med, at dit setup bliver langt mere simpelt. Og ikke nok med det – dine data bliver også langt nemmere at overvåge, da du nu kan få leveret al data ét sted, nemlig i din OPC-platform.

Hvordan kommer du i gang med OPC?

Hvis du synes, at OPC lyder som en interessant løsning, så prøv engang at gå en tur langs din nuværende produktionslinje, og tænk så over, hvor mange steder i linjen OPC vil være relevant i form af forbedret kommunikation enhederne imellem.

Hvis du kan se potentialet i denne platform, så er næste step at tage fat i en leverandør, som leverer denne type OPC-løsninger. Her kan du blive sat grundigt ind i, hvordan OPC kan optimere din produktion, og hvordan du kan komme i gang med OPC i din produktionslinje.

LÆS også: Novotek – Savner du overblik over Siemens S7 firmware versioner, batteri status,cyklustider mm?
Novotek A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger